Gadens Børn – 1. tableau

Afsnit

1. OPTRIN: HERRERNE

Tidlig Formiddag. En Gang udenfor Folketingssalen. I Baggrunden to Trin op til en stor lukket Fløjdør, der fører ind til Salen. I Forgrunden til begge Sider et Par Bænke og Borde med Askekopper, Tændstikker o. I. En værdig udseende Rengøringskone gaar og gør i Stand. En uniformeret Dørvogter kommer ud fra Salen for at gaa gennem Lokalet.

PERSONERNE:

FERNANDA PETERSEN HEMMING HANSEN
EN RENGØRINGSKONE EN ENERGISK LILLE DAME
EN JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND EN JURIDISKE RIGSDAGSMAND
EN MEDICINSKE RIGSDAGSMAND EN TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND
EN MILITÆRE RIGSDAGSMAND EN JYDSKE RIGSDAGSMAND
EN FYNSKE RIGSDAGSMAND EN FORMAAENDE RIGSDAGSMAND
RIGSDAGSMÆND EN DØRVOGTER
■ GADENS BØRN INTRO ■ 1. HERRERNE ■ 2. FRUERNE ■ 3. BORGERINDERNE ■ 4. OFRENE ■ ANMELDELSER ■
1. TABLEAU
DØRVOGTEREN Gaar De her og rumsterer endnu Madam Mortensen. Klokken er mange.
RENGØRINGSKONEN Jeg synes nu ikke, den er saa mange, Hr. Berthelsen.
DØRVOGTEREN De ved jo godt, at her skal være Fællesudvalgsmøde, og Herrerne kan være her om et Kvarters Tid.
RENGØRINGSKONEN Ja, hvad saal I min Tid har Herrerne aldrig saa meget som set en Gulvskruppe i Lokalerne.
(En energisk lille Dame kommer hurtigt ind fra højre og ser sig om.)
DØRVOGTEREN Tør jeg spørge, hvem De søger?
ENERGISK DAME Er Rigsdagsmand Gregersen ikke kommen?
DØRVOGTEREN Ikke det, jeg ved af.
ENERGISK DAME Han er Medlem af et af Udvalgene, kender ham.
DØRVOGTEREN Saa!
ENERGISK DAME Jeg vil bede ham skaffe mig ind i Salen til Mødet Kl. 1 paa en god Plads.
DØRVOGTEREN Saa!
ENERGISK DAME Der bliver vist Tilløb. Prostitutionssagen skal jo for.
DØRVOGTEREN Saa —! Det er jeg mindre inde i.
ENERGISK DAME (peger til venstre)
Hvad er der ude?
DØRVOGTEREN Det er den anden Indgang — fra Gaarden.
ENERGISK DAME Der var Nogen, der hostede. Jeg synes, det var ham. Jeg maa ud og se.
(Hun piler hurtigt ud til venstre, idet Fernanda Petersen, et ranglet femtenaars Pigebarn kommer ind fra højre. Hun har Overtøj paa og en stor Pakke under Armen indsvøbt i et Sjal.)
FERNANDA PETERSEN Goddag, — ja, her er jeg!
DØRVOGTEREN Tør jeg spørge — hvem er De — hvad skal De?
RENGØRINGSKONEN Men Gud, Hr. Berthelsen, det er jo Fernanda Petersen, mit Plejebarn.
DØRVOGTEREN Naa, det maa Damerne selv om.
(Han gaar geskæftig ud til højre.)
RENGØRINGSKONEN Hvad skal Du her, Fernanda?
FERNANDA PETERSEN Jeg vilde gerne spørge Dem, om De tror, jeg kan komme til at tale med Hr. Kjeldsen, ham, min jydske Rigsdagsmand.
RENGØRINGSKONEN Her er ingen af Herrerne endnu.
FERNANDA PETERSEN Kan jeg saa ikke vente her paa Gangen.
RENGØRINGSKONEN Aa jo! Tag saa Tøjet af og hjælp mig at gnide.
FERNANDA PETERSEN (lidt modvillig)
Hvad skal jeg gnide?
RENGØRINGSKONEN Bordbenene der og Smaatingene: Der ligger et Skind.
(Fernanda lægger forsigtigt Pakken paa en Bænk, tager Tøjet af og begynder at gnide.)
RENGØRINGSKONEN Lad det gaa lidt villigt, hvad! Der gaar hun og ser paa, at en anden En maa slide fra den tidlige Morgen, og aldrig skal hun give En en Haandsrækning af sig selv.
FERNANDA PETERSEN Jeg har jo haft Mit, og man kan jo ogsaa faa nok af at vadske Guller.
RENGØRINGSKONEN Rigsdagsguller er noget andet end andre Guller.
FERNANDA PETERSEN Er disse hersens?
RENGØRINGSKONEN At gøre rent i Rigsdagen, det er en kgl. Embedsmand med Pension i Alderdommen.
