“Misfornøjelsen med Kammerherreindens Præsidentskab steg. Der klagedes stadig over Vilkaarlighed og Planløshed. Saa kom den afgørende Strid. Og – behøver vi sige det? – Striden antog en politisk Karakter. Hertillands, hvor al Politik gaar i Skuddemudder, er der politiske Bevæggrunde bag alt.” stod der om Paladsrevolutionen i Politiken.
Politiken, 10. januar 1895.
Herrernes Fornøjelse i dette Aars Sommer skal som bekendt, være den Udstilling, Kvinderne foranstalter med økonomisk Bistand af Stat og Private, men forøvrigt kun med Bistand af dem selv, naar undtages, at de har forbeholdt sig i særligt vanskelige Spørgsmall at søge Raad hos de tre fremragende Mandspersoner: Lensgreve Raben-Levetzau, Etatsraad Claus L. Schmidt og Prof. C. Nyrop.
Kvindernes Udstilling vil efter alle Solemærker at dømme blive noget Storartet. Idéen er laant fra Chicago-Udstillingen, hvor Kvindernes Afdeling havde en saa overordentlig Sukces. Nu vilde de nordiske Kvinder vise, hvad de duede til, og hvad de havde duet til, og hvor særdeles de havde forbedret sig i Tidernes Løb.
Med en Præsident (Kammerherreinde Oxholm til Rosenfeld) og en Vicepræsident (Kommandørinde og Forfatterinde Emma Gad), med en Hovedkomité og ti Afdelingskomitéer rustede Kvinderne sig til det store Slag, hvor de ikke blot ved Skønhed og Ynde, men ogsaa, og navnlig, ved aandelige Fortrin skulde imponere og besejre Mændene. LÆS HELE ARTIKLEN
Det var virkelig lykkedes at samle paa de forskellige Omraader ansete og udmærkede Navne; alt, hvad der duer, af danske Damer havde, saa at sige, en Finger med i Spillet. I Kunstafdelingen, hvis Formand er Frøken Johanne Krebs, træffer man saaledes Navne som Fru Anna Ancher, Fru Marie Krøyer, Fru Slott-Møller, Fru Carl Nielsen. I den dramatiske Afdeling, der forstaas af den energiske Generalinde Holten, bl. A.: Fru Eckardt, Fru Hennings, Fru Emma Nielsen, Fru Kommitterende Hansen. I Musikafdelingen, med Professorinde Gade som Formand: Frk. Fanny Gütje, Fru Golla Hammerich, Etatsraadinde Ruben, Fru Lätken, Frk. Frida Schytte. I Litteraturafdelingen under Fru Emma Gads Ledelse, en mangfoldig Blanding af forskelligt farvede Publicistinder, bl. A.: Frk. Massi Bruhn, Fru Blicher-Clausen, Frk. Grundtvig, Fru Juel-Hansen, Fru Schjørring. Fru Amalie Skram og Fru Magdalene Thoresen. I Filantropi- og Hygiejne-Afdelingen, anført af den for alle civile Formaal ivrige Generalinde Harbon: Fødselshjælperske Frk. Hilda Høgsbro. Læge Frk. N. Nielsen, Fru Charlotte Norrie n. Fl. I Husholdnings-Afdelingen Kammerraadinde Nimb. Side om Side med Admiralinde Meldal, Frk. Jeanne Holten og Fru Anna With.
Disse Navne, valgt i Flæng, vil tilstrækkeligt vise, at Kvindernes Udstilling forberedtes med Omhu og de bedste Chancer for et heldigt Udfald.
Arbejdet har ogsaa allerede i lang Tid været godt i Gang. Der arbejdes baade i Bureauet i St. Kongensgade 24 og i de forskellige Afdelinger. Mange smukke og gode Planer var oppe, flere af dem kan allerede betragtes som fastslaaede. Lad os nævne et og andet. Husholdnings-Afdelingen skal dels besørge de Besøgendes Forplejning i en Restavration, dels præsentere et moderne Mønster-Køkken og, sammenligningsvis, et Køkken fra forrige Aarhundredes Begyndelse. Videst fremme i sine Planer er dog maaske den dramatiske Afdeling. Denne agter ikke at præsentere nogen Udstilling, men samler sine Anstrengelser om to Forestillinger, der formentlig vil finde Sted paa det kgl. Teater i Slutningen af Avgust eller de første Dage af September (Kvindernes Udstilling vil omfatte Tidsrummet 15. Juli til Udgangen af September). Til disse Forestillinger, ved hvilke alene Damer medvirker, har Fru Emma Gad skrevet en Ballet i to Akter. Dansene til Balletten er komponerede af Frk. Tardini Hansen, Musikken af Frk. Thekla Griebel; Indøvelsen vil ske under musikalsk Ledsagelse af Fru Orfeline Olsen, født Schram, og det kgl. Teaters kvindelige Balletpesonale forventes at ville besørge Udførelsen. Programmet for de to Forestillinger agtes forøvrigt udfyldt af 3 ny Stykker, et dansk (som Fru Gad maaske ogsaa tager paa sin Samvittighed), et norsk og et svensk, hvilket sidste Frk. Selma Lagerlöf allerede har skrevet.
Meget er saaledes planlagt og ordnet. Paa andre – og væsentlige – Punkter hersker der endnu Usikkerhed. Bl. a. vides det endnu ikke, hvor Udstillingen skal afholdes. Maaske bliver den paa Charlottenborg. I alt Fald har Kammerherreinde Oxholm haft den Plan. Hun vilde have Hoved-Udstillingen dér, de dramatiske Ydelser paa det kgl. Teater, de musikalske i Koncertpalæet; hun havde endvidere tænkt på den Mulighed, at man kunde laane Betelskibet til Restavrationslokale; endelig vilde hun have en Hønseudstilling, hvis Forbindelse med Kvindernes Udstilling ikke synes fuldkommen naturnødvendig, henlagt til Tivoli.
