Nationaltidende, 13. marts 1902.
Extraordinær Session for 1902.
Under Ledelse af Chefen for 1. Udskrivningskreds Kontreadmiral N. U. Gad, afholdes den 14., 15. og 17. ds. en extraordinær Session for 1902 i Larsens Lokaler paa St. Annæplads Nr. 13, 2. Sal o. G.
Nationaltidende, 11. juli 1902.
Adskillige Yachtsmænd gaar i disse Dage og overvejer, om de skal anskaffe sig en Gallauniform til de store internationale Kapsejladser, der tager deres Begyndelse paa Søndag. Mod en saadan Anskaffelse taler den Omstændighed, at Galladragten koster 110 Kroner, og at der kun bliver Lejlighed til at anvende den tre-fire Gange i Løbet af Sæsonen. For Anskaffelsen kunde det veje, at de fleste fremmede Sejlsportsmænd møder op i blankknappede Selskabsuniformer og saaledes eventuelt vil tage Luven fra deres danske Kammerater ved den Sejlads, der skal foregaa paa Skodsborg Badehotels forholdsvis bonede Dæk efter Festmiddagen, der danner Afslutningen paa Sejladserne.
Imidlertid kan man meget vel forsvare at møde op i en ikke altfor blankslidt daglig Uniform og motivere fin Dres med en Henvisning til Bestyrelsen, at hvilken i hvert Fald et Medlem, der i Fjord stod i Skat for over 60,000 Kroner, aldrig har ejet en Galladragt.
I det Hele taget kan man tage sit Etikettespørgsmaalet noget lettere her i Kjøbenhavn end i Kiel, hvor man risikerer at komme til at sidde vis-a-vis en mægtig opadstrøget kejserlig Moustache.
Det er paa en Maade et Uheld for Øresundsugen, at man maa savne et saa højfornemt Prospekt, thi sikkert er det, at det virker som en mægtig Reklame for Sejladserne, og at den store Sukces, som Kielersejladserne har opnaaet, i en ikke uvæsentlig Grad skyldes Kejser Wilhelms aktive Deltagelse.
…
Yachtklubben har formaaet Kontreadmiral Udskrivningschef N. U. Gad til at overtage Dommerhvervet, medens Kommandør Bonnesen og Apotheker Alf. Benzon vil fungere som Meddommere og Navigationsdirektør Neergaard som Tidsdommer.
…
Den kommende Uge er Yachtsmændenes, ligesom den nu snart rundne var Rytternes og Rhedernes, den forrige Dyrlægernes, den forforrige Journalisternes osv.
Dagens Nyheder, 8. september 1902.
Paa Besøg.
Brødrene Admiral Urban Gad og Dr. med Adolph Gad har i denne Tid Besøg af deres i Udlandet bosatte to Brødre, nemlig Direktør Henry Gad fra Paris og Hr. Oscar Gad, der har en ledende Stilling ved et stort Skibsværft i England.
Nationaltidende, 7. februar 1903.
Udenrigsministeren giver i Dag officiel Diner, i denne deltager Hs. kgl. Højh. Prins Valdemar. Indbudne er Justitsminister Alberti, den østerrigske Gesandt Grev Wydenbrud, russisk chargé d’affaires Kammerherre Schébéko, østerigsk Legationssekretær Dr. H. L. Wagner, tysk Legationssekretær Prins Reuss, russisk Legationssekretær Thal, tysk Legationsataché Baron von Steinaecker, Kontreadmiral Gad, Kammerherre Krag, Kontreadmiral B. Hansen, Kontreadmiral Bachariae, Departementschef Jacobsen, Generalsekretær Hock, Kommandør Lund, Kommandør Caroc, Kommandør H. P. Holm, Kommandør Schwanenflügel, Kommandør Sølling, Havnekaptajn Drechsel, Lodsinspektør, Kaptajn Poulsen, Adjudant. Kaptajn Evers, Skibslæge Rørdam, Skibsrheder Torn m. fl.
Berlingske, 11. juli 1903.
Iaften begynder Aarets største sejlsportslige Stævne med en festlig Modtagelse af vor fremmede Gæster i kgl. dansk Yachtklubs Pavillon paa Langelinie.
Eet stort Orkester vil spille hver Aften fra Kl. 6 til Kl. 10 til Glæde ikke alene for Yachtsmændene, men ogsaa for de talrige Spadserende. Ved Solens Nedgang, naar Flagene paa Yachtflaaden stryges, spiller Musiken først den danske og derefter de fremmede Nationers Nationalsange.
Imorgen, Kl. 11. falder Varselsskudet fra Dommerskibet, Kanonbaaden “Falster”, der vil ankre op paa den kendte Plads ud for Taarnbæk Havn. Som Dommer har Konreadmiral Gad lovet at fungere, og som Medhjælp har han faaet Klubbens Formand Direktrør Tuxen og Apoteker Alfred Benzon, medens Navigationsskolebestyrer Neergaard vil paatage sig Hvervet som Tidsdommer.
