Kvindernes Udstilling *3

Inspireret af udstillingen i Chicago, samlede Sophie Oxholm nogle kvinder med det mål at lave en dansk kvindeudstilling. Det store arbejde gik i gang med at nedsætte en komite for hvert fagområde, til at gøre reklame samt indsamle genstande og penge. Sommeren 1994 blev tænkt som udstillingstid, idet kronprins Frederik og kronprinsesse Louise havde sølvbryllup – det kunne blive inddraget i festlighederne.

Politiken, 20. januar 1894.

– – –
Om den Bevilling paa 20,000 Kr., som Ministeren foreslaar til Kvindernes Udstilling siger Hr. Neergaard – de amerikanske Kvinders Udstilling var den mest vellykkede Afdeling paa Chicago-udstillingen, den, der har haft størst praktisk Betydning. Den her paatænkte Udstilling skal laves efter det amerikanske Mønster, og den vil utvivlsomt kunne faa megen Betydning, gøre stor Nytte. Enhver, der har Sympati for Kvindesagen, vil gaa med til denne Udstilling.
LÆS HELE ARTIKLEN

Politiken, 19. februar 1894.

I Søndags holdtes i Hotel “Kongen af Danmark” et Plenarmøde af ca. 80 Medlemmer af Udstillingskomitéen, som har tilsendt os følgendre Beretning:
Præsidenten, Kammerherreinde Oxholm, Rosenfeldt, gav følgende Redegørelse: Vi har længe følt det som en paatrængende Pligt at give de Damer, som vi har anmodet om at tage Del i Udstillingen, en Forklaring over Sagens Gang og Udvikling. Nu, da der haves et bestemt og klart Overblik over Situationen, griber vi Lejligheden til at lægge vore Handlinger frem og takker Dem forud for Deres Tilslutning, Tillid og Taalmodighed. – Ved det første konstituerede Møde i Decbr. gav jeg en kort Forklaring over Aarsagen til, at Danmark blev det første Land i Evropa, som optog Chicago-Kvindernes Tanke: ved en separat Udstilling at fremme Kvindens Arbejde. Da flere af Damerne ikke var nærværende ved det første Møde tillader jeg mig atter at tale herom, for at den større Forsamling kan komme til fuld og rigtig Forstaaelse af denne betydningsfulde Sag.
LÆS HELE ARTIKLEN

Politiken, 20. marts 1894.

Som man af vort Rigsdagsreferat vil se, har Landstinget i Gaar med 27 Stemmer imod 22 forkastet Bevillingen til Kvindernes Udstilling. Dette turde imidlertid siges at være sket ved en Fejltagelse!
Forslaget fra Finansudvalgets Flertal lød paa, at Bevillingen udgaar. Hr. Liebe lod afstemme over dette Forslag ved Navneopraab. Selvfølgelig skulde da de, som vilde stemme for Bevillingen svare Nej. Hr. Liebe er gaaet ud fra, at Landstingets Medlemmer var intelligente nok til at kunne begribe dette, uden at han behøvede udtrykkeligt at sige det. Men han tog her sørgeligt fejl.

Da afstemningen var til Ende, da rejste Bagermester Stilling, der sad som Sekretær ved Hr. Liebes højre Side, sig og gik over til Hr. Mortensen, der sad ved Formandens venstre Side.
“Jeg har stemt forkert”, siger han til Mortensen. Jeg sagde Ja og troede, at jeg saa stemte for Bevillingen; men det var jo lige modsat”
“Det er li’saadan med mig”, siger Mortensen.

Og de to Herrer Sekretærer undersøger nu Navneopraabslisten og taler med deres Kolleger, og de finder, at der er Andre end dem, som er gaaet i Vandet.
Grev Ahlefeldt Laurvig, hvis Frue er blandt Indbyderne til Udstillingen, har sagt Ja og har altsaa stemt imod Bevillingen. Det samme er Tilfældet med Provst Bjerre, som med et kraftigt Nik lovede Thomas Nielsen, mens denne talte, at gaa med de 5000 Kr. Om det saa er Lollands Bisp, Hr. Sthyr, siger han at have ladet sig narre paa samme Vis. Og maaske er der Flere. Men umuligt er det jo ikke, at der ogsaa findes Nogle, der har sagt Nej, men som mente Ja….
Efter temmelig sikkert Forlydende agtes der i Anledning af den lille Fejltagelse stillet et Ændringsforslag til tredje Behandling af Finansloven.
Og maaske kan det saa blive godt en Gang endnu for Kvindeudstillingen

Sophie Oxholm var blevet tilbudt at afholde Kvindernes Udstilling som den første udstilling i det nye Kunstindustrimuseum.