Imidlertid – og vi kommer nu til den Begivenhed, der har rystet hele Kvindeudstillings-Maskineriet, og som er disse Dages Sensation i den danske Dameverden og derigennem ogsaa i den danske Herreverden: Kammerherreinde Oxholm har set sig nødsaget til at nedlægge sit Mandat som Præsident. LÆS HELE ARTIKLEN
Begivenheden drøftes allerede i vide Krese, den vil snart officielt foreligge Offentligheden, vi begaar derfor ingen Indiskretion ved at omtale den.
Vi begynder med at give Kammerherreinde Oxholm den Ære, der tilkommer hende. Det skyldes hendes Idé og hendes Initiativ, naar Kvinderne faar deres Udstilling. Med stor Energi har hun, en født amerikanerinde, trumfet Sagen igennem. Ikke mindre virksom var hun for at rejse den Garantikapital paa 50,000 Kr., der ydedes af Staten til private Folk.
Dette anerkendes ogsaa af de Komité- og Udvalgsdamer, der nu har tvunget hende til at fratræde sin Stilling.
Kammerherreinde Oxholm var fortræffelig til at starte Sagen. Hun viste sin mindre egnet til at føre den igennem. Hun har – saaledes siges det – ikke besiddet de smidige Ævner, der udkræves til at faa mange forskelligartede Kræfter til at samarbejde. Hun har paa enkelte Omraader vist en urimelig Ufordragelighed.
Det kom snart til Rivninger mellem hende og Hovedkomitéens Damer, saavel paa de økonomiske som paa de administrative Spørgsmaal. Et Udslag gav Misfornøjelsen sig hurtigt derved, at de øvrige Komitédamer forlangte et Repræsentantudvalg paa 3 Damer jævnstillet Kammerherreinden. Kammerherreinden gik ind herpaa, og Repræsentantskabet kom til at bestaa af Frk. Augusta Fenger, Frk. Johanne Frimodt og Frk. Sofie Holten. Bagefter opstod en lille latterlig Strid, idet Kammerherreinden protesterede imod, at dette Trekvinde-Udvalg bar Titel af Repræsentantskab. Man bøjede sig og kaldte det “Forretningsudvalg”.
Stridighederne fortsatte dog. Misfornøjelsen med Kammerherreindens Præsidentskab steg. Der klagedes stadig over Vilkaarlighed og Planløshed. Saa kom den afgørende Strid. Og – behøver vi sige det?
– Striden antog en politisk Karakter. Hertillands, hvor al Politik gaar i Skuddemudder, er der politiske Bevæggrunde bag alt.
Altsaa: til at være Medlem af Literatur-Udvalget var Fru Johanne Meyer opfordret. Kammerherreinden havde selv udsendt Opfordringen. Bagefter kom hun imidlertid i Tanker om, at Fru Meyer ikke kunde optages i Udvalget, fordi hun var Socialist. Hun fik ogsaa Fru Meyer til godvillig at trække sig tilbage; men Udvalgets øvrige Medlemmer blev meget indignerede over denne malplacerede Indblanding af Politik i en ganske upolitisk Sag. Det endte med, at Literatur-Afdelingen totalt opløste sig. Tilbage blev kun af det 16 Kvinder stærke Udvalg Fruerne Camilla Eegholm og Laura Kieler samt en eller to til. Og de andre Afdelinger gav de fratrædende literære Damer Ret. En pinlig Begivenhed, der vanskeligt kan refereres, forøgede mægtigt Misstemningen. Og det endte med, at næsten alle Hovedkomitéens Medlemmer, alle Formændene for de forskellige Afdelinger erklærede, at enten maatte Kammerherreinden eller de træde tilbage.
Der forsøgtes et Kompromis. Men henstillede til Kammerherreinde Oxholm “midlertidigt, paa Grund af Sygdom”, at fratræde, saalænge de forberedende Arbejder udførtes, for saa atter at indtræde sin Præsident-Stilling paa Udstillingens Aabningsdag. Dette har imidlertid Kammerherreinden ikke ment at kunne gaa ind paa. Hun nedlagde sit mandat.
Saadan er altsaa Situationen. Kvindernes Udstilling er i Øjeblikket uden Præsident. Om Fru Emma Gad som Vicepræsident flokkes de halvt opløste, helt ophidsede Udvalg.
Alle, Herrerne ikke mindre end Damerne, vilde beklage det, om vi skulde gaa glip af Kvindernes Udstilling, der lovede os en glad og behagelig Sommer.
Urimeligt ogsaa, om saa store Anstrængelser skulde forspildes.
Og forhaabenlig kan Situationen reddes. Det gælder blot at finde den rette Præsident i Stedet for Kammerherreinde Oxholm, der ikke har vist Overlegenhed nok til at bevare sin Stilling.
Foreløbig afholdes i Morgen Aften Kl. 6½ i Larsens Lokale et Plenarmøde, hvor der vil blive givet alle Udvalgenes Damer en Frémstilling af Stridens Gang, og hvor Spørgsmaalet om Valg af en ny Præsident vil blive drøftet.
De kjøbenhavnske Blade, der redigeres og skrives af Mandfolk, faar desværre ikke Adgang til denne Kvindekongres, til hvis Dirigent Frk. Elisabeth Grundtvig vil oplæse en Beretning om de beklagelige Hændelser.
Vi forudsætter, at der ingen Stemning vil være for at opgive Udstillingen. Det interessante Spørgsmaal bliver da, hvor man finder en Stedfortræder for Kammerherreinden.
Først og fremmest vil man efter Forlydende foreslaa Baronesse Reedtz-Thott.
Hun vil sikkert ogsaa være Mand for at præsidere Kvinderne, hun, der er en saa repræsentativ Frue for selve Konsejlspræsidenten.
Monsieur.
Politiken, 12. januar 1895.
