1862 LØJTNANT
1868 PREMIERLØJTNANT
Middelfart Avis, 30. september 1872.
Viede i Kjøbenhavn den 20de September:
Premierløjtnant i Søetaten Nicolaus Urban Gad og Emmerenze Henriette Margrethe Halkier.
Fyens Stiftstidende, 6. januar 1879.
Korsør den 4de Januar.
Iaften ankommer Hertugen og Hertuginden af Cumberland hertil for at afgaae med Extraskib, saavidt vides med “Freja”, Kaptajn Gad.
Der vil ved Skibets Afgang blive givet Salut og paa anden Maade lagt for Dagen de Følelser, der besjæle alle Danske ved Hertugindens Afrejse fra Danmark.
*
Kallundborg Avis, 6. januar 1879.
Prinsesse Thyras Afrejse.
Ds. kgl. H. Hertugen og Hertuginden af Cumberland afrejste i Løverdags Aftes Kl. 8 fra Kjøbenhavn. Allerede en halv Time i Forvejen samledes en talrig Skare af Honoratieres for at tage Afsked med de høje Herskaber, og de to Ventesale paa Ankomststationen, hvorfra Extratoget til Korsør afgik, kunde langtfra rumme de tilstedeværende Herrer og Damer, saa at mange af disse maatte opholde sig paa Perronen, hvor der, saavel som udenfor Stationen, havde samlet sig en talrig Mængde Tilskuere. Alt, hvad der hører til Hoffet, Corps diplomatique, Ministeriet, de højeste Embedsklasser osv. osv., var samlet her, og et ikke mindre Antal af fornemme og højerestillede Damer var ligeledes tilstede for at bringe Drs. kgl. Højheder det sidste Farvel.
LÆS HELE ARTIKLEN
I det Øjeblik, min kjære yngste Datter med sin Gemal, Herugen af Cumberland, staar i Begreb med at forlade det elskede Fædreland, føler jeg mig opfordet til saavel paa mine egne som paa Dronningens og min Datters Vegne at udtale en dybfølt Tak til de saare Mange, der paa forskjellige Maader have tolket deres Medfølelse og Deltagelse og omgivet hende med Minder om det elskede Land, hvor hun fødtes. Jeg føler mig overbevist om, at vort kjære Folk vil bevare hende i uforandret, kjærlig Erindring og med os altid ledsage vor Datter med deres bedste Ønsker for hendes Fremtids Lykke.
*
Fædrelandet, 17. maj 1879.
Postgangen
Fra Korsør telegraferes til Ritz. Bur. Løverdag Formiddag:
Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant U. Gad, som afgik iaftes herfra til Kiel, er inat af Dampskibet “Danneskjold-Samsøe” blevet truffet liggende til Ankers i Taage og med Brud paa Maskinen ved Gulstav (Sydspidsen af Langeland). Det mente dog at kunne fortsætte Rejsen med klart Vejr ved Dagen. “Danneskjold-Samsøe” afgaar Kl. 11 Form. til Kiel for at optage Forbindelsen derfra iaften. Taaget Vejr.
Ribe Stifts Tidende, 28, juni 1879.
Erindringsgave.
Føreren af Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant i Marinen Gad, der ved Nytaarstid overførte Ds. k. H. Hertugen og Hertuginden af Cumberland fra Korsør til Lybæk, har, ifølge “Korsør Av.”, i disse Dage, som Tegn paa de høje Rejsendes Tilfredshed ombord i Postdampskibet, modtaget et kostbart Sølvkronometer, der er forarbejdet i London, og hvorpaa er indgraveret: “Til Erindring om den 4de Januar 1879 fra Hertugen og Hertuginden af Cumberland til Premierl. Gad.”
SlagelsePosten, 2. april 1880.
Erkjendtlighedsbevis.
Føreren af Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant i Søetaten Gad, der i tre Aar har ført Postdampskib fra Korsør, fratraadte ifølge “Korsør Av.” igaar sin nævnte Stilling for atter at overgaa til Marinen. For at give Hr. Gad et Bevis paa den Agtelse og Kjærlighed, han under sit Ophold paa Skibet har erhvervet sig ombord, blev der igaar Morges efter Ankomsten fra Kiel overrakt ham et Sølvbæger hvorpaa var anbragt følgende Inskription: “Til venlig Erindring fra Besætningen paa Postdampskibet “Freya” til Premierlieutenant Gad”.
Jyllands-Posten, 11. august 1885.
Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, lagde i Følge “B.T.” i Søndags Eftermiddags Kl. 2 hjennem Havnen ud paa Indrerheden og afgik Kl. 4 til Grenaa.
*
Jyllands-Posten, 25. august 1885.
Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, Øvelsesskib for Aspiranter og Kadetter, ankom i Eftermiddags paa Aarhus Bugten, og efter at have foretaget nogle Evolutioner gik Kanonbaaden ind i Havnen og fortøjrede ved Søndre Mole. Blandt Aspiranterne befinde sig Hs. kgl. Højh. Prins Georg af Grækenland, Hs. Maj. Kong Georg I’s næstældste Søn.
Jyllands-Posten, 8. august 1886.
Hs. kgl. Højh. Prins Georg af Grækenland
vil, efter at have forladt “Heimdal”, en af de første Dage gaa om Bord i “Falster” og deltage i et fjortendages Togt med Kaptajn Gad som Chef.
*
Jyllands-Posten, 11. august 1886.
Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, lettede fra Indrereden i Gaar Kl. 9¾, staaende udefter.
Viborg Stiftstidende, 25. august 1886.
Et Mindesmærke for Søhelten Peter Skram.
I Søndags afsløredes i Følge “Horsens Avis” paa Østbirk Kirkegaard Mindestøtten over Peder Skram ved en meget smuk Højtidelighed.
Afsløringen skulde foregaa Kl. 3, og henimod den Tid begyndte Folk at strømme til Kirkegaarden. Fra Horsends ankom pr. Vogn Kadetterne fra Kanonbaaden “Falster”, der i Lørdags var løben derind, samt Horsens Vaaben- og Forsvarsbrødre med deres Faner, og lidt efter lidt fyldtes den smukke Kirkegaard med en stor Forsamling paa over 500 Mænd og Kvinder.
Kirkegaarden var pyntet med Flag og Guirlander, og paa en lille aaben Plads lige ud for Kirkegaarden stod Mindestøtten med sit Overtræk. Da dette efter Nørregaards Tale var fjærnet, præsenterede Stenen sig overordentlig smukt.
…
Efter at Kadetterne havde stillet sig op i to Rækker nærmest foran Mindestøtten og Vaaben- og Forsvarsbrødrene fra Horsens, Vaabenbrødrene fra Hornborg tilligemed Sangforeningen “Brage” havde slaaet en tæt halvrund Kreds omkring Støtten, ankom Komiteens Medlemmer samt flere Notabiliteter omtrent Kl. 3.
Foruden Medlemmerne af Komiteen, Stiftamtsmand Regenburg, Etatsraad Meldahl og Kammerjunker Münter saas her som Repræsentanter for den Rosenkranz’ske Familie, der er i Slægt med Peder Skram, Geheimekonferensraadinde Rosenkranz til Sofiendal, Kammerherre Baron J. Rosenkranz fra Skanderborg, Hofjægermester Baron J. Rosenkranz og Oberst Baron Rosenkranz. Endvidere bemærkedes Kontreadmiral Schiwe, den kommanderende General for Jylland Ankjær, Obersterne Bahlmann og Meldahl, Kapt. Gad, Officererne fra Kanonbaaden “Falster”, Gendarmeriløjtnant Hansen og flere militære Personer, Desuden Biskoppen over Aarhus Stift, Clausen, Pastor Riber samt flere af Omegnens Præster, endvidere Borgmestrene fra Aarhus, Randers, Skanderborg og Horsens, Dhrr. Westergaard, Stemann, Thiele og Lendrup, samt Herredsfoged Vøving, den konstituerede Herredsfoged i Boer og Nim Herreder, Møller, foruden flere civile Autoriteter og endelig en Mængde Godsejere og bekjendte Personligheder fra Horsens og Omegn, der iblandt Etatsraad Eckardt, Ørumgaard, Baron Gyldenkrone til Urup, Godsejer Lund, Julianelyst, Rektor Iversen, Agent Levy, Fabrikant Stallknecht o. m. fl.
…
[Taler – Sang]
…
En trofast Støtte vandt han sig i sin Hustru Elsebe[th] Krabbe, med hvem han giftede sig (1535) lige før han drog mod Fjenden. Hun var en kraftig, villiestærk og modig Kvinde, hans Jævnbyrdige, og hendes Ord til ham, da Faren truede: “Før skal jeg bæres død herfra, før Fjenden indlades!” viser hendes stærke Sjæl. De vare gifte i 42 Aar og hun fødte ham 18 Børn, 7 Sønner og 11 Døtre.
…
Efter den stemningsfulde Højtidelighed paa Kirkegaarden var der for de indbudte Honoratiores Festmiddag hos Komiteens virksomme Medlem Kammerjunker, Amtsforvalter Münster, medens Kadetterne med deres Chef, Kaptajn Gad sluttede Dagen med en Fest hos Godsejer Lund, Julianelyst.
Jyllands-Posten, 27. august 1886.
Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, der i Onsdags Eftermiddags antrede paa Reden, lettede i Gaar Formiddag Kl. 10 staaende udefter.
Dagbladet, 26. juni 1887.
Flaadens Skibe,
Briggen Ørnen er ifølge Telegram fra Chefen, Kaptajn Gad, den 24de Juni ankommen til Kalmar. Alt vel ombord.
*
Jyllands-Posten, 12. juli 1887.
Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, kommende nord fra, gik i Lørdags Kl. 5 Efterm. til Ankers paa Inderhedens Østside.
*
Jyllands-Posten, 28. september 1887.
Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, har i Gaar strøget Kommandoen.
Jyllands-Posten, 14. februar 1888.
Flaadens Skibe.
Forberedelserne til de sædvanlige Foraarsudrustninger ere i Følge “Natt.” paabegyndte, og allerede i Midten af næste Maaned ville Kanonbaadene “Guldborgsund”, Kaptajn D. Suenson, og Opmaalingsfartøjet “Hauch”, Premierløjtnant Maesgaard, tiltræde deres Togt, førstnævnte som Stationsskib ved Jyllands Vestkyst, sidstnævnte i vore Farvande indenfor Skagen,
Ved udgangen af Marts tiltræder Krydseren “Fylla”, Kaptajn Sølling, sit 6 Maaneders Togt til Island, og Briggen “Ørnen”, Kaptajn Gad, vil som sædvanlig mod Slutningen af April begynde sit Øvelsestogt med Underofficerseleverne om Bord. Ved Junis Begyndelse ville Panserskibene “Helgoland”, Kommandør Mac-Dougall, og “Odin”, Kommandør Jacobsen, blive udsendt paa Togt.
