Udtalelser med Henblik paa det eventuelle Salg af DE DANSKE VESTINDISKE ØER
Redaktion: Johannes Lehmann – Lehmann & Stage
FOR ELLER IMOD
Her skal bringes een af de mange meninger.
Desuden indeholder bogen en kort gennemgang af det danske vestindiske eventyr.
Forfatterinden, Admiralinde EMMA GAD, Formand for Danske Dramatikeres Forbund, skriver:
Den eneste personlige Forbindelse jeg har haft med Vestindien, har været Modtagelsen hver Sommer af et Par unge Mulatinder fra vore Øer til et Frikursus i Dansk Kunstflidsforening.
Elskværdige har de været saa godt som alle, mange af dem ogsaa flinke, men fremmede Fugle, saa dybt forskellige fra os i Race og Farve, i Sprog og Tankesæt, at man har haft svært ved at indordne dem under Begrebet Landsmandinder. Ikke saa underligt, for de sorte Beboere af disse Øer er jo ikke vore Landsmænd, men et tilklistret unaturligt Anhang til os — det er som om vi aldrig er komne ud over, at de fjerne Øer engang er købte for Penge og ikke tilhører os med nogen indre Ret. Hvad urimeligt og urigtigt er der da i at afhænde dem paa samme Maade, siden deres Beboere intet højere Ønske nærer, og vi har vist os ganske ude af Stand til paa saa lang Afstand at opretholde den varige Interesse og den Offervillighed, der skal til for muligvis at ophjælpe dem.
Muligvis! Nej, det er vist ikke muligt. Man taler jo der ikke som den Blinde Om Farverne, for det er jo ikke første Gang, der er Tale om et saadant Salg. Det samme Postyr som nu var vi jo Vidne til for nogle Aar siden. Da rejste der sig en mægtig Interesse for Øerne, flyvende højt mod Skyerne som en fyldt Luftballon. Men straks efter Afgørelsen dalede den nedad den patriotiske Interesse, og laa tilsidst pladask paa Jorden læns for al Luft. Det samme vilde utvivlsomt ske nu, hvis der kunde pustes tilstrækkeligt Vejr i den til en ny Luftfart.
Det er ikke at haabe. At ville klamre disse Øer til sig til Trods for, at deres Beboere kan faa saa meget bedre Livsvilkaar under en nærliggende og human Stormagts Ledelse er vistnok ligesag urigtigt, som naar fattige Forældre selvisk afskærer deres Børn fra en lysere og lykkeligere Fremtid, end de selv kan skaffe dem. Kan være, det er Kærlighed, men den er saa egoistisk, at den er noget nær uforsvarlig.
Også tilgængelig som PDF