Samme Stue hos Graaes nogle Timer senere.
PERSONERNE:
DIREKTØR GRAAE | FRU GRAAE |
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece | DAMER |
JÆGERMESTER GRAAE | DORIS GRAAE, Hans Datter |
GODSEJER SØTOFT | HERRER |
FRU ROTHENBURG | STUDENT SCHNEIDER |
GREV MONTEFIORE | Jægermesterens tre drenge |
HR. VON HALLE | KANDIDAT HAGEN |
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes |
3. AKT | |
1. SCENE | Gyritta, Doris og et Par besøgende Damer sidde midt i Stuen. Fru Rothenburg lidt fjernere alene. Hr. von Halle staar i Baggrunden i sagte Samtale med en Herre. Idet Tæppet ruller op, kommer Tjeneren ind med en Bakke med Theservice, som han stille paa et lille Anretningsbord i Baggrunden til højre. Gyritta rejser sig for at anrette Theen, Fru Graae staar ved Døren til højre og tager Afsked med en Dame. Alle ere i Formiddagsdragt, de besøgende Damer med Hat. |
FRU GRAAE | (forbindtlig) Farvel, kære Baronesse. Tak for Besøget – kom snart igen. |
Damen gaar, Gru Graae kommer nærmere. | |
FRU GRAAE | (tager Plads hos Fru Rothenburg) Undskyld, Fru Rothenburg, men De ved, Værtindepligterne kan ikke forsømmes. |
FRU ROTHENBURG | Ach, jeg beder. Direktøren er ikk hjemme? |
FRU GRAAE | Nej, min Svoger ikke heller. Det vil gøre ham særdeles ondt at høre, at De har været her, mens han er ude. |
FRU ROTHENBURG | (kølig) Hr. Jegermesteren er sagtens anderswo engagiert. Men det var det, jeg gærne vilde tale med Dem om – ser De, den unge Schneider, som De vad, jeg interesserer mig for, han – |
TJENER FREDERIKSEN |
(melder) Fru Kammerjunkerinde Glahn. |
En Dame kommer ind. Fru Graae rejser sig og tager imos hende. | |
DAMEN | Goddag, kære Fru Graae. |
FRU GRAAE | Velkommen, Kære – hvorledes har De det siden sidst. Doris, skil Kammerjunkerinden af med Muffen – vær saa god – tag Plads. Morede De Dem ellers godt ved Soiréen? |
DAMEN | Fortræffeligt. Men Gud, hvor var der overfyldt. |
DORIS | Især med gamle Damer. |
FRU GRAAE | (ser strengt paa hende) Damer ynder jo den Slags Fester, mere end Herrer. |
FRU ROTHENBURG | (nærmer sig Fru Graae) Altsaa, kære Fru Graae, vi talte om den unge Schneider. Jeg vilde anmode Dem om – |
Den Herre, der har talr med Hr. von Halle, nærmer sig Fru Graae. | |
HERREN | (hilser) Frue, maa jeg tillade mig at tage Afsked – |
FRU GRAAE | (vender sig) Farvel, Løjtnant Herskind, tak, fordi De kom, jo, vi Damer sætter megen Pris paa Herrebesøg ved vore “five o’clock tea”. Vi ses maaske ved Middagen paa Fredag – naa ja, altsaa paa Gensyn. |
Herren hilser det øvrige Selskab og gaar ud i Entreen, fulgt af Tjeneren. | |
EN DAME | (til Fru Graae) Hvad siger De om Komtesse Stjernes Toilette ved Soireen – horribelt, ikkesandt. |
HR. VON HALLE | (til Doris, der er kommen nærmere) Vil De slet ikke tale med mig i Dag, Frøken Doris. |
DORIS | De ser, jeg er optagen. |
HR. VON HALLE | Jeg vil betro Dem, at jeg har forsømt en af mine Forelæsninger for at komme her i Formiddag. |
DORIS | Hvad siger saa Professoren? |
HR. VON HALLE | Jeg tror, sandt at sige, aldrig jeg har haft den Ære at være set af Professoren. |
DORIS | Professoren har maaske ligesaa lidt haft den Ære at være set af dem. |
HR. VON HALLE | Nu er De for slem, Frøken. Nej, gaa nu ikke. Hvordan skal jeg finde et Middel til oftere at faa Dem at se. |
DORIS | Jeg ved ikke bedre, end at De gør min Onkel til Deres Bankier. |
HR. VON HALLE | Desværre kan jeg ikke rose mig af at være Pengemand. |
DORIS | Saa trænger De jo netop til gode Raad for at blive det. |
HR. VON HALLE | (ler) Meget godt. |
FRU ROTHENBURG | (til Fru Graae, der vender sig til hende) Det er det, vi kom bort fra – den unge Schneider, som virkelig har et betydeligt Talent, er uheldigvis kommen – |
TJENER FREDERIKSEN |
(melder) Professorinde Stjernholm med Datter. |
En Dame kommer ind med en lille Pige. | |
DAMEN | Goddag, søde Amalie. |
FRU GRAAE | (gaar hende i Møde) Ah, ser man Dig endelig, kære Kusine – naa, Du er kommen ud med Mama, lille Rigmor, og med ny Pels – (til Damen) Det var da pænt af Dig – Jeg tror Du kender Damerne. |
DAMEN | (sætter sig) Jo, goddag Fru Berthelsen, naa, hvad bliver det saa til med Basaren – sid nu pænt stille, lille Rigmor. |
FRU GRAAE | (forbindtligt) Tilgiv, Fru Rothenburg, De vilde tale med mig – |
FRU ROTHENBURG | (lidt utaalmodigt) Jeg tror, jeg maa opgive det. |
FRU GRAAE | Ja, her er jo ikke megen Ro. Vil De ikke heller komme igen i Aften, før Koncerten, saa kan vi tale sammen og siden følges derhen. |
FRU ROTHENBURG | Jo tak, det er vist bedre. |