Jyllands-Posten, 1. maj 1888.
Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, lagde i Gaar Middags ud af Flaadens Leje og gik til Ankers paa Indrerheden.
*
Fyens Stiftstidende, 7. maj 1888.
Nyborg den 6te Maj.
Igaar Aftes Kl. 5½ ankrede vor gamle Bekjendt, Øvelsesbriggen “Ørnen”, op her paa Fjorden for, som sædvanlig, at have Station her 5 a 6 Uger, foretage Øvelser med Eleverne og afbenytte de militære Skydebaner paa Østerøen. I Eftermiddags var Briggens Chef, Kaptajn Gad, i Land, ligesom ogsaa en Del af Eleverne havde Landlov.
*
Jyllands-Posten, 23. juni 1888.
Briggen “Ørnen”,
er i Følge Telegram fra Chefen, Kaptajn Gad, den 21, ds. ankommen til Nieutvediep. [?] Alt vel om Bord.
*
Holstebro avis, 18. juli 1888.
Øvelsesbriggen “Ørnen”, Kaptajn Gad og Kanonbaaden “Guldborgsund”, Kaptajn Suenson, lettede i Mandags Morges Kl. 7½ fra Indrereden og stor udefter.
Viborg Stiftstidende, 13. januar 1890.
Udkommandoer i Flaaden.
Til Chef for Krydseren “Ingolf”, der skal paa Vintertogt som Stationsskib i de vestindiske Farvande eller i Middelhavet er udnævnt Kaptajn Fugl, til Chef for Korvetten “Dagmar” som Kadetskib Kaptajn Gad, til Chef for Krydseren “Dania” som Stationsskib og Opmaalingsskib ved Island og Færøerne Kaptajn Wandel, til Chef for Dampskibet “Dannebrog” Kaptajn Bojesen og til Chef for Briggen “Ørnen” som Øvelsesskib for Underofficerselever Kaptajn Bardenfleth.
Holstebro Avis, 1. juli 1890.
Da de fyrstelige Herskaber i Gaar Eftermiddags Kl. 5 vare vendte tilbage fra Skovturen, trak de sig tilbage til deres Værelser. Kejseren var beskæftiget med forskjellige Statsanliggender, der skulde afgjøres, før Rejsen til Christiania tiltraadtes. En Kurer var i den Anledning ankommen fra Berlin. Med de forskjellige Tog ankom derefter Taffelgæsterne, dels fra Helsingør, dels fra Kjøbenhavn.
LÆS HELE ARTIKLENFra Helsingør Banegaard kjørte Vognen strax til Havnen. Der var færre Mennesker til Stede end ved Ankomsten; Flagningen var ret almindelig i de Gader, Toget skulde passere. Ligesom i Lørdags har Kongen tysk Uhlanuniform, Kejseren og Prins Heinrich tyske Marineuniformer, Kronprinsen, Prinserne Valdemar, Christian og Carl deres sædvanlige Uniformer. Prinsesserne Marie og Elisabeth vare i lyse Toiletter. Et Ærekompagni var opstillet ved Havnen, hvor en Plads var reserveret for de forskjellige Autoriteter. “Kaiser” laa med dansk Flag paa Toppen, medens “Dannebrog” førte tysk Flag.
*
Under kanonsalut, og medens Musikken spillede “Heil Dir im Siegeskranz”, sejlede Kejser Wilhelm og Prins Heinrich ud til “Kaiser”, efter at have taget en hjærtelig Afsked med Medlemmerne af den danske Kongefamilie.
Denne kjørte derpaa til Marienlyst for at aflægge et kort Besøg hos Prins Hans. Kronprinsessen var nu stødt til. Fra Marienlyst kjørte de kongelige Herskaber til “Dannebrog” og sejlede til Bellevue, hvorfra Kongen tog til Bernstorff, Kronprinsen med Familie til Charlottenlund. Dronningen kjørte med Extratog fra Fredensborg til Bernstorff.
Aalborg Stiftstidende, 12. juli 1890.
Kadet-Korvetten “Dagmar”
passerede allerede i Aftes Kl. mellem 7½ og 8 Hals Barre, uden at Sejladsen derover forvoldte Skibet, der stikker ca. 16 Fod dybt, mindste Vanskelighed.
I Morges tidlig ankredes op i Langrækken, hvorfra Sejladsen i Formiddags fortsattes op til Aalborg, som Skibet naaede Kl. ca. 4, altsaa et Par Timer før den tidligere fastsatte Tid.
Ved Opslag ud for “Aalb. Stiftstd.”s Kontor, vare en stor Del af Byens Beboere dog allerede op ad Formiddagen gjennem en telefonisk Meddelelse fra Hals blevne underrettede om den forandrede Ankomsttid, og en stor Mængde Mennesker havde derfor omkring Firetiden samlet sig baade langs Toldboden og paa Dampskibspladsen, ligesom Skibene i Havnen og flere Bygninger langs denne havde hejst Flag.
Kl. lidt over halv fire øjnedes Korvetten ved Rærdal. Farten op ad Fjorden gik meget langsomt for sig, idet man stadig forsigtigt lodede sig frem, saa at Klokken blev over fire, inden den endelig lod Ankeret falde midt imellem Toldboden og Dampskibspladsen.