Forklædt som Dame – selvfølgelig som en ung, smuk Dame – overværede vi i Gaar Aftes Damernes Kongres, der afholdtes i den store Sal hos Larsen paa St. Annæ Plads. Kl. 6 var der i Lokalet forsamlet noget over 200 Damer. Man forstaar da, at Politikens Medarbejder øjeblikkelig kom i stemning. LÆS HELE ARTIKLEN
Rundt om os saa vi en Vrimmel af Bekendte. Vi nævner:
Frøken Johanne Krebs,
Fru Carl Nielsen,
Frøken Fanny Gætje,
Fru Emma Gad,
Frøken Grundtvig,
Fru Johanne Schjøring,
Generalinde Harbon,
Frk. Hilda Høgsbro,
Frk. Dr. N. Nielsen,
Fru Charlette Norrie,
Admiralinde Meldal,
Frøjen Johanne Holten,
Fru Anna With,
Fru Engen Petersen,
Frk. Ida Suhr (en Kusine til Kammerherreinde Oxholm),
Gehejmeraadinde Buch,
Fru Ellen Blom, f. Halkier,
Fru Olivia Nielsen (der er Formand for de kvindelige Herreskræddere),
Fru Astrid Christensen,
Fru Johanne Meyer,
Frøken Augusta Fenger.
Frøken Cand. mag. Ida Falbe Hansen,
Frøken Testman (Formanden for Handelsskolen for Kvinder,
Frøken Marie Købke,
Fru Anne Fog, f. Købke,
Oberstinde Brummer,
Frøken Constantin Hansen,
samt i et Hjørne for sig selv den lille stridige Kammerherreinde-Gruppe, der bestaar af de 2 udmærkede Forfatterinder Fruerne Laura Kieler og Camille Eegholm.
Som man sér: Kunst, Videnskab og Literatur sad i broderlig – eller skal vi sige søsterlig – Forening i denne Sal. Men paa de aller fleste smukke Dameansigter læste man et bydende: Ned med Kammerherreinden! Fru Oxholm havde da i Følelsen af, hvad der vilde komme, undladt at give Møde. Ligeledes savnede man Etatsraad Claus L. Schmidt, der har været den eneste mandlige Deltager i disse Damers tidligere Sammenkomster.
Paa Slaget 6½ svingede Dirigenten, Frøken Grundtvig, Klokken og gav Ordet til Fru Kommandørinde Emma Gad, som med udmærket Foredrag meddelte alt, hvad Læseverdenen i Forgaars erfarede gennem Politiken. Fru Gad sluttede med at oplyse, at Kammerherreinde Oxholm havde nedlagt sit Mandat. Denne Meddelelse syntes ikke at vække videre Bevægelse.
Derpaa fremtraadte Generalinde Harbon, som oplæste en meget lang Redegørelse, der ikke fangede Damernes Interesse. Den udmærkede Generalinde, der har et saa smukt Navn i den kjøbenhavnske Godgørenhed, ønskede at øve Ret og Skel til alle Sider. Hun hævdede, at Dronningens Naade ikke absolut var knyttet til den afgaaende Kammerherreindes Navn. Ogsaa Kammerherreindens Arvtager vilde nyde godt af Naaden. Men før man skred til at vælge denne Arvtager, fandt Generalinden, at Kammerherreinden burde have en Adresse. Hun oplæste en saadan, der var meget hensynsfuld i Affattelsen og øjensynlig ikke ganske faldt i de tilstedeværende Damers Smag. Da Generalinden havde sluttet, satte Frøken Grundtvig Adressen under Diskussion.
Fru L.J.Grøn (M.E. Grøn & Søn) foreslog at vælge 5 Damer, som grundigt skulde undersøge Stridsspørgsmaalet, før man traf en Afgørelse. Dette Forslag sattes straks under afstemning, men forkastedes men en svimlende Majoritet.
Frøken Grundtvig oplæste derpaa et Brev fra Formandinden for de jyske Afdeling, Fru Polly Ahlefeldt Laurvigen, der var vred over, at Hovedkomitéen ikke havde holdt de jyske Damer á jour med Slagets Gang. Fru Laurvigen udtalte – om end med andre Ord – at Prædidentskiftet var kommet over hende som Juleaften paa…. nok sagt. Hun nedlagde sit Mandat.
Frøken Fenger gjorde under Forsamlingens lydhøre Opmærksomhed Rede for Kammerherreindens personlige Forhold til Hovedkomitéen. Frøkenen lønnedes med Applavs.
Fru Laura Kieler udtalte, at hellere maatte hele Udstillingen strande, før hun gik med til at forlade Kammerherreinde Oxholm.
Bifald fra Fru Camilla Eegholm.
Fru Olivia Nielsen: Den tidligere Præsident bør vige, fordi hun har misforstaaet sin Opgave. Kan vi betro Overledelsen af vor Udstilling til en Dame, der blander Politik ind i denne ganske upolitiske Sag?
Der fremsættes fra Forsamlingen Ønske om at faa Rede paa, hvad der egentliog var foregaaet mellem Kammerherreinden og Fru Johanne Meyer.
Fru Astrid Christensen: Kammerherreinden udtale i sin Tid, at det var uheldigt, at man havde optaget en Socialdemokrat i Literatur-Udvalget. Dette vilde støde Kongehuset og specielt Dronningen. Med den Motivering strøg Kammerherreinden Johanne Meyers Navn af Listen. Dette skridt havde til Følge, at Literaturudvalget opløste sig. Der blev kun et par medlemmer tilbage, nemlig Fruerne Laura Kieler og Camilla Eegholm /Munterhed). Men da Præsidenten var gaaet af, bad Literatur-Udvalget Fru Johanne Meyer om at gaa ind igen, og det gjorde hun. Fru Meyer havde optraadt yderst loyalt i denne Sag (Bifald).
Fru Johanne Meyer: Da Kammerherreinde Oxholm opfordrede mig til at træde tilbage, gjorde jeg det, fordi jeg satte Udstillingen over min Person. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg fandt, at Kammerherreinden havde nogen Ret til et saadant Forlangende. Da udvalget ønskede at jeg skulde komme tilbage, saa kom jeg, og genoptager nu paa ny mit Arbejde (stærkt demonstrativt Bifald).
Dannebrog, 15. januar 1895.
Frøken Ida Falbe Hansen: Lad os ikke spilde mere Tid med at tale om Kammerherreinden. Udstillingen frem for alt. Lad os holde paa den og overlade til Hovedbestyrelsen at vælge en ny Præsident (Bifald).
