Sommerliv

Det er uimodsigeligt, med de stærkt stigende priser på have og håndværkshjælp og de stadig større skattebyrder, blevet en kostbar fornøjelse at holde eget landsted, ikke alene i anskaffelse, men også i årlig vedligeholdelse; så kostbar, at det selv med de nuværende priser ved badehoteller vil vise sig billigere for en familie i sommerferien at tage ophold et sådant sted end at holde egen, omend beskeden, sommerbolig, hvor tilmed i det mindste nogen gæstfrihed må udvises.
På den anden side er de penge, der efterhånden sættes på et landsted, ikke borte med det samme, således som de, der betales til en hotelvært. En villa, beliggende i en smuk og søgt egn, kan sædvanligvis sælges uden tab og ofte med vinding.

Hvor der ikke er skolebørn, som gør landopholdet afhængigt af ferien, kan man have glæden af at eje et eget hus på landet uden mindste udgift ved at leje det ud i juli og august og selv opholde sig der i forsommeren og om efteråret. Lejesummen vil rigelig dække alle omkostninger.
Kan man være sin egen arkitekt og nøjes med en lokal tømrermester eller muremester, slipper man naturligvis billigst fra husets opførelse og får det bedst, som man ønsker det.

HAVEVÆSEN
Når De endelig har taget Deres beslutning, og glæder Dem til at indrette et eget sommerhjem, gør det da ikke større eller mere omfattende i havehold, end at De med lethed kan udrede udgifterne og få arbejdet besørget. De får det samme udbytte af sundhed og et større af hvile i et lille hus end i et stort, hvorimod en omfattende og besværlig sommermenage let ender med at blive en lænke om benet, særlig for husmoderen.
Men er selve huset lille og beskedent, læg da så meget mere vægt på verandaer, altaner, terrasser, læsiddepladser og lignende mellemting mellem hus og fri luft, hvis tilstedeværelse i virkeligheden udgør landliggeriets største tiltrækning.
Udstyr disse sommerlige opholdssteder med tilstrækkelige og magelige møbler af strå eller træ og hav rigeligt med puder og plaider ved hånden.

Gør selve huset inden døre så lyst og sommerligt som muligt og glem ikke, at al byelegance bør udelukkes i en sommerbolig. Malede fyrretræs møbler og blomstret sirts vil altid være på deres plads, og har man ikke, til at begynde med, mange møbler, kan støre krukker med bøgeløv og blomstrende planter erstatte det manglende.
Ved et sommerhjems grundlæggelse bør de give rigelig plads i udhuse og skure til kasser, kufferter, cykler o. l. og glem ikke, ved det budget, de lægger, at der er et ret kostbart tilbehør af redskaber og genstande, som er ganske uundværlige i et sommerhjem. Ikke alene de egentlige haveredskaber såsom spader og river, skovle og vandkander, men også stiger af forskellig længde, trillebør, trækkevogn, save, havesakse o. l.
Mærk helst disse genstande med Deres navn eller navnetræk. Derved har De nogen udsigt til at beholde dem. Havemænd og håndværkere er ellers tilbøjelige til at bruge Dem under arbejdet i nabohuse og haver og glemmer at sætte dem tilbage.

Vær selv med ved anlægget af Deres have for at få den lige efter Deres personlige smag. En have kan nemlig i sit anlæg have en stor charme og kan også have et særdeles banalt udseende.
Udfør selv alt lettere arbejde i Deres have. Ingen motion er bedre eller sundere, og de får den da af hjertet kær, næsten som et barn.
Plant ikke skovtræer, der bliver høje og løvrige, lige op ad huset. De mørkner værelserne og hindrer blomster i at gro.

