Fornuftigt – og altid velment.
23.01.1916.
Naar der spilles med Damer, maa deres Samtykke indhentes til, at Herrerne ryger.
Naar der spilles Kort i et Selskab, kan Vært og Værtinde ikke sætte sig til et Spillebord, med mindre Alle er Spillende. Deres Pligt maa ellers blive, saa godt det lader sig gøre at underholde de faa, som Regel uensartede Elementer, der bliver tilbage og ser i Prospektkort Albums efter at have henslæbt en træg Konversation.
Naar Nogen foreslaar, at Bridgespillet sættes saa og saa højt er det ikke god Tone at bringe højere Spil i Forslag, hvorimod en lavere Sats altid kan foreslaas.
Naar der spilles med Damer, maa deres Samtykke indhentes til, at Herrerne ryger med mindre Damerne ogsaa tænder Cigaretter.
Hvis De spiller Kort, forsøm da ikke at medbringe alle Arter Smaamønt til Byttepenge.
Selv om De ikke spille synderlig godt Bridge og ikke føler stor Lyst dertil i Øjeblikket, vil det blive paaskønnet af Værtinden, at De tager et Kort, hvis De dermed kan forhindre, at et Parti gaar i Vasken.
Saa vidt muligt bør Vært og Værtinde forhindre, at der spilles højt i deres Hus. Det er ikke aandsfornemt og kan være højst pinlig for enkelte af Gæsterne.
30.01.1916.
Hælder den Opvartende Indholdet af en Sauceskaal ned over ryggen af en Kjole, maa man smilende bevare sin Fatning.
Hvis der i et Selskab lyde et Rabalder af ituslaaet Glas og Porcelæn fra en tilstødende Stue, maa Værtinden, selv om det er ildevarslende, ikke med en Mine eller en Bevægelse røbe, at det anfægter hende. For enhver Pris maa hun ikke fare ud for at erkynde sig om, hvad det er. Hun faar det tidsnok at vide. Sker et saadant Uheld i hendes umiddelbare Nærhed, maa hun, tilsyneladende ligegyldig, blot give sine Ordrer angaaende Katastrofens Udslettelse.
Naar man ved en Middag eller Souper faar sin Dragt plettet ved Bordfællers Uagtsomhed, maa man beherske sin Ærgrelse og forsikre, at det ikke gør det mindste. Selv om den Opvartende hælder Indholdet af en Sauceskaal ned over ryggen af en Kjole til flere Hundrede Kroner, maa man smilende bevare sin Fatning.
Hvis man som Gæst kommer til at vælte en Rødvinskaraffel ud over Dugen eller ituslaar en Glasgendtand, bør man, efter en Undskyldning, gaa nogenlunde let hen over Uheldet og ikke stemme sig i for mange Beklagelser, der kun gør det vanskeligere for Værtinden at bevare sin ligeglade Mine.
Men fremfor alt – har man haft det Uheld, at ituslaa eller ødelægge noget, maa man ikke søge at oprette det ved at sende en lignende Ting som Erstatning.
Dette betragtes ikke som hørende til god Tone.
Det maa anbefales ikke at pryde sit Bord med Blomster, der har en bedøvende Duft, som f. Eks. Hyacinter og Liljer, da Mange faar Hovedpine deraf. Er det imidlertid sket, bør man som Gæst ikke volde Forstyrrelse ved at udbede sig Blomsterne fjernede, men tage Risikoen ved Hovedpinen.
27.02.1916.
Sig aldrig til en Dame, at hun har lagt sig ud.
Vær forsigtig med at sige til Folk, at de ligner den eller den, selv om Ligheden forekommer Dem saa slaaende, at De synes, De maa af med Deres Mening. Folk synes aldrig saa godt om den Paagældende som om sig selv, næppe nok, hvis det var selve Kleopatra.
Sig aldrig til en Dame, at hun har lagt sig ud. Slankhed er til den Grad Tidens Løsen, at en Udtalelse om tiltagende Embonpoint er det samme som at antyde en Aftagen i Skønhed.
Pas paa ikke under en Samtale at stirre paa et eller andet iøjnefaldende og uheldigt Punkt, det være sig en ondartet Vorte med Haar, en stærk synlig Guldplombe, et Lungeslag el. lign. Det skal indrømmes, at i et saadant Tilfælde er saa godt som umuligt at kommandere sine rebelske Øjne, men Velopdragenhed fordrer det strengt.
Henled aldrig Talen paa et saadant ømt Punkts Eksistens.
05.03.1916.
… men man maa finde sig i det, siden Naturen nu en Gang har indrettet det saadan, at Damer altid glemmer noget i Selskab.
Har man glemt en Paraply eller Taske i et Hus eller faaet sin Muffe e. lign. forbyttet, bør man ikke vise sig i altfor høj Grad forhippet efter at faa Fejltagelsen rettet.
Derimod bør man i det Hus, hvor en Genstand er glemt eller forbyttet, gøre sig al Umage for hurtigst at levere Tingen tilbage eller faa Fejltagelsen rettet. Det kan være besværligt, især hvor det drejer sig om lange Afstande, men man maa finde sig i det, siden Naturen nu en Gang har indrettet det saadan, at Damer altid glemmer noget i Selskab.
Et glemt Lommetørklæde vaskes, før det afleveres.
Selv om man har god Brug for en Paraply, Parasol, Stok el. lign., der har henstaaet i Ens Entré i lang Tid uden Ejer, bør man lade hengaa mindst et halvt Aars Tid, før Genstanden gaar over til Paraplyens egentlige Bestemmelse – at blive menneskeligt Fælleseje.
12.03.1916.
Læg Dem paa Sinde, at man ikke alene bliver rig af store Indtægter, men ogsaa af smaa Udgifter.