FERNANDA PETERSEN Ja vel, det har jeg hørt fem hundrede Gange
RENGØRINGSKONEN Men det er maaske alligevel ikke fint nok for Frøkenen.
FERNANDA PETERSEN Jeg kunde nok lide det, der var finere.
RENGØRINGSKONEN Gudved hvor Du ender med de Nykker -— det bliver vel i et Palads.
FERNANDA PETERSEN Uden Guller — helst.
RENGØRINGSKONEN Ork Gud, man vidste ikke det Kors man fik, dengang man tog saadan en Tøs i Pleje af den bareste Godhed.
FERNANDA PETERSEN Madam Mortensen, har De ikke et Stykke Fedtebrød. Jeg er saa sulten.
RENGØRINGSKONEN Altid skal hun snakke om Sult, den Tøs.
FERNANDA PETERSEN Det er maaske fordi hun ikke rigtig faar nok at spise, den Tøs.
RENGØRINGSKONEN Du faar jo din The med en Krydder til i din gode Formiddagsplads.
FERNANDA PETERSEN (betænker sig lidt)
Ja men i Dag har jeg ikke faaet den.
RENGØRINGSKONEN Hvorfor ?
FERNANDA PETERSEN Fordi — fordi de har jaget mig bort derhenne.
RENGØRINGSKONEN Jøsses Kors! Har Du nu rendt og strøget paa Gaderne igen?
FERNANDA PETERSEN Nej.
RENGØRINGSKONEN Hvad har Du da gjort?
FERNANDA PETERSEN Ingen Verdens Ting.
RENGØRINGSKONEN Ingen Verdens Ting.
FERNANDA PETERSEN Ikke andet end som det, at Hr. Kjeldsen, ham Rigsdagsmanden fra Jylland af, som logerer der, han havde lovet mig, at jeg skulde faa noget, som jeg saa forfærdelig gærne vilde have, hvis jeg vilde give ham et Kys.
RENGØRINGSKONEN Ih — Kors —
FERNANDA PETERSEN Jeg vilde nok nødig, men saa syntes jeg jo, at det var en nem Manér. Men saa var det jo, at hende — Frøkenen — Malvina, der elsker at lure, hun stod og saa det gennem Dørsprækken, og saa gik jo Ballonen.
RENGØRINGSKONEN Hvad var det da, Du vilde have.
(Forhaabningsfuldt)
Var det et Par Støvler?
FERNANDA PETERSEN (straalende)
Det var denne Cither.
(Lukker Pakken op)
Vil De se, det er en rigtig Indianercither.
RENGØRINGSKONEN (harmfuld)
Saadant noget unyttigt Kram! Hvad skal det dog blive til med saadan en Fjante — ork, den Byrde hun dog er! Men tag Du Dig i Agt! Hos mig skal Du ikke tro, Du er assureret.
FERNANDA PETERSEN Aa, Madam Mortensen, jeg vilde blot saa forfærdelig gerne have den Cithar at spille paa, og hvordan skulde jeg ellers faa den.
(Slaar en Tone an)
Hør!
RENGØRINGSKONEN (vil tage den)
Hvis Du oven i Købet vover paa at staa her og klimpre, saa kan Du tro, at jeg skal tage og forvare dit Hakkebrædt.
FERNANDA PETERSEN Det er min! De tager den ikke — hører De!
RENGØRINGSKONEN Vent Du bare, til Du kommer hjem! Nu behager Du at gnide de Askebægre blanke, mens jeg gaar ud og skyller Karaflerne. Saa følges vi ad, og saa faar vi os en lille Samtalepromenade sammen, vi to. Ja, vent Du!
(Hun tager Spanden og forsvinder ud til højre).
FERNANDA PETERSEN Uf, den Stivstikkermadam! Gid jeg kunde stikke af.
(Dørvogteren passerer atter, idet den energiske lille Dame kommer farende ind fra venstre.)
ENERGISK DAME Det var slet ikke Hr. Gregersen. Kommer han ikke herind før Udvalgsmødet?
DØRVOGTEREN Det kan gerne være.
ENERGISK DAME Det maa De da vide, De ser ham jo hver Dag.
(Peger ud tilhøjre)
Er det ikke ham, der gik der?
(Piler ud tilhøjre. Straks ener kommer Hemming Hansen, en ganske ung arbejdsklædt Mand, ind fra venstre).
HEMMING HANSEN Tør jeg spørge, naar begynder Mødet?
DØRVOGTEREN Først Kl. 1.
HEMMING HANSEN Naa, saa maa jeg komme igen. Man kan vel nok komme ind i Salen?
DØRVOGTEREN (ser paa hans Dragt)
Der er Plads for alle paa Tribunen.
HEMMING HANSEN Men deroppe er jeg saa langt fra dem, der taler, og jeg vilde gerne forsøge at tegne et Par af dem.
DØRVOGTEREN Naar De vil ind i Salen, maa De have Kort fra en af Herrerne. Det er ikke for Alle og Enhver.
(Han gaar ud til venstre).
HEMMING HANSEN (til Fernanda)
Goddag!
