Sorø Amts Dagblad, 15. maj 1919.
Frk. Harriet Hiort
Ved de af Fru Emma Gad arrangerede dramatiske Eftermiddagsforestillinger i velgørende Øjemed i “Politiken”s Sal i København vil Frk. Harriet Hiort, Datter af Redaktør Hiort, tidligere Slagelse, optræde i 2 smaa Enakter af Julius Magnussen, “Skilsmisse” og “Naar Lænkerne rasler”.
Silkeborg avis, 7. juli 1919.
Aarhus, 6. Juli.
Danmarks Afholdsforening afholder i disse Dage sit Aarsmøde i Aarhus, og dets første Dag – Søndagen – benytter den samlede Afholdsbevægelse Landet over til en stor Demonstrationsfest.
– – –
Der kunde være Anledning til at citere mange af de udmærkede Udtalelser, her faldt, og hvoraf de fleste tog Sigte paa Kampen for og imod Forbudet.
– – –
Dernæst Fru Drøhjes udmærkede motiverede Angreb paa det spiritus-elskende Bourgeoisis Damer. Repræsenterede af Fruerne Emma Gad – i hendes egoistiske, hjerteløse Udtalelse i hendes Bog “Takt og Tone” – og Erna Juel-Hansen i Bladet “Sund Sans”.
Læs Emma Gads artikel fra “Sund Sans”
– – –
Jeg gentager, at hele Demonstrationen var et meget kraftigt Slag i Ansigtet paa Forbudets Modstandere. Og den vil sikkert bidrage til at styrke Sammenholdet og øge Rækkerne blandt dem, der kæmper under Forbudets Fane.
Edv. Egeberg.
København, 12. juli 1919.
– – –
En velfortjent Sukces.
Det er altid mere forbløffende. Men det er sandt. Og man konstaterede det straks skønt Temperaturen i Lokalet var over 41 Grader i Skyggen. Der var Dekorationer – morsomme og kønne – der var Idéer – der var Uartigheder – nogle lovlig stramme – der var Brandere – der var grinagtige Vers om Hansen-Nørremølle u. P – og endnu grinagtigere om Emma Gad – der var flotte Damer i flotte Dragter – der var Refræner, der slog – og Viser, der laa langt, langt over Middelhøst.
– – –
Kolding Social-demokrat, 19. juli 1919.
Det forlyder med Bestemthed, skriver “Aalb. Venstrebl.”, at en Kreds af velvillige Mennesker vil forære Jydsk Telefons Betjening en Del Exemplarer af Emma Gads “Takt og Tone”.
Heldigvis er Telefonistinderne i Horsens elskværdige. Nogen Brug for den moderne Bog har man ikke her.
Nationaltidende, 28. august 1919.
Har alle Postmestre saa kønne Døtre som Postmester Nissen i Norge?
I bekræftende Fald bør der ansættes langt flere Postmestre, end vi nu har.
Vi ved ikke, hvor mange Døtre samme Hr. Nissen har, men de tre, vi kender – Aud, Gerd og Adda Eged – er henrivende og fulde af Talent.
Aud og Adda dannede deres eget Filmsselskab i Berlin, og af og til ser vi dem paa Film, men Gerd, der er deres friskeste og mest talentfulde af dem alle, har ikke givet sig Filmen i Vold, og efter hvad der meldes, vil hun give Koncert her i Byen i Løbet af den kommende Sæson.
Det var Fru Emma Gad, der i sin Tid førte hende frem her i København.
Den lille temperamentsfulde norske Dame var vistnok den Gang kun 18 Aar og boede hos Fru Gad for at lære Takt og Tone.
Takt maa den unge Dame formodes selv at have haft – det er nemlig ikke noget, man kan lære sig til – men naar det nu pludselig viser sig, at Gerd ogsaa kan synge, saa har man maaske Lov til at tro, at hun har faaet Tonen af Fru Gad.
Vi glæder os stærkt til at se den unge Dame igen – selv om det ikke bliver nogen særlig Nydelse at høre hende, hvad det maaske oven i Købet ogsaa bliver.
