Robert Neiiendam fortæller.
Jeg spillede mange daarlige Roller i Komedier, der forlængst er viet til Glemsel.
Blandt de gode var Adjunkt Nærum i et Lystspil af Emma Gad, som opførtes et Par Maaneder. Stykkets Titel var »Den mystiske Arv«, men det kunde ogsaa have heddet »Hvem er Far til Barnet?« Det var opbygget med Fru Gads sceniske Haandelag og besad hendes Replikhumør. Jeg var en sur Pedant, milevidt fra »Hr. Olsen«, med en hamper Blaastrømpe (Olga Meyer) til Forlovede; vi var et dydsiret Moralistpar, der stod lattervækkende til Stykkets unge, friske Kærestepar (Poul Reumert og Ellen Aggerholm).
Alene deres Entré paa Cykler i en Have anslog Fru Gads Milieu.
 |
Titel: Robert Neiiendam fortæller Forfatter: Robert Neiiendam Udgiver: Branner og Korch 210 Sider År: 1953 |
Da Stykket var opført 50 Gange, indbød den elskværdige Admiralinde til en Fest i sit tidstypiske Patricierhjem i Dronningens Tværgade, som Andreas Vinding har skildret saa levende i »Sorgløse Tider«; hun vilde takke mig, skrev hun, »for den herlige Adjunkt, De har skabt, en Type, som er saare almindelig i vor kære By«. Da Gæsterne samledes, spurgte Forfatteren Erik Skram mig: »Hvem er dog den Herre, som staar der henne ?« — »Det er Christian Houmark«, svarede jeg. — »Han kan ikke være født af en Kvinde«, hviskede Skram, »han er modelleret«.
Spøgefuldt mente Georg Brandes i en Tale ved Festen, at Fru Gad havde taget Træk fra hans Væsen til sin Adjunkt, »og dem levendegør Robert Neiiendam. Forøvrigt talte han mest om sin Ven Georges Clémenceau, Frankrigs Konsejlspræsident, med hvem han nylig havde været sammen i Carlsbad. Han var rystet over, hvilket Hundeliv det var at være Regeringschef; Clémenceau kunde blive vækket midt om Natten af Telefonen fra Paris, hvis en vigtig Sag krævede et øjeblikkeligt Svar. Georg Brandes var aabenbart glad over den Fortrolighed, den franske Statsmand viste ham, men som bekendt blev Forholdet mellem dem senere opløst af politiske Grunde under den første Verdenskrig.