Næste Formiddag. Samme Stue hos Graaes. Møblerne ere stillede til Rette i Stuen. Fru Graae og Gyritta gaar omkring og gøre i Orden. Doris sidder ved Bordet og tegner med en Mappe foran sig.
PERSONERNE:
| DIREKTØR GRAAE | FRU GRAAE |
| GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece | DAMER |
| JÆGERMESTER GRAAE | DORIS GRAAE, Hans Datter |
| GODSEJER SØTOFT | HERRER |
| FRU ROTHENBURG | STUDENT SCHNEIDER |
| GREV MONTEFIORE | Jægermesterens tre drenge |
| HR. VON HALLE | KANDIDAT HAGEN |
| FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes |
| 2. AKT | Næste Formiddag. Samme Stue hos Graaes. Møblerne ere stillede til Rette i Stuen. Fru Graae og Gyritta gaar omkring og gøre i Orden. Doris sidder ved Bordet og tegner med en Mappe foran sig. |
| 1. SCENE | Fru Graae. Doris. Gyritta. |
| GYRITTA | Saa, nu er Stuen igen i sine gamle Folder. |
| FRU GRAAE | Ja denne, men i Spisestuen ser endnu lidt uryddeligt ud, og i Dag er det jo min Modtagelsesdag. |
| DORIS | (ser op) Er det Onsdag – naa. (Hun smækker Mappen i og løber hen til et Skab for at hente et Par Bøger) Jeg skal læse Fransk, og jeg kan ikke et Ord af min Lektie. |
| FRU GRAAE | (smiler) Det tror jeg gærne, men maaske jeg saa turde anbefale Dig at læse lidt paa den nu. |
| Fru Graae gaar ind i Spisestuen, hvor man ser hende ordne nogle Smaating og derpaa gaa ud til venstre. | |
| DORIS | (ser i Bogen) Gyritta, hør mig i Verberne, vil Du? |
| GYRITTA | Ja gærne, hvor er det? |
| DORIS | (peger) Der. |
| GYRITTA | Naa, land mig sa høre “Aller”, at gaa, i Imperativ. |
| DORIS | (tøvende) Lad mig se – Imperativ – |
| GYRITTA | “Va”. |
| DORIS | (spørgende) Hvad? |
| GYRITTA | Ja – “va, allons, allez” |
| DORIS | Naa ja, det vidste jeg godt. |
| GYRITTA | Hvorfor sagde Du det saa ikke? |
| DORIS | (gaber) Det er helle ikke Spøg at skulle studere Morgenen efter, at man har danset. Jeg morede mig forresten godt i Gaar. |
| GYRITTA | Det er jo rart |
| DORIS | Det hele havde jo en hjemlig og tarvelig Karakter, men det har ogsaa sin Tiltrækning. Fortæl mig, var der nogen der gjorde Kur til Dig? |
| GYRITTA | Nej, aldeles ikke |
| DORIS | Ikke – naa, nej, Du er jo ogsaa lidt – ældre. Jeg kunde nu sagtens more mig, naar de to bedste Herrer var væk i mig. |
| GYRITTA | Hvem? |
| DORIS | Kandidat Hagen og Hr. von Halle. |
| GYRITTA | Naa. |
| DORIS | Jeg har været lidt i Uvished om, hvem af dem, jeg skulde foretrække, men jeg har bestemt mig for Hagen – der er noget trohjertigt ved ham, som jeg ikke kan modstaa. Jeg er jo saa nogenlunde vant til at høre, at jeg er nydelig, men han siger det paa en Maade, saa man absolut maa tro ham. |
| GYRITTA | (ærgerlig) Ja, det falder dig vist ikke svært. |
| DORIS | Synes Du ikke, der er noget pikant ved den Tanke, at han vil gaa og tænke paa En, mens man flagrer rundt i Selskabslivet og gør Lykke hos Andre. Nej, hvordan er det, Du sidder of smækker med min fine Vifte – jeg glemte den herinde i Aftes. Den fik jeg i Karlsbad i Sommer af en ungarsk Officer, der var dødelig forelsket i mig. |
| GYRITTA | Saa! |
| DORIS | Han var dejlig kan Du tro, med Falkeblik og ravnsort Haar. Men de sagde, det var Paryk. |
| GYRITTA | Har han friet til Dig? |
| DORIS | Hvem – Ungareren? |
| GYRITTA | Nej, Hagen. |
| DORIS | Ikke bogstaveligt, men da han saa paa mig i Aftes til Afsked, saa forstod jeg alt. Det er dog ingenting saa morsomt som at blive gjort Kur til. Idetmindate har jeg gjort den Erfaring, at det er ved det, man faar mest ud af Livet – ubetinget. |
| GYRITTA | Saa maa dit Liv være indholdsrigt. |
| DORIS | Ja, jeg klager ikke. Lad mig faa Bogen – “je m’ en irai, tu t’en iras” – det Punkt f. Eks. naar de skal til at fri, det er uhyre spændende. De lidenskabelige maa man afdampe, og de tilbageholdne maa man anspore – ganske fint. Hvis Du ønsker det, kan Du faa mange Vink hos mig. |
| GYRITTA | Jeg takker. Til hvad Slags hører Hagen? |
| DORIS | Til de indadvendte, tror jeg. Blot jeg vidste, hvad jeg skal svare, for han har jo ingenting, og Gaarden der hjemme, den er saamænd ikke Andre end Papa, der bliver fed af. Jeg tror, jeg vil give ham Haab og lade ham rejse med det. |
| GYRITTA | Det er kønt af dig. |
| DORIS | Jeg vil sige Dig – straks da jeg kom, saa troede jeg, at de var dig, han var skudt i. |
| GYRITTA | (lidt skarpt) Maa jeg bede Dig holde mig udenfor. |
| DORIS | Kære Gyritta, Du er en underlig udeltagende Natur. Hvis De vilde vise mig den Slags Fortrolighed, saa ved jeg, at jeg vilde høre paa Dig med den inderligste – Nysgærrighed, men jeg møder kun Kulde, naar jeg en enkelt Gang føler Trang til at aabne mit Hjerte for Dig. “Ne s’en va-t-il pas, ne nous en allons nous pas, ne vous – ne nous – ne -” det lærer jeg vist aldrig. Saa, der er Papa. |
| Jægermesteren kommer ind fra Baggrunden. |
| 2. AKT 2. SCENE |
Jægermesteren. Doris. Gyritta. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (galant) Ah, Frøken Gyritta – Goddag. |
| DORIS | Godmorgen, Papa. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvorfor siger Du Godmorgen i den Tone? |
| DORIS | Fordi jeg ser, at Du omsider er lykkelig opstanden. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg har været travlt beskæftiget i mit Værelse. |
| GYRITTA | Ah – hvormed? |
| JÆGERMESTER GRAAE | (lidt usikker) Blandt andet har jeg studeret denne Afhandling om kunstig Engkultur, som min Broder har anbefalet mig. |
| DORIS | (ser paa Heftet) Er det den, der ikke er skaaret op? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvordan – har jeg glemt – aa, giv mig den Papirkniv. |
| DORIS | Ja, skynd Dig, før Onkel Vilhelm ser det. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (skærer op) Naturligvis, Frøkenen tror aldrig, jeg bestiller noget. Sæden gror paa Marken af sig selv, ikke sandt, skal hverken saas eller høstes. |
