Georg Brandes, Magt og afmagt 1896-1914.
Noget der hændte ved diverse middagsselskaber, som også Emma Gad afholdt mange af, kan læses i følgende passage. Den hæder der tilfaldt nogle af datidens store personligheder, var ikke på grund af deres evne til venlig og overbærende opførsel overfor hinanden. Her vises manglende format og forståelse for anstændig opførsel.
| Titel: Georg Brandes Magt og afmagt 1896-1914 Forfatter: Jørgen Knudsen Sidetal: 621 Udgiver: Gyldendal År: 1998 |
|
 Find bogen her |
..
Også siden har han et godt øje til den erklærede jyde, således i Amagers Løsrivelse, hvor han skoser de jyder, der ikke har nationalitetsbevidsthed fælles med andre danske, da de har nederlagene i Grevens Fejde at hævne. “Når jyden barberer sig energisk, bliver han en ægte nordamerikaner”.
Et lignende tonefald bruger han i talen til dansk-amerikanerne i 1909. Han har oplevet Jensen som en tølper og ser sig virkelig gal på ham.
Da han ved et middagsselskab hos Emma Gad hører Gustav Wied rose jyden, mister han sin selvbeherskelse og kalder Wied for idiot.
I et brev til Pontoppidan fra 1911 er han mere overlegen: “Forleden ved en middag hos Hegel stod Johannes V. Jensen, den sjæl, renvasket og hvidslipset og glædede sig til den gode mad. Da jeg kom ind ad døren, fik han et let apoplektisk tilfælde og mistede en del af appetitten. (Han havde lige gjort nogle frygtelige udfald mod mig i Riget).
Men da så Gustav Wied trådte ind, hvem han sammesteds havde overskældt med fuld damp og bl.a. kaldt “den lille ekshibitionist” – hvad jo ikke er pænt, skønt ordet er fremmed, og da Wied tog ham i armen og sagde goddag! – så fik han sit afgørende tilfælde og forsvandt, efterladende sin blonde tykke kone, der havde fået hvervet at meddele, han havde “fået lidt ondt og var gået hjem.”
– Til værtinden skrev Johs. V. bagefter forklarende, at han ikke kan deltage i selskaber, hvor Georg Brandes er til stede.