Solidaritet, 11. januar 1920.
– – –
Litvinoff, der foreløbig har afsluttet Forhandlingerne med O’Grady, skal hurtigst muligt til Rusland, for at konferere og faa videre Bemyndigelse og Instruktioner om fortsatte Forhandlinger om Fred med Ententen. Denne rejse agter Litvinoff at foretage pr. Flyvemaskine og SOLODARITET har faaet Tilbud om, at en af dens Medarbejdere kan gøre Rejsen frem og tilbage gratis med.
For at undgaa Sensation har vi imidlertid med Tak afslaaet Tilbudet – men henviser herved “Politiken” til at gøre et Forsøg paa at faa samme Tilladelse.
Det vilde være en fin Tjans for “Dametidende” om man kunde faa f. Eks. Emma Gad paa en saadan Flyvetur til Rusland – og der er desværre ingen Tvivl om, at hun blev sendt tilbage igen.
Det var en Sensation at telegrafere til alle Snollerød-Bladene: “Politiken”s Korrespondent flyver til Rusland med Litvinoff!”
Værsaagod, vi overlader til Danmarks bedste (!) Blad Idéen og Tjansen.
Dagbladet, 11. maj 1920.
“Ja, jeg har kendt Fru Oda Nielsen, fra hun var ganske ung,” fortæller Fru Emma Gad “eller rettere sagt, min Mand kendte hende, og derigennem kom jeg til det, og vi har altid sat stor Pris paa hende som Kunstner og Menneske.
Fru Oda er af jydsk Skipperfamilie, hendes Fader var Skibskaptajn i Vendsyssel, og det var meget mod Familiens Ønske, at hun gik til Scenen. Da hun havde debuteret, og Folk spurgte hendes Farbror Fyrskipper Larssen, hvordan det var gaaet, svarede han: “Næstbedst!” For det bedste vilde efter hans Mening have været, at hun var bleven kasseret for Skuespillernykkerne, men det næst bedste var dog, at hun gjorde knusende Lykke.
Og skønt Fru Oda jo hele sit Liv har været Kunstner med Liv og Sjæl, har elsket sin Kunst og arbejdet med den, saa har hun dog dyb Rod i den stoute jydske Familie, og hun har bevaret et smukt borgerligt Syn paa Livet, som hun skylder sin Afstamning. Hun er aldrig bleven Bohéme. Ogsaa i videre Forstand, hendes store Følelser for Mennesker. Hjælpsomhed overfor alle, der lider, alt det, vi kan kalde hendes store gode Hjerte, tror jeg, hun har taget i Arv fra den jydske Skipperfamilie. Og Fru Oda er et usædvanligt Menneske – altid rede til at ofre sig for at gøre godt, forstaaende overfor alle andre, der trænger, en Velgørerinde, hvis Mage man skal lede om, og en udmærket Samfundsborgerinde.”
Vi spørger Fru Admiralinden, om hun ikke har arbejdet sammen med Fru Oda Nielsen, for saa vidt som denne har spillet i flere af Fruens Stykker.
“Jo, vist har Oda Nielsen spillet i mine Stykker og gjort stor Lykke. Der er mange Lag i dem, hun har gjort saa udmærket, som ingen anden kunde gøre det. Jeg husker hende navnlig i “Gadens Børn”; det var uforligneligt, som hun sang “Den onde Maler”, som hun jo stadig siden har haft paa Repertoiret. Ogsaa i “Aabent Visir” var hun udmærket.
Men gennem de mange Aars Bekendtskab er jeg kommen til at sætte Fru Odas rent menneskelige Egenskaber saa højt som hendes kunstneriske, saa det er i første Række Mennesket og Vennen, Tanken fæster sig ved, naar man ser tilbage over Aarene. Men det er jo som kunstnerinde, Fru Oda Nielsen nu skal fejres, og ogsaa i den Egenskab har hun givet mig store Glæder og Nydelser – rent bortset fra, at jeg skylder hende Tak, for den Maade hvorpaa hun har tolket de Skikkelser, som hun har levendegjort i mine egne Stykker.
V. Sv.-T
Politiken, 23. september 1920.
Det er i Aften, at Fru Emma Gad indleder Foredragssæsonen i Politikens Sal med et Foredrag om “Moder og Datter”.
