Man skal aldrig gå ud med ubørstet fodtøj.
Man skal aldrig være forsømmelig med sin persons renlighed; i dette kapitel syndes der oftere, end man skulle tro.
Man skal aldrig gå med smudsigt linned. Man skal være yderst nøjeregnende i denne henseende.
Man skal aldrig være uordenlig. punktlighed er den største af de underordnede dyder.
Man skal aldrig gå med selskabsdragt om morgenen eller før middagen.
Man skal aldrig være skødesløs med enkeltheder ved toilettet. Mange mennesker, der er ganske pilne i andre detailler, går med sortrandede negle. Dette er afskyeligt.
Man skal aldrig knibe øjnene til for de små hår, der stikker frem af næseborene og øreåbningerne – det er små toiletteanliggender, som man ofte overser.
Man skal aldrig rense ører, næse eller negle i andres Påsyn. Renlighed og punktlighed med alle menneskelige ting er aldeles nødvendig, men toiletteanliggender bør kun ordnes i sovekammeret.
Man skal aldrig bruge hårfarver. Farven bliver aldrig naturlig, og den skuffer ingen.
Man skal aldrig bruge hårolje eller pomade. Tidligere var det almindeligt at bruge sådant, men nu skal man helst undgå det, da det anses for upassende og i alt fald ikke er renligt.
Man skal aldrig gå med klæder, der har skrigende farver eller afstikkende mønstre; Man skal aldrig – det gælder navnlig den mandlige læser – gå med noget, som er »smukt«. Hvad har manden med smukke ting at skaffe? Man bør vælge rolige farver og diskrete mønstre, og man bør ikke antage noget snit på dragten, der bringer figuren til at tage sig mindre ud, end den er. Det er ganske rigtigt, at mandens dragt bør være klædelig og tiltalende, og at den bør give skikkelsen værdighed; men den må aldrig bære præg af lunefuldhed, ikke være udstafferet, ja ikke engang »smuk«.
Man skal aldrig gå med kulørt skjorte eller broderet skjortebryst. Det er jo rigtignok mode at gå med spættede eller på lignende måde forbedrede skjorter om sommeren; men det er alligevel et spørgsmål, om det er smagfuldt. Almindeligt hvidt linned er altid mere smagfuldt.
Man skal aldrig gå med selskabsdragt om morgenen eller før middagen.
Man skal aldrig gå med sort klædedragt om morgenen; man skal i ethvert tilfælde aldrig gå med sorte klædesbenklæder undtagen i selskab.
Man skal aldrig gå med hatten ned i øjnene eller ned i nakken. Det første ser pøbelagtigt ud, det sidste bondeagtigt.
Man skal aldrig gå ud med ubørstet fodtøj. Man må sørge for at få sine støvler pudsede om aftenen eller lade dem få en frisk omgang, inden man går ud.
Man skal aldrig gå med for mange smykker, såsom brystnål eller ringe. Man har lov til at bruge skjorteknapper og urkæde, eftersom disse genstande er uundværlige; men jo simplere de er, des bedre.
Man skal aldrig være lapset eller gøre sig fortjent til benævnelsen »modenar«.
Man skal aldrig bruge slåbrok og morgensko undtagen i sovekammeret og til nød ved frokosten. Det ville være det værste af alt, om man mødte ved middagsbordet eller i selskab i en sådan uniform. Ikke bedre ville det være, om man kom til bords eller i selskab i skjorteærmer.
Man skal aldrig gå og daske eller dingle. Man må gå oprejst og fast, dog ikke stift; let, men dog værdig.
Man skal aldrig bøje knæerne udad eller indad eller slæbe fødderne efter sig; man skal gå med skridt, som hverken er affekteret små eller skødesløse men jævnt store og sikre.
Man skal aldrig putte hænderne i lommen, og ligeså lidt skal man stikke tommelfingrene i ærmegabene på vesten.
Man skal aldrig bruge tandstikker (eller lege med tandstikkeren) i det offentlige liv, undtagen man er nødt dertil, og så kun i en snæver vending.
