Mange ville vel betegne de fleste af de anførte ting som overflødige.
Denne bog er en gengivelse af den engelske »Don’t«, der i England og Amerika er udbredt i hundredetusinder af eksemplarer, og et sidestykke til de forskellige tyske gengivelser af samme bog, der under titlen »Es schickt sich nicht« har vundet stor udbredelse i Tyskland og Østrig.
MAN SKAL ALDRIG
At bogen har fundet en sådan afsætning viser, at publikum virkelig har følt trang til en bog, der i den størst mulige korthed kunne sige En, hvad det er, man ikke bør gøre, når man ønsker at kunne kaldes beleven og at være velset i selskabet og det offentlige Liv.
Bogen indeholder altså lutter forbud, der for en del er gamle bekendte, uddragne af de bedste forfatteres værker, men gengivne særlig klart og koncist; de allerfleste er imidlertid resultatet af forfatterens egen iagttagelse og erfaring.
Mange ville vel betegne de fleste af de anførte ting som overflødige, eftersom de er velbekendte. Desto bedre for dem, der kan sige således. Indrømmes må det, at der er mange, selv i fremragende sociale stillinger, der gentagende synde mod en masse af hine »velbekendte« anvisninger.
Andre ville måske finde, at et og andet af bogens forbud er overdreven strengt. Naturligvis har enhver ret til for sit vedkommende at bestemme de grænser, han finder passende, og så tage konsekvenserne. Men på den anden side er det sikkert, at den, der bestemt foresætter sig at følge alle de i bogen givne råd, umulig vil kunne støde an. Bedre for meget end for lidt.
Man skal aldrig synde mod en eneste af bogens regler, medmindre man befinder sig under omgivelser, hvor de fleste hensyn mere eller mindre tilsidesættes, eller man er så tryg i følelsen af sin værdighed, sociale stilling eller åndelige overlegenhed, at man føler sig usårlig. Kun for så vidt kan man slå sig til ro og trøste sig med, at »man skal aldrig sige aldrig«.