Strax efter at dette var sket, sejlede en Baad med fire hvidskjortede Roere og ført af Havnefoged, Krigsr. Petersen ud til Korvetten. Om Bord i Baaden befandt sig Havneudvalget med dets Formand, Borgmester Simony, der var gallaklædt.
Ankommen til Skibet bød Borgmesteren Korvetten velkommen paa Limfjorden, idet han bragte dennes Chef en Tak, frdi han havde fornøden Dristighed til at passere det uddybede Løb over Hals Barre. Chefen, Kapt. Urban Gad, takkede for Velkomsthilsenen, hvorefter man besaa Skibet.
Om Bord paa dette befandt sig foruden Besætningen Kommandør Mourier her af Byen, der som Medlem af Festkomiteen vat taget Skibet i Møde paa et tidligere Stadium. Efter en halv Times Ophold forlod Aalborgenserne atter Skibet.
Dette ser ikke synderlig større ud end de engelske Skibe, som fare her paa Fjorden, men det er betydelig bredere. Det er bygget 1861 og fuldrigget.
Programmet for Festlighederne i Anledning af Korvettens Ophold her er allerede tidligere meddelt. Vi skulle kun tilføje, at Kadetterne og Officererne i Aften og i Morgen i forskjellige Hold ville faa Landlov. Klubben “Enigheden” foranstalter i Aften Musik i “Enighedslund”, og man forventer, at en Del af Kadetterne og Officererne ville komme til Stede der.
I Morgen Eftermiddag fra Kl. 2-6 vil Korvetten blive tilgængelig for enhver, der ønsker at tage den i Øjesyn, og samtidig vil dens Musikkorps musicere. Havnens Damper vil gratis besørge de besøgende til og fra Borde.
Tidlig Mandag Morgen afsejler Korvetten atter her fra Byen.
Efter Anmodning fra Festkomiteen skulle vi opfordre Byens Beboere til at hilse de fremmede Gjæster ved almindelig Flagning i Morgen, Søndag.
Jyllands-Posten, 29. juli 1890.
Søværnet. Korvetten “Dagmar, Kaptajn Gad, lagde i Gaar Formiddags Kl. 8 ind i Flaadens Leje. Kadetterne og Aspiranterne gik om Bord i Krydseren “Absalon” hvor Kommandoen blev Hejst. Torpedobaaden “Delfinen”, Premierløjtnant Konow, hejste i Gaar Kommandoen.
Jyllands-Posten 24. august 1890.
Søværnet. Til at forrette Tjeneste paa Sessionerne beordres: I 1. Udskrivningskreds: Kaptajn H. P. Holm og Overlæge Breuning-Storm; i 2. Kreds: Kaptajn Suenson; i 3. Kreds: Kaptajn Gad; i 4. Kreds: Kaptajn C. A. P. Schultz og Reservelæge Schou; i 5. Kreds: Prem,ierløjtnant A. A. C. Jensen. Sessionerne i samtlige ovennævnte Udskrivningskredse begynde den 1. næste Maaned.
Jyllands-Posten, 12. oktober 1890.
Søværnet. Den 6. d. M. er det tilladt Efternævnte at anlægge og bære følgende af Kejseren af Rusland tildelte Dekorationer nemlig: Kaptajn Gad Dekorationen som Kommandør af St. Staniklaus Ordenen, Kaptajn Hoffmann Dekorationen som Ridder af St. Anna Ordenen, Premierløjtnanterne Maegeard og Garde Dekorationen som Ridder af St. Stanilkaus Ordenen.
Jyllands-Posten, 16. januar 1891.
Søværnet. Hs. Maj. Kongen har under 13. d. M. resolveret: Viceadmiral J. S. Meldahl beordres til Chef for Øvelseseskadren, bestaaende af Panserskibene “Helgoland” og “Tordenskjold”, Krydseren “Hekla”, Dampminebaaden “Hjælperen” og nogle Torpedobaade af 1. Klasse. Til Chefer beordres Kommandør Carstensen for Korvetten “Dagmar” som Kadetskib, Kommandør Holm for “Helgoland”, Kommandør Jessen for “Tordenskjold”, Kaptajn Gad for “Hekla”, Kaptajn Wandel for Krydseren “Ingolf” som Stationsskib og Opmaalingsskib ved Island og Færøerne, Kaptajn Bojesen for Dampskibet “Dannebrog”, Kaptajn Løitved for Krydseren “Ingolf” paa Vintertogt som Stationsskib i de vestindiske Farvande eller Middelhavet, Kaptajn Uldall for Briggen “Ørnen” som Øvelsesskib for Underofficerselever.
Jyllands-Posten, 29. april 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, lagde i Gaar Morges Kl. 8 ud fra Orlogsvæftet, staaende nord paa i Sundet.
Nationaltidende, 3. juli 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, stod imorges Kl. 9¾ nord paa i Sundet.
Jyllands-Posten, 19. juli 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, ankom fra sit Prøvetogt, ankrede Kl. 2 i Gaar paa Rheden og lagde derefter ind ved Orlogsværftet.
Jyllands-Posten, 28. juli 1891.
Flaadens Skibe. Torpedobaadene “Narhvalen”, Kaptajn Drechsel, “Springeren”, Premierløjtnant Hovgaard, “Søløven”, Premierløjtnant Nyholm, og “Støren”, Premierløjtnant Bay-Schmith, samt Damominebaaden “Hjælperen”, Premierløjtnant Tuxen, der alle skulle deltage i Øvelseseskadrens Togt, hejste Kommando i Gaar Morgen Kl. 8 og lagde Kl. 9 ud fra Orlogsværftet.
