Emma Gad set med den humoristiske pen.
Ofte bidende – aldrig ondskabsfuld.
Den stalker som især musikere og skuespillere kan opleve i dag, var ikke noget problem i Emma Gads dage. Der var ingen solister eller kapelmestre der skulle gennem en fanskare når de mødte på spille- og dansesteder og de havde ikke megen mulighed for at reklamere ret meget for sig selv. Ingen plader, ingen radio og dermed ingen hitlister.
Skuespillerne på teatrene var på vej til berømmelse der virkelig fik en øget eksponering, da filmmediet så at sige blev introduceret af Emma Gads søn Urban Gad, som både skrev filmmanuskripter og instruerede film med Asta Nielsen; der senere blev hans kone. Det blev en berømmelse af format for dem begge; Asta Nielsens kometagtig. Hendes beretning kan læses med hendes egne ord i “Den tiende Muse”.
Uanset hvad man bliver kendt for; om det er udøvende kunstnere indenfor alle grene, politikere og bykonger eller diverse kloge hoveder – så ved man berømmelsen er der, når bladene laver karikaturtegninger og skriver satiriske artikler.
Her er begyndelsen på Emma Gad satire, og anden morskab.
Den der hænger andre ud, risikerer selv at blive hængt til tørre.
Blæksprutten
1895 1899 1903 1904 1905 1912 1914 1915 1916 1919
Klods Hans
1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1918 1919 1920