FERNANDA PETERSEN Goddag!
HEMMING HANSEN Tør jeg spørge, forsamler Rigsdagsmændene sig her, naar de kommer?
FERNANDA PETERSEN Det kan nok være. Jeg skulde gerne selv tale med en af dem.
HEMMING HANSEN Kender De ham ?
FERNANDA PETERSEN Ja, jeg gør.
HEMMING HANSEN Kommer han da nu?
FERNANDA PETERSEN Ja, for han skal til et mindre Møde først. Jeg ved ikke, hvad det er for noget.
HEMMING HANSEN Tror De, det gaar an at bede ham give mig et Visitkort?
FERNANDA PETERSEN Man kan da altid probere. Sæt Dem ned, hvis De tør for Griponemus’en der henne.
HEMMING HANSEN (efter et Ophold)
Se hvor pænt De kan polere.
FERNANDA PETERSEN Ja, saadan noget det lærer man jo af sig selv.
HEMMING HANSEN De har maaske en flink Moder.
FERNANDA PETERSEN Jeg har ingen Moder. Hun døde væk, sagde de.
HEMMING HANSEN Men Fader da?
FERNANDA PETERSEN Det har jeg nu aldrig haft — det jeg ved af.
HEMMING HANSEN Hos hvem har De da været?
FERNANDA PETERSEN Det kan jeg ikke fortælle altsammen. Jeg har været i Pleje hos saa mange fra Fattigvæsenet af. Jeg er født paa Stiftelsen.
HEMMING HANSEN Saa! — Det er jeg saamænd ogsaa.
FERNANDA PETERSEN (fornøjet)
Næ er De ogsaa fra Stiftelsen af. Saa vi jo næstendels i Familie.
HEMMING HANSEN Har i hvert Fald haft samme Start. Hvem af os to naar mon længst!
FERNANDA PETERSEN Hvad hedder De?
HEMMING HANSEN Carl Hemming Hansen.
FERNANDA PETERSEN Og jeg hedder Fernanda Nielsine
Hvad er De?
HEMMING HANSEN Litograf.
FERNANDA PETERSEN Saa —
HEMMING HANSEN Men det er kuns for at tjene Føden en Tid lang. Jeg vil være Maler. Kunstner, mener jeg.
FERNANDA PETERSEN Konstner — aa, kan det betale sig?
HEMMING HANSEN Sommetider. Naar man er en af de heldige.
FERNANDA PETERSEN Er det nu ikke meget svært at naa hen til?
HEMMING HANSEN Jo, man faar jo finde sig i at have det lidt skralt.
FERNANDA PETERSEN (sukker)
Ork Gud ja!
HEMMING HANSEN Har De alletider haft det daarligt?
FERNANDA PETERSEN Ja, de fleste Steder. Det vil sige, hos Madam Balle, var der jo den Fordel, at hun drak, og naar hun var fuld, saa sov hun jo mestendels.
HEMMING HANSEN Ak jal Saadanne nogle som vi har det drøjt som Børn. Men det driver jo over engang. Man maa hænge i.
FERNANDA PETERSEN Men det er da drøjt at hænge i, hvad!
HEMMING HANSEN Kan De ikke lide at bestille noget?
FERNANDA PETERSEN Naa — jeg kunde bedre lide at være fri. Jeg synes, det maatte være noget af det dejligste saadan som de fine Damer ingenting at skulle bestille og ligge paa en Sjesselonk.
HEMMING HANSEN Der kan man da ikke ligge alletider.
FERNANDA PETERSEN Næ men man kunde jo da ogsaa spasere og klæde sig om og saadant noget andet kønt. Jeg vilde nu allerhelst lære Musik.
(Vender sig hurtigt)
Nu skal De bare se, hvad jeg har faaet i Dag i Foræringspresent.
(Viser ham Citharen)
HEMMING HANSEN Hvad er det for et Slags Hakkebrædt?
FERNANDA PETERSEN Naa, kender De ikke en Cithar?
HEMMING HANSEN Nej.
FERNANDA PETERSEN Jeg kan slaa Melodien til: »Den stolte Skude trues«
HEMMING HANSEN Maa jeg høre den?
FERNANDA PETERSEN Gud! Sæt Madam Mortensen hørte det. Hun flaaede mig.
HEMMING HANSEN Hvorfor! Her er jo ikke Møde.
FERNANDA PETERSEN Hun siger, at Rigsdagen det er noget ganske storartet.
HEMMING HANSEN Saa er det da netop grinagtigt.
FERNANDA PETERSEN (ler)
Ja, naar man ikke maa.
HEMMING HANSEN Synger De pænt?
FERNANDA PETERSEN Ja, det gør jeg. Det er mit bedste.
HEMMING HANSEN Lyder den som en Harmonika?
FERNANDA PETERSEN Ork, meget bedre. Jeg kan eg kan.
(Hun ser sig forsigtigt om og synger sagte men skingert mens hun slaar paa Citharen)

Hun ejed kun i Verden
Sin Uskyld og sin Tro —
Til Maleren, som sukked,
hun gav dem begge to.