Krydseren “Absalon”, Kaptajn Hoffmann, der skal paa Togt med Kadetter, hejste Kommando i Gaar Morges Kl. 7½ og lagde ud fra Orlogsværftet Kl. 10½, og stod er Times Tid senere udefter i Sundet.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, der skal deltage i Eskadrens Togt, lagde ud fra Orlogsværftet i Gaar Formiddags.
Jyllands-Posten, 26. september 1891.
Flaaden. Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, ankrede i Gaar Morges paa Rheden efter at have endt sit Togt til Norge. Kommandoen stryges paa Tirsdag.
Opmaalingsfartøjet “Marstrand”, Kaptajn Schoustrup, lagde ind i Gaar Formiddags. Kommandoen stryges paa Mandag.
Jyllands-Posten, 30. september 1891.
Flaaden. Fyrdamperen “Grove”, Kaptajn Maesgaard, lagde i Gaar Morges Kl. 8¾ ind i Flaadens Leje.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, strøg i Gaar Formiddags Kommando.
Jyllands-Posten, 18. november 1892.
Søværnet. Hs. Maj. Kongen har resolveret som følger: under 16. d. M.: Kommandør George Julian Gordon Mac-Dougal meddeles der efter Ansøgning paa Grund af Alder Afsked i Naade og med Pension efter Pensionsloven, og der tillægges ham allernaadigst Kontreadmirals Karakter.
Kaptajn Nicolaus Urban Gad udnævnes til Kommandør i Søofficerskorpset.
Premierløjtnant Julius Albert Vøhtz udnævnes til Kaptajn. Kaptajn J. A. Vøhtz, hvem Udførelsen af Forretningerne som Chef for Søminekorpsets 2. Afdeling midlertidig er overdragen, beordres til Chef for Afdelingen.
Ministeriet har antaget Proviantskriver Pauli Lange Jørgensen til Underskibsintendant ved Søværnets Intendanturkorps fra 1. n. M.
Folkebladet Sydjylland, 24. november 1892.
Flaaden…
Kommandør Koch, Adjudant hos Kongen og Stabschef hos Admiral Schiwe, har efterfulgt Admiralen som Chef for den flydende Defention paa Kjøbenhavns Rhed, og Kaptajn Scheller er i hans Sted udnævnt til Adjudant hos Kongen. Den forleden udnævnte Kommandør Gad skal overtage Tjenesten som Stabschef hos Chefen for den flydende Desention.
Fyens Stiftstidende, 14. juli 1894.
Under de bedste Auspicier startede “Kgl. dansk Yachtklub” i forgaars Aftes sin Distancesejlads fra Kjøbenhavn til Spodsbjerg.
Ved Syvtiden samledes en talrig Skare Indbudne, saavel Damer som Herrer, paa Dykkerdamperen “Kattegat”, der laa fortøjet ved Nordre Toldbod med fuld Damp oppe. “Kattegat” skulde fungere som Starteskib, og Kl. 7½ løsnede den og stod udefter for efter en kort Sejlads at ankre op ret Øst for Kosten paa Steenrevet.
LÆS HELE ARTIKLEN …Svendborg Avis, 16. april 1895.
Nordøstersøkanalens Aabning.
Den danske Eskadre, som giver Møde ved Nordøstersøkanalens Aabning, vil komme til at bestaa af Krydserne “Geiser” og “Hekla” og 4 Torpedobaade. Eskadrechef bliver Kommandør Gad.
Aalborg Stiftstidende, 6. maj 1895.
I Tilslutning til vore tidligere Meddelelser om Kanalen og dens Aabningsfest meddele vi i Dag den fuldstændige Liste over de Skibe, som de skandinaviske Lande sende til Kiel i Juni Maaned d. A.:
Danmark sender under Stabschef, Kommandør Gad: 1) Krydser af 3. Kl. “Gejser” (Flagskib), Kommandør Gad, 2)Krydser af 3. Kl. “Helia” (Kaptejn Zachariæ), 3) Torpedobaaden “Havhesten” (Kaptejn Hovgaard, tidligere chef for Torpedobaadsafdelingen), 4) Torpedobaaden “Narhvalen” (Premierløjtnant Brockmeyer), 5) Torpedobaaden “Søløven” (Premierløjtnant Blok), og 6) Torpedobaaden “Støren” (Premieløjtnant Carstensen).
Skibene udgør tilsammen 2,960 Tons. Krydsernes hurtighed er 17 Sømil, Torpedobaadenes 21-22 Sømil.
Skibenes Besætning er 32 Officerer og 370 Mand.
…
Nationaltidende, 14. juni 1895.
Den danske Marien-Repræsentation ved Kanalaabningen.
Vor lille Krydser “Hekla”, Kaptajn Zachariae, skal imorgen tidlig gaa rundt om Skagen til Hamborg. Her kan den komme i Løbet af Mandag Formiddag, men det er tvivlsomt hvorvidt den strax skal gaa længere end Ankerplads ude i Elbmundingen, altsaa paa Linien Cuxhafen-Braunsbüttel. Formodentlig vil den ved Ankomsten paa Mandag faae nærmere Begreb i saa Henseende. Den har iøvrigt modtaget en Række minutiøse Bestemmelser om, hvordan der senere skal forholdes. Den tydske Administrationn synes ved denne Lejlighed som i Almindelighed at have ordnet Alt med vidtgaaende Omtanke.