…
Berlingske, 13. juli 1903.
…
I Klubbens store Spisesal var der arrangeret en fiks Sexa, og efter lykkelig at være kommen igennem den samledes man i smaa Grupper til den internationale Yndlingsdrik fopr alle Yachtsmænd; Whisky og Soda.
Man brød dog tidligt op for at være i fuld Vigueaur til Søndagens Kapselads.
Søndag Morgen lovede frisk Vind, og uagtet den løjede meget forinden Starten, stod der dog en pæn laber Bris af N. V. med enkelte friske Pust. Til Deltagernes Forbavselse besluttede Dommeren, at der skulde anvendes Tabel II for Vindstyrke fra 5-8 Meter i Sek., medens den almindelige Mening var, at Tabel I havde været rigtigere.
Kl. 10,45 var hele det vidtløftige Arrangement i Orden. Ud for Taarbæk laa Kaninbaaden “Falster”, ombord paa hvilken befandt sig Dommeren, Kontreadmiral Gad, Kluibbens Formand Direktør Tuxen, og Næsrformand, Apoteker Alfred Benzon, samt Pressen og Bestyrelsens Damer.
…
Belingske, 17. juli 1903.
Som sædvanlig, naar Damerne sejle Kapsejlads, har man Solskin, laber Kuling og ingen Sø, saaledes ogsaa igaar. Da Dommerskibet, Kutter “Eileen”, Kl. 11 ankrede op ud for Skodsborg, stod der den herligste Topsejlskuling af Sydøst, Dommeren Kontreadmiral Gad, lod derfor Banen lægge udenom en Mærkebaad, der var udlagt ca. 2000 Alen i Vindøjet.
I Terneløbet startede først Ternen “Sølve” styret af Fru Butenschøn med Grosserer Eilersen ombord, derefter kom “Tar” styret af Fru Svendsen fra Christiania med Ingeniør van der Hude ombord og sidst “Signe” styret af Fru Schiørring med Grosserer Schiørring ombord. Starten var daarlig for de to sidstes Vedkommende, men særlig smuk for “Sølve”.
…
Hver 8. Dag, 26. juli 1903.
Her ses bl. A. den tyske Gesandt v. Schoea, Admiral Gad, Kommandør Tuxen,
Kaptajn Catsyensen samt Herrerne Alfred og Otto Benzon.
DET ottende og sidste Startskud er fyret af paa Dommerskibet, ti „Terner” og „Ællinger” plasker over Startlinien efter alle de mange Kapsejlere og Krydsere, som Kanonen allerede har sendt ud paa Jagten efter Sejrens Pokaler. Ned over Øresund slører for en løj Bramsejlskuling en hel Flaade af fine, slanke Baade, med uhyre store Sejl. Her passer virkelig det gamle Billede om de brusende hvide Svaner. Det er et Syn af den skæreste Skønhed.
Og mens vi venter paa, at de skal komme op igen, underkaster vi Kommandør Tuxen, der som Formand leder den splitflagførende kongelige danske Yachtklub med den fødte Gentlemans Bramfrihed, et hastigt Interview.
„Kapsejladsen stammer fra dansk Forening for Lystssejlads, der blev startet i 1866, og senere gik over til kongelig dansk Yachtklub.”
Hver 8. Dag, 1. november 1903.
I de Stater, der som Danmark har den almindelige Værnepligt, er der i Livet i alt Fald et Øjeblik, hvor alt det, der ellers skiller, svinder, hvor vi er ens og lige, som da vi grædende kom til Verden, det Øjeblik nemlig, da vi stedes for Sessionen. Der staar vi under Maalet, ganske som Naturen dannede os, og der er kun én Lov for os alle.
I det Aar, hvor en ung Mand fylder sit 17de Aar, har han at melde sig paa Udskrivningskontoret. Han bliver indskreven i en tyk Protokol og faar udleveret et Indtegningsbevis, der belærer ham om forskellige Pligter, af hvilke den vigtigste vel er den, at han altid skal holde Udskrivningsvæsenet à jour med sin Bopæl, melde Flytninger. I alt Fald er det den Forpligtelse, der spiller den største praktiske Rolle, og som flest forsynder sig imod. Der er adskillige af os, der har maattet op med 4 Kroner, fordi Udskrivningskontorets vagtsomme Øje paa Mandtalslisterne har opdaget en Flytning, som ikke stod indført i dets Bøger. Egentlig skulde vi derfor bløde fra 10 til 100Kr., men under formildende Omstændigheder kan man slippe med 4, og vi er jo som Regel fattige unge Mennesker, der har bedre Brug for vore Penge, hvorfor der næsten altid findes formildende Omstændigheder.
