Aarhus Stiftstidende, 31. marts 1909.
Nu er Foraaret inde, det rigtige, ægte Foraar. I Gaar var det den første veritable Foraarsdag, og samtidig var Pressen indbudt til at se Udstillingen paa Charlottenborg, der i Dag faar sin højtidelige Indvielse.
– – –
Af andre betydende Portrætter maa nævnes Frk. Marie Henriques (Fru Emma Gad) og Sigurd Wandel (Professor Friedenreich). Forøvrigt er der næppe saa stor Rigdom paa Portrætter som i de foregaaende Aar. De daarlige Tider?
– – –
Jyllands Posten, 27. juni 1909.
Forfatter- og Kunstner-Kongressen.
Festlighederne i Anledning af den internationale Kongres for Forfatter- og kunstneret afsluttedes Fredag aften med en Festmiddag paa Skydebanen, hvori deltog ca. 200 Damer og Herrer. Fru Emma Gad holdt Talen for de fremmede Gjæster og for det internationale Forbund, hvis Arbejde til Gavn for Kunstnerne og Forfatterne hun stærkt fremhævede, samtidig med, at hun udtalte de danske Værters Glæde over Besøget og de Fremmedes Elskværdighed, der havde ladet dem bære over med det lunefulde danske Klima og de smaa Fejl, der os uafvidende var blevet begaaede her. (Stærkt Bifald.)
Forbundets Præsident Maillard talte for Kongeparret, der havde vist Kongressen saa megen Ære, og paa hans Forslag vedtoges det enstemmigt at sende Kongen et Telegram, hvori udtales Kongressens dybe og ærbødige Taknemlighed. Han sluttede med en Skaal for Professor Torp og den danske Komite.
Professor Torp svarede med en Skaal for Maillard og den Forening, hvis udmærkede Præsident han var. Belgieren Wouwermans talte for Danmark og ønskede det Held og Lykke i Fremtiden. Efterat Bordet var hævet, drak man Kaffe i Haven.
Jyllands Posten, 3. juli 1909.
I Majestæternes Taffel paa Fredensborg i Aftes deltog Udenrigsminister, Grev Ablefeldt Laurvig med Frue, indenrigsminister Kl. Berntsen, den franske Gesandt, Grev de Beaucaire med Frue, Legationssekretær de Seynes og Baron de Ravignan, den franske Udstillings Præsident Laden Lajus, Vicepræsidenterne Roger Sandor. og Emile Vernier, Generalsekretær Jean Guiffrey: endvidere deltog foruden en Række Franskmænd den danske Udstilingskomité: Gehejmeetatsraad Bramsen, Ingeniørkaptajn Christensen, Professor Pierre Øesterbye, Direktør, Dr. phil. Mantzius, Fabrikejer Chr. Hasselbalch, Bankdirektør E Glückstadt, Kammerherre Jacob Scavenius og Direktør, cand. jur. Ing wersen, samt Admiralinde Emma Gad.
Med Toget Kl. 9,22 afrejste Gjæsterne til Kjøbenhavn.
Berlingske, 20. juli 1909.
Det har sjeldent, maaske aldrig her i Kjøbenhavn været holdt en saa pragtfuld Fest, som den, Rigsdagen igaar gav for sine Gæster, de franske Parlamentarikere, i Odd Fellow Palæets store Sal.
Den overdaadige Udsmykning af det store Lokale, den glimrende Bordopdækning. Maden, de udmærkede Vine og Livgardens Musikkorps’ snart ildnende, snart indsmigrende Musik. Alt var fortrinligt, saa gennemført udmærket, at det ikke kunde tænkes bedre. Det hele pompøse ydre Arrangement var Rammen om en Fest, der fik sit Værd ved en Række rammende og brillante Taler, men navnlig ved den uforglemmelige Stemning den skabte.
Rigsdagens Banket i Odd Fellow Palæet blev det afsluttende Højdepunkt for de franske Parlamentarikeres Besøg. Den vil blive husket af alle de franske og danske Deltagere længe efter at Festens korte Øjeblikke er svundne.
Gæsterne.
