I veldædigt Øjemed 4. akt

Scenen forestiller en af Salene, hvor Veldædighedsfesten afholdes. Paa venstre side er et Blomsterudsalg, til højre et Konditori med nogle Smaaborde og Stole foran. Paa begge Sider ere Døre. Salens Bagside optages næsten helt af en Bueaabning, hvorigennem man ser ud i en anden mindre Sal, hvor der i Baggrunden ses en Tombola.

PERSONERNE:

OBERSTINDE ROSENHJELM	VIBEKE ROSENHJELM, hendes Datter
DIREKTØR HEIDE	ANNINA (HEIDE), hans fraseparerede Hustru
FABRIKANT KVIST	FRU KVIST
FANNY KVIST, deres Datter	FULDMÆGTIG LØWENER
KANDIDAT TAGE HØST	KOMTESSE SPARRE
FESTDEKORATØR WULFF	MADAM SØRENSEN
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	LØJTNANT FRIIS
DAMER & HERRER	EN PIGE – EN OPVARTER

4. AKT 1. SCENE	En Del Herrer og Damer i Selskabsdragt og med Sløjfe paa Brystet løbe frem og tilbage med Salgsgenstande. Alle Slags Ting ligge spredte paa Gulv og Stole mellem Papirsstumper. Komtesse Sparre ordner Blomsterboden sammen med et Par andre Damer. Vibeke lægger Blomster i en Kurv. Fru Kvist, Fanny og Annina gøre i Stand i Konditoriet. Løwener er i Færd med at sminke en ung Dame i Kostume. Justitsraad Engbølle staar til venstre, beskæftiget med sin Fløjte. Fabrikant Kvist læser i Smug over paa sin Tale. Festdekorator Wulff staar paa en Trappestige og ordner en Flagdekoration, hjulpen af en Dreng.
FULDMÆGTIG LØWENER	Hovedet mere til Siden, Frøken! Hvor er Pudderkvasten, naa der! Se saa, nu vil De fortrylle Alle! –
DAMEN	Tak, Hr. Løwener!
FRU KVIST	Nej, Kagerne skal lægges paa de runde Fade, Fru Heide. (ser sig om) Hør, skynd Dem dog allesammen, om ti Minuter skal Basaren aabnes. Hr. Wulff, staar De endnu der paa Trappestigen?
EN DAME	(kommer ind fra Baggrunden) Hr. Wulff, kommer De ikke og sætter rødt Omhæng om vort Bord?
DEKORATØR WULFF	Øjeblikkelig, Frue!
FULDMÆGTIG LØWENER	Hr. Wulff, kalder De det at være færdig i rette Tid?
DEKORATØR WULFF	Det er man aldrig, Hr. Fuldmægtig, og saa bliver man det dog alligevel.
EN DAME	(kommer ind fra venstre i Kostume) Hr. Wulff, nu maa De komme og prøve Belysningen.
DEKORATØR WULFF	Øjeblikkelig, Frøken! Jakob, kom med Knappenaalene.
FANNY	(til nogle Herrer, der stille sig op) Naa, skal De nu igen til at øve Dem?
EN AF HERRERNE	Ja, en af Kvartetterne, maa vi gaa igennem engang endnu.
	De synge, en firstemmig Sang. Mens de endnu synge, tager Justitsraad Engbølle nogle Toner paa sin Fløjte. Sangen stanser.
EN AF HERRERNE	Hør, Justitsraad Engbølle
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Ja, jeg maa ogsaa gaa min Fløjtesolo igennem. Den er ligesaa vigtig som Deres Kvartet, skulde jeg mene — De er dog fire om den.
FULDMÆGTIG LØWENER	(peger pea Døren til venstre) Kan Justitsraaden da ikke gaa ind i den anden Stue?
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Derinde sagde de udtrykkelig, at her var bedre Akustik.
FULDMÆGTIG LØWENER	(peger paa Døren til højre) Ja, men derinde er den endnu bedre (til de andre) Ikkesandt?
FLERE	Jo!
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Saa lad Kvartetten gaa der ind.
EN AF HERRERNE	Tak, det vil vi ogsaa.
	De gaa ud til højre.
FABRIKANT KVIST	(for sig selv) Naar jeg paa Komiteens Vegne tillader mig i Goddædighedens Navn at sige – (til Fanny) naa, skub ikke til mig!
FANNY	Om Forladelse! (til Fru Kvist) Her er en Kurv med Appelsiner og Lagkage.
FRU KVIST	Det er godt, sæt den der. (raaber ud ad Døren til højre) Hør, en af Konerne maa komme og feje Gulvet her inde.