Spørg ikke Folk for meget om deres personlige Forhold. Tilbageholdenhed med Spørgsmaal hører f. Eks. i England med til de mest elementære Regler for Velopdragenhed, hvorimod man her kan høre Spørgsmaal omtrent som disse: “Hvordan er det – er Deres Broder ikke ved at gaa Fallit?” Eller: “Besøger De sometider Deres fraskilte Kone?” Ligesom man kan se en endnu ungdommelig Dame se lidt stram ud ved Spørgsmaalet: “Hvor gammel er det nu egentlig De er?” Vor utvungne Tone er behagelig, men den maa underbygges med Takt.
Naar De modtager et Brev, mens De har Gæster eller selv er Gæst, kan De ikke lukke det op, før De er alene. I hvert Fald maa De sige: “Tillader De”, før De læser det. Det kan være en sand Tantaluskval at sidde og se paa et uaabnet Brev, som man véd indeholder en vigtig Meddelelse, mens der snakkes om ligegyldige Ting, men man maa holde Stand.
Husk aldrig at aabne Andres Breve, selv ikke Deres Nærmeste, med mindre De har Bemyndigelse dertil. Afsend ikke et unavngivet Brev. Den, der skriver anonyme Breve med det Formaal at skade og saare, har omtrent samme Stilling mellem Menneskene som Væggetøj mellem Dyrene.
*
Læg Dem paa Sinde, at man ikke alene bliver rig af store Indtægter, men ogsaa af smaa Udgifter.
Glem aldrig, selv overfor Fristelser, at det er den første Betingelse for Tilfredshed at staa paa god Fod med sine Finanser, hvad enten de er storslaaede eller beskedne.
Betal ved Nytaar Deres Regninger for det forløbne Aar, før De tænker paa nye Indkøb ved det aarlige Udsalg. Er De først kommet tilkort og er begyndt at tage op paa kommende Indtægter, kan det danne Begyndelsen til uafladelige Vanskeligheder. Det er farligt at laane hos Andre, men ikke stort bedre at gøre Laan hos sig selv af Penge, der var lagt hen til et bestemt Brug. Man behøver blot at nævne den ene fæle Stavelse: Skat. Kravet melder sig ubønhørligt og et elegant, nykøbt Klædningsstykke er da en daarlig Trøst for en tom Pengeskuffe.
Forsøm især ikke at betake den lille Skrædder, Syerske eller Modehandlerinde kontant, selv om Regningen bringes i et ubelejligt Øjeblik. Vedkommende har maaske haft ondt ved at klare de gjorte Udlæg og trænger haardt til at faa Pengene. Glem ikke, at Ligegyldighed paa dette Punkt grænser betænkelig nær til Hjerteløshed.
19.03.1916.
Er man Gæst ved en større Fest i et privat Hjem, behøver man kun at tage Afsked med Vært og Værtinde.
Ved Bortgangen fra et Selskab kan man forsvinde uden Afskedstagen, naar det er en stor Fest paa et Hotel eller andet offentlig Sted, hvor der ikke er en personlig Vært eller Værtinde, og som Regel kan man ved en saadan Lejlighed ikke smigre sig med at ville blive savnet.
Er man Gæst ved en større Fest i et privat Hjem, et Bal e. lign., behøver man kun at tage Afsked med Vært og Værtinde, eventuelt kun med en af dem med en Hilsen og Tak til den anden, samt selvfølgelig med de enkelte Gæster af Ens Bekendtskab, som tilfældigvis ser, at man forsvinder.
I et mindre og fortroligere Selskab, hvor Kresen har været godt smeltet sammen, siger den Bortgaaende Farvel først til Vært og Værtinde, dernæst til alle de Tilstedeværende, der da bør rejse sig og sige Farvel til den Bortgaaende med et Haandtryk. I hvert Fald maa enhver Herre rejse sig for at tage Afsked med en bortgaaende Dame. Med de Kortspillende tager man ikke Afsked. De ynder ikke at blive forstyrret midt i en spændende Sans-atout.
26.03.1916.
Hvis nogen paabegynder en Historie, som De har hørt før, da sig det ikke, men lad som ingenting.
Naar Nogen i Deres Paahør fortæller en Historie, der morer de Tilstedeværende, og De véd, at den berettes med lidt Overdrivelse eller lidt Mangel paa Korrekthed, da grib ikke ind med kedelige Rettelser. En saadan Punktlighed er ødelæggende for den muntre Stemning.
Og naar Nogen paabegynder en Historie, som De har hørt før af den samme Person, da sig det ikke, men lad som ingenting. Sig det ikke engang, hvis Vedkommende spørger Dem; Folk kan ikke lide at blive mindet om de gentager den samme Historie.
Væn Dem helst ikke til selv at være underholdende ved at fortælle Anekdoter, hvorved man sjælden undgaar i Længden at blive stillestaaende. De rette underholdende Egenskaber bestaar i det lette á propos. Evnen til i Samtalens Flugt at kunne faa den til at lyse med lystige Indfald og uventede Svar.
Det Kedelige bestaar nærmest i paa Forhaand at vide, hvad Folk vil sige. Baade naar de taler, og naar de skriver.
02.04.1916.
Naar Folk udtaler en meget beskeden Bedømmelse af sig selv, giv Dem da ikke Ret.
Naar Folk udtaler en meget beskeden Bedømmelse af sig selv, giv Dem da ikke Ret, selv om De i Deres Hjerte er ganske af samme Mening. En Ting er nemlig at kalde sig selv for et meget almindeligt Menneske, en anden er ved denne Meningstilkendegivelse at faa ubetinget Medhold hos Andre. Det gør absolut ikke Lykke.
Fremfør i saadanne Tilfælde en lidt vag Protest.