Hvis De har plads til at indrette et gæsteværelse, da lad det være så hyggeligt og praktisk indrettet som muligt. En bagatel, en stråmåtte på gulvet, et hvidt badehåndklæde spredt over et slidt vaskebord, kan gøre underværker. Sørg for en magelig seng – de såkaldte sommersenge er ikke dyre. Lad der være sengetæpper og en ekstra hovedpude ved hånden. Damp lagenerne godt af, før de lægges på.
Sørg for mørke rullegardiner eller fortræk, så lyset ikke generer i den årle morgen, og lad der være en lille jernkrog på sprossen af vinduet, så det eventuelt kan være lidt åbent om natten.
Sæt en magelig stol derind, så at gæsten kan trække sig lidt tilbage, hvilket er i deres egen interesse. Lad der være bøger og skrivesager, ringeapparat og tændstikker, sæbe og eau de cologne.
Lad det første måltid bringes ind i gæstens værelse for ikke at påbegynde samværet for tidligt. Lad der om morgenen være stilhed omkring værelset.
Tro ikke, at sådanne kendetegn på omhu påskønnes, men forsømmes de, bliver det kritiseret, om ikke andet i tankerne.
Ved ankomsten bør De modtage Deres gæst på stationen med en vogn for bagagens skyld, eller i hvert fald sende vognen. Ligeledes ved afrejsen.
Hvis De selv er liggende gæst, og et bestemt tidsrum for besøgets varighed ikke er angivet i indbydelsen. Sig da straks, hvor længe de har tænkt at blive.
Det udelukker alle misforståelser og giver værtinden frit råderum til at lægge planer for andre indbydelser. Når de er liggende gæst, hæng da ikke for meget over familien, men træk Dem noget tilbage til Deres værelse eller foretag ture til fods eller pr. cykle. Et samvær fra morgen til aften virker opslidende selv på den bedste forståelse.
Tro Dem ikke forpligtet til at underholde Deres liggende gæster hele dagen. Det er lige trættende for gæsterne og Dem selv. Behold i hvert fald morgenstunden for Dem selv.
Forsyn gæsterne med god lekture, angiv dem smukke ture i omegnen og lad dem ellers så nogenlunde sejle deres egen sø indtil middagsbordet.
Har man liggende gæster og modtager en indbydelse, svarer man, at man på grund heraf må beklage ikke at kunne modtage indbydelsen. Sædvanligvis vil en opfordring til at medtage gæsterne da fremkomme, særlig på landet, hvor der er rigelige pladsforhold. Da det imidlertid for mange er lidt ubehageligt at tage imod en sådan nødtvungen gæstfrihed, kan en gæst godt undslå sig og blive hjemme.
Hvis man derved forhindrer sin vært eller værtinde i at tage af sted, er det høfligst og venligst at efterkomme indbydelsen, ihukommende, at

selskabelighed er skabt mere til plage end til fornøjelse.

Er det undertiden plagsomt at have voksne som gæster, så kan det samme sjældent siges om børn.
Hvis de bor på landet med en egen husholdning og selv har børn, indbyd da, såvidt det er dem muligt, børn fra byen, der trænger til at komme på landet.
De vil daglig blive belønnet for deres gæstfrihed ved at se sundheden blomstre frem på deres kinder.
Er det viltre drenge, De indbyder, fratag Dem da på forhånd ethvert ansvar for deres liv og lemmer overfor forældrene. Det er det eneste, man kan gøre. Kommer børnene noget til under gæsteopholdet, vil alligevel både De selv og måske også andre regne Dem det til last.
Rammes en gæst i deres hjem af sygdom eller af et ulykkestilfælde, hvad enten det er en voksen eller et barn, må den samme eller endnu støre omhu gøre sig gældende som overfor en af deres egne.
Den pågældendes nærmeste må straks underrettes, og lægen tilkaldes. De må indrette alt i huset efter den syge og gøre alt, hvad de formår for at gøre situationen så lidet pinlig og ubehagelig som muligt gennem kærlig omhu.
Er det Dem selv, der bliver syg eller kommer til skade som gæst i et fremmed hjem, gør da alt, hvad De kan, for hurtigst muligt at komme hjem til Deres egne enemærker, men bevar altid den omhu, der vises Dem, i taknemlig erindring.

DRIKKEPENGE
Når man har været liggende gæst i et hjem, gives der drikkepenge til betjeningen som et vederlag for den forøgelse i arbejdet, ens besøg har forårsaget og måske tillige for at værtinden ikke skal se sure ansigter, når besøg imødeses.
Desværre er det umuligt at give anvisning på størrelsen af det beløb, der skal gives. Det afhænger ganske af hjemmets art, af tjenerskabets omfang og af besøgets varighed. Det fornuftigste er, om muligt, hos en eller anden tilvant og erfaren gæst i huset at søge oplysning om, hvor meget det vil være passende at give og til hvem.
Det kan blot tilrådes ikke at vise knebenhed på dette punkt og hellere at give for meget end for lidt, hvis det er en muligt.
Til stuepigen lægges drikkepengene lige før afrejsen på natbordet. I meget store huse er det undertiden brug, at beløbet derfra bringes til fruen eller oldfruen og fordeles til hele personalet for derved at hindre uretfærdighed.

