Politiken, 20. januar 1912.
Det er en uheldig Skik, vore berømte Mænd og Kvinder har indført, idet de, naar de fejrer Jubilæer eller bemærkelsesværdige Fødselsdage, forladet Landet og efterlader os deres Adresse til et langt bortliggende Land. Saa skal vi paa Visit og tromme sammen til Festmaaltid. Det er meget beklageligt, og det er dobbelt beklageligt, naar Talen er om baade Mand og Kone i et berømt Ægtepar. Forleden fyldte Admiralen 70 og idag Admiralinden 60, og mere og mere rasende telegraferer vi til Rom.
Kære Admiralinde, De maatte daarligt kende os, om De ikke vidste, at der under denne Ondskab skjuler sig de bedste Hjertets Følelser. Det er egentlig først, naar De ikke er her, at vi ret fornemmer, hvor kær De er for os, og hvor Deres kjøbenhavnske Initiativ, Deres selskabelige Alvidenhed og søde lille Ondskab, som mere morer, end den saarer, hvorledes alt dette i Forening hører med til Byens Liv. Vi omfatter Dem med noget af den Kærlighed, hvormed vi omfatter Byen, og det forundrer os, at vi ikke idag som sædvanlig skal møde Dem og faa en lille Snak med Dem paa Strøget. Nu hilser vi Dem og lykønsker Dem, idet vi forbeholder os alt muligt i Retning af større Festarrangements ved Deres Hjemkomst.
Laps fra Firserne.
Nationaltidende, 21. januar 1912.
Fru Emma Gad fylder i Dag 60 Aar. Det er en mærkelig og paafaldende formet Meddelelse. For det første staar der en Dames Alder i den. Det hører sig ellers ikke til – det er kun Fru Phister, der tollererer en Smule med sin Alder. Man vil kunne gennemblade “Den blaa Bog” og finde den ene frisindede og fremskredne Dame efter den anden med diskret Fødselsdag – uden Fødselsaar. Fru Gad har hverken i Salmonsens eller “den blaa” ønsket at skjule sin Alder.
Nu ved vi det. Ellers kunde der være Grund til at tvivle om, at Fru Gad virkelig kun skulde mangle til Aar i den Alder, vi plejer at kalde “Støvet”s – saa ung og ivrig og tindrende virkelysten hun stadig viser sog at være til Trods for det meget omfattende Arbejde, Fruen allerede har bag sig. Og Rækken af de Skuespil, Udstillinger, Fester, Komitéer, Foreninger, Ideer, Arrangementer, gode Gerninger og aandfulde Indfald, der er Fru Gads, eller som hun har været med i, er maaske det eneste, som tyder paa at Fru Gad ikke længer kan være nogen helt ung Dame.
Og her har vi Forklaringen paa endnu en stor Mærkelighed ved Meddelelsens Form. Fru Emma Gad er jo egentlig Fru Admiralinde Emma Gad – eller Forfatterinden Fru Admiralinde Emma Gad; Det er en smuk og lang Titel, som ellers vilde blive baaret med Anstand. Fru Gad har ikke Brug for den. End ikke Betegnelsen Forfatterinde behøver vi at bruge eller plejer vi at anvende, skønt Fruen har en lang Række dramatiske Arbejder, at vise hen til: “Et Aftenbesøg”, “Et Stridspunkt”, “Fælles Sag”, “En Advarsel”, “Et Sølvbryllup” osv. Der er Minder om mange muntre Aftener og holdbare Succes’er imellem: med Honnør er Fru Gad Næstformand i “Danske Dramatikeres Forbund”. Men Forfatterinde er ikke nok.
Fru Emma Gad er nemlig mere. Den Velgørenhed, hvis Udvæxter hun vittigt har spottet, ofrer hun et flittigt og iderigt Arbejde. Kvindesagen har hun ydet praktisk Støtte ved Stiftelsen af “Kvindernes Handels- og Kontoristforening”. Til Fru Gad end ikke rejst den “Kvindernes Bygning”, som hun en Tid lang kæmpede energisk for, saa en “Dansk Kunstflidsforening” paa en anden Maade en pyntelig Kvindernes Bygning, hvis Fane i adskillige Aar har baaret Fruens Navn. Vi møder dette Navn atter og atter som den stilfulde Vimpel for en egen Side af typisk københavnsk Selskabelighed, der dog ikke har optaget hende mere, end at hun ogsaa har været den kyndige Redaktør af “Vort Hjem”.
Fru Emma Gad – det er allerede et morsomt livfuldt Kapitel af moderne Københavnerlivs Historie…. Men det lyder nu igen saa kollektivt og Historisk, naar det i Virkeligheden gælder et energisk og varmtfølende og idérigt Menneske, hvis Forfatterskab vi før standsede for tidligt i. Vi maa have baade “I rørt Vande” med og “Tro som Guld”.
Bornholms Tidende, 20. juli 1912.
Som det af Bladene vil ses, optræder det kgl. Theaters Balletprimadonna, Solodanserinde Fru Ellen Price, paa de bornholmske Theatre for at give en Ballet-Afte.
Ballet er en Kunstart, hvori Handlingen fremstilles ved Dans og Mimik, ledsaget af Musik, og Ballettens Oprindelse skriver sig nærmest fra den græske Oldtid.
– – –
Vi skulle her binde en lille Perlekrans af, hvad kjendte og ansete Kunstnere have udtalt om Fru Ellem Price:
Forfatteren Børge Jansen: Jeg saa Dig som Sylfiden, glemmer Dig aldrig siden.
Herman Bang: Hvad min Moder i Barndommens Mørkningstime fortalte mig om Juliette Price, saa mine Øjne, da de saa Dem.
Fru Emma Gad: Der bruges for mange Ord her i Livet. I Kunsten og Bøgerne vist ogsaa. Derfor tifold Tak til den, der som Ellen Price de Plane kan skabe den skjønneste Kunst uden Ord.
Aftenbladet, 21. november 1912.
Ved Mindefesten for Johanne Louise Heiberg i Aftes paa den dramatiske Skole, fremsagde den 17-aarige norske Skuespillerinde Frk. Gerd Egede Nissen, en Datter af den socialdemokratiske Storthingsmand, Ibsens berømte Rimbrev til Fru Heiberg.
Frk. Nissen, der allerede for et Aar siden havde en meget lovende Debut paa Nationalteatret i Kristiania, opholder sig for Tiden her i Byen for at studere den danske Skuespilkunst. Hun er som Gæst hos Fru Betty Hennings og Fru Emma Gad.
Den norske Presse har efter de Præstationer, den har set Frk. Nissen gøre i Kristiania, udpeget hende som den foreløbig eneste, der maaske kan tage Arven op efter Fru Dybvad.
Østsjællands Folkeblad, 22. november 1912.
Frk. Egede-Nissen.
Den unge norske Skuespillerinde, der for Tiden opholder sig i København som Gæst hos Admiral Gad, vil rimeligvis komme til at udføre Solveigs Rolle i “Per Gynt”, der skal være Det kgl. Teaters Juleforestilling.