Kl. henad halvsyv begyndte Gæsterne at strømme til Odd Fellow-Palæet.
Galaklædte Rigsdagstjenere stod opstillede i Vestibulen. I Garderoberne aabenbarede sig snart de glimrende Dametoiletter, hvis Bærerinder ved deres galaklædte Kavalerers Arm begav sig op i den lille Sal, hvor Selskabet langsomt samlede.
Næsten 500 Personer var Rigsdagens Gæster. I den store Forsamling saas alle Ministrene, alle Medlemmer af det franske Gesandtskab og Konsulat med Damer. Rigsdagens Formænd. Overpræsidenten, Magistratens og Borgerrepræsentationens Medlemmer, den danske Modtagelseskomité med Damer, de attacherede Herrer og Damer, talrige Rigsdagsmænd og endvidere en hel Række andre indbudte:
Statsgældsdirektør Andersen. Kommandør Bauditz. Slotsforvalter Bering Liisberg. Direktør H. Bing. Departementschef Damkier. Hofjuveler Dragsted. Havnekaptajl Drechsel. Redaktør M. Dreyer. Rigsdagsbibliotekar Elberling. Ceremonimester Engelbrecht. Landstingssekretær Friderichsen med Frue og Datter. Departementschef Friis. Admiral Gad. Admiralinde Emma Gad. Direktør Gamst. Direktør i Marineministeriet, Kommandør Garde. Direktør Emil Glückstadt. Søfartsinspektør, Kommandør Hammer. Redaktør K. Hansen. Fabrikant C. Hasselbalch. Direktør ved Statsbanerne Helper. Fru Karen Hessel. Departementschef Hiort-Lorenzen. Brygger Carl Jacobsen. Departementschef Jerichau Christensen. Generalpostdirektør Kiørboe. Chef for den kongelige Civilliste, Etatsraad Krag. Kammerherre, Departementschef Krieger. Raadhusforvalter Nyrop Larsen. Kammerherre, Oberts L. Lembecke. Generalløjtnant Lütken. Obertløjtnant, Departementschef Lütken. Konferensraad H. Lyngbye. Professor Malling, Direktør Mantzius. Fru Marcus. Professorinde Matzen. Fabrikant Axel Meyer. Oberst, Brandinspektør Meyer. Dr. phil., Direktør Mollerup. Kapelmester Carl Nielsen, Generaldirektør Nordlien. Justitiarius i Højesteret Nyholm. Etatsraad C. A. Olesen. Dr. med. Pers. Kammerherre, Admiral de Richelien. Geheimekonferensraad, Kabinetssekretør Rosenstand. Kammerherre C. A. Rothe. Generaldirektør Rubin. Frk. Susanne Rubin. Kammerherre Suensen. Garnisionskommandant, Oberst Sønderoxe. Direktør T. S. Thrane. Professor Torpp Thulstrup. Professor, Dr. jur. Torp. Kontorchef Cordt Trap. Professor I. Tuxen. Viceadmiral Wandel. Kammerherre, Dpartementschef Vedel. Kammerherre, Hofjægermester Grev Wedell-Wedellsborg. Chefen for det kgl. Teater Weis. Professor Wilkens. Chef for Livgarden, Kammerherre Oberst E. Wolff. Taltige Repræsentanter for Pressel m. Fl.
…
Overraskelser:
Ved Bordet mødtes man af nye Overraskelser.
Ved hver af de franske Parlamentarikers Kuverter stod der en meget smuk Mindekrukke med Inskription, udgaaet fra den kgl. Porcellænsfabrik, en værdifuld Erindringsgave, fyldt med hvide Roser.
Selve Menukortet var et fuldstændigt lille Mesterværk af dansk Bogtryk og Bogbinderkunst, holdt i Hvidt og Guld med de franske og danske Farver, med Musikprogrammet og Menuen og Programmet for Forestillingen i det kongelige Teater trykt paa Silke, omgivet af Akvareller, hvis Motiver var hentede fra de Steder, de franske Gæster under deres Ophold her har besøgt.
Menuen var følgende:
Potage tortue Claire.
Homard A La Bogration.