Familien på landet. Hvis de selv ejer et landsted, selv af den beskedneste art, og der findes det mindste hummer, hvor de har en ekstra seng, vil Deres samvittighed og Deres gæstfrihedsfølelse meget hurtigt tilsige Dem, at det er Deres pligt at indbyde tante Amalie eller kusine Jenny, der sidder i byen, til at tilbringe nogen tid hos Dem. Er De først inde på det, vil det lille rum aldrig stå ledigt. Hvem har ikke familie i byen, ældre lidt forladte kvindelige slægtninge, der trænger til frisk luft og rekreation?
Undertiden er det jo et offer at indbyde dem, især hvis de ikke forstår at beskæftige sig eller foretage ture, men forlanger samtale og hensyn dagen lang.
Men følelsen af, at det virkelig er en god gerning, man udøver ved at indbyde dem, bør opveje besværet.
I den henseende giver de landlige hjem, herregårde, præstegårde og proprietærejendomme et godt eksempel til bybeboerne. Nu skal det indrømmes, at stort anlagt gæstfrihed er nemmere og billigere på landet end i landligger- og badestedsforhold, hvor hvert bundt persille skal betales i dyreste domme, men alligevel er den gæstfrihed, der om sommeren udvises i de landlige hjem mod dem, der trænger til den, og ser hen til den, ligefrem beundringsværdig. Trængende slægtninge, gamle damer, blegnæbbede børn modtages med åbne arme sommeren igennem på de rundhåndede gårde landet over.
Ofte strækker disse besøg sig over måneder, og når gæsterne på den måde bliver som medlemmer af familien, falder de almindelige hensyn mellem værter og gæster bort.
Er De derimod ikke så opofrende anlagt, at De kan se bort fra den kedsommelighed, det bevirker i nogen tid at have en aldrende måske døv tante boende hos Dem, begynd da ikke at indbyde hende dertil. Er det sket een gang, er det ikke nemt at slippe fra det igen, da de bestandig vil have en følelse af, at det ventes, og er indgået i den pågældendes sommerprogram.

DAGLIG GÆSTFRIHED
Ikke alene de liggende besøg, men også den almindelige gæstfrihed lægger ret stærkt beslag på landliggere. Der vil altid, da sommerrestauranter og kroer er blevet så kostbare, være slægtninge i byen, der vil være glade for en indbydelse til at tilbringe en hel dag, særlig en søndag på landet i smukke og hyggelige omgivelser, og den tradition er jo ikke helt uddød, hvor familien samledes om søndagen i lysthuset om den blanke kobbermaskine ved kaffen og det friskbagte hvedebrød.
Hvis De kan overkomme det, bør De samle sådanne slægtninge hos Dem på landet på sommersøndage. Besværet og bekostningen er ikke ringe, men opvejes ved den glæde og taknemlighed, det vækker. De, der nu er ældre, tænker oftest på deres afdøde slægtninge ved at mindes sådanne glade og strålende søndage tilbragte i naturen i samvær med dem, de holdt af.
Når De er gæst en søndag på landet, tal så ikke hele tiden om, hvordan de skal komme hjem, og se ikke på uret i nervøs uro.
Sørg blot for, at Deres ejendele, buketter, paraply, sjal og galocher er samlede på eet sted, så at ikke familien skal løbe om i lysthuse og på altaner for at søge efter dem, og vær ikke altfor langstrakt i deres tagen afsked.
Hvis De er værtinde, giv da Deres gæster, der skal til byen, lidt blomster og frugt med, hvis der er rigdom i Deres have. Det påskønnes så meget.
Send også af Deres overflod til dDeres slægt og venner i byen.
Sørg for at have en rigelig forsyning af badehåndklæder, frakker, stokke, paraplyer, kasketter, sjaler, puder og plaider til brug for gæster. vVort uberegnelige klima nødvendiggør alt i den retning.