	Madam Sørensen kommer ind fra højre mod en Fejekost.
MADAM SØRENSEN	Hvor maa jeg begynde?
FRU KVIST	Det er lige meget, vi maa have alt Papiret bort.
MADAM SØRENSEN	(fejer) Jo!
FULDMÆGTIG LØWENER	Hej, fej mig dog ikke over Benene.
MADAM SØRENSEN	Jøsses Herre, om Forladelse.
FULDMÆGTIG LØWENER	Ih, det er jo Madam Sørensen! Er De her?
MADAM SØRENSEN	(fejer) Ja, Oberstinden har vaaren saa venlig at anbefale mig til Hjælp ved Opvaskningen derude.
FULDMÆGTIG LØWENER	Og De ser jo helt fin ud i Dag.
MADAM SØRENSEN	Ja, den pæne Kjole har Saamænd Fru Heide foræret mig.
FULDMÆGTIG LØWENER	Saa —!
KOMTESSE SPARRE	Hr. Løwener, gør mig den Tjeneste at binde dette Tov fast for mig.
FULDMÆGTIG LØWENER	Jeg tør desværre ikke anstrenge mig, jeg skal jo synge! Men Justitsraad Engbølle gør det værne.
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Jeg! Men min Fløjtesolo —
FULDMÆGTIG LØWENER	Den kan vist have godt af at puste saa længe.
	Justisraad Engbølle lægger modstræbende Fløjten fra sig og gaar hen til Komtesse Sparre.
EN UNG HERRE	(kommer ind fra venstre) Hr. Wulff, vi mangler et Scepter til Kongen i Svinedrengen!
DEKORATØR WULFF	(paa Stigen) øjeblikkelig, Hr. Kammerjunker!
FANNY	Kan De ikke vikle Guldpapir om en Stok?
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, saa tag heller Justitsraadens Fløjte, saa er vi af med den.
HERREN	Ja, den kan maaske bruges.
	Han gaar ud med den til venstre.
FRU KVIST	Fanny, vil Du lade være at spise af Kagerne.
FANNY	(spiser) De er saa dejlige.
	Løjtnant Friis og en anden ung Herre komme ind fra venstre.
DEN UNGE HERRE	Er Kandidat Jørgensen ikke her?
FLERE	Nej.
DEN UNGE HERRE	Løjtnant Friis kan bevidne, at han har taget mine lakerte Spændesko paa istedetfor sine egne gamle Sluffer. Se blot!
FANNY	Man ser jo slet ikke Deres Ben i Tableauet.
DEN UNGE HERRE	Det er det samme; hvor kan man komme i Stemning med de Sko! Jeg vil have mine egne, om jeg saa skal trække dem af ham. (gaar videre)
LØJTNANT FRIIS	Fru Kvist, maa jeg tilbyde Dem min Hjælp ved Opvartningen?
FANNY	Det var yndigt.
FRU KVIST	Men De skal jo med i det bibelske Tableau, det med Lea og Rachel.
LØJTNANT FRIIS	(fornærmet) Jeg har afgivet min Rolle.
FLERE	Hvorfor?
LØJTNANT FRIIS	Af en Grund, jeg ikke nærmere skal komme ind paa.
FANNY	Jeg ved det godt. Løjtnanten vil ikke være Laban.
LØJTNANT FRIIS	Jeg tilstaar, jeg finder det besynderligt at lade mig indstudere Partiet og anskaffe Dragten uden at lade mig vide, at jeg skal fremstille en saa tvivlsom Personlighed.
FRU KVIST	Laban var vist et ganske net Menneske.
LØJTNANT FRIIS	Undskyld, Frue, saa havde han vist ikke faaet det uheldige Rygte.
FANNY	Løjtnanten risikerer jo at blive hængende ved Navnet.
FULDMÆGTIG LØWENER	Det risikerer Løjtnanten maaske alligevel.
FABRIKANT KVIST	(tager Løwener til Side) Hør, min bedste Løwener — denne Fest er jo for Alderdomshjemmet paa Østerbro?
FULDMÆGTIG LØWENER	(smiler) Ja bevares!
FABRIKANT KVIST	For jeg skal sige Dem, jeg er ogsaa med ved en Fest for Drengehjemmet paa Nørrebro, saa jeg blev bange, at —
FULDMÆGTIG LØWENER	De mener vist: Pigehjemmet paa Vesterbro!
