Klods Hans 1900

Klods Hans
1900.

Vi traf Kommandørinden i Zoologisk Have, hvor hun stod og strøg en blaagraa Racekat mod Haarene. På en Stol ved hendes Fødder sad Direktør Schiøtt og saa beundrende paa hende.
– Jagtsé! sagde han, da han fik Øje paa os, med et ærbødigt Nik i Retning af Kommandørinden. Og hans Øjne lyste.
Jagtsé er en kirgisisk Kompliment, der betyder saadan noget som “storartet!”
Vi greb Kommandørindens Haand og ønskede hende varmt til Lykke.
– Med Katteudstillingen? spurgte hun.
– Nej, med Dydens Belønning!
Har gav et par gamle Hankatte sig til at mjave misbilligende.
Kommandørinden smilte.
– Ja, jeg har jo undertiden haft en Smule Held med mig som Forfatterinde. Hvad jeg selv sætter mest Pris paa, er forøvrigt Tro som Guld.
De to gamle Hankatte mjavede endnu mere misbilligende.
– Ja, og saa Et Aftenbesøg.
Der gik en kælen Knurren gennem alle Burene.
– Jagtsé! udbrød Direktøren. Jagtsé!
Kommandørinden smilede paany. Et fint og aandrigt Smil af dem, man kun træffer i de allerbedste Familier. Derpaa spurgte hun:
– Er der noget i min Forfattergærning, som De føler Dem tiltalt af?
– Absolut! Et Sølvbryllup f. Eks.
Fra en Krog lød ligesom et Suk. Det var en gammel Hunkat, der mod al beregning havde faaet Killinger, og hvis Datter hjalp hende med at die dem.
– Og Fælles Sag!
En Angorahan og en Angorahun gav sig til at hvæse indsmigrende.
– Et Forspil!
Angorahannen og Angorahunnen havde nærmet sig hinanden og krummede Ryg.
– Genklang!
Der lød et skingrende, forelsket Hvin, som fik Ruderne til at klirre.
– Jagtsé! sagde Direktøren.
Kommandørinden smilede for tredje Gang.
– Og saa?
– Et Stridspunkt!
Hvinet gentog sig, men havde denne Gang en afgjort fjendtlig Karakter.
– Rørt Vande!
Der var bleven Uro i Burene. En lille broget Hanbastard listede sig til at karessere en haleløs Hun fra Øen Man.
– En Advarsel!
En Hvæsen og Knurren og Sprutten og Mjaven, og Bastarden fo’r med et forskræmt Spring tilbage til sin forrige Plads, medens den haleløse viste Klør.
– De er meget galant! bemærkede Kommandørinden. Men tør man tro Dem?
Vi bukkede.
– Og hvad mener De da om min Virksomhed her?
– Pardon! Det er sandt! Vi havde nær glemt I veldædigt Øjemed.
– Jagtsé! sagde Direktøren. Alle Hankattene mjavede bifaldende.
Kommandørinden smilte for fjerde Gang.
Saa gik vi.
Lup.

Damerne holder Tulipanudstilling; de vil vise, at man ikke længere sparsomt i Norden Blomsterne finde.
I den Anledning er “Damernes Formiddagsklub” aaben for Herrer, og der var da ogsaa straks adskillige nette Zwibler at se deroppe.
Selve Udstillingen er nydelig. Der er mange pragtfulde Kroner at se; men naturligvis, Kobberet er ogsaa godt. Det sidste har fru Gad laant hos Venner og Bekendte.
Der kan man se: Kvinderne er alligevel ikke rigtig praktiske. Et Mandfolk, som skulde laane, vilde sandelig ikke nøjes med Kobber.

Damernes Formiddagsklub har inviteret Herrerne op for at se paa en Sydfrugtudstilling. Man kunde have kommet nærnere til en Udstilling af almindelige Gravenstener; men ved nærmere Overvejelse fandt man, at et Æble fra en Eva til en Adam ikke var nogen passende Dydens Belønning.
4. nov. 1900

Klods Hans 4, marts 1900
Forfatterforeningen afholder den 10. Marts Kostumebal i Holbergs Minde, Lille Kannikestræde 5.
Ved den literære Underholdning, der gaar forud for Ballet, vil ansete Forfattere oplæse udvalgte Stykker af hinandens Arbejder under Maske, saaledes at Tilhørerne ikke vil kunne se det Minespil, der ledsager Oplæsningen. Hr. Svend Lange vil foredrage nogle Jagtskildringer af Dr. Hans Kaarsberg og Pastor Blaumüller vil forsøge at gengive enkelte vovede Scener af Fru Amalie Skram.
Kl. 12 stort Optog af Kolumbiner med Solodans af Fru Emma Gad, Fru Erna Juel-Hansen og Fru Blicher-Clausen. Derefter humoristisk Vekselsang udført af Carl Ewald og Prof. Karl Larsen.
Entréen er 10 Kr. Forfattere, der udkommer i andet Oplag, betaler forhøjet Pris. Forfattere, paa eget Forlag eller i Kommision har gratis Adgang. Anonyme eller miskendte Forfattere henvises til Balkonen.
P. Komitéens Vegne
Lup