FRU GRAAE | Vil De saa ikke slutte Dem til de øvrige Damer, der er dog vist enkelte, De har truffet før – (byder hende en Stol) værsaagod. |
FRU ROTHENBURG | Tak. |
FRU GRAAE | (deltagende til en Dame) Hvordan har Deres Tante det nu? |
FRU ROTHENBURG | (til Gyritta, idet hun sætter sig) Jeg var egentlig kommen for at tale fornuftigt med Fru Graae. |
GYRITTA | Saa har De valgt Tiden galt. Ved en saadan Formiddagsmodtagelse kunde man ligesaa godt med et forekommende Smil tælle: (gør en forbindtlig Bevægelse) En to tre fire fem seks – Resultatet blev det samme. |
EN DAME | Jo, jeg tror, jeg vælger lilla. (højere) Hr. von Halle, var det ikke Dem, der sagde, at Lilla bliver Modefarve i Aar? |
HR. VON HALLE | (vender sig hurtigt) Mine Damer, jeg har fra sikker Kilde, at i Paris bliver Lilla i denne Saison komplet dominerende. |
FRU ROTHENBURG | Det er jo ochsaa en kledlig Farve. |
FRU GRAAE | (konverserende) Ja, man har jo en fortræffelig Smag i Frankrig. |
FRU ROTHENBURG | Men doch noget frivol. Jeg finder nu, at man noch saa schmachful i Berlin und Hamburg. |
FLERE | Ak nej – |
EN DAME | Jeg elsker alt, hvad der er fransk. |
FRU GRAAE | Tænk blot Literaturen. |
FRU ROTHENBURG | Men Göthe und Schiller – |
FRU GRAAE | Og Sproget. |
FLERE | Gud ja – |
EN DAME | Jeg dyrker stadig Fransk – |
FRU ROTHENBURG | Naturligvis, De maa ikke tro, at jeg er ensidich. Jeg har immer lagt serlig Vægt paa at profektionere mig i den franske Konversation. |
GYRITTA | (smiler lidt) Maaske ligesaa godt som i den danske. |
FRU ROTHENBURG | Ja, jeg taler vist ochsa Fransk saa godt som uden Akcent. |
TJENER FREDERIKSEN |
(melder) Grev Montifiore. |
FRU GRAAE | (rejser sig) Ah. |
Grev Montefiore kommer ind fra Entreen. | |
GREV MONTEFIORE | (hilser paa Fru Graae) Madame – j’ai l’honneur – |
FRU ROTHENBURG | (sagte til Gyritta) Hvem er den brunette Herre? |
GYRITTA | Det er den nye italienske Gesantskabssekretær. |
FRU ROTHENBURG | Ja so. |
GYRITTA | Det træffer sig jo heldigt, at Damerne nu kan faa Lejlighed til at øve deres Forkærlighed for det Franske. |
GREV MONTEFIORE | (hilser paa Gyritta) Mademoiselle – |
FRU GRAAE | (forestiller paa fransk) Mr. le comte de montefiore, Madame Berthelsen, Madame Stjernholm, Madame Ringsted – |
GREV MONTEFIORE | (hilser) Mesdames – |
FRU GRAAE | Mlle Graae, ma niece. |
GREV MONTEFIORE | J’ai déja eu le plaisir de rencontrer Mademoiselle. |
DORIS | (smiler venligt) Oui Monsieur. |
FRU GRAAE | (byder ham en Stol) Prenez place, s’il vous plait, Monsieur. |
HR. VON HALLE | Frue, voulez vous – |
FRU GRAAE | (forestiller) Aa, undskyld, jeg glemte – Mr. von – de Halle. |
HR. VON HALLE | (forekommende) Mr. le comte, enchanté de faire votre connaissance – grand honneur – |
FRU GRAAE | (til Damerne) Greven taler maaske lidt mindre tydeligt Fransk, han er nemlig Italiener. (til Greven) Je dis á ces dames, que vous etes Italien, Monsieur. |
GREV MONTEFIORE | (spørgende) Madame – ? |
FRU GRAAE | Vous etes Italien. |
GREV MONTEFIORE | Ah oui, Napolitain. |
FRU GRAAE | C’est une belle ville, Naples. |
GREV MONTEFIORE | Oui, Madame, tres belle. |
FRU GRAAE | (konverserende til Damerne) Ja, ikkesandt, jeg siger til Greven, at det er en dejlig By, Neapel. |
HR. VON HALLE | Une ville charmante, sans doute. |
EN DAME | (vover sig) Plus jolie que Copenhague. |
FRU GRAAE | J’ai ete deux fois a Naples. |
GREV MONTEFIORE | Ah, vraiment. |
FRU GRAAE | (til Damerne) Jeg har saamænd været to Gange i Neapel. |
HR. VON HALLE | Deux fois, c’est beaucoup. |
EN DAME | Oui, assez – beaucoup. |
EN ANDEN DAME | (rejser sig) Desværre maa jeg nu sige Dem Farvel, Fru Graae. |
EN TREDIE DAME | Saa tror jeg, at jeg gør Følge med. |
FRU GRAAE | (beklagende) Virkelig. (sagte til en Dame) Aa, gør mig den Tjeneste at underholde Greven et Øjeblik. |
Damen gør en Bevægelse henimod Greven, men betænker sig. | |
ANDEN DAME | Jeg beklager, at jeg ikke kan blive længer. |
FRU GRAAE | Jeg ikke mindre. Farvel og hils Etatsraaden. |
DAMERNE | Tak, farvel. |
De gaa ud i Entreen, fulgte til Døren af Fru Graae. | |
GREV MONTEFIORE | (til Fru Rothenburg) Quel temps desagréable anjourd’hui, Madame, n’est ce pas? |
FRU ROTHENBURG | (forlegen) Comment, Monsieur -. |
GREV MONTEFIORE | (tydeligere) Je dis, qu’il fait mauvais temps. |
FRU ROTHENBURG | Ah, le temps – oui – (ser paa Uhret) quatre heures et un quartier – |
GREV MONTEFIORE | Plâit-il-Madame – ? |
FRU ROTHENBURG | (opgiver det) Oui, certainement. |
TJENER FREDERIKSEN |
(melder) Kandidat Hagen. |
Hagen kommer ind fra Entreen og hilser. | |