FABRIKANT KVIST	Jeg er undertiden lidt distrait! Hvordan – naa maaske! Altsaa — jeg siger et Par gribende Ord om de gamle udslidte Stakler —
FULDMÆGTIG LØWENER	Saadan som kun De kan det.
FABRIKANT KVIST	(beskeden) Aa, man har jo lidt medfødt Evne!
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	(sager) Hvor er min Fløjte?
DEKORATØR WULFF	(løber ned ad Stigen og betragter sit Arbejde) Charmant!
FANNY	Det er rigtignok smagfuldt, Hr. Wulff !
DEKORATØR WULFF	Smagfuldt, Frøken, det er ingen Sag! Nej, paa engang barokt og smagfuldt, det er Kunsten! Vi maa have et flottere Foldekast der til højre. (løber op paa Stigen igen)
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Jeg ved, jeg lagde den her. Har De ikke set min Fløjte?
LØJTNANT FRIIS	Den er maaske gaaet fløjten.
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	De skulde heller hjælpe mig at lede efter den end prøve paa at være morsom. Hr. Løvener; har De ikke set den?
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, men hvis De har Brug for et forlorent Skæg, saa ligger der et paa Stolen der.
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	(søger) Min Fløjte!
EN UNG DAME	(i Kostume) Deres Fløjte, Hr. Engbølle, den staar Kammerjunker Steen og klistrer Guldpapir om der inde.
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	Hvad er det, De siger — mit kostbare Instrument — (Han løber ud til venstre.)
DEN UNGE DAME	Fanny, hvordan ser jeg ud?
FANNY	(prøvende) Jo, saamænd —!
DEN UNGE DAME	Jeg er saa bange — jeg har aldrig for staaet i Tableau! Jeg ved, jeg kommer til at le.
FANNY	Hvad gør det!
DEKORATØR WULFF	(gaar hen til Komtesse Sparre med en Kurv) Deres Naade, maa jeg saa tillade mig at overrække Dem Buketten til Allerhøjstsamme.
KOMTESSE SPARRE	Tak, gode Hr. Wulff!
DEKORATØR WULFF	(aabner Kurven) Haaber, den vinder Deres Naades Bifald — glæder mig særdeles. Jeg tillader mig at stille Kurven der henne under Stolen.
KOMTESSE SPARRE	Godt.
DEKORATØR WULFF	Maaske Deres Naade saa ved Lejlighed husker at antyde paa rette Steder, at det er mit længe nærede Ønske at blive kongelig Hoffestdekoratør!
KOMTESSE SPARRE	Jeg skal støtte Dem, hvor jeg kan, bedste Hr. Wulff.
DEKORATØR WULFF	Ærbødigst Tak.
FANNY	Der er kommet et Akvarium med Guldfisk, men de fleste er døde.
FULDMÆGTIG LØWENER	Saa lad de Efterlevende endelig faa et Glas Portvin i Tide.
DEKORATØR WULFF	(gaar hen til Fru Kvist med Kurven) Frue, her er Buketten!
FRU KVIST	Tak, kære WUlff.
DEKORATØR WULFF	(aabner Kurven) Hvis Fruen vil behage at se — hvid og rød Sløjfe med indskrift — stilfuld, ikkesandt?
FRU KVIST	Nydelig!
DEKORATØR WULFF	Jeg tillader mig at stille den der under Stolen, indtil Fruen skal bruge den.
FRU KVIST	Ja Tak; De er en ubetalelig Hjælper, Hr. Wulff.
DEKORATØR WULFF	Glæder mig særdeles! Fruen husker maaske saa med Deres Indflydelse at bidrage lidt til, at jeg bliver omtalt rosende i Pressen?
FRU KVIST	Jeg skal anbefale Dem paa det varmeste.
DEKORATØR WULFF	(bukker) Ærbødigst forbunden, Frue! Jakob, bring saa vore Sager ind i den anden Stue, naa, staa ikke og sov. Hr. Løvener, tillad mig at henvende mig til Deres Kunstsans: Skal jeg der inde over Døren anbringe en slynget Palmegren eller en velgørende Sentens, for Eksempel: «Gud elsker en glad Giver.»
FULDMÆGTIG LØWENER	Ja, det passer; her er vi alle glade.
DEKORATØR WULFF	Hi hi — Fuldmægtigen er altid skæmtefuld.
FANNY	Skynd Dem — der er aabnet — Folk begynder at komme.
FLERE	Aa
FRU KVIST	Jeg er ikke halvt færdig-
ANNINA	Gaa Deres Vej med Kosten, Madam Sørensen.
MADAM SØRENSEN	Ja, men Jøsses Frue, Skidtet ligger endnu i Krogene.
