Med stor succes lavede Emma Gad foreninger til at arbejde for en bedre social og arbejdsmæssig tilværelse for kvinder eller faggrupper. Emma Gad var altid klar til at hjælpe. For unge kvinder kunne Dansk Kunstflidsforening hjælpe med uddannelse til selverhverv. Danske Dramatikere var (og er stadig) en sikring for dramatikernes økonomiske rettigheder – så ikke teaterdirektørerne render med hele profitten.
Når det første bekendtskab med Emma Gad består i regelsæt for god opførsel, som man ofte forsynder sig imod vidende eller uvidende, er det en fornøjelse at se hvad Emma Gad ellers foretog sig imellem de to Takt og Tone bøger hun udgav: ‘Man skal aldrig’ fra 1886 og ‘Takt og Tone’ fra 1918.
Det var hendes sidste bog der gav hende det eftermæle der stadig ligger åbent i den danske fælles bevisthed med nødvendigheden af et regelsæt
Imellem disse to bogudgivelser om medmenneskelig adfærd, finder vi den virkelige Emma Gad, der ikke bare ville tækkes dagens standard og sædvaner, men aktivt gik ind hvor hun mente der trængte til en ændring i regelsæt for social, administrativ eller økonomisk opførsel.
Emma Gad var ikke fastlåst i dramatikerens rolle, hvor hun med humorens hjælp fik publikum til at grine af sig selv, som ofte er første skridt til en mental ændring og mere eller mindre fastgroede meninger.
Hun tog de nødvendige skridt til at forandre. Den danske model med at danne foreninger til at fremme en sag, var Emma Gads arbejdsplads. Med stor succes var hun på denne måde med til at få kvinder, høj som lav, til at arbejde for en bedre social og arbejdsmæssig tilværelse.