Til Festlighederne i Hamborg er der sendt Indbydelse til Kaptain Zachariae samt til de to andre Chefer, Kommandør Gad paa “Geiser” og Kaptain Haugaard for Torpedo-Flotillen; disses Fartøjer skulle som bekjendt kun gaa til Kiel, tiltrædende Seiladsen paa Mandag. Mulig ville de to sidstnævnte danske Chefer ligesom andre Chefer for Skibe, der kun skulle til Kiel, alligevel tage Del i Kanalfarten.
Denne skal begynde paa Torsdag Morgen Kl. 3, til hvilken Tid Keiseren og hans fyrstelige Chæfer ville være komne fra Hamborg – hvor Festen jo bliver paa Onsdag – til Braunsbüttel. Det forlyder, at “Hohengoflern” ikke tør anvendes, fordi den er for stor. Overhovedet skal der mellem de tydske Autoriteter have været adskillig Dissens om det Forsvarlige og Mulige i at gaa gjennem Kanalen med de større Fartøjer; men et Magtbud siges at have afgjort Sagen. I hvert Fald skulle de Skibe, som føre Keiseren og de fyrstelige Gjæster, gaa først ind ved Baunsbüttel til det nys angivne Tidspubkt. Nærmest derefter skal det franske “Surcouf” følge. Fremdeles den øvrige Række af de saakaldte “Aviso’er”, deriblandt altsaa “Hekla”, som har faaet et af de sidste Numre i Rækken. Da det opgives, at der behøves omtrent fire Timer for at lade Eskadren passere Sluserne, vil “Hekla” vel knap naae ind i Kanalen før Kl. 5-6 Torsdag Morgen. Keiseskibene antages at ville være ude ved Holtenau Kl. 1-2 Torsdag Formiddag.
Hejmdal, 20. juni 1895.
Det danske Skib “Hekla”, som skal gjøre Turen gjennem Kanalen med, kom i Tirsdags Formiddags Kl. 11 til Hamborg. Den tager sig helt krigerisk ud paa sin Plads i Dobbeltrækken, som alle disse Aviso-Skibe danner; men “Hekla” er nu ej heller egentlig blot Aviso-Damper, skjønt den nu skal gjøre Tjeneste som saadan gennem Kanalen. Det oplyses, at den faar Lov til at gaa med egen Skrue selvfølgelig med langsomt mulig Fart. Kaptejn Zachariae fik straks travlt med at modtage og gjøre en Uendelighed af Visiter. Alle Cheferne skulde jo hilse paa hinanden, og saa er der endda adskillige Visitter at gjøre i Land eller at modtage fra Land. Kommandør Gad og Kaptejn Hovgaard samt flere Officerer paa “Geiser” og Torpedobaadene ventes i Dag eller i Morgen tidlig fra Kiel og vil formodentlig gjøre Kanalturen med.
Viborg Stiftstidende, 23. september 1895.
Ordensdekorationer.
I Følge “Nationalt.” er Kommandør Carstensen bleven dekoreret med Kommandørkorset, og Kaptajn Gad samt Kontorchef, Justitsraad Olesen med Officerskorset af den græske Frelserens Orden.
Social Demokraten, 10. november 1895.
Som vore Læsere vil mindes hængte Værftsløjtnant F. J. Kofoed sig Lørdag den 12. Oktober. Kofoed var af to Arbejdere paa Værftet, C. Steenholm og B. Simonsen, opfordret til at betale de Ducører, som Krigsministeren havde givet Kofoed til den og deres Kammerater, ialt 800 Kr., men Kofoed havde ikke udbetalt Pengene, og han tog heller intet Hensyn til den Opfordring, som de to Arbejdere rettede til ham, skønt de ogsaa truede med at klage til Ekvipagemesteren. Da Kofoed havde havde gaaet med Arbejdernes Brev i Lommen nogle Dage, sendte han det selv til Ekvipagemesteren, Kommandør Gad, hvad der havde til Følge, at der blev anordnet en Undersøgelse ved en kombineret Ret, men forinden denne traadte sammen hængte Kofoed sig, og dermed var en af de vigtigste Personer borte.
Sagen gik alligevel sin Gang, men det lykkedes ikke Steenholm og Simonmsden at godtgøre Beskyldningerne mod Kofoed, navnlig fordi de ingen Vidner maatte føre og heller ikke selv ved Ed bekræfte, hvad de fremkom med.
Resultatet var dermed forudgivet. Det hele der kom ud af Rettens Virksomhed var, at de to Arbejdere, der havde gjort Fordring paa deres Ducør, i Gaar Eftermiddags blev afskediget. Deres graverende Beskyldninger er der ikke taget Hensyn til ved Retten, men de har dog ikke i Sinde at finde sig i den Afgørelse, Sagen har faaet. De vil nu paa anden Maade trække Sagen frem og indgaaende belyse Forholdene paa Orlogsværftet, som de mener at have et særdeles nøje Kendskab til.
Bornholms Avis, 25. april 1896.