Og i det Aar, hvor vi fylder vort 22de Aar, indtræder normalt den Dag, da vi skal „fremstille” os for Sessionen, tilbyde Fædrelandet vor Arm og vort Blod, forudsat, at hun vil have os. Og hun er en meget kræsen Dame, der kun vil have smukke og velskabte Folk. Vi Mænd maa være glade for, at ikke alle
Damer er ligesaa kræsne; thi i saa Fald vilde der blive en frygtelig Mængde Pebersvende.
LÆS HELE ARTIKLEN
Saa aabnes Døren, og hvad der saa foregaar, har kun de færreste senere en klar Forestilling om. Man ser nogle Mennesker sidde bag et stort Bord, andre gaar rundt i Stuen. Saa nervøs og spændt er man. Man hører nogle Ordrer og lystrer dem uvilkaarligt.
Der sker dette. Man afleverer sit Papir til en Sergent, man trækker Skjorten af og træder op paa Maalet. Noget falder ned over Ens Hoved, et Længdemaal raabes ud. Saa op paa en Vægt, et nyt Tal lyder gennem Rummet, og Lægen tager fat. „Ret Dem”, og han ser Ryggen efter. Han løfter den ene Fod op og ser, om man er platfodet. Han spørger, om man ser godt, underkaster Tænderne et hastigt Eftersyn. Saa kommanderes der: Hænderne frem, spil dem ud, knyt dem, Armene op, Armene ned. I de fleste Tilfælde er Lægen da klar over, om Manden kan bruges eller ej. Og henne fra det store Bord falder Dommen, der skal bestemme over Ens Liv, i alt Fald i adskillige Maaneder: Udtaget til Infanteriet, til Garden, til Fæstningsartilleriet, eller den Dom, som, lad os være ganske ærlige, sikkert lyder lifligst i de flestes Øren : Udygtig til al Krigstjeneste. Thi det er jo et betydeligt Offer, som Staten kræver, den tager os bort fra vort Arbejde i indtil 15-18 Maaneder, medens den samtidig lønner saa lavt, at de fleste, i alt Fald, maa spæde til af deres egen Lomme. Og mange har jo daarlig Raad dertil.
Endnu er der en sidste Chance for at slippe billigt: Nummertrækningen. Selv om man f. Eks. er taget til Garden, hvorved man ganske vist med Lovens Ord faar Attest for at være en „smuk og anselig” Karl, hvilke smigrende Adjektiver imidlertid ofte maa betales med 1½ Aars Tjeneste, kan man trække et saa højt Nummer, at man ikke kommer til Garden men til Infanteriet, hvor Udsigten til at slippe med et halvt Aars Tjeneste er ret stor. Og efter den sidste Hærlov af 1894 er der vel ikke sket noget Brud paa den almindelige Værnepligt, men der indkaldes ikke saa mange som før, og Værnepligtens Opfyldelse rammer derfor ikke alle de udskrevne. Selv om man er erklæret for for træffelig egnet til Krigstjeneste, kan man derfor trække et saa højt Nummer, at man bliver helt fri.
Naar Nummeret er trukket af den sorte Tromle, er raabt op og indskrevet, er den mødte færdig. Han tumler ud, finder ind i sin Baas, og alt eftersom han faar flere og flere Klæders paa Kroppen, vender mere og mere af hans Bevidsthed tilbage. Han formaar atter at skelne Mennesker og Ting, og forhøre sig hos sin Sidemand om, hvordan det er gaaet ham.
Antonio.
Socialdemokraten, 14. februar 1904.
Danmark ruster!
Fæstningsartilleristerne mødte i Nat.
25,000 Mand indkaldes.
Skæbnesvangre Verdens-Begivenheder staar for Døren, og Danmark inddrages deri af en Regering, der, skønt den kaldes Venstre, i militær og udenrigspolitisk Henseende føler sig som Estrups og Bahnsons Arvtager.
Læserne kender af vort Gaarsnummer med den officielle Meddelelse om Indkaldelse af 1500 Mand til Søforterne, Undersøgelse af Søforsvarets Tilstand og Udbedring af dets Mangler.
I Gaar var der Statsraad, og straks efter udsendtes følgende officielle Meddelelse om Fæstningsartilleriets Indkaldelse:
“Efter den allerhøjeste Bestemmelse, der er truffen i et Lørdag (altsaa i Gaar) afholdt Statsraad, har Krigsministeriet givet Ordre til, at 1. Artilleribataillons hjemsendte Mandskab af Aargangene 1898, 1899, 1900, 1901, 1902 og 1903 – ialt ca. 1500 Mand – skal indkaldes til uopholdeligt at møde i Kastellet. Dog vil de værnepligtige, der er midlertidig fritagne for at møde i Tilfælde af Mobilisering, ikke blive indkaldte.”