Derefter oplæste Fru Lund et Brev fra Udstillingens Garanter, som man troede havde bundet sig til Kammerherreinde Oxholm. Stor glæde vakte det derfor i Forsamlingen, da det af Brevet fremgik, at Garanterne intet havde imod, at Damerne valgte en anden Præsident.
Mødet havde nu varet i 3 Timer, og man skred til Afstemning over Generalinde Harbous Adresse. Denne vedtoges, dog først efter den havde faaet en stærkt ændret Redaktion.
Sluttelig vedtog Forsamlingen, at Arbejdet skal fortsættes og Udstillingen finde Sted. Det overlades til Hovedbestyrelsen at vælge en anden Præsident.
Valget vil foregaa en af de første Dage. To Navne var i Gaar Aftes fremme mellem Damerne: Prinsesse Marie og Baronesse Reedt-Thott. Prinsessen kommer hjem paa Tirsdag, og overtager hun Præsidiet, saa vil Damernes Udstilling blive den største mondaine Begivenhed, vi i lang Tid har sét i Kjøbenhavn.
Index.
Politiken, 24. januar 1895.
I Gaar indsendtes til Udstillingens Hovedkomité en Adresse fra 30 Malerinder og Billedhuggerinder med ærbødig Forespørgsel om, hvorvidt Kunstudvalget alene skulde afgøre Censuren over Kunstværkerne eller der, som Skik og Brug ved alle Kunstudstillinger, vilde blive givet “Folket” Lejlighed til selv at vælge nogle supplerende Censur-Medlemmer.
Naturligvis var denne Adresse ikke fremkommen, hvis man ikke i de kvindelige Kunstnerkrese var paa det Rene med, at Kunstudvalget, for hvilket Frk. Johanne Krebs er Formand, agtede ganske paa egen Haand at bestemme, hvilke Kunstværker, der skulde antages. Og man véd fremdeles, at Kunstudvalget ønsker at indskrænke Udstillingen af Malerier og Billedhuggerarbejder saa meget som muligt, m.a.O. lave en Elie-udstilling med faa Udstillere, fyldigt repræsenterede.
Al Respekt for Kunstudvalget og dets energiske, myndige Formand, Frk. Krebs. Al Respekt for en Elite-Udstilling, i Smag med den fri Udstilling.
Men om en saadan eksklusiv Udstilling ved denne Lejlighed er paa rette Plads, det betvivler vi. LÆS HELE ARTIKLEN
Kvindernes Udstilling skal jo netop give det fyldigst mulige Indtryk af, hvad Nordens Damer i Slutningen af det 19de Aarhundrede duer til, hvad de kan og hvad de vil. Det gaar ikke an at lade kun en enkelt Retning komme til Orde, det være sig nok saa fortrinlig. Udstillingen maa gøre Ret og Skel til alle Sider, give Alle lige Vilkaar for at gøre sig gældende.
De Kunstnerinder, der protesterer mod Udvalgets Hensigter, er da ogsaa samlede fra alle Lejre. Det er, bortset fra Medlemmer af Udvalget, saa godt som alle de Damer, der har faaet Billeder antagne paa vore officielle aarlige Udstillinger. Vi nævner i Flæng nogle Navne:
Frk. Edna Frølich.
Frk. L. Bonfils.
Fru Gilbert Jespersen.
Frk. Marie Luplau.
Frk. V. Bang.
Fru Mimi Larsen, f. Schwartzkopf.
Frk. Holga Reinhardt.
Frk. Ane Marie Hansen.
Frk. Ladocia Thomasen.
Frk. Nicoline Tuxen.
Frk. Emma Mayer.
Frk. Julie Meldahl.
Frk. Nielsine Petersen.
Frk. Louise Raen-Hansen.
Frk. Henny Koster.
Vi haaber, at Hovedkomitéen og Kunstudvalget vil lytte til Kunstnerindernes Adresse. Kunstudvalget bør indbyde samtlige Damer, der har faaet Arbejder antagne paa noge af vore faste Udstillinger, til at indsende de Billeder, de kunde ønske præsenterede paa Kvindernes Udstilling, og Censuren bør ske gennem Kunstudvalget suppleret med 3-4 Kunstnerinder, valgte paa et i den samlede danske Kunstnerinde-Stand. Da den Plads Kunstafdelingen har faaet at raade over, sagtens ikke bliver særlig stor, nødvendiggøres vel en stræng Censur. Men i alt Fald giver den Alle Mulighed for at komme i Betragtning, og det hidtil mellem Kunstnere hævdede Princip om et vist Selvstyre sker Fyldest.
Afvises de 30’s Adresse, vil Følgen blive ny pinlige Tvistigheder, ny Gæring og Misfornøjelse, der næppe vil gavne Kvindernes Udstilling – den vi Alle glæder os saa hjærteligt til.
For Guds Skyld – dette Udbrud retter vi til alle vedkommende Komitédamer – sluk resolut med venlig Imødekommen den ulmende Brand. Og lad ikke for anden Gang Mandfolkene nyde det uhyggelige Skue af en forbitret Kamp mellem de af Vorherre og Mændene til Blidhed og Fred indstiftede Væsner, der kaldes Kvinder.
Monsieue.
Politiken, 8. februar 1895.
Vi har modtaget følgende Skrivelse:
Vi tillader os hermed at gøre opmærksom paa, at “Monsieur” er galt underettet, naar han siger, at det var Kunstudvalgets Hensigt kun at opfordre enkelte Kunstnerinder til at udstille paa Kvindernes Udstilling; vi agtede og agter ikke at indbyde Nogen uden ved Avertissement, og i dette indbyder vi alle under ét til at indsende Arbejder til Censurkomitéen – ganske som paa Charlottenborg.
Kunstudvalget.