Af Postmester Nissens Døtre har man nemlig Lov til at vente sig alt muligt.
Nationaltidende, 13. oktober 1919.
Med Tale, Musik og Sang fejrede Arbejdernes Læseselskab i Gaar sin 40-Aars-Fest i Odd Fellow-Palæet.
Den “officielle” Festlighed fandt Sted i den store Sal. Paa en af Rækkerne for de særlig Indbudne sad Departementschef Rentzmann, Admiralinde Emma Gad og Direktør for Teknologisk Institut Gunnar Gregersen.
Selskabets Sangkor foredrog Axel Juels Kantate, med kgl. Kammersanger Niels Hansen som Solist. Axel Juel fremsagde selv Recitativet:
Hvad er vel saa skønt som en Plante der vokser
fra bare et Frø, lagt i Jord, –
den søger mod Solen og retter sin Stamme,
udfolder sin Krone og gror, –
vor Stamme blev plantet, vort Selskab blev til,
da tre Bøger blev lagt paa et Bord…
Professor Høffding holdt Festtalen. At læse en god Bog, sagde Professoren, er først og fremmest en Hvile fra det ydre Arbejde, men Læsningen skal tillige være et Arbejde, idet Ens Tanker sættes i Bevægelse, saa man selv er med og ikke blot lader sig paavirke af Forfatteren. Fra eet Arbejde hviler man ud i et andet, fra Haandens Arbejde i Aandens. Gennem Læsning lærer vi ogsaa, at vor Tid kun er et Led i Tidernes Række, hverken den bedste eller den sletteste. Vort Blik aabnes for Livets Sammenhæng.
Alt dette har Arbejdernes Læseselskab virket for Haandens Arbejdere. Men ogsaa Aandens Arbejdere staar i Taknemmelighedsgæld til dette Selskab. Det har bragt Haandens og Aandens Arbejdere i Forbindelse med hinandn; det har blandt de første skabt Forstaaelse for, at Aandsarbejdet i Ordets bedste Forstand ogsaa er produktivt.
Her gør Professor Høffding, med et Smil, en lille Digression. Man har, siger han, i den seneste Tid haft travl med at stille Sammenligningen, paa Basis af Lønspørgsmaalet, mellem aandeligt og materielt Arbejde, – hvad der var mest værd og mest uundværligt for Samfundet. Jeg findet dette utiltalende. Et hvilket som helst Kald, der udøves med Evne og Villie til at fyldestgøre det, har sin Plads i Samfundet.
Derfra gaar Professoren over til at tale om Indførelsen af 8-Timers-Arbejdsdagen og om Læseselskabets Mission paa dette Felt: at hjælpe til, at Fritiden, der nu er kommet i større Maal, benyttes paa bedste Maade.
Efter Festtale og Kantate synger kgl. Operasangerinde Fru Leth-Rasmussen Lange Müller’ske Sange, kgl. Kammermusikus Fini Henriques spiller bl. a. sin D-Dur Romance og Myggedans, og Hr. Niels Hansen slutter af med Recitativ og Arie af “Bajadser”.
Siden danser man i begge Palæets Sale lige til Kl. 1, – hvad der endnu er tilladt.
Sorø Amts Dagblad, 18. november 1919.
Som det maaske vil huskes, bestaar der en Komité, hvis Formaal er at bevare det gamle “Bakkehus” i København, Knud Lyhne Rahbeks og Kamma Rahbeks Hjem, fra Forfald og Undergang. Et Udvalg af denne Komité har nu udsendt et Opraab til Provinserne, hvori det anmoder alle Interesserede om at medvirke til dette Formaal ved eventuelt at foranstalte Forestillinger, Koncerter eller Aftenunderholdninger til Fordel for “Bakkehuset”s Bevarelse. Udvalget lover, at hver By, Højskole eller Egn, der tilfører Indsamlingen 100 Kr, eller derover, vil faa sit Navn indridset paa en Mindetavle i Bakkehusets Stuer.
Opraabet er undertegnet af Anna Bloch og Emma Gad, til hvilken sidste man kan sende Meddelelse om eventuel Tilslutning.