Imidlertid kom det frem ved det konstituerende sidst i 1893, at Kunstindustrimuseets bestyrelse ikke bare ville give husrum. De ville også have plads i alle udvalg. Sluttelig blev det besluttet af museets skulle have alle planer til godkendelse og nogle bestyrelsesmedlemmer indsat i udstillingskomiteen. Men hele dette arrangement faldt til jorden, da Kunstindustrimuseet havde regnet med at få støtte til indkøb af inventar.

Selve støtten til Kvindernes Udstilling var også usikker, så der var ikke andet at gøre, end at udsætte udstillingen et år.

Endelig gik der gang i tildelingen af penge fra staten. Meget mindre end ønsket, men da starten var lagt begyndte garanter at melde sig, og i september var der nok penge i kassen til at forberedelserne til et indhold på udstillingen kunne begynde.

Der var i mellemtiden givet tilsagn om kunne benytte Charlottenborgs lokaler så nu kunne det kun gå fremad. Imidlertid blev denne lokalitet også snart fravalgt, og denne gang på grund af forbud mod ild, som var nødvendig for husholdningsarrangementerne.
Industriforeningen lokaler blev den endelige placering. Der havde før været påpeget at lokalerne her var for små, men man skaffede sig lidt ekstra plads så at sige, ved at flytte kunstudstillingen til andre lokaler.

Hvad vi vil, 4. marts 1894.

Naar Kvindernes Udstilling forhaabenlig i 1895 aabnes med Kvindearbejde fra hele Norden, vil Kammerherreinde Oxholms Navn være i alles Munde, og utallige Taksigelser vil da lyde fra mange Kvinder til hende, der havde Mod og Udholdenhed til at føre et saadant Foretagende igennem, som ikke blot vil hæve Kvindernes Arbejdsværdier, men være til uberegnelig Nytte for hele Samfundet.
– – –
„Men Kammerherreinden er streng i sin Bedømmelse,” fortalte han, „hun vil have propert Arbejde, og hun forstaar at opmuntre og vejlede, og”, tilføjede han, „jeg ser ikke rettere, end at Kammerherreinden har særligt Krav paa Landboernes Agtelse og Paaskønnelse, og da jeg læste i Bladene, at Kammerherreinde Oxholm stod i Spidsen for Kvindernes Udstilling [i Chicago, red.], tvivlede jeg ikke om et stort Resultat.”

Denne ligefremme Udtalelse var i vore Øjne en sikker Maalestok for Ægtheden i Kammerherreindens Arbejde blandt de smaa i Samfundet.

At Billedet, vi i Dag bringer, derfor i høj Grad vil interessere vore Læsere, tvivler vi ikke om. Det hviler nu i Rigsdagens Haand, om Bevillingen af de 20,000 Kr. til Kvindernes Udstilling vil blive givet, saa alle Kvindernes skønne Forhaabninger om denne kan gaa i Opfyldelse. Kammerherreinde Oxholm er sikkert den Rette til at staa i Spidsen herfor.

Politiken, 8. december 1894.

Komitéen for denne Udstilling begynder nu at røre sig; der er i disse Dage déls gennem Avertissementer i Bladene, déls gennem talrige personlige Henvendelser, udstedt Indbudelser til Kvinder i Landets forskellige Egne om at deltage i denne Udstilling – den første i sin Slags – saa at man sikkert tør antage, at Sagen nu drøftes i Tusinder af Hjem. Da Udstillingen vil komme til at omfatte saa mange forskellige Arbejder, har Komitéen délt sig i Sektioner for Kunst, Industri, Kulturhistorie, Skole, Husflid, Filantropi, Hygiejne og Husholdning, der hver især varetager navnlig sine egne Interesser, og som naturligt er, har de fleste af disse forskellige Afdelinger foruden Reglementer med Anmældelsesblanketter og Lister med Indbydernes Navne til yderligere Vejledning udsendt en vedlagt Skrivelse, der nærmere præciserer, hvad man anmoder Folk om at udstille.