D. 6. Febr. 1895.
Kunstudvalgets Dementi er ikke af nogen synderlig Værdi. Hovedtanken fra de menige Kunstnerinders Side var, at Kunstudvalget egenmægtig vilde konstituere Censurkomitéen. At denne Censurkomité agtede at indbyde Alle til at indsende Arbejder, skal vi ikke kunne modbevise. Men at det var en paafaldende almindelig Opfattelse mellem Kunstnerinderne, at Censurkomitéen kun vilde antage Billeder af nogle enkelte Kunstnerinder – det kunde vi, om fornødent, bevise.
Dog, det være langt fra os at hindre Damerne til yderligere Strid. Som meddelt forleden, har Kunstudvalget stillet sig imødekommende overfor Adresse-Kunstnerinderne, og det er det vigtigste. Saa skal forresten Politiken med galant Sindsro bære et Dementi.
Monsieur.
Geheimetatsraadsinde Buch bliver Præsident. Aarhus Stiftstidende 8. februar 1895
Det var ikke den letteste opgave at finde en afløser som præsident. Der var flere der afslog, men en stor glæde for ledelsen at endelig Geheimeetatsraadinde Buch accepterede at stå i spidsen.
Men der var såmænd stadig rumlen i baggrunden. Nu var det fra kunstnerne. Der var problemer med kendte eller ukendte kunstnere og hvem der skulle styre censurkomiteen.
Problemerne løst, og selv den stædige kunstner der forlangte at få alle sine billeder med, eller ingen! fik sine 30 malerier på vægen.
Politiken, 25. februar Kvindernes Udstilling.
I Udstillingstidende forkyndes nu officielt den dramatiske Afdelings Planer, hvorom der længe har været talt.
Politiken, 24. april 1895.
Tre Lørdag Aftener i Sommerens Løb staar Dagmarteatret til Udstillingens Disposition, og man vil her give tre forskellige Forestillinger med et særligt Kvindeprogram. Fælles for alle Aftener bliver en Prolog af Fru Magdalene Thoresen og en Ballet af Fruerne Emma Gad og Tardini Hansen med Musik af Frk. Tekla Griebel. Hovedstykket skal derimod veksle mellem de tre skandinaviske Nationer; det danske er allerede skrevet.
Udførelsen betros til det kongelige Teaters Skuespillerinder, enkelte af Privatteatrenes og en Stab af flinke Dilettanter. Orkestret sammensættes udelukkende af kvindelige Musikere og dirigeres af Kammersanger Schrams Datter Fru Orfeline Olsen.
Politiken, 3. maj 1895.
Kvindernes Udstilling.
Kammerherreinde Oxholms Fratræden.
Til Ritz. Bur. telegraferes i Gaar fra Vordingborg: ” Ifølge Vordingborg Avis har Kammerherreinde Oxholm, Rosenfeldt, i Gaar tilskrevet Præsidenten for Kvindernes Udstilling, Gehejmeraadinde Buch, at hun træder tilbage fra Posten som Formand for Udstillingens sjællandske Udvalg, nu da Udstillingen gennem Indsamlingen af Udstillingsgenstande maa betragtes som sikret, og at samtidigt hele det sjællandske Udvalg har opløst sig, idet samtlige Medlemmer af Udvalget, til hvilke Kammerherreinden havde henvendt sig om at overtage Formandsposten, som Svar herpaa her erklæret, at de ønskede at udtræde af Udvalget.”
Politiken, 5. maj 1895.
Kvindernes Udstilling
Udstillingstidende meddeler:
Det er nu lykkedes Komitéen at faa ordnet de noget vanskelige Forhold angaaende forsendelserne. Ud- og Indpakningen af Udstillingsgenstande osv.
Politiken, 8. maj 1895.
Ved Statsbanernes og de forenede Dampskibsselskabs velvillige Imødekommen er det nu lykkedes at ordne det saaledes, at Udstillerne kun betaler Fragten til Kjøbenhavn, medens alt, hvad der har været udstillet, gaar frit tilbage i Tiden fra Udstillingens Lukning og til 31. Oktober.
Udpakning og Indpakning besørges af Komitéen, men Assuransen betales af Udstillerne. Herfra gøres dog en Undtagelse med alle de Sager, som godhedsfuldt udlaanes til Udstillingen; for deres Vedkommende afholder Komitéen alle Udgifterne. Ligeledes betaler den kulturhistoriske Afdeling alle Udgifter vedrørende baade Forsendelse og Assurance af alt, hvad der udstilles i denne Afdeling.
Foruden de tidligere nævnte Jærnbaneselskaber, som har tilstaaet Foreningen fri Retur for alle Udstillingsgenstande, kan endnu nævnes: Vemb-Lemvig, Randers-Hadsund, Horsens-Tørring, Horsens-Juelsminde og Sydfynske Jærnbaneselskaber.
Politiken, 14. maj 1895.
Sommer-Forestillinger.
Angaaende de Forestillinger, der forberedes i Forbindelse med Kvindernes Udstilling kan vi nu bringe fyldige Oplysninger.
Stykkerne er Skrevne af Damer, Indstuderes af Damer og spilles af Damer, i Orkestret sidder der Damer og paa Dirigentpladsen staar en Dame; kun det groveste Arbejde bag Kulisserne har man ikke villet berøve de mandlige Maskinister, der nu alene kommer til at hævde det stærke Køns Ære.
De interessante Afteners Rollebesætninger, rummer følgelig mange Overraskelser. LÆS HELE ARTIKLEN
Første Aftens Program sammensættes som meddelt af en Prolog af Fru Magdalene Thoresen, fremsagt af Fru Nyrop, af et Sangnummer ved Frk. Dons og af to dramatiske Arbejder: Frk. Kjerulfs 1 Akts Interiør, Maa man komme, og Emma Gads, Fru Tardini Hansen og Frk. Griebels Ballet i Rosentiden.
I det første Stykke er endnu to Roller Ubesatte, og mellem de virkelige Skuespillere paa Listen findes to Amatørdilettanter: Fru Lindholm og Frk. Holten.
I Rosentiden vil man faa den Fornøjelse atter at se det kgl. Teaters Balletprimadonna, Fru Tychsen, paa Brædderne som en Markise. Hendes Datter udføres meget passende af den nuværende Primadonna, Frk. Valborg Jørgensen.