| DORIS | Saar og høster Du den da selv? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg kan da ikke altid staa og stirre paa Marken, ved jeg, men saadan er det. I en Landmands Virken maa der aldrig være Hvile, ikke engang har i Byen. Om lidt maa jeg ud – jeg skal træffe en Mand. |
| DORIS | Saa ønsker jeg god Appetiti til Frokosten. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (ærgerlig) Der er ikke Tale om Frokost – vi skal se paa Mejemaskiner. |
| TJENER FREDERIKSEN |
(kommer ind) To Breve til Jægermesteren. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Tak. |
| Tjeneren gaar ud. | |
| JÆGERMESTER GRAAE | Damerne tillader, at jeg ser, hvad det er. (fjærner sig og aabner Brevene) Fra Forvalteren – naa – femten Grise – Roerne trænger til Varme – pyt, de klarer sig nok. (aabner det andet Brev) Ah, Fru Rothenburgs Kort – venter Dem paa Onsdag kl. 11 – det er i Dag – (ser stjaalent paa Gyritta) Nej, jeg kan ikke – jeg kan Pinedød ikke. Jeg maa skrive til hende – senere. |
| GYRITTA | Naar Jægermesteren skal ud, vil De saa ikke spise Frokost her hjemme først? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Tak, maaske en Bid, hvadsomhelst. Der maa jo forresten være delikate Levninger fra i Aftes – for Eksempel kold And. |
| GYRITTA | (rejser sig) Nu skal jeg se. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Tak, Frøken Gyritta, men jeg vil saa nødig volde Dem Besvær. |
| GYRITTA | Det er mig en Fornøjelse. |
| Hun gaar ud i Baggrunden, hvor man ser hende give Tjeneren Besked og derpaa gaa ud. Tjeneren dækker Bord. |
| 2. AKT 3. SCENE |
Jægermesteren. Doris. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Naa, endelig fik jeg Dig i Enrum. Kom herhen. |
| DORIS | Det har jeg ikke Tid til. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Har Du ikke Tid til at tale med din Fader, naar han ønsker det? |
| DORIS | Nej, jeg skal læse Fransk – jeg skal hen til Lærerinden, og jeg kan ingenting. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det bryder jeg mig ikke om. |
| DORIS | Nej, det ved jeg nok, men derfor maa jeg da nok have Lov til at belære mig. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Du maa undskylde, jeg har meget solide Kundskaber i Fransk. |
| DORIS | (gaar hen til ham) Saa hjælp mig at oversætte dette Eksempel – “au point du jour une flotte anglaise” – |
| JÆGERMESTER GRAAE | (polisk) “Une flotte anglaise – en flot Englænderinde.” |
| DORIS | Og en flot Oversættelse. Naa, hvad er det saa, Du vil sige? |
| JÆGERMESTER GRAAE | (pludselig streng) Det er, at jeg er yderst misfornøjet med Dig. |
| DORIS | Det er Du jo altid, kære Papa. Jeg ved forresten godt, hvad det er – naturligvis Regningen paa Hatten. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvad for en Regning? |
| DORIS | Jeg ved, Du vil indvende, at 50 Kr. er meget for en Hat, men jeg kan nu engang ikke gaa klædt som Alle og Enhver, jeg maa have noget særligt, der passer til mit Ydre. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Aa, jeg blæser ad din Stads. |
| DORIS | Tak, det er godt, jeg ved det. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg mener, det kan vi snakke om bagefter. Det er i Øjeblikket noget mere alvorligt, jeg er misfornøjet med, noget, der gaar nær op til det Utilladelige. |
| DORIS | Kan Du huske, da Frøken Meyer, Guvernanten, skrev i sit Vidnesbyrd: “Lille Doris har en vis Ævne til at bevæge sig paa den yderste Grænse af det Tilladelige. Det er en udmærket Ævne.” |
| JÆGERMESTER GRAAE | Vil Du behage at lade mig tale. Du har her i Huset foregivet, at din Forlovelse med Søtoft er gaaet overstyr. Vil Du forsøge at nægte det? |
| DORIS | Nej, aldeles ikke. Hvorforr skulde jeg nægte, at jeg har stillet Søtoft lidt i Bero. |
| JÆGERMESTER GRAAE | For at Du saa meget bedre kunde drive dit Spil her i Byen, maaske? |
| DORIS | Ja, naturligvis. Jeg kunde jo ikke more mig nær saa godt, naar jeg skulde være en forlovet Pige, der længes efter en Kæreste fra Landet. Desuden kunde jeg jo ikke vide, hvad Vinteren vilde bringe. |
| JÆGERMESTER GRAAE | I hvad Retning, mener Du. |
| DORIS | I Retning af andre og modnere Følelser. (bønlig) Kære Papa, Søtoft er saa grim. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det kan jeg aldeles ikke gaa ind paa – han er lidt forlegen – det er det hele. Du siger jo selv, at han tager sig godt ud til Hest. |
| DORIS | Han kan da ikke altid sidde til Hest. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvorfor Fanden tog Du ham da? |
| DORIS | Nej hør, det Spørgsmaal holder jeg nok af – hvem var det, der hævede Søtoft til Skyerne i indtrængende Forestillinger om faderlig Lykke og glad Alderdom. |
| JÆGERMESTER GRAAE | At jeg sætter ham højt, faar Du virkelig tillade. Han er mig en trofast Ven – og Støtte. |
| DORIS | Ja, har han ikke Penge i Gaarden? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg talte ikke om Penge, men jeg vil grumme nødig saare Søtoft. |
| DORIS | Naa ja, jeg indrømmer Dig, at han er rar og et udmærket Parti, og jeg forstaar saa godt, at Du gærne vil have mig gift, for jeg kan vist undertiden være noget besværlig. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Der fandt Du for en Gangs Skyld en slaaende Bemærkning. |
| DORIS | Men trøst Dig, jeg føler mig slet ikke oplagt til at sidde hjemme paa Landet som Pebermø. Her i Byen er der da ogsaa Partier. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det er maaske mere usikkert. |
| DORIS | Ja ja, Papa, for at det ikke siden skal komme Dig for overraskende, saa vil jeg forberede Dig paa, at mit Hjerte maaske allerede har talt. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (ængstelig) Hvad er nu det – hvem har sat Dig Fluer i Hovedet? |
| DORIS | (ler) Den Flue, der er Tale om, er en ung Læge, der hedder Hagen, som jeg selv forestillede for Dig i Gaar. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Nej hør, Doris – |
| DORIS | Han er sjældent lovende, det siger Alle. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Og ikke en rød Øre har han formodentlig. |