Naar De har bedt Nogen om en Tjeneste, og denne er ydet, send da ikke omgaaende Blomster eller en Gave som Tak, hvor vigtigt det end var Dem, og hvor glad og taknemmelig De end er. Et saadant synligt Erkendelighedsbevis vil af fine Folk blive betragtet som et Bevis paa, at De ikke staar paa samme kulturelle Trin som Vedkommende selv.
Vær varsom med, naar De retter et skriftligt Spørgsmaal til Nogen, da at lægge en Konvolut forsynet med Adresse og Frimærke i Brevet. Det kan ganske vist i mange Tilfælde fremme Besvarelsen, men det betragtes af Mange som mindre taktfuldt.
23.04.1916.
Det er nemmere at finde et Paaskud til at svare Nej skriftligt.
En skriftlig Indbydelse er i de fleste Tilfælde at foretrække for Telefonering. Dels undgaas enhver Misforstaaelse, naar man har Sort paa Hvidt at holde sig til, dels er det nemmere at finde et Paaskud til at svare Nej i et sirligt, beklagende Brev end naar man uventet angribes i Flanken ved en Opringning. Det er ikke alle givet at have det lynsnare Lyvetalent – man har tværimod som Regel det barnlige Blik paa Forholdet, at man forlanger, Folk skal tro det, man siger. At lyve skriftligt er lettere, hvis man overhovedet kan bruge saa tungt et Ord om de høflige og af Alle vedtagne Paaskud, der lyder bedre end det ligefremme: Jeg vil ikke.
Men enten De vil eller ikke, opsæt ikke at lade Folk det vide. Punktlighed med Svar er en betydelig Lettelse i Selskabelighedens Besvær.
Har De først sagt Ja til en Indbydelse, da svigt den ikke uden tvingende Nødvendighed. Intet er en værre Svøbe for Selskabslivet end Afbud samme Dag, der ofte kan forrykke det hele.
Naar det ikke gælder et meget stort Selskab, undgaa da helst at benytte trykte Kort, men indbyd hellere gode Venner i en personligt skrevet Billet med et Par venlige Ord til hver især. Dette lille Udtryk for Venskab giver de Indbudte Lyst til at komme og kan bevirke, at der paa Forhaand skabes den hjertelige Stemning, som er mere værd end al ydre Luksus.
07.05.1916.
De bevarer bedste Deres legemlige og aandelige Friskhed, hvis De paa denne Aarstid ikke paatager Dem for meget.
Gør ikke for megen Modstand mod den saakaldte Foraarstræthed, især ikke, hvis De er lidt til Aars. De bevarer bedste Deres legemlige og aandelige Friskhed, hvis De paa denne Aarstid ikke paatager Dem for meget.
Arbejdet maa naturligvis passes, men de Anstrengelser, der ligger udenfor dette; de Selskabelige Hensyn og de altfor mange Pligter, man føler sig besjælet af overfor Udstillinger og Forestillinger, Udsalg og Udflugter, bør man tage med Ro.
Gaar man saa vidt muligt i god Tid til Sengs og staa ikke tidligere op end nødvendigt. Naar De føler Dem træt og anstrengt, læg Dem da lidt til Hvile; forsøm ikke at tage et eller andet styrkende og animerende Middel, f. Eks. Kinadraaber, Arsenikpiller eller et Jernprætarat, og fremfor alt, styrk Dem ikke om Formiddagen med Deres Sjæls Længsel ud i den unge Natur, naar De skal noget andet om Aftenen, især ikke, hvis De skal i Teatret til en literær Forestilling. De maa hellere efter en Foraarstur tage Søvnen paa Deres Divan end i Parkettet. Det er billigere og bekvemmere.
Vær i det hele taget varsom med lange og forcerede Ophold i Foraarets Blæst og Sol. Efter Vinterens Stueliv maa man træne sig til Fruluftslivet i smaa Portioner.
Glæd Dem ved enhver Blomst og grønnende Kvist i den friske Vaar, men ikke for længe ad Gangen, hvis De vil undgaa at se træt og mat ud.
21.05.1916.
Husk at foreholde Deres opvoksende Datter, hvor uklædeligt det er at knibe Øjnene tæt sammen og skære Grimasser i et stærkt Sollys.
Det er paa denne Aarstid, hvor Solen har den største Magt, at man let vænner sig til at knibe Øjnene tæt sammen og skære Grimasser i et stærkt Sollys. Husk at foreholde Deres opvoksende Datter, Frue, hvor uheldigt og uklædeligt dette er.
Indprent hende overhovedet saa vidt muligt at erhverve sig fuldt Herredømme over sit Ansigt og dets Udtryk for Behag og Ubehag. En Vismand – hvem var det nu? – har sagt, at Mennesket har faaet Talen for at skjule sine Tanker. Det er nu meget sagt, men i hvert Fald bør man ikke kunne læse sig til dem af Ansigtets Minespil, med mindre det er villet. Kan man ikke gemme sig selv bedre, vil man blive et let Bytte for de mere Erfarne.
Og lær ogsaa Deres Datter i Tide at bevæge sig med let Gratie under Gangen. Læg paa Gader og Veje Mærke til, hvor uskønt det virker, naar en Dame ror med Armene, idet hun gaar – eller rettere sagt en Person ag Kvindekønnet – for en virkelig Dame gør det aldrig.
28.05.1916.
Har De faaet en Bog tilsendt i Foræring med en egenhændig Dedikation af Forfatteren, kan De ikke afhænde den til en Antikvar.
Hvis De har faaet et Maleri, en Tegning eller andet Kunstværk i Gave af en Kunstner, kan De ikke sælge det, bytte det bort eller paa anden Maade afhænde det uden at bære Dem ufint ad. At sætte Gaver af den Art ind paa en Kunstavktion, er ligefrem haarrejsende.