Det tilsvarende mandlige Par i den Idyl, som Fru Emma Gad fremtryller, udføres af Fru Wahlbom (Greven) og af Fru Emma Nielsen, der sikkert bliver en saare dejlig ung Baron. Endelig udføres de øvrige Roller af Fru Harboe (Diana) og Fru Olaf Poulsen (Abbedissen).
Desuden danser en hel Stab af den kongelige Ballets unge Damer Solodanse. Vi nævner Frøknerne Soyer, Uhlendorf og den purunge Elle Price, i hvem Mange allerede aner en farlig Rivalinde for Skøn Valborg Jørgensen.
Anden Aften har et ikke mindre appetitvækkende Program. Første Nummer bliver Selma Lagerlöfs 2 Akts Skuespil fra omkring Aar 1400: St. Annæ Kloster, hvori der selvfølgelig ikke blot er Nonner og Abedisser, men ogsaa en ung Ridder. Denne ene unge Mand er betroet til Frk. Margrethe Nyrups slanke Skønhed. Efter Skuespillet kommer de allerede meget omtalte mimiske Fremstillinger af Ida Bruns Attituder.
Her optræder to deklamerende Pesoner, den unge mørke Pige (Frk. Abrahams) og den unge lyse Pige (Frk. Elna Jacobsen), og desuden arrangeres Tableauer, hvori man sér Fru Frederikke Brun, hendes skønne Datter Grevinde Ida Bombelle og Peter Willemoes. Fru Brun udføres af Fru Olaf Poulsen, Grevinde Ide af Frk. Olivia Jørgensen og endelig haaber man at Frk. Betty Müller vil overtage Willemoes Figur.
Slutningen paa Aftenens Fornøjelser dannes af Fru Gads Hos Skræderinden, hvor Fru Anna Pettersson-Norrie faar de meget taknemmelige Rolle at fremstille Fru Anna Pettersson-Norrie. De øvrige Medvirkende er Fru Marie Müller (Fru Martens), Fru Anna Karsen (Fru Lawrence Glahn), Frk. Collin og Frk. Jørgensen (to Ekspedetricer).
Der er ingen Tvivl om, at Damerne med saa udsøgt Program og Assistance vil faa udsolgt Hus til deres Forestillinger, selv om det brliver 30 Grader Reaumur i Skyggen.
Kantaten.
Tekst til Aabningsfestens Kantate er, som tidligere meddelt, forfattet af Fru Jenny Blicher-Clausen. For Musikkens Vedkommende blev der derimod udskrevet Konkurrence, hvori 5 Komponister deltog.
Juryen (d’Hrr. Victor Bendix, P.E. Lange-Müller og Professor Franz Neruda) har nu afsluttet sin Bedømmelse og ikke fundet noget af Arbejderne værdigt til den store Præmie (300 Kr.) Denne deles derimod imellem Fru Professorinde Netzel i Stockholm, der har udgivet forskellige Kompositioner under Mærket Lago og Fru Elisabeth Meyer i Aarhus. Juryen har besluttet at man til Aabningshøjtideligheden skal anvende Fru Meyers Kantate, der skal udmærke sig ved “en vis tiltalende Fordringsløshed og Naturlighed”.
Fru Meyer er Niece af Kammersanger Simonsen, der ved forskellige Koncerter har sunget Romancer af sin Søsterdatter.
Politiken, 29. maj 1895.
Naar hejst det kongelige Splitflag og derved tilkendegivet at de saa meget omtalte Børnesygdomme nu er lykkelig og vel overstaaede. At de har optraadt temmelig stærkt, tyder jo, som Hvermand véd, kun paa, at Barnet er sundt og levedygtigt. Allerede i lang Tid har der hersket en rastløs Travlhed i alle Afdelingerne. Kontoret har været fuldt af skrivende, spørgende og meddelende Damer, medens vældige Kasser, der næsten spærrede Passagen, ventede paa at blive aabnede og tømte. Thi her som ved alle Udstillinger kommer den største Del af Genstandene i Fristens yderste Øjeblik, medens der stadig indtræffer Meddelelse om, at en Mængde kommer bagefter. Det nytter imidlertid ikke at blive nervøs, det har Damerne snart indsét. LÆS HELE ARTIKLEN
I Lørdags begyndte Censuren; den pædagogiske Afdeling lagde for, og saa følger den ene Afdeling efter den anden, til Faarene overalt er skilte fra Bukkene, der saa bliver sendt hjem paa Udstillingens Bekostning.
Den pædagogiske Afdeling, hvis Formand er Frøken Augusta Fenger, bliver forholdsvis temmelig lille. Flere af de større Privatskoler har ikke villet udstille, fordi de ikke mener at have noget særlig nyt eller karakteristisk at fremvise, en Motivering, der maaske nok vil skurre lidt i pædagogiske Øren, da det jo paa dette Omraade just ikke er Effekten, det kommer an paa.
Der bliver imidlertid nok at se og ikke saa lidt at glæde sig over. Fra Frøken Adlers Skole er der en instruktiv Samling af []Børnesager, og fra Børnehaven i Charlottenlund en lignende Samling af Børne-Arbejder. Det egentlige Skole-Haandarbejde – Syning, Strikning, Broderi osv. – er naturligvis fyldigt repræsenteret. Her er en ganske nydelig Samling fra Frøken Langs Skole i Silkeborg og fra Ecole franqaise i Kjøbenhavn. Den første giver en gennemført Fremstilling af den Schallenfeldske Metode; i den sidste, der ogsaa omfatter Tegning og Maling, er det undertiden lidt vanskeligt at hitte ud af, hvad der er Fortegning og hvad der er Elev-Arbejde; men af Haandarbejder vil man vanskelig finde smukkere Ting.