| DORIS | Nej, men et Hjerte af Guld. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det kan han da s’gu ikke leve af – tværtimod. Han mener formodentlig, Du er et godt Parti. |
| DORIS | Hvem ved. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Du tror det maaske selv? |
| DORIS | Nej. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det er heldigt, for det Regnestykke er der Pinedød ingen Stads ved at gøre op. Den, der i disse Tider ejer en Gaard, han er kun daarlig daran. |
| DORIS | Godt, saa sælger vi den og flytter til Byen. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvadbehager? |
| DORIS | Tænk hvilken smuk Tanke for Dig, Papa, at nægte Dig alt i din Alderdom for at skabe dine Børns Lykke |
| JÆGERMESTER GRAAE | (krænket) Maa jeg takke for de tiltalende Udsigter, men jeg maa dog bede, om jeg foreløbig maa have Lov til at eksistere ogsaa for min egen Skyld – en Smule. |
| DORIS | (klapper ham paa Kinden) Ja, en ganske lille Smule. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (rørt over sig selv) Naturligvis, naar man er et kærligt Gemyt, saa staar det En klart, at den sande Lykke bestaar i at leve for Andre og underordne sig selv, saadan er jeg nu engang, og derfor bærer jeg ogsaa over med saa mange af dine Luner og Paafund. (pludselig irriteret) Men det vil jeg sige Dig, at dette finder jeg mig ikke i. Jeg forbyder Dig paa det strengeste at have noget at gøre med denne Hr. Hein eller Hagen. |
| DORIS | Moderer Dig, kære Papa. Du ved. Du fortryder det, naar Du bliver hidsig. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg er ikke hidsig – det er min Mening. |
| DORIS | (drillende) Ja ja, Papa, Du ved, jeg vil nødig gøre Dig imod. Maaske vilde Du synes bedre om Hr. von Halle. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hr. von Halle – hvad for noget – hvem – |
| DORIS | Den anden af de unge Herrer, jeg forestillede for Dig. Ogsaa paa ham, tror jeg nok, at jeg har gjort Indtryk. |
| JÆGERMESTER GRAAE | En endnu. Tør jeg spørge, bliver det ved? |
| DORIS | Det er kun for din Skyld, jeg gør det gældende, siden Du har saa meget imod Hagen. Hr. von Halle studerer Forstvæsen, men jeg kan betro Dig, at han tænker paa at opgive Eksamen, fordi han er saa forfærdelig plaget med Gæld, og saa vil han være Landmand. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (forfærdet) Landmand – Du Alforbarmende. |
| DORIS | Ja tænk, Papa, hvor han kunde være til Hjælp for Dig i din anstrengende Gærning. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det er Fanden ikke anstrengende – jeg mener – min Gærning maa jeg selv bestride, og det vil jeg sige Dig, kommer Du anstigende med en Landmand, der er forgældet, er vi To færdige; saa kan Du tage ham med Dig Pokker i Vold og rejse over og blive Mejerske i det forbandede Amerika, hvor de kan lave Smørret og Osten for ingenting, de Rakkerpukler, og saa kan Du jo se, hvad der bliver tilovers til Dig. |
| DORIS | Kare Papa, nu bliver Du jo igen heftig. Jeg nævnede kun Hr. von Halle for at være fuld aabenhjertig imod Dig. Ogsaa jeg siger, at Hagen er at foretrække, han er – ja, han er sjælden, det vil Du selv sande, naar Du lærer ham nærmere at kende. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Men det gør jeg ikke, for kommer han til mig, saa skal min første Omsorg være at fortælle ham, at Du har en Kæreste i Fyen. |
| DORIS | Hvis Du gør det, Papa, saa hævner jeg mig og fortæller Tante Amalie om dit nye Firhestespand. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (i en anden Tone) Doris, lyt dog til en Faders advarende og formanende Røst. Du ved ikke, hvad det vilde være mig en Beroligelse at vide Dig vel i Havn i Lykke og Velstand. |
| DORIS | Misbrug ikke din faderlige Myndighed, Papa. Jeg maa vel ogsaa have Lov at veje og prøve mine Følelser, før jeg foretager et saa vigtigt Skridt, der er afgørende for hele min Udvikling. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Maa jeg være fri for de Fraser. Jeg vil sige Dig, at – |
| DORIS | Du maa undskylde mig, kære Papa; jeg har vist sagt Dig, at jeg ikke kan min franske Lektie, og naar Du ikke vil lade mig have Ro til at læse, saa ser jeg mig nødsaget til at forlade Dig, og gaa ind til mig selv. (nejer for ham) “Je m’ en vais, je, m’ en allais, je m’ en irai -“ |
| Hun gaar læsende ud til venstre. | |
| JÆGERMESTER GRAAE | (ser efter hende) Doris, Du bliver her – hun gaar. Hvad Pokker skal jeg stille op. |
| TJENER FREDERIKSEN |
(melde) Kandidat Hagen. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (alene) Hagen. Det er ham. Der er han Gud hjælpe mig allerede. |
| Hagen kommer ind fra Entreen. |
| 2. AKT 4. SCENE |
Jægermesteren. Hagen. Senere Fru Graae og Gyritta. |
| KANDIDAT HAGEN | Goddag. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (formelt) Goddag. |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg ved ikke, om Jægermesteren erindrer mig – jeg havde den Ære at være sammen med Dem i Gaar. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Naa ja, jeg tror ogsaa – |
| KANDIDAT HAGEN | Mit Navn er Kandidat Hagen. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Glæder mig særdeles – vær saa artig – tag Plads. Afskyelig tør Blæst vi har. |
| KANDIDAT HAGEN | Tør jeg spørge, om Fru Graae ikke er til Stede? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg ved ikke saa nøje. Jeg er selv nylig – nylig kommen. (pludselig velvillig) Men jeg skal med Glæde se ad. |
| KANDIDAT HAGEN | Paa ingen Maade – Jægermesteren maa ikke have den Ulejlighed. Vi kan maaske passiare lidt sammen, indtil Damerne kommer. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Særdeles kært – hm – |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg har oftere haft den Fornøjelse at være sammen med Deres Datter, Frøken Doris. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ja, hun har været her i Byen en Tid for at studere og adsprede sig. |