Sommerselskabelighed på landet bør have en anden karakter end vintersammenkomster. Man skal lade den forme sig mere tarvelig og landlig og helt undlade at lægge vægt på et pompøst anstrøg.
Den sommerselskabelighed, der udfolder sig på de store landsteder nær ved hovedstaden, lægger beklageligvis ikke vægt på at udforme den forskellighed, der helst bør være. Der udfoldes præcis det samme ceremoniel som i byboligen med en lang diner og mange vine. Bordet er prydet med tunge sølvopsatser, og selskabet, der tager plads omkring det, er i elegant aftendragt, opvartet af de samme lejetjenere som i byen.
Vært og værtinde skulle blot vide, hvor meget mere sommerlig og munter stemning, der vilde blive, hvis de indbød færre gæster ad gangen, og dækkede bordet under et gammelt lindetræ i deres have, uden pynt og pragt, men i sommerglad pagt med naturen.
Byd kun deres gæster et par gode solide retter og en enkelt slags let vin om sommeren på landet, men lad der helst være mange blomster og megen frugt på bordet, anbragt i tarvelige kurve eller lerskåle.
Selv om der af bekvemmeligheds- eller vejrhensyn spises inde i huset, drik da om muligt kaffe i det frie, eller på en veranda, og lad selskabet helst opholde sig under åben himmel, så meget det lader sig gøre.
Hvis De har en meget stor kreds, da tag mod til Dem og indbyd til en havefest efter engelsk mønster med musik under åben himmel, friluftsspil og lette forfriskninger, helst serverede i det frie. Selvfølgelig lægger det nordiske lunefulde klima hindringer i vejen for denne særdeles smukke form for selskabelighed, men selv om det bliver skylregn, og man må ty ind i snævre rum, kan netop dette bevirke en yderst animeret stemning.
Damer, der indbydes til sommerselskaber, vil tage sig bedst ud i det frie i ganske enkle lette vaskedragter. Tung elegance i silke og fløjl er ikke på sin plads i det sommerlige selskabsliv.
Det kan tilrådes helst at indbyde sine venner om sommeren, mens dagene endnu er lange. Dels er tiden smukkere, dels er der i sensommeren større udsigt til dårligt vejr, idet de tre faktorer regnvejr, rughøst og rødgrød uomtvisteligt hører sammen i vort klima.

Den almindeligste form for nydelsen af sommerliv er, trods de mange villaer, alligevel et ferieophold for hele familien på et badehotel eller sommerpensionat så og så meget pr. dag for hver person. Den sum, det bliver til pr. måned, lyder afskrækkende, især når dertil lægges kostpenge for husassistenten hjemme og det uundgåelige tillæg for drikkevarer og alt andet udenom på regningen.
Man må imidlertid huske, at husholdningen ganske spares, og at sommeren i bylivet er meget kostbar, da der hører ikke liden resignation til at blive siddende hjemme på en fjerde sal på en strålende juliaften. Og den mindste udflugt koster mange penge.
Træf aftale i tide med hotellet på det sted, De har udvalgt Dem. Det kan synes urimeligt, mens sneen endnu ligger på tagene, men der er altid folk, der er tidlig på færde, og de gode værelser bliver taget fra dem, hvis De giver Dem for god tid.
Hvis ikke De hører til de naturer, der trænger til omskiftelse, bliv da ved at tage det samme sted hen hver sommer, i det mindste en årrække. Der er omtrent ens kønt allevegne og ved at komme igen, får de tilsidst lidt forrettigheder. De kan endog opnå at sidde på hæderspladsen ved bordet og få en slags førerstilling.

Vær forsigtig med at stifte så intime venskaber på sommerhoteller, at de skal fortsætte som omgang om vinteren.

Tilfældige sommerbekendtskaber, som man har syntes glimrende om i klitterne, tager sig som oftest ikke ud i byen, og passer sjældent ind i ens kreds, der desuden på den måde let bliver for stor.
Gør alt hvad De kan for, at Deres børn ikke bliver ubeskedne og fordringsfulde under et hotelophold. Et sådant nærer egoismen mere end noget andet, fordi alt er en betalingssag, og er ret skadeligt i længden for børns elskværdighed.
Sørg for, at Deres plads ved bordet er ved siden af en personlighed, De synes om. Meget afhænger af, om man under måltiderne kan få en behagelig samtale.
Gør ikke hørlige bemærkninger om madens kvalitet under måltiderne, men beklag Dem eventuelt bagefter til værten eller værtinden.
Før ikke højrøstet tale over bordet med en klike, De måske er medlem af, således at De dominerer samværet. De oparbejder derved en stærk misstemning imod Dem blandt de udenforstående gæster.
Vær så lydløs som muligt på Deres værelse i de sene aftentimer og den årle morgen. husk, at sommerpensionaters bræddevægge lader alt komme de andre beboere til gode.
Hav derfor ikke opgør med Deres ægtefælle på deres værelse i en sen aftenstund. Hele pensionatet vil næste morgen være på det rene med deres stridspunkt. Brug hellere ensomme spadsereture dertil.