Selles D’Agneau Aux Truffes.
Chandefroid De Cailles En Bellevue.
Asparges En Branches A La Danoise.
Jeunes Poulits Rötis. Salade.
Fonds D’Artichauts A La Moelle.
Jambon Danois, Purée de Pois.
Glaces Aux Fraises.
Petit Fours – Fruits.
Mocca
Hertil skænkedes følgende Vine:
Château Certain 1900, Sur Table.
Punch Romain.
Château Yquem 1901.
Champagne Clicquot Gout Américaine.
Château de la Tour 1900.
Champagne C. H. Mumm, Extra Dry.
Château Haut Brion 1893
Da man naaede den første Steg, begyndte Talerne, der alle paa Fransk holdtes fra Talerstolen i Salens Midte.
…
Bankettens Slutning.
Medens Varmen i Salen steg, og Stemningen endnu forhøjedes nogle Grader, medens Cigarer og Cigaretter tændtes og bødes om, og man begyndte paa Bankettens sidste Afdeling, deklamerede Digteren og Sangeren, Senator Couyba et af ham selv forfattet Digt til Danmark, Ølandet, som han og hans Venner aldrig vilde glemme.
Derefter talte Folketingsmand Ove Rode for den franske Kvinde i en højt svunget Tale, der paany fremkaldte Bifaldet.
Os saa sluttede denne glimrende Fest, der vil blive staaende som Højdepunktet af, hvad der naaedes under de franske Parlementarikeres Besøg af løftet, varm og hjertelig Stemning. Det store Selskab strømmede under Fanfarer ud fra Salen, for nu i de ventende prustende Motorvogne at begive sig over til Festforestillingen i det kongelige Teater.
…
Spero
Aarhus Stiftstidende, 11. oktober 1909.
I Aftes var der fuldt Hus i Raadhushallen til Sydpolsforskeren, Løjtnant Chackletons Foredrag om han interessante og farefulde Rejse.
Billetpriserne var lige fra 3 Kr. til 50 Øre, saa “Mødres og Børns Bespisning”, der paa Prinsesse Maries Initiativ fik Indtægten, havde en meget smuk Dag.
Prinsessen der overværede Foredraget sammen med alle sine Børn, ledsagedes af Kaptajnerne Rosen og Amdrup. Desuden saa man i Forsamlingen Overpræsident Oldenburg, Konferensraad H. R. Hansen og han Søn Løjtnant Godfred Hansen (kendt fra Mylius Erichsens Ekspedition), Grossererne Holger Petersen, Moses Melchior og Hage, Professorerne Sophus Bauditz og Høffding, Valdemar Schmidt og Torp. Pastor Ussind, Udenrigsministeren, Admiral Gad og Frue, Forfatterinden Emma Gad, Landstingmand Piper, Admiral Lund osv.
LandstingmandVillars Lunn introducerede pa “Potentia”s Vegne den allerede berømte Polarhelt, som modtoges med stormende Bifald og i det væsentlige gentog sit Foredrag fra Geografisk Selskab.
Lysbillederne og da navnlig de levende Billeder gav et ypperligt Indtryk af Ekspeditionens Farer og Besværligheder, og vakte øredøvende Ovationer for den populære Forsker, der havde en hel Sukces paa Slutningsbemærkning – at det været ham en gansle særlig Glæde at tale til Fordel for sultne Mødre og Børn – han der selv fra sin Færd vidste, hvad det vilde sige at sulte og lide Savn og Nød.
Landstingsmand Billars Lunns afsluttende Leve for Løjtnant Chackleton modtoges med bragende Hurraraab.
Social Demokraten, 19. oktober 1909.
Med stigende kraft og harme rejser folkestemningen sig over hele Europa mod det afskyelige justitsmord på den spanske frihedskæmper Ferrer. Selv fremstående mænd af konservativ holdning deltager i denne almindelige protest.
Der meldes vedblivende om nye demonstrationer.
Kong Alfons’ billede brændes.
– – –
Kirker ødelægges og brændes.
Hedest går det fremdeles til i Italien. Fra Pisa meldes om store Ferrer-demonstrationer. Efter disse stak demonstranterne ild på den berømte St. Pauls Kirke, som fuldstændig nedbrændte.