Man skal aldrig spytte. Er man rask, behøver man slet ikke at gøre det; men man kan ganske vist komme i vane dermed, så man slet ikke kan lade være. De, der lider af halseller brystsygdomme, er jo rigtignok tvungne til at spytte; men hvor andre mennesker er til stede, må man benytte spyttebakken. Spytter man nogensteds på gulvet, så gælder ingen undskyldning. Ikke engang på et fortov bør man spytte, der er jo rendesten i nærheden. I mangel af andet kan man ty til sit lommetørklæde.
Man skal aldrig fløjte på gaden, i forsamlinger eller nogensteds, hvor det kan vække opsigt eller forargelse.
Man skal aldrig le overstadig. Man har lov til at le hjertelig, når anledning gives, men man kan meget vel le hjertelig uden at brøle.
Man skal aldrig smile eller grine uden årsag. Man kan smile eller le, når det er vel motiveret, men for resten bør man holde munden lukket og forholde sig rolig, De store ånder er i almindelighed ikke dem, der ler ad alting og ingenting.
Man skal aldrig pudse sin næse i andres nærværelse, når man på nogen måde kan lade være.
Man skal aldrig gabe, hikke eller nyse i selskab. Synes man, at et sådant uvejr trækker op, behøver man blot at holde vejret et øjeblik, så går det over.
Man skal aldrig sidde med åben mund eller hængende underlæbe. »Luk munden«! Det er et godt råd, givet af en lærd mand, der har skrevet en bog om dette emne. Man skal ånde gennem næsen og ikke gennem munden; man bør sove med lukket mund; man skal i det hele taget holde munden lukket, undtagen når man har brug for den åben. Af åben mund kan man slutte til svag karakter; desuden er den vane at holde munden åben ikke uden fare for tænderne og sundheden i det hele.
Man skal aldrig fare med hænderne over ansigtet, glatte sit hår, sno sit skæg eller i øvrigt befamle sin person. Man skal holde sine hænder rolig og have herredømme over dem.
Man skal aldrig være altfor familiær. Man skal aldrig dunke sine venner i ryggen, klappe dem på maven, puffe dem i siden eller give dem lignende beviser på sit venskab. Man skal aldrig gøre sig skyldig i den slags familiaritet og heller ikke tåle den af andre.
Man skal aldrig storme ind i noget privat værelse uden at være meldt. Man må gå ud fra, at vedkommende muligvis helst vil være alene, og det ønske må man respektere, selv om han er nok så god en ven.
Man skal aldrig beholde hatten på i et strengt privat kontor. Det kan man ligeså lidt have lov til som at beholde hatten på i en dagligstue.
Man skal aldrig tage en tændt cigar med sig ind på et kontor eller varelager.
Man skal aldrig tage breve, regninger eller sligt op, når man ser det ligge på en andens skrivebord. Man skal aldrig se over en andens skulder, når han læser eller skriver.
Man skal aldrig i selskab eller ligegyldigt hvor slå takt med fødderne, da det generer andre.
Man skal aldrig tromme med fingrene på stole, borde eller vinduesruder.
Man skal aldrig stå og dreje med en stol eller en lignende genstand, mens man er i samtale med nogen. Dette kunststykke er upassende og forstyrrende.
Man skal aldrig nynne. Tilbøjeligheden til at gøre støj er en levning fra råhedens tider.
Man skal aldrig være krybende overfor overordnede eller uforskammet mod underordnede. I første tilfælde må man holde på sin værdighed og agtelsen for sig selv, i sidste tilfælde må man tage hensyn til andres følelser, ligegyldigt hvilken deres stilling er.
Man skal aldrig begive sig i damernes selskab, mens ens ånde endnu lugter af vin eller spiritus, eller skægget endnu dufter af tobak. Alle rygere burde være betænksomme nok til at vaske skægget, hver gang de har røget.
Man skal aldrig drikke vin eller spiritus om morgenen eller på nogen anden tid af dagen undtagen til maden. Man skal aldrig gå på skænkestuer. At drikke brændevin er gement og simpelt samt farligt for sundheden.