Forlov Dem helst ikke i en sommerferie på et badehotel.

Husk, der er så godt som ingen konkurrence, og De kan blive frygtelig skuffet ved at se genstanden for Deres hurtigt opståede passion under mere civiliserede forhold. Se hellere tiden lidt an.
Hvis De har unge døtre med, pas da en smule på dem og hold lidt stand overfor heftige ønsker om måneskinsture, bådudflugter ved aftentid o. l. Den tone, der let opstår ved sådanne ture, er ikke altid klædelig eller egnet til at hæve en ung dames omdømme.
Vis Dem, af hensyn til de andre gæster, altid net påklædt ved måltiderne. Sandaler, strandtørklæder og forblæst hår bør være bandlyst fra en fælles spisesal.
Bring heller ikke denne løsslupne form for påklædning med ind til hovedstadens asfalt ved hjemkomsten.
Sanatorier og kuranstalter. Den samme gode tone, som bør være herskende på et badehotel indbyrdes mellem gæsterne, må selvfølgelig råde på en kuranstalt. Kun må der vises endnu mere grundig hensynsfuldhed, da gæsterne på et sanatorium jo ikke søger dertil, medmindre de lider af et nedbrudt nervesystem eller en endnu alvorligere lidelse.
At der ikke forårsages støj ved højrøstet tale og latter, buldren med stole eller larmende musik, er den første betingelse for at vise det nødvendige hensyn til stedets formål. Da der er overfyldt på kuranstalter som alle andre steder, gør man klogt i at anmelde sin ankomst i god tid med en påskrift fra sin læge.

SØBADE
Man kan næsten sige, at der findes to arter søbade hertillands. Der er de frie strandbade under det store bølgeslag ved Vesterhavet, mere eller mindre i fællesskab mellem damer og herrer omtrent som i Ostende og Trouville, og så er der det øvrige lands mere tamme og nationale bade fra et badehus for enden af en lang bro, med så streng adskillelse af kønnene og så megen blufærdighed, at der gøres ophævelser over, at en brædde i en storm forsvinder fra den kasse, der skjuler den badendes sarte person for mulige indiskrete blikke.
Hvilken af de to former, man end får anledning til at benytte, må det varmt tilrådes at tage strandbade, så snart der er lejlighed dertil, og ikke forsømme den let tilgængelige adgang til en styrkende kur for nervesystemet, som vor øbeliggenhed yder os i strandbadene.
Men tag bade med lidt omsigt. Bad helst i følge med andre.
Ophold Dem ikke mere end 5 á 7 minuter i vandet, selv om De på varme dage har lyst dertil.
Gå ikke i bad i den første timestid efter et solidt måltid.
Svøm ikke for langt ud, når det er stærk fralandsvind.

Damer og småpiger med langt hår bør ikke gå i bad uden badehætte. Søvand virker ikke heldigt på hårets glans.
Er der det mindste i vejen med Deres øregang, tag da en tot vandskyende vat i Deres øren før badet.
Gnid Dem på kolde dage grundigt med et ru håndklæde efter badet.

Dvæl på solrige dage i nogle minutter helt afklædt i solen efter badet.

Undgå den uheldige skik at råbe og hvine i vandet.
En ung dame bør vogte sig for ved et badested at tumle sig i de salte bølger i selskab med en tilbeder. Det er nemlig grumme få, der tager sig ud til deres fordel, mens de er i bad. Man bør hellere gå i vandet med veninder. Disses følelser bliver ikke køligere, fordi de ser en mindre smuk. Tværtimod.
Når De ikke har passet Deres badetime og ser Deres efterfølgere harmdirrende og ophedede vente på stranden, vis Dem da særlig venlig og sig: “Gud, er klokken virkelig blevet så mange – De må endelig undskylde”. Venlighed plejer at afvæbne selv den retfærdigste vrede.

