Alt for Damerne
Ved Mimi Carstensen med indledning af Emma Gad
København Jul. Gjellerups Forlag 1912
INDHOLD:
Indledning (Emma Gad)
Aarstidens Blomster (Dina Schuldt-Jacobsen)
Lidt om Bridge (Scot)
Nogle Bridgemiddage (Recha Lippmann)
Skønhedspleje (Olga Hoffmann Canitz)
Skal Kvinden drive Idræt (.I. L. Nathansen)
Harmoni (Fru Loulou)
Daglige Vintermiddage (Recha Lippmann)
Theatret (Haagen Falkenfleth)
Theatrenes Billetpriser
Den gode Smag i Hjemmet (Charlotte Haslund)
Lidt om Bade (Overlæge, Dr. med. Erik Faber)
Alkoholfri Blandingsdrikke (Fru Westergaard)
Fra det store Rejsebureau (Vibeke Salicath)
Kalender
Lidt om Metersystemet
HENDES MAJESTÆT DRONNING ALEXANDRINE AF DANMARK
ALLER UNDERDANIGST TILEGNET
ALT FOR DAMERNE – INDLEDNING
Det er Kvinderne, som bestemmer en Bys Særpræg. Kommer man til Paris, giver man sig, straks man drejer om Hjørnet ind paa Boulevarden fra »Gare du Nord«, ind under Pariserindens Herredømme; man fornemmer hende i Asmosfæren om sig, næsten før man har set hende trippe afsted paa Fortovet med det smukke Fod¬skifte, med den overvældende Frisure og den blomstersmykkede Hat. Det er hendes besnærende Luksus og forføreriske Smil, der gør Byen til, hvad den er.
Ikke saa i Tyskland. Berlinerinden behersker ikke paa samme Maade sin By. Mændene holder hende lidt i Baggrunden og henviser hende til Hjemmet og Pasningen af Hus og Børn, hvad hun vistnok gør mønsterværdigt. Men det udvikler ikke Sansen for Raffinement og Gratie — pynter ikke paa Byen, og det er denne Mangel hos Berlinerinden, som gør Rigshovedstaden lidt mindre indtagende.
Den slanke og smukke Englænderinde er jo ogsaa en Hjemmets Genius, men færdes alligevel overalt ude i Livet og træder paa Londons Asfalt, stilfuldt og enkelt klædt, nied en rolig og naturlig Værdighed, som hun har tilegnet sig paa det behagelige Grundlag, at Mændene sætter hende paa en Piedestal, men til Gengæld fordrer en stærk Selvagtelse af hende. For en Britte er enhver Dame noget af en Vestalinde, et højt agtet Væsen, og ve den Lady, som ikke agter Vestas og Familiens hellige Arneflamme, men hengiver sig til Dyrkelsen af mindre strenge Guddomme.
Dog, vort eget ligger os jo nærmest. Fremmede siger hvad vi selv jo har lidt vanskeligt ved at se, at Københavnerinden ogsaa har sit stærke Særpræg, og at det er hendes Skyld, at København er en saa munter og festlig By, som den er. Ogsaa hun er forkælet af Mændene, hvorfor hun i stedse stigende Grad hylder den Livsanskuelse, at man skal ikke nægte sig noget. Hun er med alle Vegne, i Flyvemaskiner og paa Universitetet, paa Skøjter og i Geografisk Selskab, ved Militærrevuer og paa Folkemøder.
Hun klæder sig ofte lidt underligt paa med fantastiske Sommer-Hovedbeklædninger og bar Hals i Byens Gader, men er køn og frisk, naturlig og munter, og elsker lidenskabeligt sin Bys Adspredelser og Gadeliv. Men man kan jo ikke altid være ude, og er hun hjemme, fylder hun ogsaa der sin store Plads som den, der angiver Tonen. Det er jo Kvinden, som skaber Hjemmets Stade, højt eller lavt, alt efter Evner og Vilje.
Lad da denne lille Bog være vor Bys og vort Lands elskværdige Damer, med Hendes Majestæt Dronningen i Spidsen, tilegnet. Dens Formaal er at give dem et og andet Raad og Vink saa vel i deres Færden ude i Livet som hjemme ved de stille Sysler. Da der ikke gives den Kvinde, som ikke er interesseret i det mindste i en af Delene – de fleste i dem begge, tør man vel gaa ud fra, at den indeholder noget for enhver Smag.
EMMA GAD.