Emma GadBannerføreren for anstændig adfærd |
|
Den Diskussion om Filmen og dens kunstneriske Berettigelse, som Politiken saa betimeligt har givet Plads for, har jo bragt meget modstridende Anskuelser for Dagens Lys og faaet ikke saa lidt Galde til at flyde. Dette er jo kun godt.
Folk elsker Opera og hvad dertil hører – Festen, Glansen, det brede Vingefang. I det mindste gør de det for Øjeblikket. Der var en Tid i Halvfjerdserne-Firserne, i Realismens og Ibsen-Dramernes Blomstringsdage, hvor det var Skik og Mode at lade haant om Operaen.
Man kan snart fylde en Hylde med Syltebøger, Anvisninger paa smaa Frokostretter, paa fin Borddækning og Sammensætning af Middags-Spisesedler – saa mange Brochurer og Bøger, at den ene udsletter Indtrykket af den anden, for ikke at tale om, at saavel Uge- som Dagblade har Spisesedler og Madopskrifter som fast Rubrik. […]
Man har i forskellige Blade set fremsat, at den forfærdelige Jernbaneulykke ved Bramminge har henledet ikke alene den indenlandske, men ogsaa den udenlandske Opmærksomhed paa vort Jernbanevæsen, og opskræmmet Sindene saa stærkt, at det skulde virke skadeligt paa Turistbesøget.
Mens Professor Martinius Nielsen var Direktør for Dagmarteatret, erindrer jeg, at han en Gang sagde: “Det nytter ikke at bestride det Faktum, at det teaterbesøgende Publikum er i Aftagende.” Det var altsaa en Erfaring, han som Direktør havde gjort – formodentlig meget nødig.
En Dag, jeg gik hen ad Gaden, spadserede en Dame foran mig i livlig Passiar med en Herre. Jeg gik bag ved hende og glædede mig over hendes rytmiske og smidige Bevægelser, over hendes Dragt, der i sin Enkelthed var saa usigelig elegant, hendes yndefulde Haandbevægelse, idet hun løftede Kjolen, […]
Naar man færdes en Del blandt vore Dramatikere i deres Centrum, Forbundsbureauet, og man lejlighedsvis spørger, om de skriver paa noget for Scenen, faar man oftest nu det Svar: “Nej, til hvad Nytte! Alt bliver jo slaaet ned, ingen Ting behager. Saa er det bedre at skrive Films. For Resten […]
At røre ved det evigt ulmende Spørgsmall om Tjenestepigerne, hvad enten i Skrift eller Tale, er som at omgaa Skydebomuld. Det mindste uforsigtige Ord kan afstedkomme en Eksplosion af Misfornøjelse fra de to Lejre – henholdsvis Husmødrenes og Tjenestepigernes – undertiden fra dem begge.
Liver er haardt. Det forlanger, at man skal betale for alt, hvad man modtager, det være sig i Følelser, i Penge eller i Arbejde. Intet faar man af Livet, hvor man intet giver igen, undtagen Arv efter de Døde, og den har man, kan hænde, tidt betalt surt nok for […]
Det hændte for en Tid siden, at en Navnesøster af mig i et herværende udbredt Blad havde faaet optaget en af hellig Iver flammende Artikel om et eller andet Forhold vedrørende den hvide Slavehandels Fremfærd mod unge tilrejsende Piger i Amerika.
Februar og Marts! … Kolumbines, Pjerrots og Harlekins Maaneder, Karnevalets Tid, Dansens Tid! Den er inde!
Man har nylig i Bladene set, at en Lov om Værn for Dyrene er under Forberedelse i Rigsdagen. Et Udvalg er nedsat, Beretning er affattet, Henstillinger er indkommet fra interesserede Foreninger, og Ministeriet har taget Stilling dertil.
Vi Lægfolk har i vor kunstneriske Uforstand ondt nok ved at forstaa, hvorfor er Kunstværk bliver antaget, og hvorfor det bliver forkastet af dertil beskikkede Censorer, men naar det samme Kunstværk paa én Gang forkastes og prisbelønnes ved den samme Kunstanstalt og den samme Udstilling, som man i Bladene har […]
Kære Fru Karin Michaëlis Stangeland. Sjældent er det, saare sjældent, at Nogen nutildags tager Ordet til Beskyttelse for de oprindelige kvindelige Beskæftigelser og Erhverv, som De gjorde det saa varmt i Deres sidste ypperlige Kronik.
Kære Peter Nansen! Da vi sidst havde Fluetid, skrev De en opflammende Stridsfanfare i Anledning af den Krig, som just da udbrød mellem Mennesker og Fluer, en paa en Gang opæggende og morsom Kronik om disse vore Hjems sommerlige Plageaander.
Af alle vanskelige Videnskaber synes Nationaløkonomi at være en af de mest indviklede for de Ukyndige og Uforstaaende. Ved en Hofsoirée, giver for nogle Aar siden her i Byen for Kejser Wilhelm, sagde han konversationsvis til en Herre i min Nærhed: “De er Minister?” – “Ja, Deres Majastæt, Indenrigsminister.” – […]
Det ligger i den menneskelige Natur at skubbe fra sig, hvad der af Ubehageligheder ikke ligger lige i Øjeblikket. Af alle uimodsigelige Sandheder er vist den, at “Forebyggelse er bedre end Helbredelse” – Prevention is better than cure – vistnok den, der er vanskeligst at inprente Folk.
Lidt inde i Landet, paa den anden Side Dyrehaven, findes der noget meget smukt. Det er Wesselminde. . [Der kan også læses en beretning fra gæstebesøg i 1910 under Velgørenhedskongressen.]
[I så godt som alle andre sammenhænge benævner stedet Tibberup, og dermed Tibberup mølle, men også her har vi fulgt originalkronikkens tekst uden ændringer – red.]
Vi Husmødre har i Øjeblikket en vanskelig, en drøj Tid at stride os igennem. Priserne paa alle Fornødenheder skrues daglig opad og opad til Højder, vi forhen ikke havde kunnet gøre os en Forestilling om.
Copyright © 2003-2024, EmmaGad.dk