I Gaar Eftermiddags modtog alle Københavnere af de nævnte Aargange deres Indkaldelsesordre – hvorom vi henviser til en anden Artikel i Bladet. Hundreder af Arbejdere, Haandværkere osv. maatte i Aftes pludselig forlade Hjem og Virksomhed for i Nat at begive sig til Kastellet.
Stor Mobilisering.
25,000 Mand indkaldes.
Admiral Gads Meddelelse.
I Forgaars og Natten til i Gaar arbejdede 8 Politibetjente efter Tilsigelse paa Udskrivningschefen, Kontreadmiral Gads Kontor i Holmensgade for at assistere ved de 1500 Udskrivningsordrers Udfærdigelse.
I Gaar Eftermiddags tilkaldtes der et nyt Hold Politiskrivere for at udfærdige nye Indkaldelsesordrer.
Da vi erfarede dette, henvendte vor Medarbejder, Folkethingsmand A. C. Meyer, sig ufortøvet til Admiral Gad. Admiralen svarede, at Indkaldelsen af de 1500 Fæstningsartillerister og 60 Marinesoldater kun var det første Skridt, der blev truffet For Sjælland. Stabssergent Espensen, der er Gymnastiklærer ved Kommuneskolen, beder sig fritaget af Hensyn til Indkaldelse. Stærkt Røre i Byen og stor Forbistrelse over denne pludselige og, som det synes alle, mere skadelige end gavnlige Foranstaltning.
…
Hr. Anders Nielsen svarer “Social-Demokraten”.
Vor Artikel i Gaarsnummeret om Danmarks Rustningsforanstaltninger er i Udtog telegraferet ud til hele Provinspressen. I Aftes svarer “Randers Venstreblad”. Der telegraferes herom til Ritzaus Bureau:
Randers, den 13 Februar.
I Anledning af “Social-Demokraten”s Artikel i Dag “Danmark Ruster” skriver “Randers Venstreblad” (Venstrereformpartiets Formand, Statsrevisor Anders Nielsen): “Social-Demokraten”s pompøse Slutningsbemærkning (“Det danske Folk kræver Forklaring. Kommer den ikke frivilligt, skal i hvert Fald Socialdemokratiets Repræsentanter paa Rigsdagen vide at fremtvinge den”) smager ikke saa ganske lidt af en Krigserklæring. Vi, tror at det danske Folk har Tillid til sin Regering og til, at hvad Regeringen foretager sig under den foreliggende Situation just er det, som tjener Landets Interesser bedst, og Regeringen vil sikkert nok vide at give al fornøden Forklaring, naar Tiden dertil er inde, uden at Socialdemokratiet behøver at gøre sig Ulejlighed med at spille Formynder for det danske Folk. Indkaldelsen er en rent administrativ Foranstaltning, og dens Formaal er kun at fyldestgøre, hvad der naturligt følger af vor Ret og Pligt som neutral Stat.
Dette er Højres gamle Opfattelse: Regeringen handler, Folket har kun at lystre og bøje sig i blind Tillid.
Hr. Anders Nielsen mener vel, at det nuværende Ministerium som en parlamentarisk Flertalsregering har Krav paa en ganske anden Tillid end Højres tidligere Regeringer. Men efter dets Stilling i Militærvæsenet, særlig Hr. Madsens Kafematbyggeri, er Tilliden i stærk Tilbagegang i vide Kredse af Befolkningen. Hr. Nielsens Partifælle og Kollega i Finansudvalget Jens Busk har jo erkendt, at Venstre er “snydt og narret” af sin egen Krigsminister.
Foriøvrigt kræver det parlamentariske Tillidsforhold netop fuld Offentlighed. Har Regeringen virkelig Tillid til Befolkningen, bør den give fuld Besked og stadig arbejde i Samklang med Folkets Repræsentanter.
. . .
Estrups og Bahnsons Arv.
Den danske Befolkning vil i Dag Forfærdet spørge:
Hvorfor skal Danmark alene af alle Europas Stater træffe ekstraordinære Foranstaltninger i Anledning af den østasiatiske Krig. Alle andre Stater erklærer sig nevtrale og holder sig stille.
. . .
Herning avis, 15. februar 1904.
Kjøbenhavn, Søndag.
25,000 Mand Indkaldes!
Det lød jo da ganske utroligt; men det stod dog med tydelige Bogstaver paa en stor rød Mobiliseringsplakat, der i Morges fandtes anbragt ude paa Østbanegaarden. Færdselsstrømmen standsede, og selv om det paa det paagældende Tidspunkt ikke var saa særlig mange, der passerede Banegaarden, bredte Rygtet om den store Mobilisering sig dog snart ret vidt.
Saa er der en fornuftig Inspektionsbetjent, som gaar hen og faar Mistanke om, at der maa være Ugler i Mosen. Han telefonerer til Politistationen, herfra telefoneres videre til Krigsministeriet, hvor Affæren vækker vældig Opsigt.
