GB. En Georg Brandes-biografi.
Jørgen Knudsen følger i denne biografi Georg Brandes hele vejen – rundt om bøgerne, diskussionerne, skandalerne og ikke mindst de mange kvinder, der var en uomgængelig del af hans enorme appetit på livet. G.B. er en velfortalt historie med sans for detaljer – store som små – om en af Danmarks mest fascinerende kulturpersonligheder.
| Titel: GB. En Georg Brandes-biografi. Forfatter: Jørgen Knudsen Sidetal: 650 Udgiver: Gyldendal År: 2008 ISBN 978-87-02-06018-8 |
|
 Find bogen her |
En forgæves appel – Fredsskibet
Da krigen trak ud, en afgørelse på slagmarken ikke syntes i sigte, og håbløsheden bredte sig, besluttede den geniale bilfabrikant Henry Ford at stifte fred. Om bord på Oscard. II og ledsaget af 200 fredselskende „delegerede” stævnede han december 1915 fra USA til Norge „som barnet Kong Skjold med skib til landets kyster”, som en henført Thit Jensen skriver. En medbragt flok journalister skulle udbrede fredens glade budskab til det krigeriske Europa. Christiania var det første mål, siden skulle „Fords neutrale Fredskonference” via Stockholm og København rejse videre mod Haag for senest dérfra at overtale de krigsførende magter til at slutte fred.
Desværre udbrød der under den ugelange overfart en heftig strid mellem de delegerede og journalisterne. Ford selv var klog nok til at snige sig fra borde uden nogen afsked, så snart fredsskibet lagde til kaj i Christiania, og vende tilbage til sine bilfabrikker. Det stort anlagte korstog blev et flop, men undervejs fik en vis John Barry anmodet Brandes om at skrive en freds-appel til verdenspressen. Den skal trykkes i 500 millioner eksemplarer. Brandes er skeptisk, han formoder, det er meningen „at vælte fiaskoen fra Ford-Ekspeditionen over på mig”, hvad Cavling giver ham ret i: „”Conferencen” er jo ved at gå i stykker, og man ønsker nu, at De skal træde til og lempe den ud af vanskelighederne ved Deres navn.”
Når han ikke uden videre afviser den amerikanske fantast, er det, fordi han selv har set freden som en mulighed. En samtale med ØK’s H.N. Andersen ved et middagsselskab hos Emma Gad d. 5. april har sat fantasien på gled. Han refererer samme aften i dagbogen: „Forholdet synes at være: statsmændene indser der må sluttes fred, status quo med nogle ændringer. Men de er magtesløse. Militæret har taget magten og indbilder sig at sejre ved at blive ved. Pekuniært kan ingen blive ved.”