Det kgl. Teaters Historie.
|
Titel: Det kgl. Teaters Historie 1874-1922 Forfatter: Robert Neiiendam Udgiver: Jespersen og Pio År: 1921 (1. bind) – 1930 5 bd., Illustreret |
 Find e-bog her |
Bind 4 1927.
Fru Emma Gads Debut »Et Aftenbesøg« gjorde ogsaa Lykke. Hun havde tidligere faaet et Par Lystspil kasseret — det ene var »Fælles Sag«, som siden opførtes paa Dagmarteatret men Forfatterinden navngav sig ikke, førend den lille »dramatiske Situation« forelaa i Trykken. Handlingen drejede sig om en Grossererfrue (Frk. Lindemann), der som Kur mod de kjøbenhavnske Middagsselskabers Kedsommelighed indlader sig paa smaa Uregelmæssigheder, hvilke Publikum dog ikke ser, men kun hører om. Da Gemalen (Poul Nielsen) opdager hende paa en i Grunden uskyldig Udflugt med to Herrer, standser han Drosken og trækker sin Frue ud. Derover vredes hun saare, og Tilskuerne hører nu baade hende og Manden fremstille Sagen for en fælles Ven, en Ungkarl (Mantzius), der giver dem begge Ret. Fruens Oprørstrang mod »Selskabet« er dog ikke mere alvorlig, end at hendes »Udlængsler« beroliges, da hun faar Udsigt til en Svingom.
Mod denne i Dialogen livlige, men i Indholdet meget ubetydelige Bagatel, der kun har Interesse som Indledning til Emma Gads Forfatterskab, rettede Erik Bøgh sit skarpeste Skyts. Den unge Frue var i hans Øjne opstillet som »et Ideal for Nedbrydningspartiets frittænkende Kvinder og bortløbne Hustruer«, og han modsatte sig med Voldsomhed dette Forsøg paa »at benytte det kgl. Theaters Skueplads som Tribune for det saakaldte »literære Venstres samfundsnedbrydende Agitation«. Det kunde man kalde at skyde Spurve med Kanoner. Imidlertid beroligede et Par Smaaændringer ham noget og fik ham til at frafalde sin Trusel om Appel til Ministeriet. Opførelsen led under den Modsætning, at Publikum holdt med Ægtemanden, medens Forfatterindens Sympati var hos den pjattede Frue, som Frk. Lindemann gjorde til et forkælet, hastigt talende Barn. Af Herrerne virkede Karl Mantzius bedst; Rollen krævede ikke fyldigt Lune, men lun Tørhed. »Et Aftenbesøg« opførtes tyve Gange.
Bind 5, 1930.
Anonymitet anvendtes ogsaa af Fru Emma Gad, da hun fremkom med sit andet Arbejde, en Intrigekomedie i to Akter, der først hed »En Styrkeprøve«, men paa Plakaten kaldtes »Et Stridspunkt« — ingen af Titlerne dækkede iøvrigt Indholdet. Handlingen, som savnede Forberedelse, drejede sig om en Moders egenkærlige Forgudelse af sin Søn (Mart. Nielsen). Hun (Fru Eckardt) stræber at ødelægge hans Følelser for en ung Pige (Fru Hennings), men dette Stof var ikke uddybet, det udfyldtes blot af nogle konventionelle Misforstaaelser, indtil det hele endte med Tilgivelse og Omfavnelser. Tendensen var den samme, meget let beroligede »Oprørstrang« mod »Selskabet« og dets vedtagne Meninger, som kendtes fra Fru Gads tidligere dramatiske Situation »Et Aftenbesøg«. Om nogen virkelig Strid bliver der ikke Tale; det hele jævnedes let ved Forfatterindens Styrke, hendes livlige, urbane Dialog. Karakterskildringen manglede Dybde, men ikke det Humør, der tiltaler det brede Publikum. Rollerne beredte ikke Skuespillerne store Vanskeligheder. Fruerne Hennings og Sinding var sande i deres Fremstilling af to parallelle Typer, den unge Dame fra »Selskabet« og Husets Tjenestepige med de fine Fornemmelser, Stykkets bedst tegnede Figur. De unge Mænd udførtes af Zangenberg og Martinus Nielsen, men ingen af dem karakteriserede deres Roller. »Et Stridspunkt« gjorde Lykke og opførtes seksten Gange i to Sæsoner.