| KANDIDAT HAGEN | Det er vist lykkedes særdeles godt. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ja, især det sidste, formoder jeg. |
| KANDIDAT HAGEN | Frøken Doris har overalt gjort stor Lykke. Jægermesteren kan være stolt af at have saadan Datter. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Fordi jeg er hendes Fader, er jeg dog ikke blind – ingenlunde. Jeg indrømmer, min lille Doris er frisk og munter, men netop derfor er det ikke uden Bekymring, at jeg ser hendes Fremtid i Møde. |
| KANDIDAT HAGEN | Hvorledes det? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hun er nemlig af Naturen meget ødsel og stiller ikke smaa Krav til Livet. Jeg beklager tidt hendes tilkommende Mand. |
| KANDIDAT HAGEN | Det gør jeg ikke – tværtimod. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det er fordi De ikke kender til Forholdene. Hun er jo opfødt, som en forvænt Herregaardsfrøken. |
| KANDIDAT HAGEN | Hvad hun jo ogsaa er. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ak, Gud bedre os. Jeg bebrejder mig tidt, at jeg ikke har opdraget hende til at kærne Smør og malke; nu er det for sent at faa hende til at indse, at den Kilde, hvoraf hun skal øse sit Velvære, den er ved at udtørre. |
| KANDIDAT HAGEN | Hvilken Kilde, om jeg tør spørge? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Min Erhvervskilde – Agerbruget. |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg troede, at netop nu, hvor Videnskaben er traadt til, saa – |
| JÆGERMESTER GRAAE | Videnskaben – nej, maa jeg være fri. Siden vi ogsaa har faaet den paa Halsen foruden Vejret, saa er det blevet til den pure Elendighed. |
| KANDIDAT HAGEN | Hvordan mener De? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Se nu paa Tuberkulosen hos Køerne. Er det maaske ikke Videnskaben, der har været saa forekommende at opfinde den. |
| KANDIDAT HAGEN | Naa – |
| JÆGERMESTER GRAAE | Hvem snakkede om den i gamle Dage, og hvem kan nu mere end dengang se Bæsterne indvendig. Det er Millioner, at alle de Ophævelser har kostet Landmanden. |
| KANDIDAT HAGEN | Saa er de maaske paa anden Maade sparede. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Nej. Kunde den fordømte Videnskab saa endda bringe det dertil, at man kunde bestille sig en Regnbyge, ligesom man bestiller sig en Tønde Kul, saa kunde det maaske gaa – maaske, siger jeg, men som det nu er, saa gaar vi til Rotterne hele Kommersen. |
| KANDIDAT HAGEN | (adspredt) Ja, man hører ofte, at der klages. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg hører ikke til de Landmænd, der klager – aldrig – sjældent da. Kun en enkelt Gang, naar Bægeret flyder over. Jeg taler kun om Sagen, som den stiller sig for mig. Naa, jeg har ærligt kæmpet mod Forholdenes Magt og er bukket under, men det er haardt at tænke paa, at min stakkels lille Doris og hendes tre uopdragne Brødre skal staa uden noget Rygstød her i Livet, naar jeg engang er borte. |
| KANDIDAT HAGEN | (ser til Døren) Ja, det er jo beklageligt nok. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Vær De glad, unge Mand, at De ikke har valgt den karrige Jordbund til Deres Element. Jeg siger: Tifold lykkelig han, der ikke ejer anden Jord end den i sine Urtepotter. |
| KANDIDAT HAGEN | Af dem har jeg heller ingen. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Saa meget desto bedre for Dem. |
| Gyritta og Fru Graae komme ind fra venstre. | |
| JÆGERMESTER GRAAE | (for sig selv) Der fik han den Dosis. |
| FRU GRAAE | Goddag, kære Hagen. |
| KANDIDAT HAGEN | (hilser) Frue – Goddag, Frøken Gyritta. |
| Gyritta hilser lidt køligt. | |
| FRU GRAAE | Tilgiv, hvis jeg har ladet Dem vente. |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg beder. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg har i Mellemtiden underholdt din Gæst saa Muntert, som jeg formaaede og overlader ham nu i dine Hænder. |
| FRU GRAAE | Gaar Du? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Desværre – Pligten kalder. |
| GYRITTA | (smiler) Ja, Frokosten venter Dem derinde. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Tak, Frøken Gyritta, De kender Tingenes Væsen. De ved, at den Pligt – at styrke sig til Arbejdet, mindst af alle bør forsømmes. |
| Han hilser let og gaar ud i Spisestuen, hvor man under de følgende Scener ser ham spise Frokost med stort Velbehag. |
| 2. AKT 5. SCENE |
Fru Graae. Hagen. Gyritta. |
| FRU GRAAE | Det er tidligt paa Dagen, vi har den Glæde at se Dem, Hagen. |
| KANDIDAT HAGEN | Ja, jeg maa bede undskylde, at jeg forstyrrer Dem paa denne Tid, men jeg vilde saa gærne træffe Dem alene for at tage Afsked med Dem og takke Dem for al Deres Venlighed imod mig. |
| FRU GRAAE | Det har altid været os kært at se Dem hos os. |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg har haft det saa godt her, – jo, det vil være mig dobbelt kært at tænke paa i en fremmed By, hvor jeg ikke kommer til at sætte Foden i et Hjem (ser til Gyritta) eller se et Ansigt, der er kært og kendt. |
| FRU GRAAE | Lad os ikke tage Afsked endnu – dette Besøg regner jeg slet ikke. De maa komme igen senere, saa træffer De vist en Del Bekendte, som det kan more Dem at se endnu engang. |
| KANDIDAT HAGEN | Tak – maaske – |
| FRU GRAAE | I det hele synes jeg, at De, saa vidt De kan, skulde tilbringe Dagen her hos os. De har det vist ikke længer hyggeligt hjemme. Vil De nu ikke spise Frokost med min Svoger? |
| KANDIDAT HAGEN | Nej, mange Tak. |
| FRU GRAAE | Gyritta, vil Du saa ikke gaa ind og skænke Kaffe for Jægermesteren. |
| GYRITTA | Jo, gærne. |
| KANDIDAT HAGEN | (hurtig) Jeg tror alligevel, siden Fruen er saa elskværdig, at en lille Kop Kaffe – |
| FRU GRAAE | Naa, det kan jeg lide. Gyritta, Du sørger nok for, at den bliver god. |
| GYRITTA | (stadig lidt kølig) Jeg skal gøre mit Bedste. |
| Hun gaar med Hagen ud i Spisestuen, hvor man ser ham sætte til tilbords. Gyritta sysler med Kaffen og serverer den for Herrerne. Fru Graae gaar hen og aabner Døren til højre. | |
