Thisted Amts Avis, 18. april 1911.
Kvindelig Værnepligt.
Under Overskriften ‘Unge Piger i Huset og kvindelig Værnepligt’ skriver Forfatterinden Frk. Thit Jensen i ‘Kvinden og Samfundet’ bl. a.:
Huslighed – kvindelige Sysler i det hele taget er i stærkt Forfald, og fra alle Sider klages der over det og med Rette. Husfruen sukker over Pigerne, og Herren sukker over de mange kvinder, der svømmer ind i hans Farvande og vanskeliggjør ham Kampen for ham og hans. Og Fru Emma Gad skriver Artikler om kvinders manglende Sans for Hus og Hjem. Fru Gad er baade en klog og en god Dame, men ‘ung Pige i Huset’ tror jeg bestemt aldrig hun har været. For havde hun det, saa vidste hun Svar paa, hvorfor Interessen for Huslighed kølnes mere og mere blandt vore Dages kvindelige Ungdom.
Jeg har været ung Pige i Huset, mine Søstre har været det, mange unge Kvinder jeg kjender og mange, jeg har talt flygtigt med, har været det, og Alle er spredt ud over andre Felter nu. Ikke En ved jeg, der er bleven ved Husvæsenet. Skjønt det laa for mange af dem.
Læs mere
Der lægges mere og mere over paa Skolerne og tages fra Hjemmene. Skolerne har allerede for meget og Hjemmene for lidt, i en uhyggelig Grad skuber de sidste Ansvarerne af sig – uden at sanse, at det er Overgangsledet til det berygtede socialdemokratiske Program: Intet Hjem, hver sørger for sig. Staten for Børnene.
Det bliver ikke i store Kaserner man skal lære den kvindelige Ungdom at hygge i de smaa Hjem og omgaaes økonomisk med de smaa Midler, der skal de ældre Husmødre lære de yngre – det er d e r e s Værnepligt.
Nationaltidende, 9. maj 1911.
Fru Emma Gad dekoreres.
Den franske Gesandt Grev de Beaucaire og Grevinde aflagde i Gaar Fru Emma Gad et Besøg, under hvilket Greven overrakte Fruen Ordensdekorationen som officier de l’indtruction publique.
Skive Folkeblad, 18. september 1911.
Fru Karin Michaelis foreslaar i ‘København’, at alle Ægtemænd skal tegne obligatoriske Assurancer til Hjælp for deres eventuelle fraskilte Kone. Hun skal saa have en aarlig Livrente, svarende til Mandens aarlige Indtægter. Hun haaber, at Sagen skal blive realiseret, og at danske Kvinder gennem Aarhundreder vil valfarte til hendes Grav med Roser og skænke hende venlige Tanker, naar hun ligger under en Hængebirk med smaa Fugle i Toppen.
Vestjyllands Social Demokrat, 19. september 1911.
Skilsmisse.
Fru Karin Michaelis skriver i ‘København’ i en Artikel, hvori hun foreslaar en ‘Skilsmisse Assurance’:
En Kvinde kan være Idealet nær som Hustru, Moder og Husmoder, hendes Dygtighed, Ordenssans, Hyggeevne og Sparsommelighed kan – indenfor Hjemmet – være en Formue værd. Naar Hjemmet opløses, er hun en overflødig.
Hun kan tage sig en Gerning i fremmede Menneskers Hjem – i Fald hun kan faa den og hvis hun er ung og stærk nok, og hvis hun ikke har Børn. Har hun Børn, er hendes Plads ikke først og fremmest, men uafvigeligt kun hos dem.
At Faderen ernærer sine Børn, naar han har ønsket Skilsmisse, er en ret selvfølgelig Sag, men at Hustruen skal leve af ham, ja, snylte paa ham i Kraft af en gammeldags Lovparagraf, bliver noget ganske andet.
Der er noget i, hvad en ældre og livserfaren Veninde en Gang sagde til mig: – En Moder bør opdrage sine Døtre til at blive gode Hustruer, men hun bør ikke tillade dem at gifte sig før hun ogsaa har opdraget dem til at blive skilt!
Det lyder paradoksalt, men tænker man efter, er det jo slaaende sagt og nyttigt. I de fleste Tilfælde gaar en ung Pige ind i Ægteskabet med en meget sød men upraktisk Tro paa, at det er for evigt, og hun lever sig saa fast i denne naive Tro, at hun, naar Skæbnen en skønne Dag er over hende i Form af Skilsmisse, er saa uforberedt som den unge Pige er paa Samliv, der gifter sig med Storketroen i Behold.
At opdrages til Skilsmisse betyder ikke, at Skilsmisse er noget selvfølgeligt, det betyder kun det samme som, at man lærer Børn at svømme paa lavt Vand, for at de ikke skal drukne, naar de kommer ud, hvor der er dybt.
Vestjyllands Social Demokrat, 23. september 1911.
Skilsmisse-Forsikring.
I Anledning af Fru Karin Michaelis Forslag om Skilsmisseforsikring udtaler Forfatterinden Fru Emma Gad til ‘Vort Land’:
Forholdet mellem Ægtefæller fortjener Overvejelse. Her er virkelig noget at reformere.
