Selv om forældre har haft andre ønsker, må de forstå, at de ikke bør gøre modstand.
Den tid er forbi, hvor den unge mand henvendte sig til faderen og bad om hans datters hånd.
Den unge pige meddeler simpelthen ved frokostbordet, at hun aftenen før har forlovet sig. Det er frugtesløst at kæmpe mod tidsånden.
Den der viser mangel på forståelse af kærlighed, bliver altid i det lange løb den lille. I bredere lag spiller ringen en stor rolle, og forbindelser betragtes ikke som fastslået uden.
De forlovede gør visiter hos begge parters slægt og venner hvor den nye synes, vejes og oftest findes for let.
LIVETS HØJTIDER: FORLOVELSE
Den tid er forbi, hvor den unge mand, der kom i en familie og havde givet sit hjerte til en af husets døtre, henvendte sig til hendes fader, anmodede om en samtale og bad om hans datters hånd, hvorpå han fremkom med oplysninger om sin familie, sine formuesomstændigheder og sine udsigter, før forældrene talte med datteren, og bestemmelsen for livet blev taget.
I vore dage melder den unge pige simpelthen sine forældre, måske ved frokostbordet, at hun aftenen før har forlovet sig med bankfuldmægtig eller løjtnant N.N., som de aldrig har set for deres øjne, og at han vil give møde ved totiden, for at de kan stifte bekendtskab med denne unge mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en søn.
Forældrenes stilling er ved denne tingenes udvikling blevet lidt vanskelig, og en sådan uventet meddelelse om en forlovelse er i mange tilfælde en bitter pille at sluge. Det må dog tilrådes ikke at intervenere i disse alvorlige spørgsmål. Selv om forældre må synes, at det ofte behandles vel let og løst af de unge, og det virkelig også ofte går galt, bør de gøre sig klart, at denne moderne lettere form for indgåelse af en forbindelse alligevel kan have dyb rod i hjertet.
Selv om forældre har haft andre ønsker og planer, må de forstå, at de ikke bør gøre modstand, når deres børn har truffet et valg, men åbne deres hjerte og deres arme for den, der bringes dem som en ny søn eller datter.
Det vil ikke alene være kærligst men også klogest, da det er frugtesløst at kæmpe mod tidsånden. De opnåer kun senere at måtte oprette, hvad de har tabt ved en forgæves modstand, og bliver de små derved.
I det hele taget bør forældre aldrig glemme, at den, der viser mangel på forståelse af kærlighed, og ikke selv viser kærlighed, altid i det lange løb bliver den lille.
Deres børn, der elsker, kan derfor have større ret end de selv, der blot tænker.
Men selvfølgelig er det ikke udelukket, at de ældre kan have ret – forbindelsen er uheldig.
Forældrene bør da søge at udsætte offentliggørelse og give de unge lejlighed til at være sammen og endelig undgå at hakke på den udvalgte. Overdreven ros er et langt farligere våben overfor en fraværende. Hvis den daglige omgang ikke åbner øjnene på den forelskede, bør de søge ved studier, rejser o. l. at gøre deres datter eller søn klart, at den pågældende ikke er så aldeles uundværlig.
Først og fremmest bør de tage sig i agt for at beklage sig over forbindelsen også til andre. Det hjælper ikke og vanskeliggør en forsoning.
Heldigvis bliver dog i de fleste tilfælde meddelelsen modtaget med glæde, og der er da en del formaliteter at komme igennem.
FORLOVELSESRINGE
Det første, der sker, er at det nyforlovede par veksler de traditionelle glatte guldringe, med dato og navnebogstaver indridsede på bagsiden. I mere frigjorte forhold undlades undertiden denne skik, men i de bredere lag spiller den en stor rolle, idet forbindelsen først betragtes som fastslået, når der er vekslet ringe, og man derved er, hvad der kaldes ringforlovet.
Ynder man ikke denne hævdvundne skik, eller vil man ikke offentliggøre forbindelsen, forærer sædvanligvis den unge mand sin forlovede en almindelig fingerring, så værdifuld, som forholdene tillader det.
Besøg aflægges hurtigst muligt, efter at den unge pige er bleven forestillet for sin tilkommende mands familie, først af hans forældre i hendes hjem og derefter af hans eventuelle gifte og ugifte søskende. Disse besøg gengældes efter et par dages forløb af hendes forældre og pårørende.
Korts udsendelse. Under den tid, der går med aflæggelsen af disse besøg, udsendes der trykte meddelelser til fjernere slægtninge og bekendte, og hvis man ønsker det, til bladene.
Disse meddelelser besvares af dem, der har fået dem sendt, ved visitkort, hvorpå er skrevet p. f. (pour féliciter) [(fr) for at ønske til lykke, red.] eller hjertelig lykønskning, og i nærmere venskaber ved et brev eller en visit.
Det unge forlovede par gør derefter en runde af visiter hos begge parters slægt og vennekreds, hvor det nye medlem af familien eller kredsen synes, vejes og som oftest findes for let.
Man bør vise en sådan nyankommen i en familie megen venlighed, idet man betænker, hvor ubehageligt det må være på den måde at passere rundt til eftersyn.
Kun den omstændighed, at den unge er forelsket, og derfor føjelig som et lam – for en tid – formåer at få hende eller ham til at løbe denne spidsrod gennem ubekendte tanters og svigerinders kritiske blikke. Men hvad bider på en, når man er så lykkelig og hvor ørkesløst og på en vis måde gammeldags end begrebet visiter kan være, så er de i et sådant øjeblik på deres plads, idet de angiver, om et ungt par ønsker en fremtidig omgang eller ikke.
Forlovelsesvisitter
Hvis de familier, hos hvem besøgene er aflagte, ikke i deres høflighedsiver er kommet ilende før det unge pars visit, gengældes denne i løbet af et par ugers forløb, helst af herren og fruen sammen, eller også af fruen alene, som, ifald ingen er hjemme, aflægger både sit eget og sin mands kort.
FORLOVELSESSELSKAB
Så snart de mest nødvendige besøg er fra hånden, indbyder den nyforlovede unge piges forældre den unge mands nærmeste pårørende og venner i så festlig form, som formuesomstændighederne tillader det. Morsomt bliver det sjældent, da de tilstedeværende som oftest er hverandre ubekendte og ligegyldige, og der dog skal holdes taler, først for de forlovede, så for bege parters forældre og undertiden søskende. Den nyforlovede unge mand udbringer sine nye svigerforældres skål og gør det undertiden i sin befippelse så uheldigt, at det danner et lille lyspunkt for deltagerne i denne pligtmæssige festlighed.
Efter dette selskab gør den mandlige parts forældre gengæld, og det samme program iværksættes til liden fornøjelse for alle parter, men man skal jo igennem så meget.
Heldigvis er disse formaliteter ikke nogen nødvendighed. To unge kan jo nok uden dem blive enige om at ville vandre gennem livet sammen.
I de tilfælde, hvor de pågældende helst undgår al denne ståhej og selv ønsker at lade deres aftale om at indgå ægteskab gå stille af, bør taktfulde venner og bekendte, helst også pressen, afholde sig fra at krydse dette deres ønske.