FRU GRAAE | Naa, Hagen, det var elskværdigt af Dem, at De kom igen. |
KANDIDAT HAGEN | Min Afsked i Morges var saa forhastet, at jeg syntes, jeg maatte have Lov at gøre den om. |
FRU GRAAE | De er bestandig velkommen. (vender sig) Er der Ingen, der har Lyst til en Kop The eller et Glas Vin? |
FLERE | Tak. |
FRU GRAAE | (til Greven) Une tasse de thé – |
GREV MONTEFIORE | (bukker) |
HR. VON HALLE | Avec plaisir, Madame. |
Han gaar med Fru Graae, Grev Montefiore og en besøgende Dame hen i Baggrunden, hvor Gyritta skænker The. Doris taler sagte med Fru Rothenburg. | |
FRU GRAAE | (vender sig) Gyritta, her er ingen Vin, vil De ikke sørge derfor. |
GYRITTA | Jo. |
FRU GRAAE | Kom, lille Rigmor, skal Du faa Kage. |
Efter at have skænket en Kop The, gaar hun i sagte Samtale med Greven ud i Baggrunden, efterfulgt af Hr. von Halle og en besøgende Dame. | |
KANDIDAT HAGEN | (nærmer sig Gyritta) Frøken Gyritta – nej, gaa nu ikke – |
GYRITTA | Jeg beder Dem undskylde, min Tante har bedt mig sørge for noget, men De ser – (peger paa Doris) jeg overlader Dem til mere underholdende Selskab end mit. |
Hun hilser let og gaar ud til venstre, mens Hagen ser efter hende med en ærgerlig Mine. |
3. AKT 2. SCENE |
Doris. Hagen. Fru Rothenburg. Senere Direktøren. |
DORIS | Kandidat Hagen, De kender vel Fru Rothenburg? |
KANDIDAT HAGEN | (vender sig) Jo, jeg havde den Fornøjelse at gøre Fruens Bekendtskab i Gaar. |
FRU ROTHENBURG | Ganske flygtig. |
DORIS | Da er jeg vis paa, at det Indtryk, De gjorde paa Kandidat Hagen, ikke har været saa flygtigt, vel. |
KANDIDAT HAGEN | (lidt forbavset) Hvordan – selvfølgelig – |
DORIS | De ved ikke, hvor De tog Dem udmærket ud i Gaar, Fru Rothenburg. |
FRU ROTHENBURG | Virkelig, det gleder mig. |
DORIS | Jeg har aldrig set Dem i en Dragt, der klædte Dem bedre. |
FRU ROTHENBURG | Det var et Toilette, jeg har forskrevet fra Berlin. |
DORIS | Saa har det været kostbart. |
FRU ROTHENBURG | Ja, temlig, men jeg gør immer den Beregning, at det i Længden bliver det fornuftigste at tage en solid Kvalitet. |
DORIS | Kære Fru Rothenburg, jeg maa lære af Dem at blive fornuftig. Maa jeg have Lov at besøge Dem en Dag? |
FRU ROTHENBURG | (lidt køligt) Med Glede, kære Frøken. |
DORIS | Vil De ogsaa komme over til os paa Fyen? |
FRU ROTHENBURG | Det er en anden Sach. Der kommer jeg vist næppe. |
DORIS | Aa jo. |
Direktør Graae kommer ind fra højre. | |
DIREKTØR GRAAE | Goddag, min elskværdige Frue. Vel mødt igen, kære Hagen. |
KANDIDAT HAGEN | Direktøren bliver vist forbavset ved at gense mig saa snart. |
DIREKTØR GRAAE | Jeg bliver aldrig forbavset over det behagelige her i Livet. Er det ikke rigtigt, lille Doris? |
DORIS | Jo, jeg blev heller ikke det mindste forbavset ved at se Kandidat Hagen. |
Hun fjerner sig lidt og bliver staaende i Baggrunden i sagte Samtale med Hagen. |
3. AKT 3. SCENE |
Direktøren. Fru Rothenburg. Senere Jægermesteren og Søtoft. |
FRU ROTHENBURG | Maa jeg takke for den angenehme Aften i Gaar, kære Hr. Direktør. |
DIREKTØR GRAAE | Jeg ser, den har ikke anstrengt Dem, De er frisk som en Foraarsbuket – som sædvanlig. Kom, sæt Dem nu lidt ned. |
FRU ROTHENBURG | Tak, Direktøren er immer saa elskværdig. |
DIREKTØR GRAAE | Men dog ikke saa elskværdig som min Broder, vel? Skade, at han ikke er hjemme. |
FRU ROTHENBURG | Just i Dag tror jeg næppe, det kan være behageligt for Hr. Jegermesteren at se mig Ansigt. |
DIREKTØR GRAAE | Saa – hvorfor? Han har da ikke gjort Dem imod? |
FRU ROTHENBURG | Det er, som man tager det. |
DIREKTØR GRAAE | Naar jeg skal være ærlig, Fru Rothenburg, saa troede jeg halvt om halvt, at De og han var paa Veje til at blive et Lykkeligt Par. |
FRU ROTHENBURG | Naar De udtaler Dem saa ehrligt, Hr. Direktør, saa vil jeg ochsaa svare Dem ehrlicht. Jegermesteren har friet til mig. |
DIREKTØR GRAAE | Naa, Herregud, naar man tager Deres mange tiltrækkende Egenskaber i Betragtning, maa min Broder da nærmest være at beklage. |
FRU ROTHENBURG | Ja, hvis jeg havde sagt Nej, men det gjorde jeg ikke. |
DIREKTØR GRAAE | Saa forstaar jeg ikke rigtig – |
FRU ROTHENBURG | Efter at jeg alt havde modtaget et Brief, gjorde Hr. Jægermesteren mig i Aftes i den Sofa der, før Souper’en, en Erklärung. |
DIREKTØR GRAAE | (smiler lidt) Glødende? |
FRU ROTHENBURG | Ja, temlig. Naa, det er ikke saa behageligt at være ene Dame – jeg er endnu ret ung og lebenslustig, og Hr. Jægermesteren er jo en net at statelig Mand – ja, som sin Broder – |
DIREKTØR GRAAE | (trykker hendes Haand) Tak. |