Det kan maaske være haardt nok at maatte give Afkald paa at indkassere et større Beløb for en Ting, men ikke bryder sig om, særlig i disse Tider, hvor Kunstgenstande er lige saa gode som Dampskibsaktier. Men der er ikke andet for end at bringe sin Taktfølelse dette Offer. Man kan ikke engang godt lade en saadan Gave gaa videre som Foræring.
Noget lignende gælder med Bøger. Har De faaet en Bog tilsendt i Foræring med en egenhændig Dedikation af Forfatteren, kan De ikke afhænde den til en Antikvar. I literære Krese betragtes det ikke engang som hensynsfuldt at lade en saadan Bog gaa rundt til Laans i sin Kres.
Hvis De omgaas en Bogs Forfatter, da lad ikke Bogen henligge uopskaaret paa Deres Bord. Skær den op. Hvis ikke, vil Deres Ligegyldighed røbe sig ved hans første Besøg hos Dem. Forfattere har Argusøjne, især hvis deres Bøger ikke gør Lykke.
04.06.1916.
Alle ryger for Tiden Tobak, især Damer, men alligevel har Tobaksrygningen sin lille Etikette og sine Faldgruber for Begrebet god Tone.
Naar en Herre hilser en Dame paa Gaden, maa han, hvis han ryger, tage Cigaren ud af Munden først. Det samme gælder, naar han hilser paa en ældre Herre eller overhovedet en Herre, han ikke kender nøje. Man kan ikke komme ind i en Stue med Cigar i Munden, i hvert Fald kan man ikke rygende komme ind i en Dames Dagligstue, heller ikke en Gang godt i Kontorer eller andre mere offentlige Lokaler, særlig i en Chefs Værelse.
Naar man ryger, hvad enten i sit Hjem eller sit Forretningslokale, og faar Besøg, maa man, hvis man ønsker at blive ved dermed, byde den Besøgende en Cigar eller Cigaret og, hvis han afslaar den, bede om Tilladelse til fremdeles at ryge.
Man kan ikke ved et privat Selskabsbord begynde at ryge og byde sin Dame en Cigaret uden først at have indhentet Sanktion dertil af Vært eller Værtinde. Heldigst er det, naar Initiativet dertil udgaar fra en af disse.
Alle ryger for Tiden Tobak, især Damer, men alligevel – eller maaske netop derfor – har Tobaksrygningen sin lille Etikette og sine Faldgruber for Begrebet god Tone.
11.06.1916.
Man er ligeledes umulig, naar man giver sig af med sine Negle, hvor Andre er til Stede.
Man kan ikke som Gæst i et Privathus aftørre Kniv, Tallerken eller Glas ligesom paa en Restaurant, uden at det virker stødende. Hvis der ved et Uheld skulde findes at være kommet en Plet paa en Tallerken eller et Glas, maa man lade, som den ikke var der, og bruge den med Anstand.
Man maa ikke gerne, naar man er sammen med Andre, gøre Brug af en Tandstikker. At anvende den ved Bordet, i Selskab, er ligefrem haarrejsende.
Ikke meget bedre er det at anvende Dessertens Fingerskaal til Skylning af Munden. Eller rettere sagt, det er værre. Det er, hvad man i England kalder continental.
Man er ligeledes umulig, naar man giver sig af med sine Negle, hvor Andre er til Stede. Vi vil ikke sige rense dem, for der maa ikke være noget at rense, men blot pudse paa dem, skære dem eller trykke Neglehinderne tilbage. Enhver beskæftigelse med Negle og med Tænder maa henvises til Toiletværelset. Der har man det saamænd allerbedst.
18.06.1916.
Undlad ikke at indprente Deres opvoksende Børn, hvor vigtigt det er at tilegne sig en smuk og rank Holdning.
Undlad ikke, Frue, at indprente Deres opvoksende Børn, hvor vigtigt det er at tilegne sig en smuk og rank Holdning. Kendetegnet paa en nedarvet eller tidlig tilegnet Kultur.
Lær Dem at bevæge sig frit og rankt under Gangen.
Lær Dem at have en ret Ryg og at bære Hovedet højt. Den, der gør det legemligt, vænner sig til ogsaa at gøre det aandeligt.
Lær dem ikke at skyde Skuldrene til Vejrs. Det er en daarlig Vane, som ofte bibringer Indtrykket af en for kort Hals, noget af det mindst flatterende der findes.
Lær Deres Søn at sidde rank ved Bordet. Selv om man forstaar at haandtere Kniv og Gaffel korrekt, forspildes Virkningen, naar man under Spisningen synker sammen paa Stolen og lader Skikkelsen lude over Tallerkenen. Det vilde ikke vinde Anklang ved et Spisebord i Piccadilly.
25.06.25.
Vor Folkekarakter rummer mange gode og ædle Egenskaber, men medfødt Diskretion hører ikke til dem.
Vær forsigtig med, hvad De siger i en Sporvogn, et Teater, en Ventesal, en Jernbanekupé, kort sagt et hvilket som helst offentligt Lokale, hvor man sidder og passiarer. Hold Dem der helst, om ikke til Vejret, saa til alment Samtalestof. Hvis De ikke er ganske alene med den, De taler med, er det utroligt, hvilke ubehagelige Følger enhver indiskretion ved Omtalen af navngivne fælles Bekendte paa et offentligt Sted kan forvolde. Særlig er de lange Fælleskupéer paa Kystbanen et farligt Sted. En ubekendt Avislæser paa Sædet foran eller bagved lader fuldstændig ligegyldig, og dog er Skandalen der.