Spiller i vore dage en så kolossal rolle for ungdommen, at den for manges vedkommende fx de, der er med i spejderbevægelsen eller medlemmer af sportsforeninger, yder erstatning for et landophold. Det er takket være sporten, at man midtsommers ser solbrændt og kærnesund ungdom også på byens gader.
Men man bør huske aldrig at opmuntre de ganske unge til at dyrke sport på pligternes bekostning. En dreng, der ikke gider læse sine lektier, fordi han hellere vil øve sig i at spille fodbold, kan let blive en sinke, ikke alene i skolen men også senere i livets store konkurrence, hvor det gælder erhvervet. Sport har ødelagt mange gode chancer.
Det vilde føre for vidt på denne plads at give råd for det indbyrdes samkvem ved de mange forskellige arter sport. Det vilde udgøre en hel bog for sig, da hver gren har sine vedtægter og regler. Det skal her kun siges, at den samme velopdragne høflighed, som bør gøre sig gældende i alle livets forhold, er næsten endnu mere uundværlig i sport end på andre områder, da interesserne her er så modstridende gennem kappestriden. Det er de ganske vist næsten overalt, men på andre punkter er konflikterne som oftest mere alvorlige, og menneskene har derfor lettere ved at beherske sig, end hvor det kun gælder småting som en sejr ved en sportskonkurrence. Intetsteds skændes folk som bekendt mere lidenskabeligt end i sejlsportsforeninger, rideklubber o. lign.
De unge piger bør dog selv passe på, at tonen mellem de to køn aldrig bliver plat. Det er hovedsagelig deres skyld, hvis den bliver det. Mænd er meget lydhøre overfor den tone, damer anslår eller falder i med, og det er såre sjældent, at en velopdragen og taktfuld ung dame bliver forulempet eller nærgående og plumpt tiltalt af en herre. Han føler uvilkårligt respekt for den gode tone, hun omgiver sig med, og behandler hende med den høflighed, der skyldes hende.
Forældre bør ikke se gennem fingre med, at deres unge døtre om aftenen efter sportsture slår sig ned på en kafé med deres mandlige kammerater og bliver hængende der til sent på aftenen. Det er på den måde, at den ufine tone opstår.

SPORTSUDSTYR
Nutidens mange forskellige arter sport har medført mange behov og ønsker i form af genstande, der for et halvt århundrede siden var ukendte både i industriens og hjemmets verden, tenniscatchere, fodbolde, boxehansker og utallige andre ting. Som alt, hvad der kommer ind under begrebet luksus, er hele dette udstyr ret kostbart og tynger hårdt på mangen familiefaders budget.
Det må tilrådes, fraregnet fødselsdagsgaver o. l., selv at lade ungdommen ved sammensparing udrede disse ting og at give dem så rigelige karakter- og månedspenge, at de formår at anskaffe dem. Det er den bedste måde både til at få dem til at passe på tingene og på pengene.
Ridedragten er for damers vedkommende undergået en fuldkommen forandring i de senere år, idet så godt som alle damer nu rider overskrævs på sadelen en cavalier.
Den korrekte påklædning hertil er en lang mørk splittet skødefrakke, der på hver side falder ned over de lange ridestøvler, således at den for øjet danner en art skørt. På hovedet bæres enten en rundpuldet herrehat eller en mørk fløjls jokeyhue. Frisuren må være fastsiddende.
Herrers ridedragt er til den grad afpasset efter vejr og forhold, at en korrekt model næppe lader sig angive. Det vigtigste vil altid være, at dragten er tætsluttende og at benklæderne går ned i lange ridestøvler.
Friluftsspil er i vore dage så stærkt sammenblandet med sport, at de to ting næsten er identiske, idet de mere idylliske tidsfordriv som fjerbold, ringspil, croquet o. l. næsten er forsvundne for at give plads for tennis, golf, polo o. l. der er dog enkelte for hvem endnu denne uskyldige idræt passer. Poetiske unge damer, der ynder at gå i hvide mollskjoler og samle markblomster i engen, klæder det nydeligt at spille ring mellem rosenbuskene.