FRU ROTHENBURG | Desuden er jeg jo pekuniert interesseret i hans Affærer – ja – destoværre, saa jeg var ikke ganske utilbøjelig til at høre efter hans Anbud, og anmodede Hr. Jegermesteren om at komme i Dag til en fastsat Tid for at vi kunde tale udførligere sammen. |
DIREKTØR GRAAE | Naa? |
FRU ROTHENBURG | Han kom aber ikke. Gar nicht. |
DIREKTØR GRAAE | Det var da besynderligt, Men det kan ikke have været hans Mening at krænke Dem. |
FRU ROTHENBURG | Das fehlte nur. Jeg er endnu ganske – |
DIREKTØR GRAAE | (smiler) “Kratzbürstig”. |
FRU ROTHENBURG | Wie – ja, nur bei dem Gedanken. |
DIREKTØR GRAAE | Men – |
FRU ROTHENBURG | Naturligvis vil jeg efter den Optreten ikke have nogensomhelst Pengeaffærer med Hr. Jegermesteren. I Morgen tidlig sender jeg ham min Sachfører. |
DIREKTØR GRAAE | Føj. Og hvis min Broder ikke kan betale, hvad saa? |
FRU ROTHENBURG | Saa tvifler jeg ikke om, at min Sachfører griber til energische Forholdsregler. Han er temlig hvas. |
DIREKTØR GRAAE | Og De agter ikke at forhindre det? |
FRU ROTHENBURG | Nej. Gar nicht. Jeg har fuldstændig overladt mine Affærer til min Sachfører. Geschäft er Geschäft. |
DIREKTØR GRAAE | Men naar jeg nu talte med min Broder. |
FRU ROTHENBURG | Nejn – nie – ich bitte. Det bliver en Sach mellem Hr. Jegermesteren og mig. |
DIREKTØR GRAAE | Ja, det er sandt. |
TJENER FREDERIKSEN |
(melder) Godsejer Søtoft. |
Søtoft og Jægermesteren komme ind fra Entreen. | |
GODSEJER SØTOFT | (stanser i Døren) Nej, her er vist saa Mange. |
JÆGERMESTER GRAAE | Vist ej, kom nu blot ind. (kommer nærmere) Goddag, Vilhelm, her er Søtoft – (ser Fru Rothenburg og hilser forlegen) Min naadige Frue – |
FRU ROTHENBURG | (hilser stift) Hr. Jegermester. |
DIREKTØR GRAAE | Velkommen, Hr. Søtoft. |
JÆGERMESTER GRAAE | (ser dig om) Er du der, Doris – her er Søtoft. |
DORIS | (vender sig mod ham) Ja, Papa, det glæder mig at se. Kandidat Hagen, De sagde, at De vilde drikke en Kop The med de Andre? |
KANDIDAT HAGEN | Jeg – naa, ja Tak, Frøken, hvorfor ikke. |
De gaar ud i Spisestuen. | |
DIREKTØR GRAAE | Jeg glemte vist at forestille – Godsejer Søtoft, Fru Rothenburg. |
De hilser. | |
JÆGERMESTER GRAAE | Min Nabo og gode Ven. |
FRU ROTHENBURG | (kølig) Ja so. |
JÆGERMESTER GRAAE | Sig mig, Vilhelm – er der ikke en lille Forfriskning? |
DIREKTØR GRAAE | Det synes saa. |
JÆGERMESTER GRAAE | Søtoft, tør jeg byde Dig et eller andet? |
DIREKTØR GRAAE | (smiler) Maa jeg ikke som Vært tage mig af Hr. Søtoft og overlade Dig en misundelsesværdig Plads her ved den elskværdige Frues Side. |
Han blinker til ham og gaar med Søtoft ud i Spisestuen. Under den følgende Scene kommer Doris med Grev Montefiore og Hr. von Halle ind fra den anden Stue og tager Plads i Baggrunden i sagte Samtale. |
3. AKT 4. SCENE |
Jægermesteren. Fru Rothenburg. |
JÆGERMESTER GRAAE | (forlegen) Jeg havde ikke ventet den Glæde at træffe Fruen her. |
FRU ROTHENBURG | (kort) Det kan jeg tænke. Jeg kom for at tale med Fru Graae. |
JÆGERMESTER GRAAE | Sagen er, at – ja – destoværre blev jeg forhindret i Formiddag – uforudsete Omstændigheder – beklager overordentlig – |
FRU ROTHENBURG | Maa det være mig tilladt at spørge, hvilke Omstændichheder der berøvede mig Ehren af Hr. Jegermesterens Besøg? |
JÆGERMESTER GRAAE | (søgende) Jeg – jeg var upasselig – nogle heftige Smerter – indvendig – jeg ved ikke selv hvad – |
FRU ROTHENBURG | (tørt) Nej. Man har jo adskilligt indvendig. |
JÆGERMESTER GRAAE | Det blev saa slemt, at jeg maatte lægge mig – desværre – |
FRU ROTHENBURG | Ja so. Min Sachfører har doch set Dem sidde med en Ven paa en Restauration og spise Østers. |
JÆGERMESTER GRAAE | (forlegen) Hvorledes – ja, det vil sige – senere hen, saa – saa mente jeg, at en lille Forfriskning, en sund Spise, den – ja – og lidt frisk Luft – |
FRU ROTHENBURG | Det gleder mig, at den Luft har bekommmet Hr. Jegermesteren saa godt. |
JÆGERMESTER GRAAE | Jeg haaber ikke, De sad og ventede mig – omsonst – |
FRU ROTHENBURG | Jo, naturligvis ventede jeg Dem – umsonst. Der sad jeg i en saa vigtig Anledning med Vin og Smaakager – i et passende Toilette, og wech blev De. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ganske vist – væk blev jeg, men, hør nu, kære Frue – nej, De maa ikke se saa vred ud. Hvis blot De vidste – |
Gyritta kommer ind fra venstre. Hun gaar henimod Baggrunden, og sysler med Theen, idet Jægermesteren stjaalent ser efter hende. | |
FRU ROTHENBURG | Ach, naar jeg betænker Deres Broder Direktørens ritterlige Optreten, den er “was anders”. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja naturligvis, min Broder, han er “was anders”. |