De gik til Dans i »Kæden«
han kyssed hendes Mund
og svor: »Jeg trofast elsker
Dig til min sidste Stund.«

Han svor ved alle Guder.
hun lytted og hun lo.
Saa tog han Tro og Uskyld
og løb med begge to.

Hun sukked og hun klaged:
Forbi, alt er forbi
Saa gik hun ned til Havet
og sprang bardus deri.

De graved hendes Tue
om Nat ved Maaneskin,
de planted hvide Liljer
med taarevædet Kind.

Da græd den onde Maler
han knælede og bad :
Ak, du min Gud og Skaber
min Brøde mig forlad.

Samvittighedens Kvaler
for bitre blev tilslut
han stak sin Kniv i Hjertet,
og saa var han kaput.

Moralen, unge Piger,
er fyndig, kort og klar:
Lad Ingen jer bedaare,
men hold paa det, I har.

HEMMING HANSEN De faar vist en god Klang i Stemmen. Kan De ikke se at faa den uddannet?
FERNANDA PETERSEN Hvem skulde koste det?
(Kæler for Citharen)
Er den ikke dejlig?
HEMMING HANSEN Henrivende. Næsten ligesaa køn som et daarligt Klaver.
FERNANDA PETERSEN Ja — jeg vilde jo ogsaa heller lære rigtig Klaver. Men jeg har jo ikke en rød Øre.
HEMMING HANSEN Det har jeg heller ikke. Men jeg siger! Jeg vil. Det skal De ogsaa.
FERNANDA PETERSEN Men naar man nu ikke kan.
HEMMING HANSEN Kan De ingenting andet saa længe?
FERNANDA PETERSEN Jeg kan hækle en Blonde paa den Bredde.
HEMMING HANSEN Det er altid noget. Og De kan flette Deres røde Haarpisk. Det er endnu bedre.
(Trækker lidt i den)
God Farve — Aftensol!
FERNANDA PETERSEN Uf nej, det er da ækelt! Allesammen skælder de mig ud, fordi jeg har rødt Haar.
HEMMING HANSEN Drengene?
FERNANDA PETERSEN Nej, Pigerne.
HEMMING HANSEN (ler lidt)
Det kan jeg bedre forstaa.
FERNANDA PETERSEN Jeg vilde ønske, jeg var køn, det maatte være yndigt.
HEMMING HANSEN (ser paa hende)
Det bliver De vist ikke, men Herretække — det faar De! Det er vigtigere. Bløde Øjne — farlige øjne — for Dem selv og Andre. Naa –
FERNANDA PETERSEN (ler forlegen)
Det ved man jo ikke — saadan —
HEMMING HANSEN (tager et Lommespejl frem)
Har De maaske ikke selv set dem – kig saa paa dem — saadan lidt paa Skraa.
FERNANDA PETERSEN De er en forfærdelig sjov En.
HEMMING HANSEN Aa ja saagu!
FERNANDA PETERSEN Det var da et fint lille Spejl. Det er slebet.
HEMMING HANSEN De maa have det, hvis De synes om.
FERNANDA PETERSEN (fornøjet)
Ja, det gør jeg da rigtignok. Mange Tak.
HEMMING HANSEN Men De skal se Dem flittigt i det.
FERNANDA PETERSEN Sikken et Raad!
HEMMING HANSEN Ikke for Fornøjelsens Skyld. Jeg mener til Nytte.
FERNANDA PETERSEN Til hvad Nytte?
HEMMING HANSEN Jo, jeg er nu af dem, der tror, man ser ud, saadan er man.
FERNANDA PETERSEN Hvordan det?
HEMMING HANSEN (holder Spejlet foran hende)
Se nu — jo se! Nu har De et pænt Udtryk — saadan — med noget klart i Blikket. Saa længe De kan beholde det, og det kan man, hvad enten man er ung eller gammel, saa er De — ja, hvad man kalder paa rette Vej.
FERNANDA PETERSEN Hvad for en Vej?
HEMMING HANSEN Naada — den, hvor man er honnet og bestiller noget. Ja, jeg præker nu, for jeg er ældre end De.
FERNANDA PETERSEN Altid det med at bestille noget!
HEMMING HANSEN Men hvis Øjnene — de bliver graadige eller frække og Haarsætningen simpel, saa er det, De er paa Vejen henimod »Sjesselonken«. Tag Dem saa i Agt.
FERNANDA PETERSEN Tror De, man kan se det selv?
HEMMING HANSEN Ja, i Øjeblikke — saadan — med et Ryk. Hvis der da er noget ved En.
FERNANDA PETERSEN Mange Tak. Jeg’ skal nok passe paa det fine Spejl.
HEMMING HANSEN Og se Dem i det?
FERNANDA PETERSEN Ja det lover jeg bestemt.
HEMMING HANSEN Og ikke glemme, hvad jeg har sagt?
FERNANDA PETERSEN Næ — jeg skal nok huske det.