Forskellige Forhold har forsinket disse Indbydelser, der blandt Andet sætter Fristen for Anmældelsesblanketternes Indlevering til 15de December, og med Rette har man gjort gældende, at denne Frist var altfor kort; hvorfor Komitéen fornuftigvis har udsat Fristen til 15de Januar.
Til stort Held for hele Foretagendet har man sikret sig Foraarsudstillingens smukke Lokaler paa Charlottenborg, der altsaa til Sommer vil frembyde et ganske usædvanligt Skue.
I Store Kongensgade Nr. 24 findes et Bureau, som en Slags Centrum for de Kræfter, denne Sag sætter i Bevægelse. Paa Bureauet gives Oplysninger om alt, hvad der maatte vedrøre Udstillingen.
*
Samtidig har Musikafdelingen, for hvilken Fru Professorinde Gade er Formand, men Fru Nanna Liebmann fungerende Formand, udsendt Opfordring til en musikalsk Konkurrence i Anledning af Aabningshøjtideligheden og de to Kvinde-Koncerter, der skal afholdes i Forbindelse med Udstillingen.
Der er tre Præmier for tre Værker, nemlig 300 Kroner for en Kantate for Solo og Damekor med Akkompagnement af to Pianoer, 200 Kr. for en Suite eller Sonate for Piano og Violin, og 200 Kr. for tre Damekor.
Det siger sig selv, at kun Damer kan konkurrere; de kan faa udleveret Teksten til Kantaten hos Fru Liebmann og til hende skal ogsaa Konkurrencearbejderne indsendes inden 1ste April næste Aar.

Emma Gad kom ind i arbejdet med Kvindernes Udstilling da hun overtog formandsposten for litteraturudvalget da den tidligere formand skulle på studierejse til England.
Vicepræsidenten skulle også ud at rejse, så der skulle findes en ny. Denne efterfølger gav op overfor den store byrde efter 14 dage, og Emma Gad overtog posten som vicepræsident den 30. oktober 1894.
Alt arbejdet blev fordelt, hvor det blev tildelt præsidenten at indkalde til de møder hun fandt nødvendige.

Herefter begynder presset at påvirke hovedkomiteen der ikke mente at have overblik over forløbet, og den 4. november forlangte de, at få sikkerhed for garantierne er i hus og udpegning af et forretningsudvalg på 3 personer.

9. november blev et forretningsudvalget valgt. Dette var dog ikke nok til at få opbygningen af udstillingen til at skifte tempo eller foregå overskuelig.

I december forlangte de derfor at få bemyndigelse til at kunne give diverse godkendelser og træffe endelige beslutninger. Men Oxholm ikke ville uddelegere.

Et andet problem var nogle foreningspolitiske uoverensstemmelser de forskellige kvinder og kvindeforeninger imellem. De havde hver deres måde at kæmpe på, og Dansk Kvindesamfund ville fx. være totalt upolitisk, og Emma Gad gik ikke så forfærdelig op i kvindekampen som sådan.
Sophie Oxholm ville ikke have at Johanne Meyer, der havde et politisk tilhørsforhold, fik permanent sæde i litteraturudvalget – men det ville Emma Gad! Så meget at hun alternativt ville opløse udvalget og gå som formand.
Der blev indkaldt til komitemøde den 3. januar 1895, men – kort sagt – skrev de københavnske medlemmer af hovedkomiteen den 31. december at de forlangte at præsidenten nedlagde sin post og overlod det til forretningsudvalget og Emma Gad at fuldføre udstillingen – og meddelte samtidig at de alle var forhindrede i at møde til komitemødet den 3.

Kommentarer for den detroniserede fløj

Hele forløbet set fra Sophie Oxholm sider er beskrevet i Aktmæssig fremstilling af de begivenheder, der foranledigede præsidentskiftet ved Kvindernes udstilling, fra fortid og nutid i Kjøbenhavn 1895.

Kieler, Laura: Kvindernes Udstilling, Kvindernes Bygning og Dansk Kvindesamfund. Udgivet i Anledning af Kammerherreinde Oxholms “Aktmæssig Fremstilling” af Præsidentskiftet og Dansk Kvindesamfunds Fem og Tyve Aars Jubilæum. København 1897.

Laura Kieler, som også var med i redaktionen af Kvindernes Udstillings Festskrift og kraftigt engageret kvinderetsforkæmper, var ikke overraskende temmelig kraftig modstander af Emma Gad og hendes fløj, og udnyttede chancen til at kommentere sin opfattelse af forløbet i forlængelse af Oxholms Aktstykker.