FRU ROTHENBURG | Hvis blot alle Männer tænkte saa edelt, saa vilde det ikke være saa vanskeligt at passe sine Affærer som ene Dame, langt fra Schlægtninge og – |
JÆGERMESTER GRAAE | (deltagende) Vaterland. |
FRU ROTHENBURG | (rørt) Ja, so einsam und unbeschützt. |
JÆGERMESTER GRAAE | (lidt anstrengt) Und so süsz. |
FRU ROTHENBURG | Ja, Weltschmerz ist bitter. (lidt formildet) Jeg ser, at i det Kapitel, der forstaar De mig, Hr. Jegermester – sie verstehen mich vielleicht doch. |
Fru Graae er under de sidste Repliker kommen ind fra den anden Stue med Søtoft, den besøgende Dame og den lille Pige, og bliver staaende ved Døren til Entreen, idet hun kaster et nysgærigt Blik til Jægermesteren og Fru Rothenburg. | |
DAMEN | (nærmer sig) Fru Rothenburg, maa jeg sige Dem Farvel. |
FRU GRAAE | (søger at stanse hende) Nej – |
FRU ROTHENBURG | (rejser sig) Ah, undskyld – adieu, Fru Stjernholm. |
Hun gaar hen ved Døren til Entreen, hvor hun tager Afsked med Damen og den lille Pige, der gaa. Under den følgende Scene taler hun sagte med Fru Graae og Gyritta, der slutter sig til dem. Søtoft gaar hen til Jægermesteren. |
3. AKT 5. SCENE |
Jægermesteren. Søtoft. Tilsidst Gyritta og Hr. von Halle. |
GODSEJER SØTOFT | (misfornøjet) Nu vil jeg gaa min Vej. |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej, vist ej. |
GODSEJER SØTOFT | (ser hen til Dorris) Der sidder hun. |
JÆGERMESTER GRAAE | (halvhøjt) Doris, kom her. |
Doris vender Hovedet en Smule og samtaler derpaa videre. | |
GODSEJER SØTOFT | Hun vil ikke. |
JÆGERMESTER GRAAE | (undskyldende) Jo, vist vil hun – intet heller, men Du ser, hun er netop fordybet i en Samtale med en udenlandsk Diplomat. |
GODSEJER SØTOFT | Hvad tror Du, hun mener? |
JÆGERMESTER GRAAE | Med Diplomaten? |
GODSEJER SØTOFT | Nej, med mig. |
JÆGERMESTER GRAAE | Hun mener, hun som alle, at Du er en Perle, Søtoft. Du ved ikke, hvor hun sætter Dig højt. |
GODSEJER SØTOFT | Saa. Det maa være, naar jeg er borte. |
JÆGERMESTER GRAAE | (halvhøjt) Doris. |
GODSEJER SØTOFT | Lad hende være – Du ser, hun vil ikke. Jeg har kredset om hende i Dag, som en Myg om Lyset, men hun forstaar hele Tiden at sætte noget imellem os. Nu bliver jeg snart ked af det; jeg synes idetmindste, jeg kunde forlange en Forklaring, ikkesandt – en ren Besked. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja, hun plejer ellers nok at kunne sige En Besked. |
GODSEJER SØTOFT | Ser Du, jeg vil nødig falde hende til Byrde med min Nærværelse. |
JÆGERMESTER GRAAE | Hvor kan Du sige saadant noget, bedste Søtoft. Hun er vist blot lidt nervøs – maaske lidt utilpads. |
GODSEJER SØTOFT | (ser til Doris) Hun ser da rask nok ud – hun ser dejlig ud, gør hun. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja, nysselig, det er hun, ikkesandt. |
GODSEJER SØTOFT | Jeg kan dog ikke i Længden gaa omkring her i dette fremmede Hus – jeg er jo hverken Fugl eller Fisk, naar hun vender mig Ryggen. Og kejtet er jeg i Forvejen. |
JÆGERMESTER GRAAE | Hvad er nu det for noget Nonsens. |
GODSEJER SØTOFT | Jo, gu’ er jeg kejtet, det vil Du da ikke nægte. |
JÆGERMESTER GRAAE | Maaske en Smule tilbageholden. |
GODSEJER SØTOFT | Det er især Armene, det er galt med. Aldrig saa snart kommer jeg sammen med en Hob Fremmede, saa vokser de, saa jeg faar en Fornemmelse af, at jeg kun bestaar af to endeløse Arme, der hænger og dasker omkring mig og vælter alt i Nærheden. |
JÆGERMESTER GRAAE | Passiar, det er jo to rigtige Arme. |
GODSEJER SØTOFT | Ja, tage fat i et stykke Redskab eller en Tømme, det kan de, men til Selskabsbrug duer de ikke. |
JÆGERMESTER GRAAE | Vist saa, Kære – |
GODSEJER SØTOFT | Nej, gu gør de ikke nej. |
JÆGERMESTER GRAAE | Du er blot for beskeden. |
GODSEJER SØTOFT | Tror Du, hvad, Jægermester – ærligt. |
JÆGERMESTER GRAAE | (lidt usikker) De indre Egebskaber og Hjertets Dannelse, den – |
GODSEJER SØTOFT | Ja, der har vi det. |
JÆGERMESTER GRAAE | Du bør ses hjemme paa dit Gods. |
GODSEJER SØTOFT | Du mener, der er ingen Konkurrence. |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej, det er vist og sandt, din Kvægbestand, den er der Pinedød Ingen, der kan konkurrere med. |
GODSEJER SØTOFT | Jeg vilde give det halve af den for at være som den Diplomat eller den unge Laps der henne, jeg mener, saadan selvsikker og beleven. Se nu mit Tøj, det er fra en af de dyreste Skræddere her i Byen – og alligevel ser det ud, som det var syt i Snollelev. |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej – |
GODSEJER SØTOFT | Jo, gu’ gør det saa. Hjemme, der tænker jeg ikke saa meget paa det – Lærken, den synger jo ligefuldt for En, hvad enten man er salonmæssig eller ej, og Sæden, den gror lige godt. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja, det er storartet, hvor din Sæd, den staar. |
GODSEJER SØTOFT | Har Du set Blandsæden, den er probat, kan Du tro. Ja, mine Sager, dem passer jeg, og dem skulde jeg blive ved og lade være med at forelske mig, især i saadan en Trold. Men hvad skal jeg gøre – der er noget ved hende – ja, det er ligesom hun lyser op. naar hun kommer ind. (ser til Doris) Se nu paa hendes Nakke, der hun sidder, saa rank og fiks. Nej, jeg bliver her ikke paa den Maner, jeg gaar. |
JÆGERMESTER GRAAE | Paa ingen Maade. Jeg ved hun bliver rædsomt bedrøvet, hvis Du gaar uden at have talt med hende. |
GODSEJER SØTOFT | (irriteret) Saa synes jeg Pinedød, hun skulde benytte Lejligheden, mens den er der. |
Gyritta kommer nærmere. Fru Graa og Fru Rothenburg slutte sig til Doris og Greven, med hvem de gaar ud i Spisestuen. Hr. von Halle sætter et Par Kopper paa Bordet og vil derpaa følge efter dem. | |
JÆGERMESTER GRAAE | Frøken Gyritta – |
GODSEJER SØTOFT | (vil tage Asked) Ja, saa vil jeg – |
JÆGERMESTER GRAAE | Aa hør, Hr. Halling – |
HR. VON HALLE | (nærmer sig forekommende) Halle, Hr. Jægermester, von Halle. |
JÆGERMESTER GRAAE | Undskyld, Hr. von Halle. De kender vist ikke Godsejer Søtoft, en af Matadorerne paa vor Egn. |
HR. VON HALLE | Glæder mig særdeles. Jeg er Forstmand, og mit Studium omfatter ogsaa – |
Han gaar i Samtale med Søtoft ud i Spisestuen. | |
JÆGERMESTER GRAAE | (lettet) Saa. |
3. AKT 6. SCENE |
Jægermesteren. Gyritta. |
GYRITTA | (sætter sig) Naa, kære Jægermester, hvorledes gaar det saa Dem? |
JÆGERMESTER GRAAE | (sukker) Aa, Gud bedre os. |
GYRITTA | (til Tjeneren, der kommer med en Bakke) Sæt kun Vinen og Kagerne her, Fredriksen. |
TJENER FREDERIKSEN |
Ja, Frøken. |
Han gaar ud. | |
JÆGERMESTER GRAAE | Frøken Gyritta, jeg synes, Livet har store Vanskeligheder. |
GYRITTA | Jeg troede, De kom let over dem, takket være et lykkeligt Sind. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ak nej, desværre er jeg ikke, som jeg burde være – ikke helt. Jeg vil ganske vist altid det bedste – |
GYRITTA | Men De gør det maaske ikke. |
JÆGERMESTER GRAAE | Jeg er for meget Hjertemenneske – der har De min Svaghed. Maa jeg skænke Dem et Glas Vin? |
GYRITTA | Ja Tak. |
JÆGERMESTER GRAAE | Om man er nok saa selvforglemmende, saa frembyder Familielivet Bryderier nok. Det faar jeg at føle. |
GYRITTA | Og dog har De ingen Kone. |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej, ikke i Øjeblikket – (ser paa hende) desværre. Frøken Gyritta, vil De hjælpe mig i en Sag, der ligger mig paa Sinde – ja, hvis De da har Interesse for mig?. |
GYRITTA | Det har jeg – umaadelig. Hvad er paa Færde? |
JÆGERMESTER GRAAE | Det er Doris, der er paa Færde. |
GYRITTA | Ah, Doris. (drikker) Hør, ved De hvad, et Glas Portvin paa denne Rid af Dagen er ganske hyggeligt. |
JÆGERMESTER GRAAE | Det smager ogsaa mig. Jeg har nydt saa lidt i Dag. |
GYRITTA | Prøv de Kager, de er gode. |
JÆGERMESTER GRAAE | Men dygtig haarde, hvad – av – en Slags Tvebakker. |
GYRITTA | Hvad er der saa med Doris? |
JÆGERMESTER GRAAE | (rykker nærmere) Frøken Gyritta, jeg har nu i Aar og Dag følt Savnet af en kærlig Hustru ved min Side, og – |
GYRITTA | Men jeg syntes, det var om Doris, vi skulde tale. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja netop. Jeg vilde sige, at det jo i saa Tilfælde var heldigst, om jeg havde Doris fra Haanden – jeg mener, om jeg havde fundet et Livsmaal for hende. |
GYRITTA | Ja, det tror jeg ogsaa var heldigst for Deres Tilkommende. |
JÆGERMESTER GRAAE | Det var derfor med sand Glæde, at jeg saa hende knyttet til vor Nabo, Søtoft. Han hænger oprigtigt ved hende, og hvis han ikke faar hende, bliver han i høj Grad at beklage. |
GYRITTA | Og hvis han faar hende? |
JÆGERMESTER GRAAE | Saa bliver han det s’gu vist ogsaa. |
GYRITTA | Naa, saa er han jo sikker i sin Sag. |
JÆGERMESTER GRAAE | Men nu hører jeg til min Bekymring og Harme, at hun har fordrejet Hovedet paa en ung Fyr, der hedder Hagen. Sig mig, kunde De ikke hjælpe mig lidt at sætte en Stopper for det Kurmageri? |
GYRITTA | Jo maaske. Jeg skal forsøge. |
JÆGERMESTER GRAAE | (glad) Vil De – for min Skyld? |
GYRITTA | (smiler for sig selv) Hvad gør jeg ikke for Dem, Jægermester. |