(Inderligt)
Tak, De er forfærdelig rar.
HEMMING HANSEN Aa, jeg beder.
Der har efterhaanden i Baggrunden samlet sig en Gruppe Rigsdagsmænd, som, efter at have vekslet Hilsener, kommer nærmere og deler sig, den juridiske, medicinske, teologiske og journalistiske i een Gruppe og den militære, jydske og fynske i en anden. Hemming Hansen qerner sig lidt og forholder sig afventende. Fernanda pakker omhyggeligt Citharen ind og tager Tøjet paa. Den energiske lille Dame kommer ind fra højre og søger at faa en af Herrerne i Tale.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND (i den første Gruppe)
Jo, jeg er rent sløj, det er drøje Tider! Ti Middage i fjorten Dage, min Kære.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Det bliver til Karlsbad.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Hvordan var den udenrigsministerielle i Gaar?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Aa, som alle de andre. Men der var en Ret af Oksetunger og Hanekamme med Trøfler, som virkelig —
ENERGISK DAME Undskyld mine Herrer, ved De, om Rigsdagsmand Gregersen er kommen? Han har lovet at give mig et Kort til Mødet Kl. 1.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Jeg ser ham ikke.
ENERGISK DAME Jeg maa virkelig have det ordnet. Jeg har en Time om et Kvarter.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Det kan Fruen —
(ser paa hende)
Frøkenen vist faa at vide der henne —
(peger paa Dørvogteren).
(Den energiske lille Dame farer atter hen til Dørvogteren, der har stillet sig ved Midterdøren).
JURIDISKE RIGSDAGSMAND (gaar videre)
En Ret af Oksetunger og Hanekamme som var —
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND (ser efter Damen)
Det var en af de mærkelige Fremtoninger, der altid dukker op, naar Prostitutionssagen skal for.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Formodentlig en Sædelighedsdame!
Det er altid en Sag, der trækker, om jeg saa maa sige.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Ja, i det andet Fag gik hun sgu fallit.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Herude er den nu simpelthen Politik, som alt andet, et rent administrativt Spørgsmaal, ligesom Artillerikasernen — eller den nye Lov for Fiskeriet.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND For at nævne beslægtede Æmner.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND De forstaar, naar jeg her er Ordfører, saa er det, fordi Spørgsmaalet forekommer mig at være en af Samfundets Kræftskader.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Ser De, min kære I. P. Bruun, De er en ny Mand, og de politiske Baciller er ikke gaaet Dem i Blodet. -— Men det var det vi kom fra — til den Ret var der i Trøffelsaucen smaa Stykker Gulerod — var det ikke mærkeligt?
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Jo —
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Jeg siger — en Kræftskade I De rædsomste Ting gaar i Svang —
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Ja sandelig —
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Saa afslør dem — til Glæde for den energiske lille Dame der henne. De har jo et vist digterisk Sving, og Prostitutionssagen er jo et fortræffeligt Æmne til —
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Til en Jomfrutale!
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Fy, Doktor, der har vi Grinet!
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND De smigrer, Pastor!
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Desuden — De er Bladmand, og Æmnet er jo en Guldgrube. Overskrifterne hvad: »Fra vore Pesthuler«
— har De en Cigaret? Sig forresten hvad De vil — Venus Astarte vil altid kræve sine Ofre.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Og Samfundet yder dem — bevidst.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Que faire! Vi er ikke i Himlen endnu, Pastor!
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Og kommer vi der, maa vi vist savne Doktoren.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Hvad saa, naar De blot har Pastoren og alle ugifte Frøkener og de andre Sagkyndige.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Er det Hjertet eller Beregningen, der her skal dømme?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Spørg Jensen Fuglede, den meget formaaende og alt bestemmende. Der er han.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Oraklet — naa!
(Den formanende Rigsdagsmand, der har et lidt seminaristisk Anstrøg er kommen ind fra højre, stiller sig med forbeholden Mine mellem de to Grupper, bladende i et Lovforslag, alt imens han veksler Nik med de Tilstedeværende og af og til’ ser paa sit Uhr.)
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Jensen Fuglede — ja! Det er En, hvis Tanker kredser om Kombinationerne.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Pyt? De kredser Nat og Dag om eet eneste Ord Portefølje.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Akkurat? Med det Maal for Øje leder han Strømningerne og laver rørt Vande at fiske i.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (ler)
Der, staar han og passer paa usynlige Snører.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Tro mig, han er spændt! Efter sikkert Forlydende trækker en af Ministrene sig tilbage for at overtage en anden overordnet Plads.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Hvem af dem — hvilken Post?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Vent — det bliver afgjort i Statsraadet i Dag.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND I Dag?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Og hvis han der kommer til Magten, saa er der maaske en Chance for, at Deres Forslag passer ind i hans Program. Men hvis den Anden bliver, hvordan tror De saa, det gaar med Deres Damer?
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND (ler)
Jo Godmorgen! Eller Godnat!