| FRU GRAAE | (ud af døren:) Er Direktøren hjemme – naa jo. Vilhelm, aa, kom lidt ind til mig. |
| Direktøren kommer ind fra højre. |
| 2. AKT 6. SCENE |
Direktøren. Fru Graae. Tilsidst Doris. |
| DIREKTØR GRAAE | (lidt misfornøjet) Hvad er det, Kære – |
| FRU GRAAE | (venlig) Herregud, jeg vil gærne snakke et Øjeblik med Dig, jeg har jo næppe set Dig den hele dag. |
| DIREKTØR GRAAE | Du ved, hvor stærk min Tid er optagen |
| FRU GRAAE | En smule af den maa Du alligevel ofre paa mig. (kærlig) Du ved, hvor lidt jeg ser Dig, og hvilken Glæde det er mig. |
| DIREKTØR GRAAE | (kysser hendes Haand) Ja Tak, kære Amalie, tak for din Hengivenhed. Selv om jeg er fraværende, saa ved jeg, at min ømme Hustrus Tanker følger med mig paa alle mine Veje. |
| FRU GRAAE | (sukker) Aa, dine Veje er nok ikke saadan at ransage. |
| DIREKTØR GRAAE | Er der ellers noget, Du vil mig? |
| FRU GRAAE | Jeg vilde blot spørge Dig, om Du ikke tror, det er muligt, at jeg kan slippe for at faa Mauritz’s tre Drenge i Besøg? |
| DIREKTØR GRAAE | (ler) Nej, det tror jeg aldeles ikke er muligt. Har han vist sig i Dag? |
| FRU GRAAE | (peger mod Spisestuen) Ja, han spiser Frokost. Ser Du, nu har vi jo Doris. |
| DIREKTØR GRAAE | Det er da blot morsomt. Hun er jo køn og livlig. |
| FRU GRAAE | Ja, lidt vel livlig, maaske. Naa, hun er naturligvis velkommen, men Drengene er saa balstyrige. Kan de ikke bo hos Tante Emilie? |
| DIREKTØR GRAAE | Hun har vist aldeles ikke Lyst til at have dem. |
| FRU GRAAE | Men jeg har virkelig heller ikke Lyst. Jeg har andet at tage vare end at trække rundt med dem til alle Byens Seværdigheder. |
| DIREKTØR GRAAE | (ler) Tænk Amalie, Du kommer i zoologisk Have og faar Abakattene at se – og Lamaen, der spytter. |
| FRU GRAAE | (halvt leende) Ja, Du kan sagtens. |
| DIREKTØR GRAAE | Nej, Du kan sagtens. |
| FRU GRAAE | Mauritz selv gør jo ingenting, den Sjæl. Ja, undskyld, han er din Broder, men det udnytter han virkelig lidt vel – |
| DIREKTØR GRAAE | (undskyldende) Vel fyldestgørende, mener Du. Ja maaske, men han gør det i den bedste Tro. |
| FRU GRAAE | Det ved jeg nok, men tilsidst kan man dog blive træt af hans kære Besøg. |
| DIREKTØR GRAAE | (sukker) Naar det endda var gjort med Besøgene. |
| FRU GRAAE | (studser) Vil han nu igen have Penge? |
| DIREKTØR GRAAE | Nej, endnu har han dog ikke foreslaaet at ryge en Cigar i mit Kontor. Det plejer at være den ufejlbarlige Indledning. |
| FRU GRAAE | Hvis han kommer, saa vær standhaftig, Vilhelm, vær fast. Du har allerede kastet altfor mange Penge i det gabende Svælg. Husk, Du arbejder haardt nok for at tjene dem. |
| DIREKTØR GRAAE | Hvad skal jeg gøre. Havde jeg ladet ham i Stikken, var han jo for længst gaaet fra Gaarden. |
| FRU GRAAE | Naa, saa lad ham da gaa fra Gaarden. |
| DIREKTØR GRAAE | Synes Du maaske, det var bedre at have ham gaaende ørkesløs her i Byen? Der er dog lidt længere til Bogense. |
| FRU GRAAE | Du kunde vel faa ham anbragt. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja vist, her i din Sofa. Fallerede Landmænd er ligesaa lette at faa anbragte som afbrændte Fyrværkerier. |
| FRU GRAAE | Det er det samme, Vilhelm, Du er utilladelig svag i det Kapitel. |
| DIREKTØR GRAAE | Naa ja, jeg holder jo nu engang af Fyren. Der er noget ved hans tillidsfulde Familjefølelse, som jeg umuligt kan modstaa. |
| FRU GRAAE | (ærgerlig) Ja tak, det er let nok for hans Familjefølelse at lade os sørge for ham og hans Pengesager og hans Fornøjelser – kort sagt alt. Det ender med, at han nærmest betragter vort Hun som et gratis Gæstgiveri. |
| DIREKTØR GRAAE | (ler) I saa Fald har han givet det et kønt Navn, Amalie. |
| FRU GRAAE | Hvilket? |
| DIREKTØR GRAAE | “Det broderlige Sindelag”. |
| FRU GRAAE | Ja, kærlig, det er han. |
| DIREKTØR GRAAE | Og trofast. |
| FRU GRAAE | Vist saa, naar det kommer an paa at nyde. Tror Du hans Trofasthed vilde være ligesaa paafaldende, hvis det var ham, der skulle yde? |
| DIREKTØR GRAAE | Den Erfaring har han just ikke givet mig Lejlighed til at gøre, men vist er det, at han fuldt og fast regner sig selv for at være den mest kærlige og offerberedte af alle Brødre. |
| FRU GRAAE | Naar blot han vilde være det lidt mere paaAfstand, andet forlanger jeg ikke. Kan han ikke blive i Ro paa sin Gaard. |
| DIREKTØR GRAAE | Det vil han aldeles ikke – undtagen i Jagttiden. |
| FRU GRAAE | Hvor har han Tid til at rejse saa tidt? |
| DIREKTØR GRAAE | Han har Tid til alt, Kære, undtagen til at bestille noget. |
| FRU GRAAE | Og staa paa egne Ben. |
| DIREKTØR GRAAE | (ler) Ved Du hvad, der er egentlig noget komisk i, at han sidder der inde og nyder sin Agerhøne, eller hvad det nu er, fornøjet og veltilpas, mens vi læser ham Teksten her inde. |
| FRU GRAAE | (ler ligeledes) Ja, der troner han – aldeles uanfægtet. Naa, ak ja, det er umuligt at komme ham til Livs, for han er jo i Grunden saadan en rar En. |
| DIREKTØR GRAAE | Det er jo det, jeg siger, og siden Du nu har løbet Linen ud med din maaske berettigede Utaalmodighed, saa lad mig trøste dig med, at Invasionen synes at skulle faa en snarlig Ende. |
| FRU GRAAE | Hvordan – fortæl – |
| DIREKTØR GRAAE | Mauritz har betroet mig at han agter at gifte sig igjen og det med en velhavende Kone. |
| FRU GRAAE | (interesseret) Hvem? |
| DIREKTØR GRAAE | Gæt – Fru Rothenburg. |
| FRU GRAAE | Nej virkelig. Men der er jo fortræffeligt. |
| DIREKTØR GRAAE | Der ser Du. |
| FRU GRAAE | Og jeg, som troede, det var for din Skyld, hun kom her, Vilhelm. Ja, jeg tilstaar, hun falder ikke særlig i min Smag; hun lægger mig vel megen Vind paa “Geschäft”. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja, men ogsaa paa “Gefühl”. |
| FRU GRAAE | Naa ja, lad hende endelig faa ham med samt hans forgældede Gaard og uregerlige Børn. Jeg ønsker dem af ganske Hjerte Held og Lykke |
| DIREKTØR GRAAE | Amen. |
| FRU GRAAE | Hun kommer her vist i Dag. |
| DIREKTØR GRAAE | Saa meget des bedre. |
