TRÆDER vi fra Tivoli ind paa Udstillingsterrænet, har vi foran os Hovedhallen med den lille danske Bondehytte og længst til højre det islandske Bjælkehus, der er af ikke ringe arkitektonisk Virkning, festlig og indbydende ved sit Trappeparti og sin Svalegang, livlig og dekorativ paa Grund af det nydelige Snitværk og de kraftige Farver, man har anvendt. Huset er bekostet af Grosserer Thor E. Tulinius og Vaabnet over Portalen, den sølvhvide Falk paa dybblaa Grund, lader forstaa, at her findes den islandske Hovedafdeling.
Vi gør imidlertid bedst i ved et Udstillingsbesøg at følge en bestemt Plan, hvorfor vi anmoder Læserne om at begynde ved Hovedindgangen, idet vi først foretager et i den
danske Bondehytte, der ligesom symboliserer Tilknytningen mellem Moderlandet og de danske Atlanterhavsøer.
Forrest i Hovedhallen, der delsvis er omdannet til en gammel nordisk Bjælkehal, finder vi en Buste af Udstillingens Protektrice, Hds. kgl. Højh. Kronprinsesse Louise. Til højre og venstre for denne har vi den dansk vestindiske Udstilling; Hallens Midterparti optages af den grønlandske Afdeling og længst tilbage findes den færøiske og en Del af den islandske Udstilling.
Theatermaler Carl Lund, hvem det fornemmelig skyldes, at Rammen om den store Udstilling er bleven saa smuk og virkningsfuld, som den er, har bl. a. smykket Hallen med dekorative Friser, af hvilke Frøken Anna Rink har udført Skitsen til den, der findes i den vestindiske Afdeling: Orlogsskibe fra Kolonisationens første Tider. Frisen i den grønlandske Afdeling skyldes en indfødt Grønlænder, der ligeledes har været Mester for de morsomme Postkort, der forhandles paa Postbureauet i Pergolaen, og endelig har de berømte Bayeuxtapeter afgivet Motivet til Frisen med Vikingesnækkerne i den inderste Afdeling.
Den vestindiske Afdeling: I Køjerne til højre finder vi Møbler fra gamle dansk-vestindiske Patricierhjem. Klimatiske og andre Forhold medfører, at der i disse aldrig anvendes Gardiner eller polstrede Møbler, og da Termitterne ødelægger alt Træværk, undtagen netop Ma-
hogni, er Møblerne enten udførte af denne Træsort eller af Straafletning. Udstillingen
rummer flere karakteristiske Møbler, saaledes den store Himmelseng, der er omgivet af det i Troperne saa nødvendige Moskitonet, samt en meget smuk Buffet, paa hvilken der ses en Opstilling af de særlig for Vestindien karakteristiske smukke engelske Pletsager. Blandt disse lægger man navnlig Mærke til nogle Armstager, hvor Lysene, da Vinduerne altid
holdes aabne, er om givne med Glasskærme.
Bagvæggen i den ene Køje dækkes forøvrigt af et stort kostbart Gobelin, der af praktiske Grunde er bleven anbragt her, skønt det intet har med Vestindien at gøre. I Følge Traditionen forestiller det den tidligere dansk-ostindiske Koloni Trankebar, en Antagelse, hvorfor bl. a. det danske Flag, der vajer fra Skibet i Billedets Forgrund, taler.
Trankebar er imidlertid ikke den eneste af de tidligere danske Kolonier, der mindes paa Udstillingen. Saavel mellem de vestindiske Produkter som ogsaa i Pergolaen, der danner Hovedhallens Fortsættelse, vil man saaledes finde en interessant lille retrospektiv Afdeling med Billeder fra Trankebar, Nikobarøerne og Forterne paa Guineakysten, gamle Kort, danske Mønter fra de paagældende Steder — endog en af Tin med Chr. IV’s Navnetræk — Billeder af Uniformer osv.
I de vestindiske Interiører vil man endvidere bemærke et Par Malerier af Handelshuset Moses & Søn G. Melchiors gamle Vestindiefarer, et smukt Prospekt af Frederikssted By paa St.
Croix, malet af nuværende Admiral Zachariae som Løjtnant, samt et Billede af Hovedgaden i »Charlotte Amalie«, St. Thomas’ officielle Navn.
Endelig bør nævnes en Kopi i Pap af det for 4 Aar siden afbrændte St. Thomas Apothek, der i en lang Aarrække var Apotheker Riises gæstfri Hjem.
I en stor Montre,er udstillet en Serie morsomme Negerdukker samt nogle særdeles smukke og overordentlig fint udførte Haandarbej der, de saakaldte Spanish Works, der af Negerkvinder er udført i fint Lærred med Udtrækning og syet Grund.
I den vestindiske Afdelings Køjer til venstre finder vi en Fremstilling af den lokale Industri lige fra Landnegrenes meget primitive Frembringelser til det mere udviklede Kunsthaandværk, saa som de nydeligste Kurvefletninger, Pottemagerarbej der, Arbejder i Mahognitræ, Skilpadde, Sølv og Guld, samt Smykker af Frø og Konkylier. Her er endvidere en Model af en Sukkermølle, Prøver paa Sukkerrør, Bomuld, vestindiske Frugter, Syltetøjer, Pickels, Rom og Bay-Rum og en lille Samling af Planter, Naturalier, Sommerfugle m. m. Endvidere slutter der sig til Afdelingen en Negerhytte med Kokuspalmer og Husdyr.
Endelig bemærker man Fiskenet og Ruser samt Exemplarer af de ejendommelige tøndeformede Trommer, Landnegrene benytter ved deres Fester, og hvis Oprindelse sikkert maa søges i Negrenes afrikanske Hjemstavn.
Paa Væggene hænger en smuk Samling Fotografier, deriblandt et fra Kronprinsessens nyoprettede Børnehjem i Frederikssted, samt en meget interessant Samling Kort over Plantageselskabets Ejendomme paa St. Croix. I al deres Tørhed er de et talende Bevis for den Energi, hvormed Selskabet har grebet Plantagesagen an. Kortet øverst til venstre angiver nemlig det ringe Areal, der var opdyrket, da Selskabet købte Grund for to Aar siden; paa alle de andre Kort angiver de farvelagte Arealer, hvad der siden er taget under Kultur.
Hele kataloget kan ses eller hentes fra Det kongelige Biblioteks Småtrykssamling.
Forlang en Cocktail af Negerinden, er teksten til ovenstående foto med Emma Gad og andre spidser. Her er hun igen (hun var gift fru Jensen) og her noteres hun som Vestinder. Men hun boede dog i København.
1. DANSK KOLONIUDSTILLING I TIVOLI 1905 * 2 PLANLÆGNINGEN AF KOLONIUDSTILLINGEN * 3 OPBYGNINGEN AF DANSK KOLONIUDSTILLING * 4 DANSK KOLONIUDSTILLINGS KATALOG * 5 UDSTILLINGSAABNINGEN I TIVOLI 31. MAJ 1905 * 6 DAG- OG UGEBLADE UNDER KOLONIUDSTILLINGEN * 7 VICTOR OG ALBERTA – UDSTILLINGENS LOKALKOLORIT