Tal ikke ved Bordet om Familieanliggender, De ikke gerne vil have bekendt udenfor den snævreste Kres, med mindre De benytter et fremmed Sprog. Den Opvartende vil, selv under den mest korrekte tilsyneladende Upaavirkelighed, alligevel spidse Øren. Det er ikke alt, hvad der sker i Dagligstuen, som man har Lyst til at faa drøftet ad Køkkenvejen. Og det sker ufravigeligt.
Vor Folkekarakter rummer mange gode og ædle Egenskaber, men medfødt Diskretion hører ikke til dem.
09.07.1916.
Tag Dem i Agt, Frøken, for ved et Badested at tumle Dem i de salte Bølger i Selskab med Deres Tilbeder.
Tag Dem i Agt, Frøken, for ved et Badested at tumle Dem i de salte Bølger i Selskab med Deres Tilbeder, selv om De er iført en Badedragt, forarbejdet efter Sans stouta lokkende Beskrivelse. De risikerer, at Søbadet virker afkølende ogsaa paa hans Hjerte. Det er nemlig meget Faa, der tager sig ud til deres Fordel, naar de er i Bad. Badehætter er absolut uklædelige. Gaa hellere i Vandet med Veninder. Disses Følelser bliver ikke køligere ved at se Dem mindre smuk. Tværtimod!
Vis Dem heller ikke for den Udkaarne, mens De efter en Tur er stærkt ophedet og rød i Hovedet. Lad ham hellere vente med Længsel paa den skyggefulde Veranda, mens De foretager følgende: De holder Hænderne i saa kold Vand som muligt og saa dybt i Vandet, at det naar godt op over Haandleddene. Efter ca. fem Minutters Forløb vil De da føle Dem betydelig afkølet og kan vise Dem med Deres sædvanlige indtagende Ydre for hans beundrende Øje. Bleg og bedaarende.
Hjælper ikke dette Middel, kan det ogsaa tilraades at vaske Ansigtet først i saa hedt Vand som muligt, derpaa i koldt. Amerikanerinder betragter dette som et næsten ufejlbarligt Modtræk, naar Teinten har lidt af Sol og Blæst.
16.07.1916.
Intet gør et mere ufint Indtryk, end naar en Værtinde udtaler sig nedsættende eller latterliggørende om en af sine Gæster til det øvrige Selskab.
Lad altid enhver Gæst være Dem hellig, saa længe Vedkommende er i Deres Hus. Selv om en af Deres Gæster maatte have vakt Deres Mishag ved ukorrekt Optræden enten overfor Dem eller overfor andre Gæster, maa De beholde Deres Ærgrelse hos Dem selv, indtil Alle er gaaet. Intet gør et mere ufint Indtryk, end naar en Værtinde udtaler sig nedsættende eller latterliggørende om en af sine Gæster til det øvrige Selskab, mens den Paagældende intetanende opholder sig i den tilstødende Stue.
Tillad ikke i Deres paahør kritiserende eller saarende Bemærkninger af Deres Gæster om en anden tilstedeværende Gæst uden at tage Vedkommende i Forsvar, men gør det saa lidt opsigtsvækkende som muligt.
Gør nogen i Selskabet en anden tilstedeværende Gæsts private Forhold til Genstand for indiskret Omtale, bør De som Værtinde lede Samtalen hen i en anden Retning.
Forsøm ikke at forestille alle Gæsterne for hverandre ved Ankomsten, hvis Selskabet ikke er saa talrigt, at det er umuligt, og søg helst med et Par vel anbragte Ord at nærme de indbyrdes Ubekendte til hinanden. Kan De som Husfrue skabe en utvungen Stemning i den fatale halve Time, hvor man staar og venter enten paa Maden eller Efternølerne, har De Værtindetalent. Det er ikke let at sætte Humør i sultne Gæster.
23.07.1916.
Lad Deres Mand beholde sine Venner Livet igennem og hjælp ham selv dermed.
Giv vel Agt, unge Frue, paa et Forhold som er et af Livets vanskeligske og sarteste, nemlig den Stilling, De antager overfor Deres Mands Ungdomsvenner. Et Fejlgreb paa dette Punkt har ofte lagt Spiren til en Mands Afkøling overfor Hustruen.
Gør ikke Deres Mands nære Ven til Deres Uven, endnu mindre til Deres Tilbeder, men til Deres Ven i den samme gode Kammeratskabs-Aand som den, Deres Mand selv indtager overfor ham.
Husk, at det er Dem, der bestemmer det fremtidige Forholds Natur.
Sandsynligheden taler for, at De ikke fra først af vil se paa ham med videre Sympati, dels fordi man helst selv vil vælge sine Venner, dels fordi De, hvis De er forelsket i Deres Mand og derfor er lidt ufornuftig, vil synes, at den maaske stærke Følelse, han har for en Ven, er noget, der tages fra Dem. Men det er det ikke. Følelsen er saa forskelligartet, at den godt kan leve Side om Side med Kærligheden til Dem. Lad Deres Mand beholde sine Venner Livet igennem og hjælp ham selv dermed.
06.08.1916.
Dvæl paa solrige Dage i nogle Minutter nøgen i Solen efter Badet.
Badning.
Hvert Aar paa denne Tid maa det kaldes betimeligt at komme med lidt smaa Anvisninger for Badning. Der gaar næppe en Dag, hvor ikke Aviserne bringer Bud om Bade-Ulykker. Fremfor alt, Frøken, bad Dem ikke i Mergelgrave, hvor varmt det end er. At der i enhver Mergelgrav sidder en Loreley, som trækker troskyldige og kraftige unge Bønderkarle ned til Bunden, synes givet, men hvem véd, om der ikke ogsaa kan sidde en arg Mose-Trold, som lægger an paa de unge Piger. Tag Dem i Agt!