De kender jo de unge Piger, der er saa forelskede, naar de skal giftes – jo, det er de da næsten alle. De betragter det som uværdigt, som en frygtelig Mangel paa Tillid til den højtelskede overhovedet at drøfte Pengespørgsmaalet før Ægteskabet, endsige lade det ordne.
Dette er en stor Fejl. Ægteskabet kan jo ikke leves paa Følelser alene, det har vi Exempler nok paa. Kan de unge Piger ikke indse, hvilken Dumhed det er at gaa ind til et Forhold, der ikke er økonomisk ordnet, bør sandelig deres Forældre og Værger kunne det.
Vi burde her til Lands have en obligatorisk Ægtepagt. Saadan som i Frankrig, hvor man, det kender De jo nok, altid i Romanerne faar Notaren samtidig med Ægteskabet. Dernede har de ogsaa Medgiften. Noget, der slet ikke er at foragte.
En Dame af mit Bekendtskab, der er gift med en rig Mand og iøvrigt lykkelig, sagde netop for nyligt til mig: ‘Jeg kan ikke frigøre mig for den underlige Følelse, at jeg blev sendt ind i mit Ægteskab uden at have bidraget en Øre til alt det, der opholder vort Hjem’.
Og De kender sikkert fra flere Hold den Hustru, der glad overgiver sine ikke faa Penge til Manden: han sætter dem i sin Forretning, de skilles, og Konen staar uden en Øre. Pengene er slugte af Mandens Forretning.
At ordne det økonomiske Grundlag mellem Mand og Hustru, bliver en af Fremtidens paatrængende og vanskellige Opgaver. Foreløbig mener jeg altsaa, at vi i største Udstrækning bør benytte de juridiske Midler, vi for Tiden har, til at sikre Hustruen mod at staa hjælpeløs i Tilfælde af Skilsmisse.
Bornholms Social Demokrat, 16. oktober 1911.
Karin Michaelis, Danmarks mest forskruede Forfatterinde, blev forleden skilt fra sin Mand efter mange Aars Ægteskab. Hun opholder sig nu i London, hvor hun har oprettet en Forsikring for Skilsmissetilfælde. Den aarlige ydelse til Kvinderne skal staa i Forhold til Mandens Indtægt. I Tilfælde af, at Kvinden indgaar nyt Ægteskab, ophører Præmiebetalingen. Fru Michaelis er klar over, at hendes Ide vil støde paa stærk Modstand, sige hun selv.
Fredericia Dagblad, 27. november 1911.
I ‘Berliner Lokal-Anzeiger’ læser vi, at Karin Michaelis er en svensk Forfatterinde.
Det er heldigt for Danmark.
Aarhus Stiftstidende, 14. december 1911.
Fru Emma Gad dvæler i ‘Politiken’ ved det Argument, man ofte hører anvendt til Fordel for Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv, at dettes Tone vilde blive højnet ved, at det finere og blidere kvindelige Element vilde gøre Formerne værdigere og ædlere. Fru Gad tror ikke, at denne Paastand holder Stik, og hun henviser til Kvindelig Læseforenings Generalforsamlinger i København, hvis ‘højrøstede Meningsudvekslinger synes at være gaaede ind i den almindelige Bevidsthed som en med Rette paaregnet Folkeforlystelse’. Selv om Spektakelmøder kan være morsomme, vil Fru Gad opkaste det Spørgsmaal, om de er Damerne værdige. I en snæver Kreds holdes der paa god Tone. Men i en Forsamling gaar det saa glimrende at være uopdragen, den ene dækker den anden. Alligevel er dette næppe Vejen til at bibringe Mændene den Overbevisning, at Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv vilde lette Arbejdet og løfte det op paa et højere Trin
Berlingske, 15. december 1911.
Som kortelig omtalt iaftes aabnedes denne Udstilling igaar Eftermiddags under megen Højtidelighed.
I over en Time gennemgik de kongelige Herskaber derefter de forskellige Afdelinger og interesserede sig øjensynlig meget for de mange smukke Sager. Efter at have nydt The og den nationale svenske Spidskage – saaledes kaldet, fordi den bages paa Spid over aaben Ild – forlod de Kongelige Udstillingen med mange Komplimenter til Komitéen for det store og vellykkede Arbejde, den har udført ved Arrangeringen af de mange forskellige Ting.
Iblandt de Indbudne var mange Svenske, saaledes Herredshøvdingerne Wachtmeister, Grev de la Gardie og Tornérhjelm, Baron Ramél og Frue, Friherre Coyet o. fl.; af Gesandterne bemærkedes Dr. Egan med Frue, Lady og Miss Greene, den østerrigske, den norske og den tyske Minister; endvidere Admiral Gad og Fru Emma Gad, Etatsraad Blom med Frue og Datter, Baronesse Wedell-Wedellsborg, Stiftamtmandinde Ahnfeldt med Døtre, Borgerrepræsentant, Frøken Rerup, Dr. Louis Fraenkel med Frue, Baron v. Plessen, Ceremonimester Engelbrecht, Kammerherre Münter med Frue og Datter, Grevinde Polly Ahlefeldt o. m. fl.
Med sine udmærkede vævede Arbejder, dejlige Vadstena- og Gustav Adolfkniplinger, sine smukke, udskaarne og graverede Smaating, aparte lakerede Bakker, morsomme Keramik o. m. m. virker Udstillingen saa lærerig og aparte, at den sikkert kan regne paa godt Besøg.
.