Af alle de mærkelige skikke, der på trods af sund fornuft holdes vedlige i alle lag af befolkningen og særlig i folkelige kredse, er vel kirkekonfirmationens sammenblanden med det verdslige liv en af de besynderligste.
LIVETS HØJTIDER: KONFIRMATION
Konfirmation bliver den næste milepæl på den unge verdensborgers eller borgerindes kirkelige og sociale vej.
Af alle de mærkelige skikke, der på trods af sund fornuft holdes vedlige i alle lag af befolkningen og særlig i folkelige kredse, er vel kirkekonfirmationens sammenblanden med det verdslige liv en af de besynderligste.
At en dreng eller pige ved overgangen fra barn til voksen efter nogen religionsundervisning bekræfter sin dåbspagt, uden just at have synderligt begreb om betydningen af det, er jo en fuldstændig religiøs akt og kirkelig sag, der intet har med samfundet eller selskabslivet at gøre.
Men hvad sker: der gives ynglingen eller den lille pige et fuldstændigt personligt udstyr fra inderst til yderst, indbefattet undertøj lige til en festdragt, og når forældrene ikke selv formår at udrede det, kan man indsende ansøgninger til dertil oprettede foreninger eller legater, som da er forpligtede til at træde til.
Konfirmanden kører, ledsaget af de arme forældre i den årle morgenstund i karet eller bil til kirken, den unge pige hvidklædt, drengen sortklædt; skaren placeres efter kønnet vis à vis nedad midtergangen. Der bliver de unge under den lange ceremoni siddende til højt op på dagen, stirrende på hverandre med forældrene bag sig. Moderen holder altid stand, hvorimod faderen er slem til med små mellemrum at absentere sig for at nyde en forfriskning på den nærmeste kafé, hvad dog formentlig ikke vil blive regnet ham til last ved det endelige livsopgør.
Og når de så kommer hjem? Ja, så modtages de af kødets lyst i form af en fuldstændig guldsmedebutik af gaver, brocher og manchetknapper, guldure og kæder, alt, hvad der lige er egnet til at bortlede den unge konfirmands tanker fra den religiøse handling, han eller hun lige har gennemlevet. Denne forsætlige bortleden bliver kun forstærket ved dagens videre forløb. Istedet for den eftertanke, som en rolig dag bedst vilde kunne fremkalde, strømmer blomsterbuketter, telegrammer og urtepotter ind, konditorier bringer et pyntet kransekagehorn med en konfirmand på toppen og fra bogtrykkeriet sendes festsangen til middagsbordet, mens kogejomfruer og opvartersker etablerer sig i køkkenet, for, når de pyntede gæster ankommer, at servere den fra det nærmeste franske køkken bestilte middag, så og så meget pr. kuvert, uden vine, som sendes ekstra fra vinhandleren.
Denne selskabelige skik eller uskik går igennem hele befolkningen. Tarvelige håndværkere, som til daglig måske er samfundets fornuftigste lag, bryder ud af alle skranker på en søns eller datters konfirmationsdag.
Men tag ikke til genmæle overfor deres slægtninge, selv om de synes, at skikken er aldeles ravgal. Bring deres sonoffer i form af en ring med en turkis eller Carit Etlars romaner i pragtbind.
Ønsk bevæget til lykke til den bekræftede dåbspagt og drik champagnen til stegen.
Det er ørkesløst at ville reformere samfundsskikke med kritik; man har lov at have den in mente, men man gør klogt i at beholde den for sig selv.