Klods Hans
1918
Takt og Tone
Som det gode københavnske Publikums hævdvundne Anstandstante har Admiralinde Emma Gad grebet det rette øjeblik til at udgive en Katekismus for anstændig Optræden i alle Livsforhold — en Erstatning for Baron Knigges nu noget forældede Vejledning, der jo ikke kunde forudse en Tid, da Advarsler imod ikke at spise Sauce med Kniven eller møde til Middagsselskab i Smoking og gule Sko kunde anses for nødvendige.
Af Fru Gads Bog, der hedder “Takt og Tone”, skal vi anføre nogle faa typiske Eksempler:
Badning sker ved Badesteder om Sommeren. Man bader sig som oftest kun i Solskin og i Smiger, vil man endelig bade sig i Vandet, bør det kun ske ved 30. Celsius i Skyggen og i Selskab med det andet Køn, der ikke er saa kritisk overfor smaa Legemsfejl som ens eget. Badedragten bør mere tvangfri. Efter endt Badning lader unge Damer sig amatørfotografere. Selv om Amatørfotografen Ikke selv finder Anledning til at sikre sig Originalen, vil han ikke undlade at tilstille sine Bekendte Fotografiet der saaledes virker som billig og praktisk Reklame.
Ægtefæller og Forlovede opholder sig som Regel ikke samtidig ved samme Badested. Det er upraktisk og generende.
Laan. Laante Bøger leveres ikke tilbage.
Er der skrevet Navn i, udrives det Blad, hvor Navnet staar. En laant Paraply beholder man. Dog er det ikke ganske fint at tage den med ved Besøg i det Hjem, hvor man har laant den. Ejeren kunde maaske endda være uhøflig nok til at forlange den tilbage.
Bordkonversation. Naar man har en Dame til Bords, som man ikke har set i fjorten Dage, er det upassende at spørge til hendes Mand, selv om man kender ham. Det er Jo nemlig ikke sagt, at Fruen nu er gift med den Mand, man kender. I hvert Fald bør man i Forvejen sikre sig f. Eks ved at spørge: “Hvem er Fruen gift med i Øjeblikket?”
Kunstgenstande, man har faaet foræret ved festlige Lejligheder, bør man saa diskret som muligt skille sig af med. Majolika og Porcellæn slaar Husassistenten jo heldigvis hurtigt i Stykker. Mere holdbare Genstande, f. Eks. Blomstermalerier eller Sofapuder, kan man nemmest forære bort, dog ikke gerne til den, man har faaet dem af. Hellere til et Tyende, der bliver gift, eller andre, hvor man ikke risikerer, at Tingene kommer den oprindelige Giver for øje.
Hilsner. Gaar en Herre med en Dame og møder en anden Dame med en anden Herre, da skal den anden Dame hilse først paa den ene Herre. Gaar derimod en Dame med en Herre, som hilser paa to andre Herrer, der gaar med tre Damer, da skal den ene Herre hilse sidst paa den første Dame, derefter hilser den første Dame sidst paa den anden Herre. derefter hilser den sidste Herre først paa den sidste Dame og saaledes videre, til de alle har hilst paa hinanden. Hvis ingen af dem kender hinanden, maa man selvfølgelig vente, til der kommer en tredje Herre eller en fjerde Dame, som kender dem allesammen og kan præsentere Selskabet for hinanden.
Afsked. Er man i Selskab og ønsker at gaa tidlig, maa man ikke sige, at man keder sig eller er søvnig. Man finder let en mindre stødende Undskyldning, for Eksempel, at man skal ind i Brædehytten før Lukketid og have sig en rigtig stor Bøf med Spejlæg.
Visitter. Skal man paa Visit, bør man i Forvejen gaa ind paa en Kafé og lade Opvarteren i Telefonen under et eller andet Paaskud spørge, om Herskabet er hjemme. Er dette Tilfældet, kan man jo altid opsætte Visitten til en anden Dag.
Gør man Barselsvisit, er der jo desværre en vis Sandsynlighed for, at I hvert Fald Fruen (eventuelt en af Frøknerne) er hjemme. Sker Barselvisitten hos en Sognepræst, gør det et godt Indtryk, naar man lader et Ord falde om, at den lille har en paafaldende Lighed med Pastoren. Kan man ikke med Sandhed sige dette, bør man i hvert Fald være saa høflig at holde paa, at Barnet ligner Kappellanen.
Det lille ?