Erindringer.
Her er igen en person der selv oplevede Emma Gad og Admiralen.
Frederik Hegel var 3. generation i en forlagsbranche som han overtog styringen af 1912.
En del af de personer der befolker erindringerne, er også familien Gads omgangskreds.
|
Titel: Erindringer Forfatter: Frederik Hegel Udgiver: Gyldendal – Nordisk Forlag 2 bind. 280 + 220 sider År: 1946 |
 Find bogen her |
EMMA GAD
Blandt de mange Mennesker, der kom paa Skovgaard, var Admiral Gad og Emma Gad. Emma Gad var forud for sin Tid. Hun tilhørte det, der dengang hed Bourgeoisiet, og brød ud og blev Skribent. Maaske hun ikke havde det indre Kald saa stærkt, men hendes Vitalitet og bon sens gjorde, at hun fik Lyst til fra Scenen at skildre de Kredse, hun selv levede i. Dertil kom, at hun kendte alle Datidens Forfattere med Georg Brandes i Spidsen, og sligt smitter jo lidt. Emma Gad var afholdt i alle Kredse, hvor hun kom, skaffede hun sig Venner. Jeg husker ikke hendes Bøger, men jeg husker hendes Person, hendes Ydre, hendes venlige Charme, og jeg husker navnlig hendes Mand, Admiralen. En stille fin Mand og saa dertil det store Plus, at han var Søofficer af den gamle Skole.
Emma Gad var en glimrende Værtinde. I hendes Hjem kom der en Mængde Kunstnere, den Kreds af Mennesker, som med en hyggelig Betegnelse kaldes for „skøre Mennesker”. Hun forstod dem, sympatiserede med dem og førte dem gennem sin Selskabelighed sammen med hinanden. Nytaarsaften var der aabent Hus for alle Husets Venner, og det faldt da som Regel i Georg Brandes’ Lod at holde en spirituel Tale for Huset. Man morede sig altid i disse Selskaber.
Søofficerer har næsten altid en egen Charme. I hvert Fald den ældre Generation. Admiral Gad, gift med Forfatterinden Emma Gad, var en typisk Repræsentant for den ældre Generation. Efter et langt Liv i Marinen var han „gaaet i Land” og modtog med Charme og megen Taalmodighed de mange forskellige Kunstnere, som altid flokkedes omkring Fru Emma, og for hvem de begge var straalende Værter.