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Jeg har talt med ham. Han lod interesseret.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND (vender sig halvt)
Goddag, Jensen Fuglede:
FORMAAENDE RIGSDAGSMAND (svarer med et overlegent Nik).
JYDSKE RIGSDAGSMAND (i den anden Gruppe)
Det er lige meget, Hr. Oberst, tre Millioner til en Kaserne, det er et groft Forlangende. Det er det, Hr. Oberst!
MILITÆRE RIGSDAGSMAND De sanitære Forhold i vore Kaserner er mildest talt skandaløse.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Goddag, Jensen Fuglede
FORMAAENDE RIGSDAGSMAND (svarer med det samme Nik).
MILITÆRE RIGSDAGSMAND (halvsagte)
Jeg har talt med ham, han lod ikke uvillig.
(De taler endnu sagtere. Den jydske Rigsdagsmand peger den formaaende og man skelner Ordene: Minister —
træder tilbage — — anden stor Post — )
FYNSKE RIGSDAGSMAND Død og Pine — i Rigsraadet i Dag —
(Til den militære)
Men først maa man jo dog vide, hvordan Partiet stiller sig til Fiskeriloven.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND (i den første Gruppe)
Vil De da forsvare, at Kvinder behandles og faldbydes som en Vare?
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Varen er maaske bedærvet, Kære! Maa altsaa garanteres.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Og stemples som farefri.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Af Omsorg for Lasten — ja!
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Og de eksploiterende Individer.
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Naa — ja, alting er Forretning og denne, der har yderst solide Effekter, udnyttes selvfølgelig af de Vindskibeligste.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Ja, Ungdommen er let nok at lokke.
FYNSKE RIGSDAGSMAND (i den anden Gruppe)
Torsk — dem er der Masser af i vore Farvande, det gælder at gøre Sagen rentabel.
MILITÆRE RIGSDAGSMAND Jeg skal tale om det med mine Partifæller.
FYNSKE RIGSDAGSMAND (ivrig)
Undermaalsfiskenel Det er dem der er Skyld i hele Suppedasen. De usleste Smaaflyndere bliver nappede.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (i den første Gruppe)
Saadan er det! Skamløse Værtinder og Soutenører og Leverandører, alle slaar de sig sammen om at udnytte Ofrene.
TEOLOGISKE RIGSDAGSMAND Mens Mændene gaar fri.
MILITÆRE RIGSDAGSMAND (i den anden Gruppe)
Men Soldaterne, mine Herrer, Landets unge Sønner, bør jo dog under deres Værnepligt her i Hovedstaden under Statens Varetægt kunne leve under Forhold, der er ikke blot nogenlunde behagelige, men ogsaa sanitært betryggende.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Men jeg sætter nu, at Ofrene vaktes til vidsthed og oprørtes —
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Mener De, vi kan vente en Strike?
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Eller maaske en Lock-out?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Kære — Samfundet vilde simpelthen protetestere.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Der er desværre ingen Fare — foreløbig.
(Viser dem et Papir)
Jeg har taget en Rundskrivelse med fra Værten i et Hus i Hamborg med Forslag til ærede Kolleger om at oprette et Fagorgan.
(Latter: Meget godt)
Og paa Grund af Foretagendets internationale Karakter mener han, at Bladet kan blive et kosmopolitisk Organ af første Rang.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND Med Annoncer!
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Og Illustrationsstof!
(Latter)
(De smelter sammen til een Gruppe omkring den formaaende og studerer Skrivelsen under synlig Munterhed under hvilken den energiske lille Dame søger at trænge ind i Kredsen. Hun faar fat i den jydske Rigsdagsmand).
ENERGISK DAME Med Forlov — jeg har forgæves ventet paa Rigsdagsmand Gregersen. Vil De ikke nok være saa god at give mig Deres Visitkort, for at jeg kan komme ind i Salen til Mødet.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Visitkort! Den Slags Københavnerkram kender jeg ikke noget til.
ENERGISK DAME (nervøs)
Saa blot Deres Navn paa en Lap Papir.
(Giver ham sin Lommebog)
Værsaagod — jeg skal hen til en Time – der er ogsaa en Blyant — værsaagod!
JYDSKE RIGSDAGSMAND (skriver)
Jal Peter Kjeldsens Navn, det gælder, hvor det kommer hen.
ENERGISK DAME Tak, det er godt – tak!
HEMMING HANSEN (nærmer sig høflig)
Jeg haaber ikke, De har noget imod, at jeg følges ind med min Tante?
ENERGISK DAME (ser op og ned ad han)
Hvad behager – hvad mener De?
HEMMING HANSEN (smiler til den jydske)
Jeg er ikke altid saa heldig at behage Tante, men hvis De alligevel –
JYDSKE RIGSDAGSMAND (smiler igen)
Saa er det maaske bedst, at De faar Deres ?
HEMMING HANSEN Ja mange Tak —
ENERGISK DAME Det kommen ikke mig ved. Jeg maa afsted —
(Hun piler ud til højre).
