Alberta og Victor – Fra St. Croix til Danmark uden returbillet
Der kan stilles mange spørgsmålstegn ved den behandling der blev Alberta og Victor til del, men sikkert er det, at det ikke var det der i sin tid stod i drejebogen til Koloniudstillingen.
Ingen udstilling uden importeret lokalkolorit
Der var et ønske om at findes et negerpar der kunne arbejde med kurvefletning eller andet husflid under udstillingen.
Der var lavet en aftale med et par, men da den ikke holdt spredte nervøsiteten sig da det åbenbart ikke var det der stod øverst på ønskeseddelen på St. Croix, at komme en tur til ‘moderlandet’.
Udvælgelsespotentialet blev øget, ved nu at ægteparret godt kunne være to singler der måske kunne blive gift – så der kunne spares på kahytterne! Det gjorde så heller ikke noget at de ikke kunne flette kurve; det kunne de vel lige lære…
Desperationen voksede som udstillingen nærmede sig – og den åbnede 31. maj med en i det hele taget mangelfuld Vestindisk afdeling, som dog jævnligt blev optimeret og hele udstillingssuccessen voksede så voldsomt at åbningstiden snart blev forlænges med halvanden time hver dag.
Frustrationen medførte at der blev sendt et telegram til “manden” på St. Croix den 27. juni med ukendt tekst med med følgende betydning: “Send straks to negerbørn – men gå stille med dørene!”
Hvad der egentlig var sagt eller aftalt med forældrene, og med hvilken nævnt eller unævnt grund (en mund mindre at mætte / de vil få det bedre i Danmark), er ikke til at sige, men det nærmeste man kan læse sig til, er Birgit Freieslebens FRA ST. CROIX TIL TIVOLI (1998), hvor der også er mange andre detaljer om transporterne fra St. Croix til koloniudstillingen.
Den 8. juli begyndte rejsen for Alberta og Victor fra St. Croix til Tivoli i København.
Victor Cornelins skriver i sin biografi: “Fra St. Croix til Nakskov” (Frimodts Forlag 1977), at han troede, da de kørte afsted med ham fra hjemmet i 1905, at han ville være hjemme om aftenen igen. Men tiden skulle forløbe helt frem til januar 1970, før han fik indfriet denne forventning, ved hjælp af et dansk ugeblad.
Udstillet i bur
“Victor og Alberta er ankommet”, stor der på plakaterne, men egentlig ny presseomtale gav det ikke. Politiken skrev (10. august 1905) at det blot var et par “små Sorte” som selv pædagoger fra provinsen vel havde set før, og der var i øvrigt en “sort” i forvejen, mr. Smith fra St. Croix, som passede udstillingens æsler og grise mv.
Victor og Alberta gik som alle udstillerne rundt og beså de andre stande om formiddagen, men skulle være “til beskuelse” i den Vestindiske udstilling når gæsterne kom. Victor holdt imidlertid mest af den grønlandske udstilling, og derfor var han ofte ikke til stede på sin fastlagte plads. Det var en af grundene til at børnene kom i ‘bur’.
Det har ganske givet øget interessen for at se dem. Alberta fik mange godbidder gennem tremmerne fra publikum, men Victor følte sig noget frustreret og aktiverede det eneste våben han havde; en spytklat. “Det var jo ikke særlig pænt, men jeg havde dengang ikke bedre midler til at hævde min menneskeværdighed”.
Dagens Nyheder, 11. september 1905.
Et Klagemaal.
En Abonnent har henvendt sig til os med en Besværring over Victor og Alberta, de to smaa Negerbørn inde paa Koloniudstillingen. Klageren skildrer med livfulde Farver, hvorledes vore to smaa sorte Landsmænd gør Opholdet derinde utaaleligt for andre ved under Skrigen og Skraalen at fare frem og tilbage i en vild Leg, der ledes af en af Udstillingens Damer, og det henstilles, om denne Underholdning ikke kan henlægges til de Tider, hvor Udstillingen ikke er aaben for besøgende.