Maaske maa Arbejderne fra Landet maales med en anden Alen, men de fortjener lige fuld Interesse. Der er saaledes en Syskole – det hedder vist Huseby – Lærerinden er en Husmandskone, der malker sine Køer, klipper sine Faar, passer sine smaa Børn og styrer sin Skole. Hun har blandt andet indsendt en Skjorte; den er ikke syet efter Metoden, det er langt fra, men hun har paa den snurrigske Maade løst den ene gordiske Knude efter den anden, har Indsyninger og broderede Knapper, der minder om Hedebosyning, saa at hele Arbejdet gør et højst originalt Indtryk.
Der er naturligvis en Mængde andre Ting, der fortjener Omtale; en fornøjelig fremadskridende Række Tegninger fra Frøken Engelhards Skole, smukt udførte Herbarler fra en hél Klasse i Frøken Valeurs Skole osv. osv.
Ganske særlig interessant bliver den lille Afdeling af gamle Haandarbejder, som vore Oldemødre og Tipoldemødre syede i dere Skoletid. Hvilke Øjne Smaapigerne maa have haft i den Tid! Især naar man huske paa det Voks- eller Spædelys, som undertiden hele Familien arbejdede ved. Der er Punktér-Arbejder; smaa Landskaber i Glas og Ramme, der ser ud, som om de var tegnede med Sortkridt, men som i Virkeligheden er syede med fin sort Silke paa hvidt Atlask, Punkt for Punkt. Der er Øvelsesklude med Grunde og Kniplings-Syning, i Sammenligning med hvilket vort moderne Broderi bliver almindelig groft Arbejde.
Politiken, 21. maj 1895.
Endelig er der de allerkæreste gamle Navneklude med de kendte Figurer: Jægeren, der retter Bøssen mod den knælende Hjort, medens Hunden er et Hoved højere end dem begge; to svævende Basunengle med en Milepæl imellem sig; Adam og Eve med og uden Figenblade paa hver Side af Æbletræet, om hvilkeet en uhyre Kvælerslange snor sig.
Over for saadanne Rariteter har Komitéen ikke hold Stand, den har strøget Censur-Flaget og taget, hvad den paa nogen Maade kunde faa Plads til.
I Begyndelsen af næste Maaned tages der fat paa Arrangementet, som skal stille enhver af disse Herligheder paa den rette Plads i den bedste Belysning.
E. h.
Politiken, 31. maj 1895.
Kvindernes Udstilling.
Baade Industriudstillingen, Skoleafdelingen og Husflidsafdelingen har ved Censur maattet udskille adskillige af de indsendte Arbejder dels af Hensyn til den indskrænkede Plads og dels af Hensyn til selve de indleverede Genstande.
Om Censuren i Husflidsafdelingen skriver den lille Udstillingstidende, at den sikkert har været den vanskeligste, navnlig fordi “den overvejende Del af dem, der befatter sig med Husflid overhovedet, er Folk, der kun har set grumme lidt af Verden udenfor Præstens Have, og som derfor nødvendigvis ikke kan være i Stand til at bedømme deres eget Værk i Forhold til Andres. Det kan ordentlig gøre ondt at sé den Slags Arbejder, hvorpaa der maaske er ofret flere Aars Flid og Udholdenhed, men som i Virkeligheden – set fra et alment Synspunkt – ikke højner Niveauet for Kvindevirksomhed overhovedet”.
* LÆS HELE ARTIKLEN
Om den fra Arilds Tid bekendte kvindelige Upraktiskhed skriver Bladet:
“Det er en gammel Beskyldning, at Kvinders Breve ikke er daterede; her viser det sig, at en hel Del Udstillere har medgivet deres Anmeldelse en saa mangelfuld Adresse, at det har været umuligt at finde dem.” Overfor Adresser som “Frk. Nielsen, St. Kongensgade” er enhver Gisning fra Postvæsenets Side til ingen Nytte. Derfor har det returneret en hel Del Breve fra Udvalget til saadanne skødesløse Damer, og disse bærer altsaa selv Skylden for, at deres Arbejder ikke kommer med.
*
Udstillingens Aabningshøjtidelighed skal finde Sted i Officersforeningens Festsal, der ikke kan rumme særdeles mange Mennesker. Efter forlydende vil der derfor kun blive udstedt Adgangskort til Damer af Udstillingskomitéen, til Garanterne og enkelte andre særlig Indbudne.
*
Der er allerede nu Rift om Billetter til Teaterforestillingerne. 1ste Parket er saaledes udsolgt til begge Aftner og mange Billetter er tegnede til de øvrige Pladser.
*
Musikkonkurrencen.
Vi har tidligere meddelt Udfaldet af Konkurrencen om Musikken til Aabningskantaten. Nu har Bedømmelsesjuryen endt sit Arnbejde ogsaa for de andre Konkurrencers Vedkommende, men Resultatet er ikke synderligt rigt. Hverken Violinsuiterne eller Sonaterne er befundne værdige til Præmie, derimod har Juryen tilkendt Frk. Valborg Aulin i Stockholm 200 Kr. for hendes Komposition: Kvindekor med Pianoforteakkompagnement.
Politiken, 2. juni 1895.
Husfliden er en frodig Ager, mangfoldig og broget med et Mylr af Arter og Afarter. Det er dog ikke med ublandet Fornøjelse, man betragter al denne Grøde. Enkelte kraftige Planter skyder vel op af den frugtbare Jordbund, egnede til at forskønne selv den tarveligste Stue ved deres smagfulde Form og fine Farvetone. Men til Gengæld træffer man paa dette Omraade altfor meget, hvis flade Kedsommelighed røber den uudviklede Smag, og hvid gaadefulde Bestemmelse fremkalder Spørgsmaalet om et saadant Arbejdes Berettigelse til den Tid og de Kræfter, som er anvendt derpaa.