ANNINA	Det er det samme. Gaa ud og vask Kopperne af.
MADAM SØRENSEN	De store eller de smaa, Frue?
ANNINA	Jeg skal komme og sige Dem Besked. Gaa nu blot.
	Madam Sørensen gaar ud til højre. Nogle gøre i Hast i Orden, Andre løbe ud. Fru Kvist og Annina stille sig op i Konditoriet med Løjtnant Friis og et Par andre unge Herrer som Hjælpere, andre Herrer gaa om med Lodsedler. Komtesse Sparre staar i Blomsterbutiken med et Par Damer. Vibeke, Fanny og flere unge Piger gaa om mod Kurve og falbyde Blomster. Besøgende Herrer og Damer ses i den ydre Sal. Enkelte komme forsigtigt frem paa Scenen, derpaa efterhaanden flere og flere. Man hører et Hornorkester begynde at spille.
EN DAME	(ser sig om) Hvor her er nydeligt!
EN UNG HERRE	(til et Par Damer) Skal Damerne ikke have Lodsedler paa en Kane?
EN ANDEN	Eller en Buste af den store Napoleon?
EN TREDJE	Eller en Herre-Spaserepels?
DAMERNE	(afværgende) Nej Tak.
VIBEKE	Ønsker De ikke en Buket Violer?
FANNY	Eller Roser?
VIBEKE	Eller Reseda?
DAMERNE	Nej mange Tak.
FRU KVIST	(til et Par Besøgende) Maa jeg ikke skænke Dem en Kop Chokolade, eller lidt Is maaske?
LØJTNANT FRIIS	The, Champagne, Øl, Sodavand!
DE BESØGENDE	Nej Tak.
KOMTESSE SPARRE	Ønsker Damerne ikke en holdbar Potteplante?
EN AF DAMERNE	(nærmer sig forsigtigt) Hvor meget koster den Plante?
KOMTESSE SPARRE	Tre Kroner.
DAMEN	Det er ellers dyrt. Man kan faa dem paa Torvet for det halve. Hvis De vil sælge den for to Kroner, saa tager jeg den.
KOMTESSE SPARRE	Det kan jeg virkelig ikke.
DAMEN	To og en halv da!
KOMTESSE SPARRE	Naa, lad gaa.
FØRSTE DAME	(halvsagte) Den fik jeg da for godt Køb.
ANDEN DAME	Nu gælder det, om vi kan faa et strikket Schawl ligesaa billigt.
FANNY	(til en tyk Herre) Goddag, Hr. Grosserer, skal De ikke have en Rose til Knaphullet?
VIBEKE	Nej, en Violbuket!
EN UNG DAME	Eller en Lodseddel paa en talende Dukke!
DEN TYKKE HERRE	(tager hende under Hagen) Er det Dem selv, min smukky Dukke?
FANNY	Aa, en lille Rose, hvad?
DEN TYKKE HERRE	Ja ja, Frøken Fanny, men jeg vil selv plukke den. (kysser hende) Den skal De have hundrede Kroner for. Værsaagod! (gaar videre)
FANNY	(tørrer sig)
VIBEKE	At Du vilde!
FANNY	Aa pyt, det var jo i veldædigt øjemed.
LØJTNANT FRIIS	Frøken, maa jeg ikke bede om en Rose af samme Slags.
FANNY	Tag Dem i Agt! Den vilde blive dyr.
ANNINA	(til en Dame) Det var jo Dem, der ønskede et Stykke Kage! Vær saa god.
FULDMÆGTIG LØWENER	(tager hende til Side) Fru Annina, jeg maa tale med Dem. Er det Deres Mening, at De vil tage hjem med Heide i Aften?
ANNINA	Ja.
FULDMÆGTIG LØWENER	Blot for at ærgre Deres Tante — blot paa Trods?
ANNINA	Af hvad Grund, jeg gør det, bliver jo min Sag.
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, ogsaa min. Annina, De ved, hvor kær De er mig, jeg kan ikke slippe Dem. Jeg beder Dem, gør det ikke, De vil fortryde det Dag paa Dag Livet igennem! Gaa — gaa bort herfra, men giv mig blot først et lille bitte Ord, jeg kan haabe ved — leve ved! Sig blot — maaske engang.
ANNINA	Det er for sent.
FULDMÆGTIG LØWENER	De ser saa haard og kold ud — ligner ikke Dem selv. Hvor har De gjort af Deres smukke, fine Smil? Aa Annina, kan De gøre dette, saa kommer det aldrig igen, for saa kommer det ikke mere fra en smuk, fin Sjæl.