Det er ikke uvigtigt Problem, der har vil blive belyst. Forholdet mellem Slægtsleddene, mellem den Ældre og de Unge, udgør noget af det vanskeligste i Livet, og denne Modsætning har vist sig aldrig at være saa udpræget som i vor Tid, hvor Forandringer i Levesæt og Tankegang har været saa store og pludselige, at de snart kan virke smerteligt, snart komisk.
Fru Gad vil karakterisere denne Strømændring ved at fremdrage Smaatræk af Livet i vor By før og nu. For at gøre det Hele levende, vil, i et Par smaa Replikskifter, som forekommer i Foredraget, den ene Part – den Unge – blive gengivet af en af vore begyndende Skuespillerinder, der er særlig egnet til at repræsentere Ungdommens Friskhed.
Soiréen begynder i Aften Kl. 8½ præcis. Billet koster 1 Kr. 50 Øre (heri indbefattet Garderobe). Der findes ogsaa enkelte reserverede Pladser. Da Tilløb kan forventes, bedes man helst forudbestille Billet telefonisk i Telegramhallen (Telefon 8511).
Politiken, 24. september 1920.
Foredragssæsonen i Politikens Sal blev i Aftes indledet paa en særlig festlig Maade, idet Fru Emma Gad for første Gang holdt et Foredrag om Emnet “Moder og Datter”.
Foredraget blev lige saa fængslende som Titlen. Det var et fint og vittigt kjøbenhavnsk Causerie, der i en let og behændig, spøgende og raillerende Form indeholdt mange sunde Sangheder, som særlig Ungdommen kunde have godt af at bide Mærke i.
Den yngste Generation repræsenteredes af den nydelige Skuespillerinde fra Dagmarteatret, Frk. Gerda Madsen, der i en Scene med Fru Gad fremsagde en Række muntre Repliker.
Der var til sidst stærkt Bifald, og de to Damer fik overrakt store Buketter. Foredraget gentages paa Tirsdag Aften.
Bornholms tidende, 12. oktober 1920.
Fru Emma Gad formaner i “Politiken” paa det alvorligste de københavnske Bourgeoisi-Damer til at lade være med at skifte Navn hver Gang, de skifter Mænd. Det er ikke til at hitte rede i, hvem der er hvem, skriver den bekymrede Frue. Damerne bør beholde deres Pigenavn.
Ja, det var naturligvis en Udvej!
Der var jo ogsaa den, at de kunde lade være at skifte Mænd saa tit, men det lader sig naturligvis ikke gøre.
Isefjordsposten, 13. november 1920.
Tirsdag den 16. ds. Kl. 8 taler Forfatterinden Fru Emma Gad paa Vejlehus. Emne: København før og nu, med Lysbilleder.
Isefjordsposten, 18. november 1920.
Foredraget.
Der var fuldt Hus Tirsdag Aften, da Fru Emma Gad holdt Foredrag paa “Vejlehus” om København før og nu.
Det var ikke noget egentlig Foredrag. Fruen læste Erindringer op om København, som Byen var i hendes Barndom og sammenlignede den med Nutidens Stor København.
Oplæsningen ledsagedes af en Række overordentlig nydelige Billeder fra det gamle København.
Middelfart venstreblad, 23. november 1920.
Der diskuteres om Husholdningsministerium og Husmoder-Universitet. Nogle Betragtninger herover slutter Fru Emma Gad i “Politiken” med følgende forstandige Bemærkninger:
Den trods alt dybtliggende Kærlighed hos Kvinden til Hjemmet og dets Dont kan vist kun opretholdes indenfor Hjemmene selv som en Arv fra Moder til Datter. Skal den overlades til offentlige Autoriteter, vil vist Resultatet blive, at der opstaar en Mængde Husholdningsmagistre og Kandidater, uden at der bliver nævneværdigt flere, der om Morgenen Kl. 7 vil vaske Gulvet og rense Kakkelovnen.
B.T., 7. december 1920.
Admiralinde Emma Gad er for Tiden ivrigt optaget af Forberedelserne til en Godgørenheds Forestilling, ved hvilken “Et Sølvbryllup”, Fru Gads vittige og elskværdige Arbejde, vil blive opført af forhenværende Skuespillere og Skuespillerinder.