Ved bordet

ved bordet
Ved bordet (LensGo)


De fleste af anvisningerne i dette kapitel har gyldighed for alle og ved alle lejligheder; nogle skal imidlertid kun følges på bestemte tider, andre blot af gæsten eller blot af værten.


VED BORDET

Man skal aldrig som gæst komme for sent til bords. Ellers synder man både mod husets herre, de andre gæster og navnlig mod maden.

Man skal aldrig møde for sent ved familiebordet, da sådant ville være uret mod familien og ikke just skikket til at fremme endrægtighed og godt humør.

Man skal aldrig tage plads før damerne eller sætte sig, før vært eller værtinde har givet signal dertil. Når selskabet først har taget plads, skal man aldrig præsentere nogen.

Man skal aldrig sidde i en halv alens afstand fra bordet eller som klinet op ad det.

Man skal aldrig stikke servietten i knaphullet eller hænge den á la smæk under hagen; man skal brede den ud over sine knæ.

Man skal aldrig betjene de særlig indbudte herrer, førend damerne er betjente, også de, der står huset nær eller opholder sig der.

Man skal aldrig spise suppe af spidsen men af siden på skeen. Man skal aldrig blæse på suppen eller slubre den ind; man må undgå al støj, idet man spiser.

Man skal aldrig sidde bøjet over sin tallerken, men man skal sidde oprejst uden dog at se ud, som om man var stivhalset.

Man skal aldrig bide af brødet, men brække det itu lidt efter lidt; man må heller ikke komme brødstumper i suppen.

Man skal aldrig spise med kniven eller føre den til munden. Man skal ikke læsse på gaflen med kniven og føre den således til munden. Man skal kun tage så meget på gaflen, som den med lethed kan bære.

Man skal aldrig bruge stålkniv, når man spiser fisk. Der lægges helst en sølvkniv frem til det brug.

Man skal aldrig være ubehændig i brugen af kniv og gaffel. Man skal lade skaftet af begge rolig hvile i håndfladen og bringe maden i munden med den indadbøjede side af gaflen. Man skal aldrig stikke med gaflen eller bruge den som en dolk. At håndtere kniv og gaffel godt kan man kun lære ved iagttagelse og øvelse.

Man skal aldrig tale, mens man lægger på sin tallerken.

Man skal aldrig spise hurtig eller sluge i sig. Man skal altid give sig god tid, thi det er ikke fint at skynde sig.

Man skal aldrig proppe munden fuld af mad og heller ikke smaske. Man skal spise langsomt, rolig og lydløst.

Man skal aldrig spærre albuerne ud til Siden, når man skærer kød itu. Man skal derimod altid holde albuerne tæt ind til sig.

Man skal aldrig løfte sit glas i vejret, som om man ville stille det omvendt på sin næse. Man skal føre glasset lodret op til læberne og så hæve det langsomt opefter.

Man skal aldrig spise gemyser med skeen. Dem skal man spise med gaffel. Reglen er, at man ikke spiser noget med ske, når man kan spise det med gaffel.

Man skal aldrig sluge den sidste skefuld suppe, den sidste bid brød eller den sidste mundfuld mad. Der er ingen, der forlanger, at tallerknen skal være aldeles ren, når den sendes ud i køkkenet.

Man skal aldrig lade kniv og gaffel blive liggende på tallerknen, når man ønsker af en ret anden gang.

Man skal aldrig skille sig af med benstumper eller sligt ved at spytte det ud på tallerknen. Man skal holde gaflen op til læberne, lægge det på denne og således skaffe det ubemærket ned på tallerknen. Frugtkærner kan man fjerne med Fingrene.

Man skal aldrig for at nå noget på bordet række ud over en andens tallerken.

Man skal aldrig besvære sin sidemand med at bede ham række en noget, når der er en tjener i nærheden.

Man skal aldrig sidde og fingre med noget; man skal aldrig sidde og lege med gaffel, serviet, glas eller sligt.

Man skal aldrig fare med servietten over ansigtet eller skægget. Man må kun føre den let over læberne.

Man skal aldrig vende ryggen til en, for at tale med en anden; man skal aldrig tale forbi den nærmest siddende.

Man skal aldrig glemme, at en dame altid har en privilegeret fordring på en herres opmærksomhed. Overfor en Dame bør man aldrig vise sig skødesløs eller efterladende, hvad enten man er forestillet for hende eller ej.

Man skal aldrig tale, når man har munden fuld. – Sagen er, at munden aldrig skal være fuld. Det er ikke blot sundere, men tillige mere taktfuldt altid at tage små mundfulde.

Man skal aldrig være undselig. Man skal bestræbe sig for at beherske sig og at se rolig ud; på den anden side skal man ikke være selvbevidst. Men man skal betænke, at et menneskes agtelse for sig selv er lige så stor en dyd som agtelsen for andre.