| FRU GRAAE | Men Doris, hvad vil hun sige? |
| DIREKTØR GRAAE | Du har Ret, hun var i Stand til at gøre sig ud til Bens. |
| FRU GRAAE | Det er hun. Jeg tror, jeg vil forberede hende lidt. |
| Doris kommer ind fra venstre. Hun har Overtøj paa. | |
| DORIS | Goddag, Onkel Vilhelm. |
| DIREKTØR GRAAE | Det fornøjer mig at se Dig, lille Broderdatter. Ah, den Hat klæder Dig charmant. |
| DORIS | Gør den. Det glæder mig. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja ja, Amalie, saa gaar jeg ind til Mauritz i Spisestuen. |
| FRU GRAAE | Du træffer ham i Selskab med Gyritta og Kandidat Hagen. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja saa. |
| Han gaar ind i Spisestuen og slutter sig til de Andre. |
| 2. AKT 7. SCENE |
Fru Graae. Doris. |
| DORIS | Er Kandidat Hagen her? |
| FRU GRAAE | Ja, der inde, hører Du. |
| DORIS | Skal vi ikke ogsaa gaa derind? |
| FRU GRAAE | Jeg vil gærne først tale et Par Ord med Dig. |
| DORIS | Jeg har rigtignok daarlig Tid – jeg skal til min franske Lærerinde. |
| FRU GRAAE | Naar Du har Tid til at hilse paa Kandidat Hagen, maa Du vel ogsaa have Tid til at tale med mig. |
| DORIS | (ser lidt misfornøjet til Døren) Om hvad da, Tante Amalie? |
| FRU GRAAE | Nærmest om din Fader – og om Dig. |
| DORIS | Du maa ikke sige noget om Papa til mig, det kan jeg ikke finde mig i. Jeg er tidt uartig mod Papa, det ved jeg nok, men jeg holder alligevel saa gruelig meget af ham. |
| FRU GRAAE | Selvfølgelig, mit Barn |
| DORIS | Ja, ikke som af en Fader, det kan jeg ikke, dertil har han for mange Svagheder, men som man holder af en god Kammerat, som man kævles med og dog ikke kan undvære. |
| FRU GRAAE | Det være langt fra mig at ville blande mig i dit og din Faders Forhold – ikke fordi jeg priser det, men det er jo ikke min Sag. |
| DORIS | Nej, netop. |
| FRU GRAAE | Hvad jeg vilde tale med Dig om – i al Kærlighed, det er, at jeg ikke synes, din Fader er rigtig lykkelig, Doris. |
| DORIS | Hvorpaa har Du tror at mærke det? |
| FRU GRAAE | Paa hans Udtalelser og andet – |
| DORIS | Naa, han klager – ja, det er hans bedste Fornøjelse. |
| FRU GRAAE | Det er ikke det. Har Du ikke lagt Mærke til, at der er ligesom en Understrøm af Vemod i hans Væsen. |
| DORIS | Nej, naar Papa har det, som han vil, saa er han yderst tilfreds. |
| FRU GRAAE | Hvad kalder Du at have det, som han vil? |
| DORIS | Udsøgt mageligt og godt i enhver Henseende. |
| FRU GRAAE | Ak, min lille Doris, Livets virkelige Lykke bestaar dog ikke i at have det godt. |
| DORIS | I hvad da? |
| FRU GRAAE | I hvert Fald – ikke kun deri. Den maa søges i de moralske Sfærer, i Sjælens Samklang og Familielivets Fred. De Glæder er jo desværre blevne ham berøvede. |
| DORIS | Var der egentlig saa megen sjælelig Samklang mellem Papa og Mama? |
| FRU GRAAE | Ikke altid, desværre; din Moders vestindianske Blod var jo lidt iltert. Men netop derfor synes det mig, at han nu kan gøre Krav paa en anden og nyskabt Lykke. |
| DORIS | (studser) Hvordan – synes Du, at Papa skulde gifte sig igen? |
| FRU GRAAE | Siden Du siger det – ja. |
| DORIS | Aldrig. |
| FRU GRAAE | Hvad mener Du? |
| DORIS | Jeg finder mig aldrig i at faa en Stedmoder. |
| FRU GRAAE | Der taler Du baade ukærligt og ufornuftigt, lille Doris. Du bør ikke have noget højere Hensyn end din Faders Lykke. |
| DORIS | Jeg kan ikke indse, at min egen har ringere Betydning. |
| FRU GRAAE | Doris dog, det mener Du ikke. |
| DORIS | Jo, min Sandten gør jeg saa. Skulde jeg ønske mig at faa en Fremmed ind i mit daglige Liv, En, der havde en Slags Ret over mig. Skulde jeg finde mig i at blive Nummer to, eller maaske Numer Nichts i mit eget Hjem, hvor jeg nu regerer efter Behag – aldrig. Jeg vilde ærgre mig til Døde. |
| FRU GRAAE | Maaske var det ikke til Skade for Dig selv at maatte bøje Dig lidt. Ja, Doris, Du er jo ikke helt fri for Nykker. |
| DORIS | Nej, nogen Engel er jeg ikke – Gudskelov. |
| FRU GRAAE | Ikke helt, maaske. Derfor vil jeg ikke alene berøre den indre, men ogsaa den ydre Side af Sagen. Du ved vist, at din Faders Pengeforhold ikke just er blomstrende. |
| DORIS | Hidtil har vi dog haft det ganske behageligt. |
| FRU GRAAE | Den Slags ender altid med at blive mindre behageligt. |
| DORIS | Men Onkel Vilhelm – |
| FRU GRAAE | Din Onkel har andre Formaal og Pligter. Ifald din Fader gjorde et rigt Parti, vilde hans Stilling med eet Slag være forandret. |
| DORIS | Et rigt Parti – er der Tale om noget bestemt? |
| FRU GRAAE | Du kan forstaa, jeg vilde ikke have berørt dette Æmne, naar det ikke havde været med noget særligt for Øje. |
| DORIS | Hvad da? |
| FRU GRAAE | Det, der paatænkes, er et Parti mellem ham og Fru Rothenburg. |
| DORIS | (lidt misfornøjet) Den gebrokne Enkefrue. |
| FRU GRAAE | Hun er en meget elskværdig Dame og har en betydelig Formue. Desuden, jert Samliv vil jo næppe blive af lang Varighed. |
| DORIS | Hvordan? |
| FRU GRAAE | Du vil naturligvis snart blive gift. Ja, jeg vil ikke trænge mig ind i din Fortrolighed, hvor det gælder en saa delikat Sag som den, hvorvidt Du er forlovet eller ikke. Det synes at være nogen Tvivl hos din Fader. |
| DORIS | Hos mig ogsaa – det er værre. |
| FRU GRAAE | Naa, det er ikke min Mening at dadle Dig. Jeg kan forstaa, ja, endogsaa til en vis Grad billige, at Du af Hensyn til din Fader har trot Dig bunden til at støtte ham ved at gøre et godt Parti. At Du saa senere har vaklet og trukket Dig tilbage, angaar jo kun din egen Samvittighed. |
| DORIS | Det er egentlig ikke den, der trykker mig. |
| FRU GRAAE | Altsaa andre Hensyn – sagtens de pekuniære. Men ifald din Fader paa engang blev rig, saa vilde de jo falde bort – ja, (ser mod Spisestuen) jeg mærker nok, hvorhen du drages – saa kunde Du frit følge din Tilbøjelighed. |
| DORIS | Tror Du, jeg kunde det? |
| FRU GRAAE | Uden Tvivl. |
| DORIS | Ja, saa var der jo ikke noget til Hinder, naar Papa var rig. (betænker sig lidt og lægger Fingeren paa Munden) Du har Ret, Tante Amalie, jeg tror ogsaa, det var til Papas sande Bedste, om han blev godt gift. |