JÆGERMESTER GRAAE | Aa tak, Deres Ord aabner mig en Synskreds af – ja, naar De ser saadan lige paa mig med de Øjne, saa – aa, Frøken Gyritta – |
Doris er under den sidste Replik kommen ind fra Spisestuen og bliver et Øjeblik staaende. | |
DORIS | (tørt, idet hun kommer nærmere) Saa, Papa, nu er jeg til Tjeneste. |
JÆGERMESTER GRAAE | (lidt forlegen) Hvordan, lille Doris – |
DORIS | Kaldte Du ikke paa mig før? |
JÆGERMESTER GRAAE | Jo før, da – |
DORIS | Da var jeg optaget, nu er Du det maaske. Undskyld hvis jeg forstyrrer. |
GYRITTA | Aldeles ikke. Du er tværtimod yderst velkommen. |
DORIS | Det viser stor Elskværdighed fra din Side, Gyritta; i en underholdende Tête-à-tête er sjældent en uventet Tredjemand velkommen. Jeg troede, Papa ønskede at tale med mig, men, da jeg ser ham i saa behageligt Selskab, vil jeg trække mig tilbage og komme igen, naar det er ham mindre ubelejligt at blive afbrudt. |
GYRITTA | Nej, bliv Du kun. Den Samtale, Du afbrød, vil Du sikkert erstatte din Fader med en, der er ham fuldt saa behagelig. |
Hun smiler til Jægermesteren, idet hun gaar ud i Spisestuen. |
3. AKT 7. SCENE |
Jægermesteren. Doris. Tilsidst Direktøren og Hagen. |
DORIS | Naa, Papa, hvem af os skal saa begynde? |
JÆGERMESTER GRAAE | (venligt) Hvad mener Du med det, min Pige? |
DORIS | Vi maa jo tale ærligt sammen og se at komme til en Overenskomst. Altsaa, vi indser begge, at noget maa der gøres for at ophjælpe vor Status, men Ingen af os har Lyst til at paatage sig Hvervet. |
JÆGERMESTER GRAAE | Livet stiller store Krav, og – |
DORIS | Lad os ikke fortabe os. Vil Du ikke først forklare mig: Hvad betød det, jeg saa, da jeg kom herind? |
JÆGERMESTER GRAAE | (lader uvidende) Hvordan? |
DORIS | Paa hvad Fod staar Du med Frøken Lützau? |
JÆGERMESTER GRAAE | Jeg finder, det er en sjælden behagelig ung Dame. |
DORIS | Ja, det saa jeg nok. |
JÆGERMESTER GRAAE | (indsmigrende) Synes Du ikke om Gyritta, kære Doris? |
DORIS | Nej. |
JÆGERMESTER GRAAE | Hun er dog saa venlig og forekommende. |
DORIS | Er hun det – mod Dig? |
JÆGERMESTER GRAAE | (usikker) Det vil sige, hendes medfødte Elskværdighed, den – ja, jeg kan jo ikke vide, om – |
DORIS | Om hun vil have Dig – er det saadan, Du mener? |
JÆGERMESTER GRAAE | Ser Du, mit Barn, siden nu Søtoft berøver mig Dig, der er mit Selskab og mit daglige – hvad skal jeg kalde det – |
DORIS | Forbitrelsens Kar. |
JÆGERMESTER GRAAE | Der traf Du Ordet. Altsaa – |
DORIS | Lad os holde Søtoft udenfor – indtil videre. |
JÆGERMESTER GRAAE | Havde Du virkelig saa meget imod, at – |
DORIS | At hvad? |
JÆGERMESTER GRAAE | Naar det nu gælder din Faders Lykke. |
DORIS | Ja, ser Du, jeg kunde gøre meget for din Skyld, Papa, men der er jo Punkter, hvor man ikke kan komme bort fra sit Eget, sit Personlige. Forstaar Du ikke det? |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej, den Slags Talemaader – (standser og klapper hende paa Kinden) Jo, jeg forstår det jo nok. Du lille Strik, Du er jo alligevel min egen Pige, men – ja, hvordan vil Du forsvare din Opførsel mod Søtoft? |
DORIS | Jeg vil forsvare mig med, at det er allerbedst for ham selv. Med En, jeg havde Respekt for, kunde jeg maaske blive nogenlunde skikkelig, ham vilde jeg plage. Derfor Papa, det er Dig, der bør gøre Skridtet. Det er rimeligst og naturligst. |
JÆGERMESTER GRAAE | Hvad mener Du? |
DORIS | Jeg mener, at i din Alder har man kun eet Hensyn at tage, og det er til Ens Børn. Dem gavner Du ikke ved at gifte Dig med Fru Rothenburg. Vil Du ikke indrømme det? |
JÆGERMESTER GRAAE | Man kan da nok indrømme en Ting, selv om man ikke finder den – just – tillokkende. |
DORIS | Naa Herregud, Du er da heller ingen ung Adonis. |
JÆGERMESTER GRAAE | (fornærmet) Hr. Adonis havde maaske aldeles ikke taget sig ud som kgl. dansk Jægermester – og, naar jeg undtager, at jeg har en eneste forloren Tand, er jeg i enhver Henseende vel konserveret. |
DORIS | (belærende) Tro mig, Papa, et Ægteskab, der hviler paa Fornuft, er den allerbedste Basis for Lykke. |
JÆGERMESTER GRAAE | Forskaan mig for dine Betragtninger. |
DORIS | Hvad vil Du med Gyritta. Jeg synes ved Gud, Papa, at Du maa have mere end nok i mig. |
JÆGERMESTER GRAAE | Det skulde man tilforladelig tro. Naar alt kommer til alt, saa kan jeg da gøre, hvad jeg vil. |
DORIS | Naturligvis, men jeg raader Dig fra det, for inden fjorten Dage vil det blive til saadanne Skærmysler, at hun med Glæde vil give Dig en god Dag blot for at blive mig kvit. Ja, nu har jeg sagt Dig det, mens det er Tid. |