Man er straks paa det rene med, at Mobilitetsplakaten maa være stjaalen; men hvor, naar og hvorledes? Der findes kun ialt 240 saadanne Plakater. Man vaager nøje over dem, og gennemtæller med passende Mellemrum Bunken.
Altsaa: man maa i højeste Grad forbavses!
Op paa Formiddagen kom selve Krigsministerens Adjudant ud og tog corpus delicti i Øjesyn. Han havde en med Vand og Skrubbe udstyret Betjent med sig, og snart var den mystiske Plakat fjernet!
“Socialdemokraten” for i Morges vakte Opsigt paa Grund af en iøjenfaldende Meddelelse om, at den allerede bekendte Indkaldelse af 1500 Mand kun var en ringe Begyndelse, et første Skridt. Med det snareste vilde der komme Indkaldelsesordre til 25,000 Mand.
Som Kilde for denne opsigtsvækkende Meddelelse stod Admiral Gad – Fru Emma Gads Mand – anført. Han skulde have udtalt sig om Sagen til d’hrr. Folketingsmænd A. C. Meyer og K. M. Klausen, der i Egenskab af Medlemmer af den danske Rigsdag havde faaet de interessante Oplysninger af Admiralen.
Vi søgte i Dag Admiral Gad, der var yderst forbavset over den Skikkelse hans Oplysninger til de to Folketingsmænd havde antaget i “Socialdemokraten”. Ganske vist laa der 25,000 Indkaldelsesordrer færdige – men dette Faktum havde ikke andet at betyde, end at man maatte have Mobiliseringsapparatet i Orden, om der skulde blive Brug for det.
Det var allerede en anden Historie.
Selvfølgelig er der ikke Spor af Forbindelse mellem den røde Plakat paa Østbanegaarden og den store And i “Sociald.”. Men det er utroligt, hvor Tilfældigheder tit ser ejendommelige ud.
Socialdemokraten, 18. februar 1904.
Til “Aarhus Amtstidende” telegraferes, at den højtstaaende Embedsmand, der leder Udskrivningsvæsenet, har modtaget en alvorlig Irettesættelse af Justitsminister Alberti, fordi han i Lørdags har besvaret vore to Partifæller A. C. Meyers og K. M. Klausaens Forespørgsel om de 25,000 Indkaldelsesordrer.
Udskrivningsvæsenet sorterer ikke, som man kunde mene, under krigs-, men under Justitsministeriet.
Det højtstaaende Embedsmand er Udskrivningsvæsenets Chef, den højt ansete Kontreadmiral Gad, den bekendte Forfatterinde Fru Emma Gads Mand.
Vi erfarede allerede i Tirsdags, at en saadan Irettesættelse var tildelt Admiralen, men fandt det korrekttest ikke at omtale Sagen. Da nu et Regeringsblad nævner den, ser vi ikke længere nogen Grund til Tavshed.
Hr. Alberti har altsaa bebrejdet Admiral Gad, ikke hvad denne har meddelt de to Folketingsmænd, men at han har givet dem Svar. Rigtigheden af dette Indhold anerkendes dermed. Men befolkningen skulde efter Regeringens Mening intet have vidst derom.
Ser Regeringen dog ikke, at den ved sit hemmelighedskræmmeri og ved sine “Dementier”, der kort efter selv dementeres af Kendsgerninger, kun forøger Mistilliden og give alle Slags Rygter Næring? Hvor meget bedre, om den selv gav Befolkningen fuld og ren Besked.
Dertil giver Socialdemokratiets Interpellation en Lejlighed.
Nationaltidende, 22. juni 1904.
Hs. Kgl. Højh. Prins Valdemar samt Admiral Gad og Kommandørerne Caroc, Hovggard og Maegaard og et Par yngre Officerer afrejste i Middags Kl. 12,33 herfra med Toget til Korsør, hvorfra Opmaalingsdamperen “Marstrand” skulde føre dem ud i Bæltet for at overvære nogle Forsøg med en ny Signallanterne. Hjemrejsen finder Sted i Morgen.
Berlingske, 8. marts 1905.
Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur har den 8de Marts holdt aarlig Generalforsamling.
…
Formanden, Kontreadmiral Gad gav en Oversigt over Regnskabet.
Redaktør Videbæk udtalte sig udførligt om Selskabets Drift og Økonomi og for en Sænkning af Søens Vandstand samt en mere økonomisk Fiskeridrift.
Admiral Gad gav nærmere Oplysninger om de med Lodsejerlauget førte Forhandlinger om en Sænkning af Søen for derved at indvinde større Græsareal. Det fremgik heraf, at der foreligger et Forslag fra Lauget, som Bestyrelsen imidlertid ikke finder akceptabelt, og at man nu vil gøre Lauget et andet Forslag.