Men tag Strandbade, saa snart De har Lejlighed dertil, dog ikke paa Menstuationens første 2 á 3 Dage, og heller ikke, hvis De i øvrigt er utilpas eller stærkt forkølet. Har De Ansats til Gigt, raadspørg da Deres Læge angaaende Badning.
Ophold Dem ikke mere end 5 á 7 Minutter i Vandet, selv om De har Lyst dertil, og gaa ikke i Bad i den første Timestid efter et solidt Maaltid.
Svøm ikke for langt ud, naar det er stærk Fralandsvind og kan være vanskeligt at komme ind igen.
Lad Deres Badedragt være saa let, som Velanstændigheden tillader – sundhedsmæssigt set er slet ingen det bedste – men gaa ikke i Bad uden Badehætte. Søvand er ikke forskønnende for Haarets Glans.
Er der det mindste i Vejen med Deres Øregang eller Trommehinde, tag da en Tot vandskyende Vat i Deres Øren.
Frottér Dem paa kolde Dage godt med et ru Haandklæde efter Badet.
Dvæl paa solrige Dage i nogle Minutter nøgen i Solen efter Badet.
Lad være at raabe og hvine i Vandet. Det er ligesaa utiltalende som unæødvendigt. Badende Mandfolk høres aldrig at hvine og skrige.
13.08.1916.
Paa store Herregaarde indbydes Gæster efter engelsk Mønster fra og til en bestemt opgivet Dato tilligemed Angivelse af Tog.
Hvid De er saa heldig stillet, at De har Plads til at have liggende Gæster hos Dem paa Landet, vær da saa forsigtig paa Forhaand at fastslaa Besøgets Udstrækning. Det kan ellers være vanskeligt at blive af med dem. Der siges en Gang at have været en norsk Dame, som en herværende Familie havde tænkt sig som Gæst i en Maaneds Tid, og som blev i 30 Aar.
Paa store Herregaarde indbydes Gæster efter engelsk Mønster fra og til en bestemt opgivet Dato tilligemed Angivelse af Tog.
Tro Dem ikke forpligtet til at underholde Deres liggende Gæster hele Dagen. Det er lige trættende for Gæsterne og Dem selv. Og hvis det er muligt, begynd da ikke paa Underholdningen lige fra Morgenstunden.
Forsyn Deres Gæster med interessant Lekture, angiv Dem smukke Ture i Omegnen og lad dem ellers saa nogenlunde i Fred indtil Middagsbordet.
Anmod ikke Deres kvindelige Gæster om den mindste Haandsrækning i Hus eller Have. Skulde der senere komme en Uoverensstemmelse, vil det let blive vendt imod Dem.
Hvis De er Hovedstadsbeboer, vær da varsom med at modtage for megen Gæstfrihed af Venner, der er bosiddende i Provinsen. Den hævner sig altid, idet Vennerne ufravigeligt kommer til Byen med de mest fuldgyldige Forventninger om at faa Vederlag. Og er der noget, der er sikkert, saa er det, at Rejsende indtræffer, naar der er Hovedrengøring eller Storvask, eller, hvad værre er, naar der er særlig Smalhans i Pungen. Og begge Parter er enige om, at noget maa der gøres.
17.09.1916.
Forsvar altid fraværende Venner, som i Deres Paahør bliver angrebet og kritiseret i en Selskabskreds.
Forsvar altid fraværende Venner, som i Deres Paahør bliver angrebet og kritiseret i en Selskabskreds. Lad ikke et saadant Øjeblik, som knytter Deres Hjerete fastere til en Ven, drage forbi, og husk paa, at Tavshed fra Deres Side ikke er nok. Man skal imødegaa og bekæmpe usande Rygter og smudsige Hentydninger, der gaar ud over Ens Venner.
Selv om De i Deres stille Sind maa indrømme Berettigelsen af en Kritik, De hører fremsat mod en Ven, udtal da ikke dette, men forsøg at forsvare ham eller hende alligevel ved at gøre de Aarsager eller Synspunkter gældende, der kan hve bevirket Vedkommendes Handlemaade.
Men vær taktfuld og besindig i Deres Forsvar. Unødig Iver og aggressiv Tone mod de Tilstedeværende virker snarere til Skade end til Gavn for den Fraværende og for Dem selv. Folk kan ikke lide at blive stukket af Tidsler.
Gentag ikke nedsættende Omtale og Kritik til den, det er gaaet ud over, med mindre en Imødegaaelse af usande Rygter er nødvendig og betimelig for Vedkommende. Vær i saa Fald klog nok til saa vidt muligt at fortie Navne. Ellers er Pokker løs.
24.09.1916.
Ligeledes gør det et tiltalende Indtryk, hvis unge Piger rejser sig, naar en ældre Dame kommer ind i en Stue.
Vi har modtaget følgende Anmodning fra en Læserinde i Flensborg og skal gøre vort Bedste for at besvare den:
“Vil Snusfornuften ikke være saa elskværdig udførligt at meddele naar en Dame ved Præsentation, eller naar hun hilser paa Bekendte, kan blive siddende, eller naar hun har at rejse sig. Ligeledes hvordan man i den Henseende har at forholde sig paa offentlige Steder. Meningerne er her lidt delte”.
Hvornaar en Dame kan blive siddende, eller naar hun bør rejse sig, er et Spørgsmaal om Takt, og for denne er det vanskeligt at give Regler. Men man tør vist nok sige, at hun altid bør rejse sig ved enhver Præsentation baade af en Dame og en Herre. Selv kongelige Damer staar altid, naar Nogen forestilles for dem. Overhovedet vil det bestandig gøre et behageligere og mere velopdragent indtryk, naar man gør sig det til Vane altid at rejse sig, idet man siger God Dag eller Farvel til Nogen, dog naturligvis især til Damer, med mindre man staar dem saa nær, at al Etikette ophører.