Klageren finder, at Victor og Alberta “sikkert er de to grimmeste Negerbørn, der kunde skaffes til Veje”. Det skal vi ikke kunne Afgøre, men det var sikkert ingen Skade til, om der blev lagt en lille Dæmper paa de to smaa Naturbørns ugenerte Tumlen omkring mellem Publikum. De er virkelig til Tider lidt for ubeherskede i deres Udbrud af Livsglæde.
Udstillingen lukker og slukker
Da dørene blev lukket efter den store succes i Tivoli, begyndte problemerne først for alvor omkring de to børn. Det store spørgsmålet var i sin enkelthed: Skal børnene sendes tilbage til St. Croix eller blive i Danmark?
Der er ingen problemer i retning af den overordnere planlægning af St. Croix deltagerne i udstillingen, og der var da heller ingen spørgsmål overhovedet i forbindelse med mr. Smith der passede udstillingens dyr. Han rejste fra Danmark den 26. september 1905.
Med hensyn til Alberta og Victor var der imidlertid en del spørgsmål der ikke stod konkrete svar til. Hvad var der egentlig blevet sagt til børnenes forældre? Var meningen at de skulle vende tilbage efter udstillingen? Havde nogle af planlæggerne fra begyndelsen haft en anden dagsorden, eller var det først da der var blev opbygget en sympati for børnene at ønsket opstod for at give dem et (efter almen betragtning) bedre liv i Danmark end de kunne forvente hjemme?
Der findes nogle dunkle, måske ikke helt regulære handlinger eller procedurer lidt på kanten af høj legal moral – måske blev det overgået af høj (følt) følelsesmæssig indsigt?
Den endelige løsning der ‘blev besluttet’ for børnene, var at de blev anbragt på Vajsenhuset fra 27. september, dagen efter mr. Smith havde sat stævnen mod sit hjem. Der var også bøjet et par regler på Vajsenhuset, idet midlerne her var til forældreløse børn, hvilket jo ret beset ikke kunne siges om Alberta og Victor.
Alberta og Victor i Danmark
Victor Cornelins skriver selv i sin bog at han “blev taget fra sit hjem og sendt til Danmark for at gå på dansk skole, med det for øje, at han efter endt seminarieuddannelse igen skulle vende tilbage til øerne som lærer”.
Det er for så vidt også nogenlunde situationen efter placeringen på Vajsenhuset. Meningen var her at oplære Victor i et håndværk og Alberta i håndgerning, og så kunne de herefter bruge deres uddannelse i Vestindien.
Efter sin konfirmation i 1916 kom Alberta på Kronprinsesse Louises Tjenestepigehjem der lå på Frederiksberg. Desværre blev hun ramt af tuberkulose, og døde i en alder af kun 15 år. Hun blev begravet samme dag som det danske flag blev nedtaget på St. Croix, 31. marts 1917.
For Victor havde salget af de Vestindiske øer den konsekvens at han som dansk statsborger fik mulighed for selv at vælge mellem St. Croix og Danmark.
Victor Cornelins (der retteligt hed Cornelius, men blev fejllæst på et tidspunkt) valgte Nakskov, hvor han i 1920 begyndte sin 55 årrige skolekarriere som lærer og viceinspektør, med musiske udløbere, kone og tre børn.
Læs mere: Victor Cornelins på Wikipedia og Stor billedbase om Victor Cornelins i Arkiv.dk
1. DANSK KOLONIUDSTILLING I TIVOLI 1905 * 2 PLANLÆGNINGEN AF KOLONIUDSTILLINGEN * 3 OPBYGNINGEN AF DANSK KOLONIUDSTILLING * 4 DANSK KOLONIUDSTILLINGS KATALOG * 5 UDSTILLINGSAABNINGEN I TIVOLI 31. MAJ 1905 * 6 DAG- OG UGEBLADE UNDER KOLONIUDSTILLINGEN * 7 VICTOR OG ALBERTA – UDSTILLINGENS LOKALKOLORIT