JÆGERMESTER GRAAE | (mere og mere irriteret) Din Opførsel i Dag overgaar alt, hvad jeg hidtil har set af Dig. Du handler stik imod mit Ønske og min Befaling, skønt det, at adlyde sine Forældre, baade moralsk og borgerligt set, er en Lov, som Enhver maa bøje sig for. |
DORIS | En Lov – naa – |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja. Du ved selv, hvad der staar skrevet paa Raad og Domhuset. |
DORIS | (ler) Der staar: “Ej blot til Lyst”. |
JÆGERMESTER GRAAE | Jeg er ikke oplagt til Spøg. |
DORIS | Jeg ikke heller. Hvad jeg her har foreholdt Dig som en Pligt, er mit ramme Alvor. |
JÆGERMESTER GRAAE | Vil Du ikke heller tænke paa din egen Pligt. Jeg ved nok, hvad jeg kan forsvare. |
DORIS | Der kommer de andre. Ingen af os giver altsaa efter. Godt, saa maa hver handle for egen Regning. |
Under de sidste Replikker er Direktøren og Hagen komne ind fra Spisestuen. Hagen tager Afsked. | |
KANDIDAT HAGEN | (nærmer sig) Farvel, Frøken Doris, og tak for mange glade Timer. |
DORIS | Men De lovede jo Tante Amalie at komme igen til Middag. |
KANDIDAT HAGEN | Det kommer an paa, om jeg faar Tid. |
DORIS | Jeg er vis paa, at De faar Tid – ikke? |
DIREKTØR GRAAE | Lad os haabe det. |
JÆGERMESTER GRAAE | (trykker forbindtlig hans Haand) Farvel Hr. Hagen, ja, naar De kommer hjem, saa træffer De min lille Vildkat Doris igen som en adstadig gift Kone. |
KANDIDAT HAGEN | Hvorledes – |
JÆGERMESTER GRAAE | Men Doris, har Du ikke fortalt – jo, hun er bleven forlovet med Godsejer Søtoft, som De saa derinde. |
KANDIDAT HAGEN | (lidt overrasket) Virkelig – maa jeg ønske til Lykke, Frøken. |
JÆGERMESTER GRAAE | (hurtigt) Tak skal De have. (ryster stadig hans Haand og følger ham til Døren.) Forstaar saa godt, at De har travlt. Lykke paa Rejsen. Har De hørt om Deres lovende Fremtid – har glædet mig overordentlig – levvel. |
KANDIDAT HAGEN | Hagen hilser og gaar ud, idet Fru Graae og Fru Rothenburg komme ind fra Spisestuen. |
DORIS | (sagte til Jægermesteren, idet hun gaar hen og henter sin Mappe) Jeg sagde, at jeg vilde hævne mig, Papa, og jeg gør det. |
3. AKT 8. SCENE |
Direktøren. Jægermesteren. Fru Graae. Doris. Fru Rothenburg. Senere Gyritta, Søtoft, Hr. von Halle og Grev Montefiore. |
FRU ROTHENBURG | (vil tage Afsked) Ja, ja, Fru Graae, saa siger jeg: Auf Wiedersehen. |
DORIS | Nej, vent lidt, kære Fru Rothenburd. Der er noget, jeg saa gærne vilde – ja, se, maa jeg ikke have Lov til at forære Dem denne Tegning – Det er mit eget Arbejde. |
FRU ROTHENBURG | Ah – Tak. Det er en firspændig Ekvipage. |
DORIS | Kan De ikke se – det er Papa til Vogns. |
FRU ROTHENBURG | Ja, det ligner wahrhaftig Jegewrmesteren frappant. |
DIREKTØR GRAAE | (lidt skarpt) Saa Du kører med fire, Mauritz? |
JÆGERMESTER GRAAE | (forlegen) Det vil sige – |
DORIS | Det er kun almindelige Arbejdsheste. Det er mig, der har forskønnet dem. |
JÆGERMESTER GRAAE | Ja, i høj Grad forskønnet – hm – meget Talent. |
DORIS | Det skal ses lidt paa Afstand – saadan, saa ligner det bedre. Jeg har tegnet det efter et Fotografi, men Bagbenene er saa svære – jeg mener Hestenes. |
FRU ROTHENBURG | Prachtwoll. |
DORIS | (beskeden) Jeg tænkte, det kunde fornøje Dem at have det. Jeg ved jo, at De holder saa meget af Papa, og derfor vil jeg saa gærne have, at De ogsaa skal holde lidt af mig – for det første for min Skyld, men især fordi jeg ikke kan volde ham nogen større Glæde end ved at gøre, hvad jeg formaar, for at vinde Deres Tillid og Venskab. |
FRU ROTHENBURG | (omfavner hende) Liebes, theures Kind. (til Fru Graae) Ach, ein groszes Herz, das ist meine Passion. |
FRU GRAAE | (hjertelig) Vi ses igen iaften? |
FRU ROTHENBURG | Ja. (nikker til Jægermesteren) Wir sehen uns wieder. |
Gyritta, Søtoft. Hr. von Halle og Grev Monteriore ere under de sidste Replikker komne ind fra Spisestuen. | |
GODSEJER SØTOFT | (der forgæves har nærmet sig Doris) Saa vil jeg ogsaa anbefale mig, Frue – |
JÆGERMESTER GRAAE | Nej – |
GODSEJER SØTOFT | (sagte) Jo, gu’ vil jeg saa. |
FRU GRAAE | (vender sig) Farvel, Hr. Søtoft, jeg haaber, De besøger os igen. |
Hun ledsager under de følgende Replikker Fru Rothenburg og Søtoft til Døren og tager Afsked. | |
DORIS | Onkel Vilhelm, jeg tror ikke, Papa kender Greven. |
DIREKTØR GRAAE | Ah – tilgiv – (forestiller) Mon frère – le comte de Montefiore. |
GREV MONTEFIORE | (forekommende) Monsieur. (trykker hans Haand) On m’a dit, que vous êtes propriètaire d’un chateau. |
JÆGERMESTER GRAAE | (ser stjaalent efter Søtoft) Proprietaire – oui – non, Monsieur le comte, je suis maître de chasse – à Fyen – oui – |
TÆPPE |