Ligeledes gør det et tiltalende Indtryk, hvis unge Piger rejser sig, naar en ældre Dame kommer ind i en Stue. Det er den Slags smaa Tegn paa Velopdragenhed, som kendetegner de højeste Krese, men desværre er sjældnere i de velhavende Borgerhjem.
Paa offentlige Steder gælder nogenlunde de samme Regler som i Hjemmene. Sidder man paa en Kafé, rejser man sig høfligt, naar Bekendte nærmer sig Ens Bord for at hilse paa En. I Teatret er det noget andet. Man er dér afhængig af Forestillingens Gang og kan ikke af personligt Hensyn til sine Bekendte være generende for de Omsiddendes.
01.10.1916.
Hvis De vil bevare Deres Sundhed og Deres Udseende, forsøm da ikke hver Morgen at tage et Bad.
Hvis De vil bevare Deres Sundhed og Deres Udseende, forsøm da ikke hver Morgen at tage et Bad. Et Badeværelse er ikke nødvendigt dertil. En Stump Voksdug paa Gulvet og derpaa et rundt Viktoriakar eller, som det i England kaldes: A tub, er, om end ikke saa behageligt som et Badekar fyldt med lunkent Vand, dog fuldkommen fyldestgørende. De sætter Dem paa Hug paa et lille stykke tykt Træ, sæber Dem ind og overhælder Dem derefter med et stort Vandfad fyldt med Vand sat under Hagen. Naar De læner Dem lidt tilbage. vil hele Personen paa den Maade blive overgydt med Vand. Det er nemt, renligt og billigt.
To Ting er hindrende, Værelsets Opvarmning og den Omstændighed, at man maaske deler det med en anden. Disse Hindringer kan dog eventuelt overvindes ved en Petroleumsovn og et Skærmbræt. I hvert Fald er Sagen saa vigtig for Renligheden og Velbefindendet, at man bør stræbe efter at gennemføre den.
Men vær ikke altfor energisk med Hensyn til Iskoldt Vand. Et dagligt koldt Styrtebad eller en kold Svamp afpresset i Nakken hver Morgen i Aarevis har foraarsaget mangen nevralgisk Lidelse hos dem, der er gigtisk anlagt.
Gnid Dem i hvert Fald stærkt med et ru Haandklæde efter Badet.
08.10.1916.
Vær forsigtig med at lade Dem fotografere sammen med en Forlovet.
Vær ikke altfor Gavmild med at bortgive Deres Fotografi. Hvis De ikke er Kunstnerinde og tilhører Offentligheden, giv det da kun til gode Venner, som De er sikker paa ikke misbruger det.
Forsøm ikke ved Ordningen af et Dødsbo om muligt at sende de Portrætter tilbage til rette Vedkommende, der maatte findes i den Afdødes Eje, med mindre det ogsaa er Deres Slægtninge eller Venner. Hvis det ikke lader sig gøre, tilintetgør da hellere Billederne end at lade dem gaa ud blandt ligegyldige Fremmede.
Vær forsigtig med at lade Dem fotografere sammen med en Forlovet eller Ægtemand, især Arm i Arm eller lignende fortrolig Situation. Forhenværende er et Ord, der i vore Dage kun altfor ofte er at anvende i Forbindelse med disse Betegnelse, og det er da kedeligt at have et saadant Fælles-Billede flydende om til forlystende Beskuelse.
Lad Dem helt ikke fotografere med Hat. Selv om den i det givne Øjeblik findes klædelig, vil den uundgaaelig blive gammeldags og vil da ikke undlade at virke komisk.
Vælg overhoedet ikke et altfor hypermoderne Toilette til Fotografering, men hellere en Dragt, der nogenlunde kan passere til alle skiftende Moder. Tænk paa vore Bedstemødres Festdragter fra krinolinetiden og den Munterhed, de vækker nu.
15.10.1916.
Vær forsigtif med at indlede for intim Omgang paa Rejser og Udflugter.
En af Livets Besværligheder er de Tilrejsende, der altid vælger at indtræffe, naar det er En allermest ubelejligt. Det er imidlertid de Rejsendes Skyldighed at søge de fastboende Venner først. Hvis de ikke viser sig eller giver et Livstegn fra sig, er man ikke forpligtet til at opsøge dem og indbyde dem, selv om man nok véd, at de er ankommet, man kan da med god Samvittighed hengive sig til sin Flytning eller Storvask.
Ikke heller behøver man at sende Gaver eller Blomster til et Brudepar, selv i nære Forhold, naar den af Brudeparret, der stod En nær, aldrig har forestillet En deres tilkommende Ægtefælle.
Vær forsigtif med at indlede for intim Omgang paa Rejser og Udflugter. Det undlader som oftest ikke at hævne sig ved at stille Krav til Ens Gæstfrihed, efter at Rejsestemningen for længst er forduftet. Man har som oftest i den Henseende i Forvejen mere end nok, der paahviler En.
29.10.1916.
Skriv især ikke, mens De er optændt af Harme, men lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand.
Vær endnu mere forsigtig med, hvad De skriver, end hvad De siger. Paastand kan staa mod Paastand angaaende det, der er blevet sagt, og man kan som oftest snakke sig fra det, men hvad der staar Sort paa Hvidt, er uomstødeligt. Kun altfor ofte er gamle Breve kommet afsenderen dyrt at staa, og frister overhovedet mere end noget andet til Misbrug. Hvad vilde Folk ikke ofte give for at kunne tilbagekalde et Brev?
Skriv især ikke, mens De er optændt af Harme, men lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand.
Hvad enten De er vred eller ikke, brug da ikke ubeherskede Udtryk i en Skrivelse. De vil altid fortryde det. Læg Dem den latinske Regel paa Sinde: Fortiter in re, suaviter in modo. [lat. ‘stærk i sagen, mild i måden’, red.]