Efter at der under den paafølgende Diskussion var gjort forskellige Henstillinger til Bestyrelsen, som denne lovede at tage under Overvejelse, genvalgtes Revisorerne.
Berlingske, 8. april 1905.
I Middags fandt Hendes kongelige Højhed Prinsesse Dagmars Konfirmation Sted i Christiansborg Slotskirke.
Til at overvære Højtideligheden var indbudte Ds. Excell. Konseilspræsident J. C. Christensen, Udenrigsminister, Lebnsgreve Raben-Levetzau, Justitsminister Alberti, Landbrugsminister Ole Hansen, Kultusminister Enevold Sørensen, Minister for Island Hannes Hafstein, Trafikminister Høgsbro og Indenrigsminister Berg.
Fremdeles Landstingets Formand Generalauditør Steffensen, Folketingets Formand A. Thomsen, Ds. Excell. Justitiarius Nyholm, Generalløjtnant Kühnel, Lensgreve Danneskjold-Samsøe og Teaterchef Greve Danneskjold-Samsøe.
Fremdeles Stiftamtmand Bache, Geheimeetatsraad Hørring, General Arendrup, Admiral A. de Richelieu, Kammerherre O. Oxholm, Admiral Gad, Overpræsident Oldenburg, General Hegermann-Lindencrone, Admiral Scheller, Greve Seheel, Rosenkrantz, Kammerherre Leth og Kammerherre C. Rothe.
Endvidere Universitetets Rektor, Prof. Warming, Oberst Arenddrup, Oberstløjtnant Winge, Amtmand Schulin, Greve S. Ahlefeldt-Laurvigen, Baron A. Blixen-Finecke, Politidirekter Eugen Petersen, Departementschef Schlichtkrull, Kjebenhavns Kommandant, Oberst Senderøxe og fhv. Livlæge Professor Petersen.
Endvidere Kommandør Evers, Etatsraad Claus L. Smidt, Oberstløjtnanterne Kauffmann og Kofoed-Hansen, Kaptajnerne Skibsted og Gjernals, Ritmester Boeck, Kaptajnerne Raedel, Baron Wedell-Wedellsborg og Appeldorn, Birkedommer Valeur, Formand for Gjentofte Sogneraad, Overretssagfører Thorsen, Formand for Asminderød Sogneraad, Branddirektør Skeel, Højesteretssagfører Liebe, Kaptajnerne Grut og Konow, Direktør, Premierløjtnant Reinhard, Læge Holm og Justitsraad Olufsen.
Alle disse Herrer, der var klædte i Gala, havde Plads paa Gulvet tilhøjre.
I Stolene tilvenstre havde i Rækkefølge følgende Damer Plads:
Hofstiftsdame, Frøken Bluhme, Lensgrevinde Raben-Levetzau, Fruerne Alberti, Hafstein og Berg, Grevinde W. Danneskjold-Samsøe, Kammerherreinderne Worsaae, Richelieu og Oxholm, Grevinderne Essen og Brockenhuus-Schack, Komtesserne Danneskjold-Samsøe, Admiralinde Bardenfleth, Kammerherreinderne Bull og Rothe, Frøken Carstensen, Admiralinde Gad og Kammerherreinde Müller.
LÆS HELE ARTIKLEN
I Dagens Anledning flagedes der fra offentlige og mange private Bygninger.
Adresseavisen, 5. juni 1905.
Nederdrægtigt Vejr til en Kapsejlads! Lad det blæse, saa Himmel og Hav staar i et og Søen i store Skvæt ind over Rælingen, men byde en ordentlig Sejlsporlsmand Død-Dam, Blik-Stille og øsende Regn, det kan man ikke.
Kapsejladsen skulde begynde K1.11 udfor Taarbæk. Paa dette Tidspunkt var hun “Inula”, “Thyra”, “Ejleen” og “Paradox” kommen til Startstedet foruden Dommerskibet og Ledsagedamperen.
Og Luft vor der ikke spor af. Der var ikke andet at gøre end at udsætte Kapsejladsen.
Først ved 1-Tiden blæste det lidt op, og umiddelbart derefter lod Kaptajn
Topsøe Jensen Startskuddene brænde af fra Kanonbaaden “Falster”, som Marineministeriet velvilligt havde overladt Yachtklubben til Dommerskib.
Baron Lerches “Alice” var den første Baad der gled over Startlinien.
Kapsejladsen var iøvrigt ret interesseløs. Baadene kravlede afsted, irriterende langsomt. Kun “Paradox” og “Kismet” havde en usædvanlig smuk Dag og viste sig som et Par absolut første Klasses Flovtvejrssejlere. De blev ogsaa hilst med voldsomt Bifald saavel fra Dommerskibet som fra Ledsagerdamperen.