De første Gæster til Prinsesse Louises Bryllup ankom i Aften; det var Hertugen af York med Gemalinde, som kom fra Koburg, hvor Parret har overværet en Familiefest. Rejsen fandt Sted pr. Extratog, i hvilken den engelske Kongewaggon, som til Stadighed har Station i Havre, var indrangeret. Extratoget ankom Kl. 8,10 til Hovedbanegaarden, paa hvis Perron den kongelige Familie havde givet Møde; til Stede var Drs. Maj. Kongen og Dronningen, Drs. Højh. Kronprinsen og kronprinsessen, Prins Christian, Prinsesserne Louise, Ingeborg og Thyra samt Prinserne Hans og Harald. Endvidere bemærkedes den engelske Legation samt Konsejlspræsidenten, Udenrigsminister, Lensbaron Reedtz-Thott.
Da Hertugen og Hertuginden – sidstnævnte iført en lysegraa Rejsedragt – traadte ud af Waggonen, omfavnede og kyssede de Majestæterne og Kronprinsparret og derefter fandt en Præsentation af Kavallererne Sted i den kongelige Ventesal. Kort efter kørte Herskaberne til Amalienborg – i første Vogn sad kongeparret og Hertugparret af York – hvor der i Residenspaladsets Mezzaninetage er indrettet Bolig for de ankomne Gæster. Efter Ankomsten til Palæet deltog hele Kongefamilien i en Souper.
Kommandør Gad, der er gift med Forfatterinden, Fru Emma Gad er attacheret Hertugen af York under hans Ophold her.
Prins Valdemar og Prinsesse Marie, der har overværet Hertugen af Magentas Bryllup i Paris med Prinsesse Marguerite, vender paa Mandag tilbage til København.
Den engelske Kongewaggon, som i Aften bragte Hertugparret af York hertil, er et sandt Pragtstykke af Bygningskunst. Udvendig er den lakeret med lysegul Farve, og den hviler paa to Truckvogne, der hver er forsynet med seks Hjul. I dens Indre findes først en Rygekupee, som om Natten kan omdannes til Soveværelse; endvidere en Salon med Borde og Stole og to Soveværelser, i hvilke der endog findes Badekamre saavel med varmt Vand som med Styrtebadsapparater. Endelig findes der Toiletværelser og Kupeer for Tjenerpersonalet. Waggonen er oplyst med elektrisk Lys, som sindrigt er anbragt i smaa Krystalkupler.
Social Demokraten, 20. november 1896.
En Pengeafpresningssag for Højesteret.
Værftsløjtnant Kofoeds Selvmord.
Hvorfor hængte han sig?
Vore Læsere vil erindre den store Opsigt det vakte, da Løjtnant Kofoed paa Orlogsværftet den 12. Oktover 1895 hængte sig, efter at han havde modtaget et Par Trusselsbreve fra Arbejderne C. B. D. Steinholm og M. B. Simonsen, hvori disse truede med at angive ham for at have modtaget Bestikkelser i stor Udstrækning, hvis han ikke vilde give dem højere Løn for deres Arbejde paa Orlogsværket.
Paa Foranledning af Værftskommandør Gad blev der efter Kofoeds Selvmord anlagt Sag imod de to Arbejdere, og ved Kriminal- og Politirettens Dom af 30. Juli i Aar dømtes de hver til 30 Dages Vand og Brød for Pengeafpresning.
LÆS HELE ARTIKLENAktor maatte derfor nedlægge Paastand om Skærpelse eller Stadfæstelse af den indankede Dom.
Defensor: Højesteret har jo dømt højst forskelligt i saadanne Sager, men som Regel maa det dog siges, at der her ved Retten er konstateret, at det ikke kan kaldes Pengeafpresning naar vedkommende Brevskriver kun truer med at klage til Adresatens Foresatte. Det var dette, de to Arbejdere havde gjort. De havde truet med at fremsætte deres Klager til Værkstedkommandøren, for derved at fremkalde en Undersøgelse. Nu synes det helt underligt, at Tanken om en saadsan Undersøgelse aabenbart er faldet Kofoed svært for Brystet. At han har taget Livet af sig og fejgt flygter for Straffen og Skammen, der eventuelt kunne blive en følge af Undersøgelsen, var just ikke noget Bevis for hans Uskyldighed. Det saa snarere ud, som om han ikke havde rent Brød i Posen. Det er da ogsaa mærkeligt, at Kofoed, da han modtager Brevene, ikke straks sender dem den reglementerede Vej til hans Foresatte. Det er oplyst af Enken, at de satte ham i stærk Sindsbevægelse, og at hun raadede ham til straks at sende dem til Kommandør Gad. Han gjorde det ikke, men gav sig i Stedet derfor til at konferere med Brevskriverne. Efter den Tone, hvori Brevene var skrevet, og Arten af de grove Beskyldninger, de indeholdt, maatte han bestemt hævde, at det var usømmeligt af Kofoed at forhandle med de 2 Arbejdere, og det vidnede just ikke om nogen skyldfri Bevidsthed. Det fremgik da ogsaa af Forhørene, at han havde modtaget Dusører, bl. a. af Firmaet C. R. Hansen. Han maatte derfor nedlægge paastand paa den mildeste Straf for de to Tiltalte, der sikkert havde handlet i god Tro.
Højesterets Dom faldt Kl. 1. Den stadfæster Kriminalretsdommen, hvorefter de Tiltalte altsaa faar hver 6 Gange 5 Dages Vand og Brød.
Adresseavisen, 9. april 1897.
Kongens Jagtkaptain.