JYDSKE RIGSDAGSMAND (skriver og lægger Bogen fra sig paa en Bænk)
Værsaagod, unge Mand! Ja ja, hør nu efter, hvad vi erfarne Tillidsmænd siger om disse beklagelige Ting.
HEMMING HANSEN Hvilke, tør jeg spørge?
JYDSKE RIGSDAGSMAND Disse stakkels Kvinder, der gaar tilbunds i Hovedstadens Bærme.
HEMMING HANSEN Ja Tak, i Henseende til Kvinder tror jeg at de egne Erfaringer er de paalideligste — og de nyttigste. Jeg takker Dem meget.
(Til Fernanda)
Farvel lille Frøken og Tak for den behagelige Ventetid. Maaske vi ses igen.
FERNANDA PETERSEN (inderligt)
Ak ja! Gid vi gjorde. Farvel og Tak.
(Han trykker hendes Haand og gaar. Hun ser med et langt Blik efter ham og vender sig derpaa mod den jydske Rigsdagsmand).
FERNANDA PETERSEN Hr. Kjeldsen, jeg vilde saa gærne snakke lidt med Dem. Maaske kunde vi gaa udenfor paa Trappen.
JYDSKE RIGSDAGSMAND (gaar lidt til Side)
Hvad er det, lille Fernanda?
FERNANDA PETERSEN For det første vilde jeg sige Tak for Citharen som De har foræret mig.
JYDSKE RIGSDAGSMAND (forbeholden)
Hvad for noget — hvad for en?
FERNANDA PETERSEN Jeg har den her. Jeg har lige hentet den hos dem, der vilde sælge den og sagt, at jeg fik Pengene af Dem.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Jeg kender ikke noget til nogen Guitar. Den maa de levere tilbages.
FERNANDA PETERSEN (halvt grædende)
De sagde jo, at De vilde forære mig en Cithar, hvis jeg vilde kysse Dem. Og det gjorde jeg.
JYDSKE RIGSDAGSMAND (ser sig om)
Tys! Vil De have Betaling for et Kys?
FERNANDA PETERSEN Ja det ved Gud jeg vil, naar det er af Dem.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Fy, lille Fernanda!
FERNANDA PETERSEN (trekvartgrædende)
De lovede mig den, jo, De og jeg var saa glad for den.
JYDSKE RIGSDAGSMAND De kan ikke staa her — De maa gaa.
FERNANDA PETERSEN Det vil jeg ogsaa, jeg vilde blot først bede Dem, om De ikke kunde hjælpe mig at komme an et Sted.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Det kan vi snakke om hjemme i Lejligheden.
FERNANDA PETERSEN Nej, for jeg er bleven jaget væk fra Pladsen, netop fordi at Frøkenen, hun havde
— (efter en lille Kamp)
fordi jeg børster saa daarligt Støvler.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Saa maa De prøve en anden Blanksværte.
FERNANDA PETERSEN Jo, De maa endelig hjælpe mig, Hr. Kjeldsen.
JYDSKE RIGSDAGSMAND (kølig)
Jeg er jo ikke her fra Hovedstaden.
(Faar en Idé)
Hør lidt, I. P. Bruunl
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (nærmer sig)
Hvordan —
JYDSKE RIGSDAGSMAND Kom her med Deres sociale Syn. Se her er et Pigebarn, der har fortalt mig, at hun har boet i en af de værste Gader med Fruentimmer og al den Slags Kram. Det er noget for Dem — og til Bladet til Talen — hvad – og til Bladet –
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (Interesseret)
Saa -—
(Fernanda ser bønligt paa dem og slaar Øjnene ned igen. De to Herrer veksler et anerkendende Blik).
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (drager hende lidt til Side)
Hvor gammel er De, mit Barn?
FERNANDA PETERSEN (tungerap)
Snart seksten og jeg hedder Fernanda Nielsine Petersen og jeg kender ikke mine Forældre og jeg er sat i Pleje fra Fattigvæsenet af og jeg har været syv Steder og nu er jeg hos Madam Mortensen.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Den Ramse er De nok vant til at aflevere.
FERNANDA PETERSEN Ja, for det er jo ens paa Kontorer og allevegne hvor man kommer.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Sig mig, oprører det Dem da ikke, hvad De daglig har for øje forfærder det Dem ikke?
FERNANDA PETERSEN Hvordan – naa — jo! Men man er jo vænnet til den Slags og mange af Pigerne er ogsaa saa rare.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Tænk nu, Peter Kjeldsen, fra Fødselen af vænnes Ungdommen til at se paa disse fordærvede Forhold som noget selvfølgeligt og nødvendigt.
JYDSKE RIGSDAGSMAND Ja, klem De bare paa, I. P. Bruun.
(Han lusker forsigtigt ud til højre).
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Hvad har De taget Dem til i Deres Fritid?
FERNANDA PETERSEN Naa, rendt paa Gaden — mest! Og saa har jeg ogsaa saadan — tænkt — og skrevet smaa Vers.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Vers — om hvad?