Mange af Baadene gik ud af Løbet, deriblandt Kammerjunker Lindholms “Verana”. Han gemmer sine Kræfter og ny Sejl til Kapsejladsen i Dag mellem “Verana” og “Paradox” om Industriforeningens Præmie.
Som Dommere fungerede Kontreadmiral Urban Gad, Direktør N.L.Thomsen og Kaptejn Saabye.
Sailor.
Berlingske, 11. juni 1906.
igaar ved Taarbæk forløb udmærket med frisk nordvestlig Kuling.
Præmietagerne var: Baron Lerches “Alice”, Baron Blixen Fineckes “Sonja”, Grosserer Holbecks “Ejleen”, Fabrikant Hasselbalchs “Paradox”, Landinspektør Rørups “Anker”, Direktør Halkiers “Kismet”, Brdr. Larsens “Triunity”, Assistent Rosenstands “Sterna” og Amatørklubbens “Annie”.
Admiral Gad var Dommer og Kanonbaaden “Falster” var Dommerskib.
Banen gik til Nerdvestvageren paa Hveen.
Dagens Nyheder, 16. juni 1906.
Der skal saamænd et ordentligt Kvantum Interesse for Sejlsport til at forlade sin komfortable Villa en Sommersøndag og paatage sig en Kampdommers lidet taknemlige Hverv ved en af Kongelig dansk Yachtklubs Kapsejladser.
Aarle om Morgenen paa de store Sejladsdage drager Admiral Urban Gad af Gaarde fra Villaen i Humlebæk, hvor Litteraturen og Marinen mødes i skøn Samdragtighed under Admiralens og Fru Emma Gads fælles Stander. Og naar Klokken slaar 9, staar han paa Nordre Tolbod, parat til at gaa om Bord i Dommerskibet, hvor man ikke kan undsgaa at lægge Mærke til hans næsten demonstrative usportsmæssige outfit mellem de mange uniformerede Herrer, der sylker sig paa Dækket.
LÆS HELE ARTIKLEN
Men de, der taler saaledes snakker som Taaber. Thi man kan vanskeligt tænke sig noget, der gør dybere Indtryk paa en Yachtmans, end om han vinder eller sætter er Præmie overstyr. Begge Dele giver hans Lidenskaber tilstrækkelig Næring for lange Tider, og sætter enten hans Sind i jublende Svingninger, eller bringer ham paa Raseriets Konthurer.
Ja, Admiral Gad holder Menneskesind i sin Haand, han er en mægtig Mand.
Peter Rok.
Berlingske, 16. maj 1907.
I Middags fandt Kammerherre Münsters Begravelse Sted under stor Højtidelighed fra Frue Kirke. Denne var festligt belyst og plantedekoreret, og et særdeles repræsentativt Følge fyldte det store, skønne Kirkerum.
Der var paa Kisten henlagt signerede Kranse fra Hs. Maj. Kongen og fremdeles fra Højres Arbejder- og Vælgerforening, dennes 7de Kreds’ Bestyrelse, dens Kontorpersonale, Foreningen “Arbejdernes Værn”, “Det røde Kors”, Foreningen af unge Højremænd, Det kgl. octr. Brandassurancekompagni, Amtsforvalteretaten og den Konservative Klub m. fl.
Bagved Kisten saas Højres Arbejder- og Vælgerforenings floromvundne Hovedbanner og 7de Kreds’ Banner.
I Følget bemærkedes Generalløjtnant Bahnson, Statsraadssekretær Koefoed, Teaterchef, Grev Danneskjold-Samsøe, Overpræsident Oldenburg, Viceadmiral Jøhnke, Kammerherre J. Scanenius, Etatsraad Cl. L. Smidt, General Arendrup og Oberst Jessen som Repræsentanter for det røde Kors, Admiral Gad, Etatsraad N. Andersen, Geheimeetatsraad Goos, Landstingmand Niels Rasmussen, Prof. W. Scharling, Højesteretsassessor Schack, Biskop Rørdam, Domprovst Bondo, Højesteretsadvokat Halkier, Grosserer G. Halkier, Oberst Laub, General Rohde, Generalkonsul Thielemann, Oberst Kjær, Oberst Harhoff, Kammerherre Krag, Departementscheferne Schlichtkrull og Hiort-Lorenzen, Etatsraad Blom, Etatsraad Wassard, Oberst Tønder, Redaktør Wiggers, Hofjægermester Ræder, Etatsraaderne Ferslew og Lyngbye, Justitsraad H. Wulff m. fl.
…
Berlingske, 15. april 1908.
Birkedommer Schou.
Birkedommer i Fredensborg Christian Lauritz Schous Jordefærd fandt under stor Deltagelse Sted i Eftermiddags Kl. 2 fra Holmens Kirke.
