Menneskeudstilling.
En bog om racer. Om den almindelige opfattelse af at være placeret i et racehieraki i Danmark, som læses ud fra deltagerne fra folkekaravanerne 1878-1909.
Der var mange spændende forestillinger fra andre verdensdele, og muligheder for at se en anderledes dagligdag. Både i Tivoli som i diverse Cirkus, hvor bogen giver en liste med 56 nævnte udstillinger mellem 1878 og 1909. 56 forestillinger der kaldes udstillinger ved enhver anledning i denne bog.
 |
Forfatter: Rikke Andreasen – Anne Folke Henningsen Udgiver: Tiderne Skifter 312 sider, illustreret År: 2011 ISBN: 978-87-7973-473-9 |
Det er næsten som cirkus i dag der viser fremmede kulturer i savsmulden mens de udfører akrobatiske tricks eller andre kunstner til underholdning. Men det kalder vi vel ikke for menneskeudstilling! Forestilling hedder det – men det rykker jo ikke på forargelsens latente indignation.
Folkekaravaner var den almindelige benævnelse af disse forestillinger. Hver med sit emne, og farverige sigte, der både underholdt og underviste i andre folks levevis.
“Det er blevet diskuteret blandt forskere, om folkekaravanerne skal opfattes og analyseres som underholdning eller som folkeoplysning, men som vist i dette kapitel er det ikke meningsfyldt at skille de to ad i forbindelse med fænomenet folkekaravaner. Karavanerne og de levende etnografiske udstillinger har karakter af oplysning og underholdning på én gang.”
Menneskeudstilling – det lyder snarere som en forside på en formiddagsavis. Og menneskeudstilling i Zoologisk Have – så ser man bure for sig!
Det er ikke disse billeder der vises i bogen, men det er disse indre billeder der fremkaldes hos læserne med brugen af ordet menneskeudstilling.
Bogen starter sit stormløb allerede fra 1. kapitel ved at begynde omtalerne med den 37. udstilling som netop foregik i Zoologisk Have (ligesom kun 3 andre!). Så kan læserne fint for deres eget blik se ovenstående foto af fremmede mennesker som kunne beses bag tremmer eller hegn, som havens (andre!) dyr.
Hvis grunden har været et ordentlig slag i bolledejen, for derefter at tage den lødige tone på, havde det vel været på sin plads. Men forfatterne vedbliver hele bogen igennem at kalde de mange forestillinger for udstillinger.
Omkring forrige århundredeskift, måtte man hjemmefra hvis horisonten skulle udviddes. Og der var mange arrangementer fra teater og musik, forestillinger og diverse udstillinger af alt mellem himmel og jord. Det nåede nok et højdepunkt ved verdensudstillingen i Paris år 1900, og den danske pendant, landsudstillingen i Aarhus 1909, som også er med i listen over de 56 forestillinger i bogen. Derudover har cirkus og tivoli været oplevelser for børn og voksne dengang og nu. Endog med vilde dyr dengang – der skal måske lige her påpeges at det drejer sig om løver og tigre. Med udenlandske artister og musikere som viser deres evner eller produkter på en scene eller i levende fremstilling af liv eller egenskab på marked eller museum.
I dag ville de 56 forestillingers deltagere blive nævnt som rejsende cirkusfolk.
Virkeligheden, som også er medtaget i bogen, nævner fx en episode med de kinesiske artister; de gjorde brug af strejkevåbnet – og de vandt. Det er ikke lige den tanke man kan få, at de udstillede mennesker sejrer.
Abessinierne var populære på Landsudstillingen i Aarhus, men blev en upopulær gruppe i nattelivet. De drak sig fulde, som beskrevet i Jyllandsposten 10. oktober 1909: “Aarhus har ingen Grund til at fælde Tårer ved Afskeden. Abessinier-Banden var efterhaanden temmelig generende for Byen, travede bevæbnede rundt i Gaderne og generede Folk. Demoraliserede unge Damer som tog skamløst Afsked med de grimme sorte Mandfolk.”
En enkelt eller to må dog på sin vis siges at være udstillet. Det var Victor Cornelins der sammen med Alberta var blevet sendt fra St. Croix til Koloniudstillingen i 1905.
Det var Emma Gad der stod for den store udstilling. Hun havde fået tilsagn fra et ægtepar der skulle fremstille deres lokale husflid i udstillingsperioden. Imidlertid sprang de fra, og det fik andre til at improvisere.
Emma Gad var ikke på nogen måde impliceret i at Victor og Alberta kom til Danmark og heller ikke i beslutningen om deres videre færd i Danmark.
Bogen kommer fint omkring de forskellige karavaner og forestillinger i Danmark. Naturligvis med hovedvægten på det der forigik i Zoologisk Have, eftersom forfatternes projekt begyndte med Havens næsten glemte (hemmelige?) arkiv.
T.H.