Fornuftigt – og altid velment.
05.01.1919.
Føl Dem altid forpligtet til at vise Dem venlig og forekommende over for Udlændinge.
Føl Dem altid forpligtet til at vise Dem venlig og forekommende over for Udlændinge. Enhver er kaldet til at repræsentere for sit Land og sin By.
Giv alle de Oplysninger, De formaar, til en Udlænding, der spørger Dem om noget. Gør Dem den Ulejlighed, hvid det er nødvendigt, at følge lidt med i, for at vise Vej paa Gader og Veje.
Hvis ikke De forstaar Sproget, saa forsøg at finde en Anden, der er mere sprogkyndig.
Nær ikke i Selskabslivet taabelig Frygt for at tale et fremmed Sprog, selv om det kan knibe lidt. Gaa dristigt paa og bryd Dem ikke om Landsmænds Kritik. Deres forkerte Engelske eller Tyske kan tværtimod højne den muntre Stemning, naar De selv forstaar at le med.
26.01.1919.
Læg mærke til, at det er ikke Skønhed, det komme an paa. Det er ikke den, der bevirker, at man gør Lykke og har Sukces.
Læg mærke til, at det er ikke Skønhed, det komme an paa. Det er ikke den, der bevirker, at man gør Lykke og har Sukces. Tværtimod er kedelig Skønhed noget af det værste, man kan sidde inde med. Det er noget helt andet, der gør det, noget uforklarligt, noget uvilkaarligt tiltrækkende, som maaske kan kaldes den meget omtalte erotiske Begavelse.
Hovedsageligt er dette uforklarlige medfødt, men noget kan man bevidst bidrage til det ved at finde den Hemmelighed: At gøre det mest mulige ud af sit Væsen. Enhver har noget særegent, noget ganske personligt i sin Væren og Fremtræden – noget i Smilet, i Øjekastet, en Maade at lytte paa – en Klang i Latteren – lige meget hvad!
Pas paa, hvad Andre lægger Mærke til hos Dem – studer det, søg at udsvikle det videre som et Grundlag at bygge videre paa.
30.03.1919.
Vær forsigtig med i haanlige og banale Vendinger at kritisere nye Retninger i Literatur og Kunst.
Vær forsigtig med i haanlige og banale Vendinger at kritisere nye Retninger i Literatur og Kunst. Smagen kan vende sig. Hvor mange har ikke i sin Tid forkætret “Niebelungringen”, som nu beundrer den højlydt i skarpeste Modstrid til deres oprindelige Udtalelser.
De Fleste tror, at de er kompetente til at dømme om Kunst og om Bøger, og udslynger rask væk de mest affejende Bedømmelser om Værker, der har kostet Aaringers Erfaringer og Lidelser at frembringe. Hvis ikke De er Fagmand paa disse Omraader vil det virke klædeligt, om De, før De udtaler en nedsættende Dom, mildner den ved at sige noget som: “Saa vidt jeg forstaar mig paa det, kan jeg ikke tilbageholde at o. s. v.” De kan vist være temmelig sikker paa ikke at komme til at dømme for mildt.
07.09.1919.
Lad det staa Dem klart, at Ro i den ydre Fremtræden er en vigtig Betingelse for Sukces i Livets store Komedie.
Sørg for saa vidt muligt aldrig at have Hastværk eller i hvert Fald ikke at lade det til Syne. For det første virker Hastværk aldrig klædeligt, for det andet medfører det saa godt som altid Ulemper og halvgjort Gerning. Gør Bismarcks Ord: Nur nicht nervös til en Leveregel. Og man kan tilføje: Es kommt schon Alles.
Lad det staa Dem klart, at Ro i den ydre Fremtræden er en vigtig Betingelse for Sukces i Livets store Komedie.
Giv Dem ikke til at løbe, hvor det ikke er højst nødvendigt. Husk paa Ordsproget: Løb aldrig efter Sporvogne og Kvinder. Der kommer altid en anden lige bagefter.
Tal ikke om, at De har meget at bestille og er overbebyrdet, selv om det er Tilfældet. Det trætter Folk.
Lad under en Samtale, hvor De sidder som paa Naale, som om De har den bedste Tid af Verden. Det virker altid lidt pinligt paa den, De taler med, at den Paagældende faar Indtryk af at have været til Besvær, og De vinder kun faa Minutter derved.
Gem Deres egen Optagethed, naar det gælder noget, der har Betydning for en Ven. Mærk Dem det Ord af en stærkt optaget Mand: – Jeg har altid Tid for mine Venner – Ord, der viser, at trods Overanstrengelse er han alligevel lykkelig, fordi Hjertets Liv er ham det vigtigste.
21.09.1919.
Man skal aldrig vise et Saar til andre og gøre sit mest mulige for ikke at føle Smerten selv.
Naar man har været uheldig i et Anliggende og har lidt et Nederlag, bør man ikke lade sig mærke med det og fremfor alt ikke beklage sig. Man skal aldrig vise et Saar til andre og gøre sit mest mulige for ikke at føle Smerten selv. Men kom videre, belært af den Lektion, man har faaet.
Har man følt sig forulempet eller daarlig behandlet, om det saa blot er i en Butik, vil man handle klogest ved ikke at besvære sig, men resigneret at betale Skaden, det være sig aandeligt eller materielt, og derefter være total færdig med dem, der er gaaet En for nær. Klammeri falder sjældent ud til Ens Fordel.
23.11.1919.
Gaa ligeledes altid bagom en Vogn eller Bil, hvad enten den er i Bevægelse eller holder stille.
Foretag alle Bevægelser bagom Andre. Giv ikke Haanden til en Bekendt lige foran en anden men gaa bagved den Paagældende; tal ikke lige foran en Person til en Trediemand, passér ikke lige foran en staaende Person, men gaa bagom Vedkommende.
Gaa ligeledes altid bagom en Vogn eller Bil, hvad enten den er i Bevægelse eller holder stille, dog ikke af Høflighed mod Heste eller Chauffør, men fordi man aldrig véd, hvad saadanne bevægelige Tingester kan hitte paa. Ved at gaa bagom er man paa den sikre Side.
30.11.1919.
Det er ikke nok at iføre sig en Smoking eller en Hermelinskrave, hvad Adskillige tror.
Det kan ikke ofte og eftertrykkeligt nok under Teatersæsonen fremhæves, at det hører med til Velopdragelsens A. B. C. at passere ind paa sin Plads i Parkettet med Ansigtet – og ikke med Ryg og Bagparti – vendt imod dem, der allerede har indtaget deres Sæde paa samme Bænk.
Det er ikke nok at iføre sig en Smoking eller en Hermelinskrave, hvad Adskillige tror. Bag disse up to date Beklædningsgenstande skal der ogsaa gerne være lidt Sans for, hvad der er hensynsfuldt og net.
28.12.1919.
Ganske naturlig Høflighed hører med til det udsøgte og medfødt fine Væsen. Overdreven Høflighed virker nærmest i modsat Retning.
Ganske naturlig Høflighed hører med til det udsøgte og medfødt fine Væsen. Overdreven Høflighed virker nærmest i modsat Retning.
Komplimenter og Smiger kan naturligvis gøre Virkning paa modtagelige Naturer, men bør anvendes med Forsigtighed, lige som stærke Krydderier i Kogekunsten.