| FRU GRAAE | Jeg tænkte nok, jeg kunde gøre Dig indlysende, mit Barn, at hvor det gælder Ens Kæres Lykke, der maa man underordne sine egne Ønsker. |
| DORIS | Ja, naturligvis. |
| FRU GRAAE | Fru Rothenburg kommer her vist i Dag. |
| DORIS | Jeg ved, hvad Du vil sige – jeg skal være Elskværtigheden selv. “Ach ja, ganz famos”. Tillader Du saa, at jeg gaar ind i Spisestuen? |
| FRU GRAAE | (smiler) Nu har Du din Frihed. |
| DORIS | Tak, Tante Amalie, Du er saa fornuftig. |
| Hun kysser hende flygtigt og gaar hurtigt ud i Baggrunden, hvor hun ses at slutte sig til Hagen og Gyritta. | |
| FRU GRAAE | (alene) Det lykkedes jo over Forventning. |
| Direktøren og Jægermesteren komme samtalende ind fra Baggrunden. |
| 2. AKT 8. SCENE |
Direktøren. Jægermesteren. Fru Graae. Tilsidst Gyritta, Doris, Kandidat Hagen og Godsejer Søtoft. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg maa sige, Amalie, din Kokkepige laver en fortrinlig Mayonaisesauce. Maaske skulde den være lidt mere syrlig, men kun en Tanke. |
| DIREKTØR GRAAE | Lad mig se paa Dig – hvad Pokker, jeg synes, Du har min Frakke paa. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ja, min var lidt vel svær, saa tog jeg denne i dit Toiletværelse, siden Du var saa venlig at tilbyde det. |
| FRU GRAAE | Ja, Du har jo ikke faaet dit Tøj. |
| DIREKTØR GRAAE | (drejer ham lidt) Det er virkelig en pæn Frakke. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ja, den klæder mig, ikkesandt, men den kniber mig i Ærmegabene. |
| DIREKTØR GRAAE | Jeg beder undskylde, at jeg er tyndere end Du. Naa, nu maa jeg desværre forlade jer – jeg har travlt. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (misfornøjet) Folks Travlhed her i Byen er virkelig utaalelig. Hvor man kommer, hører man det samme. |
| DIREKTØR GRAAE | Det passer ikke i dit Program |
| JÆGERMESTER GRAAE | Mit Arbejde er jo mere – fordelt. Skal Du ind paa Kontoret. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Maaske jeg kunde gaa lidt med derind. Skal vi ikke ryge en Cigar sammen? |
| DIREKTØR GRAAE | (ser til Fru Graae) Naa saaledes. (Byder ham en Cigar) Jeg ryger ikke paa denne Tid. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (tager Cigaren) Tak, men maaske vi alligevel – |
| FRU GRAAE | Hvis Du har noget at tale med Vilhelm om, kan I jo ligesaa godt blive her. I har vel ingen Hemmeligheder for mig. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (lidt slukøret) Ganske vist, kære Amalie, Du er jo som en Søster for mig, men – men Forretninger plejer at kede Damer. |
| FRU GRAAE | Mig ikke. Du ved, hvor jeg tager Del i din Velfærd. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Er her en Tændstik – naa, her er vist en Æske i din Lomme. (Tager et lille firkantet Etui op og aabner det) Nej, der er nok noget andet – aha, en Diamantring. |
| FRU GRAAE | (hurtig) I Vilhelms Lomme? |
| DIREKTØR GRAAE | (uskyldig) Jeg kender den ikke. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Men – |
| DIREKTØR GRAAE | (puffer lidt til ham) Det er vist din egen. (truer) Mauritz, Mauritz. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (putter Etuiet i Lommen) Min – nej – (til Fru Graae) Ja, det er sandt – det er en lille Foræring – til en Dame. Ganske vist, Diamanter svarer ikke til Tiderne, men alligevel – Du forstaar – jeg mener, Du maa undskylde – |
| FRU GRAAE | (stift) Jeg beder. |
| DIREKTØR GRAAE | (til Jægermesteren) Hvad var det saa, Du vilde tale med mig om? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Aa, ikke andet, end at jeg gærne for en kort Tid vilde trække paa din Kasse – for en mindre Sum – hm – |
| DIREKTØR GRAAE | Hvor stor? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Skal vi sige – 15.000 Kr. Jeg har netop øjeblikkelig Brug for dem. |
| DIREKTØR GRAAE | Naa, Du klatter ikke med det. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg forsikrer jer, med hver Dag bliver Forholdene vanskeligere paa Landet. Ja, om det saa er en Malkepige, er hun ikke mere til at opdrive. |
| DIREKTØR GRAAE | Men efter hvad Du i Gaar lod mig forstaa, er Du jo nu i Færd med at gøre et godt Parti. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (lader uvidende) Hvordan – Kære – |
| DIREKTØR GRAAE | Jeg har betrot Amalie det. |
| FRU GRAAE | Og jeg hørte Budskabet med den største Glæde. Det har længe været mit Ønske at se Dig godt gift. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Takker skyldigst. |
| FRU GRAAE | Du fandt ikke altid Lykken i dit første Ægteskab, men takket være vore Forestillinger, holdt Du ud til det sidste trods alle Storme. |
| DIREKTØR GRAAE | Heldigvis. At være belemret med en fraskilt Kone fører altid til Forviklinger. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Vist saa, man skal aldrig indlade sig med den ene Kone, før den anden er død. |
| DIREKTØR GRAAE | Du mener, med den anden, før den ene er død |
| FRU GRAAE | (strengt) Kære Vilhelm, jeg synes ikke, din Tone er ganske heldig. Men altsaa, Mauritz, nu er Du fri og frank, og alle Betingelser er jo forenede hos Fru Rothenburg |
| JÆGERMESTER GRAAE | (uskyldig) Jeg forstaar ikke – Fru Rothenburg – hvorfor nævner Du hende? |
| DIREKTØR GRAAE | Sagde Du ikke i Gaar, at Du stod i Begreb med at gifte Dig med hende? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg. Hvorledes – naa, maaske en flygtig Ytring – jeg husker saamænd ikke – |
| Han tager sot Lommetørklæde frem og trækker derved et Visitkort op af Lommen. | |
| FRU GRAAE | Du table et Kort. (tager det op og ser paa det) “Fru Karoline Rothenburg – venter Dem paa Onsdag Kl. 11”. Værsaagod. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det er ikke mit. Det er maaske dit, Vilhelm. |
| DIREKTØR GRAAE | Mit – nej, undskyld. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (puffer lidt til ham) Lommen er da din, min Brave. |