Under Lyset fra de florhængle Kandelabre stod Kisten henstillet foran Koret, dækket med en Rigdom af Blomster og Palmedekorationer. Der saas signerede Kranse fra Drs. Maj. Kongen og Dronningen, fra Sognefogeder og Lægdsmænd i Kronborg østre Birk. Kronborg østre Birks og Hellebæks Kontor-, Politi- og Arrestpersonale, Sagførerne i Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amts Politiforening, Svendborg Politi og fra Døvstummeforeningen af 1866.
I Kirken havde en stor Sørgeskare samlet sig. Saaledes bemærkedes Birkets samlede Personale med den konstituerede Birkedommer Bræstrup i Spidsen samt Repræsentanter for Asminderød og for Tikøb—Hornbæk Sogneraad.
Fremdeles var tilstede Amtmand, Grev Schulin, Hillerød, Grev Ahlefeldt-Laurvigen, Departementschef i Landbrugsministeriet Wulf, Politimester Bræstrup, Helsingør, Branddirektør Skeel, Fredensborg, Konsul Mogensen, Odense, Admiral Gad, forskellige højerestaaende Retsbetjente, Højesteretssagfører Shaw, Overretssagførerne Michael Carlsen, Mygind og Kuhn m. fl.
Efterat Salmen “Dagen gaar med raske Fjed” var afsungen, talte Provst Fenger, der nævnede, at han, der havde været den Afdødes Studenterkammerat for fyrretyve Aar siden, havde kendt ham som en kærlig Søn og som en Mand, der med sjelden Troskab havde øvet sin Gerning. Derfor havde han vundet Venner og Paaskønnelse, hvorhen han kom. Han sluttede med at nedbede Guds Velsignelse over ham, der gik bort, og over hans sorgfulde Hustru.
Derefter talte Pastor Kissmeyer, Fredensborg. Den Afdøde havde som Dommer ment, at en Dommers første Pligt ikke er at straffe, og han sparede derfor intet Arbejde for at søge at rejse dem, der havde forset sig mod Loven. Han var et Menneske, der elskede Sollyset, det, som idag havde lyst over hans Kiste, og han havde derfor været glad i sin Gerning derude i det skønne Nordsjælland.
Slutningssalmen “Jeg lever og ved, hvor længe, fuldtrøst”, blev derpaa sungen, hvorefter Birkets Fuldmægtige, Politi og Sognefogeder bar Kisten ud af Kirken.
Jordfæstelsen fandt Sted paa Holmens Kirkegaard.
Ribe Stifts-Tidende, 29. maj 1908.
Til i Tirsdags Aftes var kgl. Skuespillerinde Fru Betty Hennings indbudt til en Fest i Hotel “Phønix”, hvori deltog en betydelig Kreds af Hovedstadens mest kendte Navne i Literaturens, Kunstens og Videnskabens Verden. For blot at nævne en Del anføres her: Norges Gesandt, Dr. jur. Hagerup med Frue, Udenrigsminister, Grev Raben-Levezau, Teaterchefen, Grev Danneskjold-Samsøe, Fru Louise Phister, Censor, Professor Otto Borchsenius, Profesor Høfding, Sophus Baudiz, Geheimeetatsraad Hennings med Frue, Forlagsboghandler Hegel med Frue, Generalkonsul Hansen, Konsul Johan Hansen, Admiral Gad med Frue, Overlæge Mygge, Fru Anna Harboe, Gustav Wied, Hjalmar Bergstrøm, Frøken Emma Kraft, Frøken Ingeborg Maria Sick, Otto Benzon, Fru Walther Christmas, Ellen Bech, Etatsinde Hansen, født Bull, Geheimeetatsraad Larsen, Geheimeetatsraad Goos, Julius Clausen, Karl Larsen, Fru Stig Schnell, Dr. Mantzius med Frue, Vekselerer Henriques, Hr. og Fru P. A. Rosenberg, Professor Riis-Knudsen, Frøken Sophie Alberti, Maleren Achen, gamle Kolling, Hofjuvelerer Michelsen, Raadmand Philipsen o. m. fl. af Fru Hennings’ mere private Vennekreds.
[flere taler]Saa talte Fru Hennings og sagde bl. a.:
Hvordan skal jeg takke for det alt. Det er virkelig svært. Helst bragte jeg hver enkelt mit Hjertes varme, inderlige Tak. Men min lille Stemme kan ikke naa ud til alle de kære, dejlige Mennesker. Derfor samler jeg min Tak i en Hilsen til den dejlige, gamle Kvinde (Fru Phister: Aa, Gud, det er mig, hun mener), der har vist mig den store Ære at være her i Aften. Hun er et af de lykkeligste Mennesker, jeg kender. Hun siger altid, at Verden er dejlig. (Fru Phister: Det er den ogsaa, min Pige!) Lad os rejse os og hylde hende i Aften. For mig betyder hun et af mut Livs skønneste Minder.
Under stormende Jubel hyldes Professorinde Phister.
…