– – –
Spanske ordner hånes og tilbagesendes.
En ret opsigstmæssig demonstration er iværksat forskellige steder i Europa derved, at indehavere af spanske ordensdekorationer har erlærret offentligt, at de foragter disse “hæderstegn”, og har derpå sendt ordenerne tilbage til den spanske regering.
– – –
Vi skal rette en indtrængende opfordring til fru Emma Gad, forfatterinden og admiralinden, at hun snarest får sin mand, admiral Gad til at skille sig af med den spanske “udmærkelse” der er tildelt ham.
– – –
Provinsen Katalonien vil rive sig løs fra Spanien.
I den spanske provins Katalonien, hvis hovedstad Barcelona var skuepladsen for Ferrers mord, hersker enorm ophidselse. Der forberedes en bevægelse med der formål ved første gunstige lejlighed at løsrive hele Katalonien fra det spanske åg. Befolkningen ønsker at slutte sig til Frankrig.
– – –
[Der kan læses mere om Ferrer på Wikipedia.]
Aarhus Stiftstidende, 29. december 1909.
En større Teaterbataille i København.
Det begyndte med, at Fru Emma Gad i en Politiken kronik 19. dec. 1909, rettede et Angreb paa Teater-Kritikerne, fordi de nedsablede alle danske Lystspil, og at Hr. Sven Lange forsvarede Kritikerne med, at der trivedes altfor megen Dilenttantisme paa vore Scener.
Skal Teatret bevare sin Stiing som Aandsmagt og ikke reduceres til en ren og skær Underholdningsanstalt, bør der renses ud i Tide, bemærker Hr. Lange meget fornuftigt.
Men nu ligger der et Hus. “Politiken” er gaaet i Gang med en Række Interviews, hvis foreløbige Følge er et skarpt Sammenstød mellem Godsejer Johan Knudsen og Dagmarteatrets nye Direktør, Hr. Walter Christmas.
Johan Knudsen udtalte bl. a., at
“…hvis vore Kritikere tager haardt fat, f. Eks. naar et Teater i Ly af dets tidligere Prestige drister sig til at fremføre dramatiserede Børnebøger, da øves der saa sandt god og fortjenstfuld Gerning.”
Naturligvis sigtede Hr. Knudsen med disse Udtalelser til Dagmarteatret – i sin Tid Hovedstadens fineste og bedste Privatteater – der nu, ledet af Hr. Christmas, giver sig af med Opførelse af saa mærkelige Forestillinger som den dramatiserede “Peter Most” (en af C.s egne Børnebøger), der bl. a. er udstyret med halv- og trekvartnøgne brunsværtede Pigebørn, som skal forestille Negere.
Hr. Christmas har reageret, kraftigt og ekspres. I et “aabent brev” til Johan Knudsen hedder det:
De har i “Politiken”s Dagsnummer tilladt Dem en uhørt Gemenhed imod mig og det Teater, hvis Leder jeg er; De har ganske aabenlyst opfordret Kritiken til at falde mig an, fordi “Teatret i Ly af tidligere Prestige drister sig til at fremføre dramatiserede Børnebøger”.
Var det Dumhed og Uvidenhed eller Perfidi, der førte Pennem til denne Opfordring til Nedslagtning af mine to Premierer, eller var det almindelig national Lyst til at skade en Mand i hans Næring og ødelægge hans Forhaabninger?
De har benyttet den Lejlighed, som “Politiken”s Enquête gav Dem, til at afsløre en Sjælsraahed, der maa sætte enhver i den største Forbauselse. Det vil imidlertid nok vise sig, at det Forsøg, De har gjort paa at skade mig og mit Teater, vil vende sig mod Dem selv. Det er nemlig faa, af de hæderlige blandt vore Medmennesker reagerer hurtigt og sikkert mod altfor store Doser af “Livsens Ondskab”.
Walter Christmas
—
Hr. Christmas’ utidige Voldsomhed kunde tyde paa, at han ikke selv er helt sikker paa sin Sags Retfærdighed.