FERNANDA PETERSEN Aa, om Blomster — og om Himlen – og min forladte Barndom.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Er det nu ikke mærkeligt!
(Ser sig om efter den Jydske)
Naa — !
(Fortsætter oratorisk indøvende)
Der har et Barn levet i de lastefuldeste Forhold og saa drømmer hun om en ren og skøn Barndom. Er det ikke et Vidnesbyrd, der skriger mod Himlen?
(Skifter Tone)
Sig mig, har De nogle af de smaa Vers?
FERNANDA PETERSEN (trækker et smudsigt Papir frem)
Jeg har et i Lommen, som jeg skrev i Gaar.
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (læser)
»Uægte Barn — ja kald« — nej, De maa selv læse.
FERNANDA PETERSEN (reciterer)
Uægte Barn, Ja kald mig kuns uægte,
Men Ægthed bor dog dybt i Hjertets Gem,
At Letsind bor der, kan jeg aldrig negte,
Men er Du bedre, Du, som har dit Hjem!
Jeg spørger Dig, som staar som skarp Kritiker,
Som har i Barndomshjemmet Trøst og Værn,
Mon ej Du faldt, naar Snaren for Dig ligger,
Maaske dit Fald for Dig var da ej fjern,
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Tak!
FERNANDA PETERSEN (rørt)
Det er kønt, ikke!
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Ikke helt uden Evne. Jeg skal skrive en artikel om Deres Barndom i »Folkeviljen« og citere dette lille Digt.
FERNANDA PETERSEN (imponeret)
Næ — tænk —
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Bring mig Deres Fotografi i Aften og fortæl mig alt om Deres Liv.
FERNANDA PETERSEN Gud — ja — mange Tak!
(Hun tager Tøjet paa og vikler Citharen ind)
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND (vender sig)
En Serie af den Slags — ikke ilde!
(Til den formaaende)
De er jo ikke uvenlig stemt mod vort Forslag, Hr. Jensen Fuglede. De maa indrømme, at det saa at sige ligger i Luften, at —
FORMAAENDE RIGSDAGSMAND (smiler lidt og klør sig bag øret).
MILITÆRE RIGSDAGSMAND (fra den anden Side)
Undskyld Hr. Jensen Fuglede, hvis jeg forstyrrer, men der er et Forhold som jeg fremdrage for Dem, og det er, at —
(En Rigsdagsmand kommer ind fra højre).
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Der er Madsen!
(Alle ser spændt paa Madsen, særlig den formaaende).
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Kommer De deroppe fr
(spørgende)
Naa?
(forpustet)
Mi – – Ministeren bliver! Det er afgjort.
Han bliver! Naa!
(Alles øjne hviler paa den formaaende, der har en Antydning af en Trækning om Munden).
MILITÆRE RIGSDAGSMAND (halvsagte)
Hvad saa?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Pladask, Hr. Oberst, saa bliver vist Deres Artillerister foreløbig, der de er.
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND (til den journalistiske)
Og Deres Damer ligesaa!
JURIDISKE RIGSDAGSMAND (trækker paa Skulderen)
Godt, Mars og Venus plejer jo at følges ad.
ENERGISK DAME (kommer hurtigt)
Hvor er den jydske Herre, der fik min Lommebog? Det er en yderst vigtig Lommebog — hvor
er den jydske Herre?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Skal ikke kunne sige det.
ENERGISK DAME Jeg maa have den — hvor er han?
(Hun søger allevegne undtagen hvor den ligger, og piler ud til venstre).
MEDICINSKE RIGSDAGSMAND (ser paa Uhret)
Mine Herrer, Mødet begynder.
(De begynder at gaa ud til højre under Samtale, idet Rengøringskonen kommer ind).
JOURNALISTISKE RIGSDAGSMAND Saa vort Forslag forsumperl Men hvad tror De bliver Følgen derude ude i Folket?
JURIDISKE RIGSDAGSMAND Den, kære Redaktør, at Moralen vedblivende staar paa et lavt men behageligt Standpunkt.
(De gaar ud efter de Andre).
RENGØRINGSKONEN (til Fernanda)
Se saa, min Ven, nu kommer Turen til os To.
FERNANDA PETERSEN (bønligt)
Aa, De maa ikke være vred —
RENGØRINGSKONEN Din forvorpne Tøs —
FERNANDA PETERSEN (retter sig)
Gaa væk, Mortensen! Jeg skal have mit Portræt i Avisen, og det er nok mere end der er hændet Dem i Deres Liv, om ogsaa De ser ud som De var tre hundrede og fem og firsindstyve Aar!
(nejer)
Til Tjeneste.
(Rengøringskonen staar som forstenet. Den energiske lille Dame piler hurtigt forbi i Baggrunden).
TÆPPE TÆPPE EFTER 1. OPTRIN
■ GADENS BØRN INTRO ■ 1. HERRERNE ■ 2. FRUERNE ■ 3. BORGERINDERNE ■ 4. OFRENE ■ ANMELDELSER ■