Man skal aldrig tabe kniv eller gaffel; skulle man imidlertid uforvarende komme til det, så skal man ikke lade sig bringe i forlegenhed for det. Man beder bare ganske rolig et opvartende væsen om et nyt værktøj og lader, som om intet var hændet. Man skal ikke bekymre sig om uheld eller fejltagelser af nogen som helst slags, men med filosofisk ligegyldighed lade alle hændelser af den art passere uden bemærkninger.

Man skal aldrig læne sig magelig tilbage på sin stol. Romerne havde ganske vist lov til at strække sig på deres hynder, men sådant tilsteder den moderne civilisation ikke.

Man skal aldrig støtte albuerne på bordkanten; man skal i det hele taget aldeles ikke støtte sig til bordet.

Man skal aldrig bruge tandstikker ved bordet, undtagen når det er uomgængelig nødvendigt; i så fald må man dække munden med den ene hånd, mens man fjerner det, der generer.

Man skal aldrig spise løg, medmindre man gør det i enrum og agter af forblive i ensomhed flere timer; man må undgå at spadsere omkring med sådanne eller lignende ubehagelige vidnesbyrd om ens spisen og drikken.

Man skal aldrig pånøde en gæst mad. Dette anså man engang for at være nødvendigt, og man holdt det også for at være høfligt fra gæstens side, at han altid sagde ja eller på en eller anden måde forud tilkendegav, at han ikke ønskede mere. Men nutildags er det noget af det, man allermindst skal gøre, at plage en gæst med at blive ved at nøde ham.

Man skal aldrig som gæst lægge servietten sammen; når man er færdig. Man lægger den uden videre på bordet, som den er.

Man skal aldrig blive siddende, når damerne rejse sig fra bordet. Man skal blive stående, indtil de har forladt værelset, så kan man sætte sig igen, hvis man ønsker at ryge en cigar.

Man skal aldrig hvis man ved bordet forsmår en eller anden ret, anføre som grund, at man ikke kan lide den. Man takker, det er nok, og så har ingen ret til at spørge om grunden til, at man ikke spiser.

Man skal aldrig i mindste måde hentyde til maveonder, slet fordøjelse eller sådanne Lidelser. Det kan være behageligt at tale med andre om at spise og den dermed forbundne nydelse. Men fordøjelsesvæsenet er en rent personlig betragtning, der ikke er bestemt til at agere emne for en samtale med venner.

Man skal aldrig gøre bemærkninger om, hvad ens nabo spiser, under påskud af, at man vil advare vedkommende i al venskabelighed, altså bemærkninger som: »det er ufordøjeligt«; »det kan man få feber af«. Vedkommende formår sikkert bedst at sørge for sig selv og ville vist sætte størst pris på, at man passede sig selv.

Man skal aldrig byde en dame venstre arm, når man vil føre hende til bords; en herre bør altid byde en dame højre arm for altid at have hende på højre side. På Trapper kan man skifte, når det er nødvendigt, for at damen kan komme til, som ret er, at gå nærmest væggen.

Man skal aldrig fortælle højt, at man gør forsøg på at opføre sig korrekt; man skal aldrig være pøbelagtig, men på den anden side skal man helles aldrig lade sig mærke med, at man gør sig overvættes anstrengelser for ikke at være det. Det er bedre at begå fejl end at kæmpe imod dem således, at alle kan mærke det.

Man skal aldrig drikke for megen vin.

Man skal aldrig gå fra vært og værtinde uden at takke.

Man skal aldrig komme skødesløst påklædt til frokosten. En dames morgendragt bør være simpel, men frisk og smagfuld, og papirkrøller bør ikke ses. En herre kan til nød møde i morgenfrakke til dette måltid; men der er mænd, der komme til bords i skjorteærmer, og det må man på ingen måde efterligne.

Man skal aldrig drikke af underkoppen. Og man skal ikke blot selv undgå, men heller ikke ænse denne eller lignende fejltagelser fra andres side. Der fortælles, at ved en engelsk prins’s taffel var der en gæst fra landet, der til de tilstede værende hofmænds og hofdamers åbenbare morskab hældte teen i underkoppen. Prinsen hældte da også ganske rolig sin te i underkoppen, hvorved han både irettesatte sit hof for dets mindre gode opførsel og restituerede sin gæsts anseelse.

Man skal aldrig stille teskeen i koppen; den vane er ofte skyld i, at man vælter koppen. Man skal lade skeen ligge på underkoppen.

Man skal aldrig smykke sit skjortebryst med dråber af æg eller kaffe, og man skal heller aldrig pynte sin frakkekrave med fedtpletter. Slige Uheld undgår man let ved lidt forsigtighed. Noget af det afskyeligste i verden er en herre, der på sine klæder bærer de synlige tegn på, at han har været til frokost eller middag.

Man skal aldrig rejse sig fra bordet, førend måltidet er forbi.