Sky ikke den Ulejlighed, det kan være at erkyndige Dem om et Navns rette Stavemaade ved et Brevs Afsendelse. Det kan være kedeligt at slaa det op, men Folk kan ikke udstaa, at Deres Navn staves forkert, og hvis De vil opnaa noget gennem en skriftlig Henvendelse hos en Potentat, der hedder Hanssen med dobbelt s, maa De være forberedt paa en Skuffelse, hvis De i Brevet har stavet ham slet og ret Hansen.
05.11.1916.
Den første Betingelse for Velopdragenhed er overhovedet at kunne kede sig med Anstand.
Man kan ikke i et Selskab tage Afsked og bortfjerne sig midt under Udførelsen af et Musikstykke. Det kan være slemt nok, hvis det f. Eks. er en Trio i tre lange Satser eller Beethovens Adelaide, men Velopdragenheden fordrer det afgjort.
Hvis man skal naa et Tog, og de musikalske Elementer er ved at udføre en endeløs César Franck, mens Bilen tuder, og man sidder paa Naale, maa man saa stille som muligt se at faa fat i Værtinden og efter en Forklaring til hende bortfjerne sig lydløst uden at tage Afsked med Andre.
Det følger af sig selv, at man maa tie stille, mens der musiceres, selv om man er midt i en Samtale, hvoraf ens Fremtid afhænger. Hvis man har uimodstaaelig Trang til at udfolde sin Veltalenhed eller Lattermildhed, maa man uden at vække Opmærksomhed gaa ind i en tilstødende Stue.
Ogsaa i Teatre og ved Koncerter maa man forholde sig absolut tavs under den kunstneriske Udførelse, hvor meget man end keder sig. Heller ikke er det heldigt at antyde dette ved ostentativt at se sig om, studere Programmet eller undersøge Indholdet af Lommer og Tasker. Den første Betingelse for Velopdragenhed er overhovedet at kunne kede sig med Anstand. Tænl paa de Kongelige!
10.12.1916.
Lad Deres opvoksende Døtre lære Skræddersyning, saa at de, om fornødent selv kan sy deres Klæder.
Lær Deres Børn i Tide at være uafhængige af andres Hjælp.
Lad dem, saa snart de er store nok dertil, saavel Drenge som Piger, selv rede deres Seng og slaa deres Vaskevand ud.
Lær Deres Smaapiger at lave Mad og vaske op. I Begyndelsen som en Leg, senere som Alvor. Ingen kan vide, under hvilke Forhold og i hvilke Lande de kommer til at leve, og hvis de en Gang paa fjerne og fremmede Steder maa stole paa sig selv, vil de være taknemmelige for at have lært det i Tide i et kærligt og forstandigh Hjem.
Lad Deres opvoksende Døtre lære Skræddersyning, saa at de, om fornødent selv kan sy deres Klæder.
Ikke morsomme Raad, men praktiske som det kan ventes af Snusfornuften.
26.11.1916.
Lad Deres opvoksende Døtre lære Skræddersyning, saa at de, om fornødent selv kan sy deres Klæder.
Svar altid høfligt, naar nogen beder Dem om en Oplysning paa Gaden, selv om De har Hastværk.
Er det en Udlænding, vil en saa fyldig Besked som mulig, fremsat i en venlig Form, være endnu vigtigere.
Bryd Dem ikke om, at De maaske ikke er Spørgerens Sprog helt mægtig, men svar Vedkommende saa godt, De kan eller, hvis en gensidig Forstaaelse viser sig umulig, hjælp da Vedkommende til at faa Besked hos en anden.
Vel behagelig og Imødekommende Opførsel mod Fremmede giver De et om end nok saa lille Bidrag til den Forestilling om vort Folks Kulturstandpunkt, som er raadende mellem Udlændinge.
17.12.1916.
Vaag over Deres egen Moral og lad Andre om deres.
Lad altid Deres Væsen være saaledes, Frøken, at enhver Herre uvilkaarligt føler og tænker kavalermæssigt i Deres Nærhed. Selv den mest kyniske og brutale Mand lader sig paavirke af en virkelig fin Kvinde, om hvem han føler, at hun under alle Forhold vil tænke og handle som en Dame, der er hævet over al Dadel.
Vaag over Deres egen Moral og lad Andre om deres.
Vær streng mod Dem selv, men taalsom og liberal i Deres Blik paa andre Kvinders Færd.
At indtage et saadant Standpunkt gør Deres Stilling som Dame stærk.
31.12.1916.
Betænk Dem vel paa at sende Breve uaabnede tilbage, selv om De mener at have nok saa megen Grund til at være forbitret paa Afsenderen.
Tilintetgør ikke Breve, der har mindste Udsigt til at kaste Lys over en Sag eller et Mellemværende. Den Plads, de optager, er saa lille, og deres Forsvinden kan fortrydes saa bitterligt.
Betænk Dem vel paa at sende Breve uaabnede tilbage, selv om De mener at have nok saa megen Grund til at være forbitret paa Afsenderen. Glem ikke, at det i de fleste Tilfælde er et Skridt der gør et Brud ulægeligt. Desuden opnaar De ikke altid ved det at give Fjenden det tilsigtede Stød i Hjertekulen, men ligesaa ofte at kaste et komisk Skær over Dem selv, som ved de fleste oveerflødigt stærke Demonstrationer.
Læs ved en Uoverensstemmelse med En der har staaet Dem nær, den paagældendes gamle Breve igennem, naar de giver Udtryk for en varm Følelse. Maaske der i dem kan ligge nogle Sædekorn skjult, af hvilke en Forstaaelse kan gro frem.