Man begriber let, at Komitéen for denne Afdeling har haft et i flere Retninger vanskeligt og langvarigt Arbejde. Heldivis er det tapre Damer, der med Formanden, Fru Hoffmann, og Næsrformanden, Frøken Eleonora Knudsen, har taget fat med godt Mod, og uden synlig Anstrengelse overvundet i al Fald de første Vanskeligheder. For Formandens Vedkommende er dette saa meget mere at paaskønne, som hun ogsaa er optagen af Udstillingen, idet hun udfører det dekorative Læderarbejde til Biblioteket. Grund-Motivet i Tegningerne, der er leverede af Fru Skovgaard-Holten, er Udstillingens symbolske Blomst, Løvetanden. Fru Hoffmann har med ministeriel Understøttelse studeret Kæder-Industrien i Tyskland, og man mener, at Biblioteksværelset ved de to Damers forenede Kræfter vil blive en af Udstillingens Perler. De øvrige Læderarbejder er censurerede af Læder-Tekniker Jensen.
Af udskaarne Træ-Arbejder er der ikke mange: Frøken Alma Pfaff fra Aalborg udstiller et meget smukt Skab i gammel Stil og endvidere Reproduktioner i Træ efter Sindings Relief-Arbejder i Porcelæn. Derimod er der naturligvis et Utal af Genstande, der hører ind under Benævnelsen Haandarbejde: smukke Kunstbroderier, fransk Broderi i forskellig Genre, fine strikkede Sengetæpper, Hedebosyning osv. osv. En gammel Tjenestepige, der i 20 Aar har tjent paa et Sted ude paa Landet, har sendt en bred strikket Blonde af fint Knipletraad Nr. 100; hun forlanger 10 Kr. for Al, men paa Komiéens Forespørgsel har Salomon Davidsen vurderet den til 20 Kr. pr. Alen. Fra Hedeboegnen er der blandt andet indsendt en ualmindelig smuk Hedebo-Blonde til den beskedne Pris af 2 Kr. pr. Al. En Bondekone møder op med en Smørotting, som hun meget sindrig har omdannet til en Kulkasse. En Mejerske fra Tureby har haft det snurrige, men mindre smagfulde Indfald, at anvende sit afredte Haar til en Haar-dugs Skørt. Hun har været 10 Aar om at udføre Idéen, men saa er der ogsaa baade Blonde og Bindesnore, der som det oprindelige Materiale krøller sig i Enden, egentlig appetitlig er dette Klædningsstykke ikke. Ligesaa originalt, men langt mere tiltalende er et Arbejde, der er udført af en Dame i Odense; det er et Slumretæppe, hvis hele Retside dannes af sammensyede Cigarbaand, de bekendte gule, men det er ordnet ganske nydeligt. Farven er smuk, Silken let og blød, det gør et aldeles lækkert Indtryk.
Det er Meningen at inddele den store Sal i Interiører. Vi har allerede omtalt Biblioteket; der vil ogsaa blive indrettet en Barnestue og et Arbejdsværelse. I dette sidste vil den landlige Husflid blive fremvist i Virksomhed, blandt andet vil en Indsender spinde paa en Rok med 2 Tene. Her vil ogsaa de forskellige Udstillings-Souvenirs blive forarbejdede.
E-h.
Politiken, 7. juni 1895.
Industri-Afdelingen.
For et halvt Hundrede Aar siden var det for en ung Pige, der efter endt Skoletid helt eller delvis skulde sørge for sig selv, ikke just vanskeligt af træffe sit Valg; der var nemlig ikke noget at vælge imellem, eller rettere, Valget var truffet, længe før hun havde Forstand nok til selv at have nogen Mening. Det beroede nemlig ikke paa hendes Lyst eller hendes Ævner, men paa det Hjem, hvorfra hun gik ud, og paa den Undervisning, hun havde faaet, om hun skulde være Lærerinde, Syerske eller Tjenestepige, de tre Hovedformer for kvindeligt Erhverv, som den Gang stod hende aabne. Fabriksarbejde valgte man ikke, det sank man ned til.
Hvor usselt hendes Arbejde i Reglen blev betalt, véd Enhver, og navnlig blev Syerskernes Løn trykket af de mange ledige, konkurrerende Kvindehænder: sy kunde de jo alle, og fortjente lidt vilde ogsaa alle, selv de, der ikke trængte dertil.
Det gjaldt da for de arbejdende Kvinder først og fremmest at faa Luft, at skaffe Anvendelse for de uanvendte Ævner, de unyttede Kræfter, og deres Bestræbelser har ikke været ganske frugtesløse.
Det er Industri-Afdelingernes Formaal at fremvise Resultat af disse Anstrængelser. For Komitéen, der har Frøken Frimodt til Formand, Frøken Kjær til Næstformand, har Sagen ikke været saa lige at gaa til, da Kvindens Arbejde i de færreste Fag staar frit og uafhængigt af Manden. Desuagtet er det en imponerende Række Erhverv, der vil blive repræsenterede.
Paa Syfagets Omraade træffer vi naturligvis Hatte, Kjoler , Overstykker, Korsetter, Handsker, Kasketter, Herredragter osv. osv., Sko, kunstige Blomster, udstoppede Fugle; saa er der Snedker- og Kurvemager-Arbejde. Der er kvindelige Ciselører, Gravører, Litografer, Xylografer, Fotografer og Bogbindere, ja der er kvindelige Rebslagere osv. osv.
Forfatterinderne vil, som det sig hør og bør, faa Plads paa Hylderne i Biblioteksværelset, Kunstnerinderne faar deres egen Afdeling, og de kvindelige Læger, sygeplejersker og Jordemødre vil rimeligvis repræsenteres ved eventuelle Foredrag i Udstillingstiden.
Det vilde i høj Grad forøge Interessen for denne Afdeling, om Komitéen for Lejligheden lod udarbejde en nogenlunde fyldig Statistik over Arbejdslønnen i de forskellige Fag, saa at man let og hurtigt kunde oversé, hvilke Fag der lønnede sig bedst og hvilke slettest. En saadan Statistik vilde mangen Fader og Moder have praktisk Nytte af.
E-h.
“Misfornøjelsen med Kammerherreindens Præsidentskab steg. Der klagedes stadig over Vilkaarlighed og Planløshed. Saa kom den afgørende Strid. Og – behøver vi sige det? – Striden antog en politisk Karakter. Hertillands, hvor al Politik gaar i Skuddemudder, er der politiske Bevæggrunde bag alt.” stod der om Paladsrevolutionen i Politiken.