Efter at Hs. Maj. Kongens hidtil værende Jagtkaptain, Kommandør C. J. P. Jacobsen, R. af D. og Dbm., paa Grund af Alder har erholdt Afsked i Naade og med Pension og samtidig Kontreadmirals Karakter, er Kommandør Urban Gad, R. af D. og Dbm., bleven udnævnt til Hs. Majestæts Jagtkaptain fra 17 d. M. at regne.
Slagelse-Posten, 10. april 1897.
Kongens Yachtkaptajn.
I Gaar faldt Kongens Yachtkaptajn, Kommandør Jacobsen, for Aldersgrænsen og tillagdes samtidig Kontreadmirals Karakter. Hans Efterfølger som Yachtkaptajn blev Kommandør Urban Gad, en af Flaadens flotteste Officerer og gift med Forfatterinden, Fru Emma Gad.
Adresseavisen, 4. maj 1897.
Ordensdekorationer.
Kommandør i Søofficerskorpset N. Urban Gad, R. af D. og Dbmd, … er udnævnt til Kommandører af 2den Grad af Dannebrog.
Randers Amts avis, 2. juli 1897.
Kronprinsregenten inspicerede if. “DnB.” i Forgaars Formiddags Middelgrundfortet. Hs. kgl. Højh. afgik fra Skovshoved Bro ombord i en af Marinens store Dampbarkasser, ombord paa hvilken Yachtkaptajn, Kommandør Gad befandt sig.
Jyllands-Posten, 18. juli 1897.
Prins CARL af Sverig-Norge ankom i Gaar Formiddags Kl. 11½ med Damperen fra Malmø, og modtoges af KRONPRINSEN, KRONPRINSESSEN, Prins CHRISTIAN og Prinsesse INGEBORG samt al den svensk-norske Gesandt.
— Prins VALDEMAR sejlede i Gaar Formiddags fra Nordre Toldbod ud til den belgiske Kongeyacht “Clementina” for i Drs. Maj. Kongens og Dronningens Navn at komplimentere Kong LEOPOLD og indbyde ham til Bernstorff.
Kl. 1l¾ kjørte Kong Leopold med Prins Valdemar til Bernstorff, hvortil de ankom Kl. 12¾ og modtoges af Drs. Maj. KONGEN og DRONNINGEN og Prinsesse MARIE. Kong Leopold ledsagedes af Overhofmarskalk, Grev d’AULTREMONT og den danske Konges Yachtkaptajn, Kommandør GAD, som er attacheret ham under Opholdet her. Efter en Frokost paa Bernstorff kjørte man til Charlottenlund for at aflægge Besøg hos Kronprinsen; derpaa vendte Kong Leopold tilbage til Kjøbenhavn for at bese Samlingerne paa Rosenborg.
Kl. halvsyv kjørte Kongen at Belgien fra Toldboden i firespændig Vogn med Forridere til Bernstorff, hvor Taflet kort efter begyndte. Kong Leopold førte Dronningen.
I Taflet deltog Kong Leopolds Følge, Kronprinsen, Kronprinsessen, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinsesse Christian, Harald, Prins Carl at Sverig-Norge med Kavaller, Prinsesserne Ingeborg og Thyra, Udenrigsminister Ravn samt Hoffernes tjenestgjørende Damer og Kavallerer.
Kongen udbragte Kong Leopolds Skaal, hvorefter den belgiske Nationalhymne spilledes og paahørtes staaende. Derpaa udbragte Kong Leopold Kongeparrets Skaal.
Efter Taflet indtoges Kaffe i Gemakkerne mod Haven, medens gardemusiken spillede i Haven. Kl. 9 kjørte Kong Leopold tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Aftes besøgte Tivoli.
I Eftermiddag afrejser Majestæten efter Afskedsbesøg paa Bernstorff og Charlottenlund.
Jyllands-Posten, 31. juli 1897.
Jordefærd.
I Gaar Middags fandt kgl. Livberider C. A. GAUTIERS Jordefærd Sted fra Holmens Kirke. Paa Kisten saaes signerede Kranse fra Kongen, Dronningen, Kejserinde Marie Feodorowna, Kongen af Grækenland, Prinsessen af Wales, Prins Valdemar og Prinsesse Marie. I det talrige Følge saaes Chefen for Kongens Adjutantskab, GÜLDENCRONE, Kabinetssekretær ROSENSTAND, Staldmester SCHEELE og mange Medlemmer af Hofetaterne, Yachtkaptajn, Kommandør GAD, Veterinærfysikus BANG m. Fl. Noget efter Kl. 12 indtraadte i Kirken Hs. Maj. KONGEN og Ds. kgl. Højh. KRONPRINSEN og Prins VALDEMAR. Ved Hovedindgangen modtoges Herskaberne af Overhofmarskal LØVENSKJOLD, Generalmajor V. d. MAASE og Domprovst POULSEN. Jordfæstelsen fandt Sted paa Assistents Kirkegaard. I den kgl. Kirkestol overværede Hds. Maj. DRONNINGEN og Prinsesse MARIE Højtideligheden.
Randers Amts Avis, 7. oktober 1897.
Søværnet.
…
Kommandør Gad er bleven dekoreret med Kommandørkorsene af den svenske Sværd-Orden og den belgiske Leopolds-Orden.
Jyllands-Posten, 13. november 1897.
Til Kongens Taffel i Gaar paa Bernstorff var indbudt Yachtkaptajn, Kommandør GAD, Chef for “Dannebrog”, Kaptajn SCHELLER, Premierløjtnanterne NIELSEN og REINHARD, Skibslæge, Dr. MEYER og Maskinmester BARTZ.