| DIREKTØR GRAAE | Naa ja – jeg huskede ikke – maaske jeg har faaet det – ved et Tilfælde. |
| FRU GRAAE | (skarpt) Det var et mærkeligt Tilfælde. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Men for at komme tilbage – jeg kan altsaa henvende mig til din Kasserer, Vilhelm? |
| DIREKTØR GRAAE | Det haster vel ikke saa stærkt. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jo netop. Det er en Æresgæld, der helst hurtigst muligt skulde afgøres. |
| DIREKTØR GRAAE | Til hvem? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ærlig talt – netop til Fru Rothenburg. Du ved, hendes Mand havde 15.000 Kr. staaende i min Ejendom, og dem har hun for længere Tid siden sagt mig op. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja, det ved jeg forbistret godt. |
| FRU GRAAE | De Penge har Du jo eengang faaet af Vilhelm. |
| DIREKTØR GRAAE | Fik hun dem maaske ikke? |
| JÆGERMESTER GRAAE | Nej, ser Du Vilhelm, hun fik dem ikke – ikke dangang, men nu maa hun have dem, hun maa Pinedød have dem. |
| DIREKTØR GRAAE | Hør, Mauritz, det er for galt – hvad har Du brugt dem til? |
| JÆGERMESTER GRAAE | (lidt usikkert) Jeg sagde Dig vist, at Hestestalden var faldefærdig. |
| DIREKTØR GRAAE | Nej, Kostalden, sagde Du. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Naa – ja – Svinestien er ikke bedre, Amalie, ikke stort. |
| DIREKTØR GRAAE | Du kan spare Dig og dine Udflugter, de Penge betaler jeg ikke om igen. Nu maa det være forbi. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Det skal ogsaa være forbi nu – efter dette lille, sidste Bidrag. |
| FRU GRAAE | Skal vi ikke sige – før dette Bidrag. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Du nægter, Vilhelm, Du, der er rig, at støtte din Broder i en snever Vending. |
| FRU GRAAE | Du har saa mange snevre Vendinger, bedste Mauritz. |
| DIREKTØR GRAAE | Og nu er jeg ked af alt dit Maskepi. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (fornærmet) Maskepi? |
| DIREKTØR GRAAE | Ja, det kalder jeg det, hvad enten Du benævner det Kostalde, Æresgæld eller Malkepiger. Jeg har øst Penge ud til Dig og dit Landvæsen uden nogensinde at se hverken Renter eller Kapital eller Afdrag eller mindste Tilløb til Tilbagebetaling, og stadig er Du lige vidt. |
| FRU GRAAE | Ja, det er et sandt Danaidernes Kar |
| DIREKTØR GRAAE | Og hvad er saa til syvende og sidst din Adkomst. Ene og alene den, at Du var en doven Flægel, som gik og slendrede med et Par Ridestøvler, mens jeg sad og lærte mine Lektier, og brugte mine Lommepenge, naar dine egne var fortærede. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Er det saaledes, Du tæmker, saaledes, Du opfatter vort Forhold? |
| DIREKTØR GRAAE | Ja, nu kender Du min Mening. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Dersom Du vidste, hvor Du har krænket mig med dine haarde Ord – ja, det bedste i mig saa havde Du ikke sagt dem. Du ved ikke, hvor det gør ondt her. (peger paa sit Hjerte) Verden har ikke altid været mig let, jeg har savnet meget og kæmpet med meget, men een Ting har altid holdt Modet oppe hos mig, og det var Tilliden til vort unedbrydelige Broderforhold. Alt kunde svigte, men Du ikke. |
| FRU GRAAE | Vilhelm har ogsaa været dig en god Broder. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ikke bedre end jeg for ham – i mit Hjerte. Det ved jeg, at om det saa var en Brødskorpe, vilde jeg glad dele den med ham, og saa at tænke sig, at det er et usselt Pengehensyn, der skal træde imellem ham og mig – os to Barndomskammerater. Ogsaa der var min Tillid ubegrænset. |
| DIREKTØR GRAAE | Ja, tilforladelig, det var den. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Men nu – nu er den brudt. |
| DIREKTØR GRAAE | Det var nødvendigt – vær ikke vred. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Jeg er ikke vred, kun dybt bedrøvet. |
| DIREKTØR GRAAE | Du maatte engang have Sandheden at vide, det maa Du kunne forstaa. |
| JÆGERMESTER GRAAE | Ja, jeg forstaar – kun altfor godt; jeg skal ikke mere være jer til Byrde. De Krummer Føde, som jeg skal spise, dem finder jeg vel nok – jeg trænger til saa lidt. Har end min Virken været omsonst, saa har jeg opdraget mine Børn til den Tanke, at paa Hjertelivets Omraade, der er Pungen en Biting. Derfor, sørg ikke for mig, jeg hutler mig nok igennem, til jeg kan finde et Alderdomsasyl hos dem. Nej, hvad der smerter mig, det er at finde Kulde og Beregning hos min eneste Broder og bedste Ven – den Braad bliver for stedse siddende i mit Hjerte. (sukker) Naa, nok om det. (koldt høfligt) Jeg turde maaske dog, hvis ikke det ulejliger, bede Dig om en Æske Tændstikker. |
| DIREKTØR GRAAE | Med Fornøjelse – vær saa god. |
| Doris, Gyritta og Kandidat Hagen komme ind fra venstre. | |
| DORIS | Farvel, Tante Amalie, nu maa jeg gaa. |
| GYRITTA | (lidt skarpt) Kandidat Hagen gør Dig maaske Følge. |
| DORIS | (utilfreds) Gør De? |
| KANDIDAT HAGEN | Hvordan – ja, med Glæde, Frøken. Ja, saa vil jeg tage Afsked. Paa Gensyn Frue – Frøken Gyritta. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (halvsagte) Doris, jeg maa bede Dig – |
| TJENER FREDERIKSEN |
(kommer ind med et Kort til Doris) Frøken, der er en Herre – |
| DORIS | Hvad er det. (sagte til Jægermesteren) Saa, Papa, hvad gør jeg nu – det er Søtoft. |
| JÆGERMESTER GRAAE | (til Tjeneren) Bed Godsejeren komme ind. |
| Tjeneren aabner Døren til Entreen og Godsejer Søtofr kommer ind. | |
| GODSEJER SØTOFT | (gaar henimod Doris) Doris – |
| DORIS | (forekommende) Goddag, Hr. Søtoft. Tante Amalie, maa jeg forestille Dig vor Nabo og gode Bekendt, som Du vist har hørt Papa omtale. Undskyld, Hr. Søtoft, at jeg straks forlader Dem, men jeg skal ud. Kandidat Hagen, kommer De saa, eller kommer De ikke? |
| KANDIDAT HAGEN | Jeg kommer. |
| Han hilser og gaar efter Doris ud i Entreen, mens Søtoft forbavset saer fra hende til Jægermesteren. | |
| JÆGERMESTER GRAAE | (halvt til sig selv) Er det nu dog ikke en Tyvetøs. |
| TÆPPE |