ANNINA	Nej, De har Ret, jeg duer ikke, tænk ikke mere paa mig. Jeg er misundelig og drillesyg og trodsig og styg —
FULDMÆGTIG LØWENER	Vist ej.
ANNINA	Jeg er bleven ægget til Kamp, og jeg vil ikke give tabt. (Hun gaar ud til højre)
FULDMÆGTIG LØWENER	(ser efter hende) Hun skal give tabt!
	Folk gaa lidt efter lidt ud i Baggrunden.
FRU KVIST	Fanny, hvorfor løber Folk?
FANNY	Det er Kvartetsangen, der skal til at begynde i den store Sal.
FRU KVIST	Den vil jeg gaa ind og høre paa. Pas paa saa længe. (Hun gaar ud i Baggrunden)
KOMTESSE SPARRE	Jeg vil ogsaa gærve lidt derind. Frøken Vibeke, De passer nok mit Udsalg saa længe.
VIBEKE	Gærne, her kommer vist Ingen, saa længe de synger.
FANNY	Det tror jeg heller ikke. Jeg gider ikke staa her paa Vagt. Hr. Løvener, vil De ikke nok passe lidt paa Kagerne?
FULDMÆGTIG LØWENER	Jo, gaa De kun.
LØJTNANT FRIIS	Kom saa, Løjtnant Friis.
	De gaa sammen med alle Andre undtagen Løvener og Vibeke ud i Salen i Baggrunden, hvor man under de følgende Scener al og til ser Folk gaa frem og tilbage.

4. AKT 2. SCENE	Løwener. Vibeke. Tilsidst Annina og Madam Sørensen.
FULDMÆGTIG LØWENER	De er saa flittig, Frøken !
VIBEKE	(binder Buketter) Ja, og jeg er nok ene om det.
FULDMÆGTIG LØWENER	Har De Tid at høre et øjeblik paa mig?
VIBEKE	Ih, hvor højtidelig! De vil da ikke fri?
FULDMÆGTIG LØWENER	Jo helst, men ikke til Dem.
VIBEKE	Det var heldigt. Men saa kan det jo paa en Maade være mig det samme, hvem der er Genstand for Deres Attraa.
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, det kan det netop ikke. Det er En, som ogsaa staar Deres Interesse nær. Det er Deres Kusine Annina; hun har i mange Aar været mig kær.
VIBEKE	Ah, det har jeg nok tænkt.
FULDMÆGTIG LØWENER	Men De ved, min Kærlighed staar i dette øjeblik paa Spil.
VIBEKE	Ja, hun vil jo i Aften vende tilbage til sin Mand.
FULDMÆGTIG LØWENER	Og det blot paa Trods — mod en Anden.
VIBEKE	Saa —? Tror De det?
FULDMÆGTIG LØWENER	Er dog ikke Kvinder uberegnelige — uden Bund, tror jeg. Der staar hun nu med sin kække Handlemaade og med sit ihærdige Arbejde, ja — med alt det, der har gjort hende til Den, hun er, og saa kaster hun det pludselig fra sig i Stumper og Stykker, blot for at tilfredsstille et misundeligt Lune, blot for ikke at stikke op for en Anden. Kan De forstaa det?
VIBEKE	Maaske? Jeg skal sige Dem, jeg er ogsaa Kvinde.
FULDMÆGTIG LØWENER	Men for hende har det saa lille Betydning, det, han har at byde, det rige glimrende Liv, Luksus og Adspredelser, alt det, der maaske vilde betragtes som en Lykke af — (ser paa hende) af en Anden.
VIBEKE	(ser hastigt paa ham).
FULDMÆGTIG LØWENER	Hvis dette skete, var det jo stik imod alt, hvad der er — hvad skal jeg sige, — smukt. Det er blot en Djævel af Trods, der er faret i hende; til det sidste vil jeg kæmpe for at jage den ud, og deri er De jo min svorne Forbundsfælle.
VIBEKE	Jeg — hvorfor ?
FULDMÆGTIG LØWENER	Naturligvis fordi — (stanser) fordi jeg ved, at De ønsker hende alt Godt — baade hende og mig.
VIBEKE	Det er sandt — det gør jeg.
FULDMÆGTIG LØWENER	Og De vil hjælpe mig?
VIBEKE	Ja. Hvis jeg kan.
	Annina kommer ind fra højre, fulgt af Madam Sørensen, der bærer en Bakke mod Kopper.
ANNINA	Sæt Kopperne der, Madam Sørensen, og gaa saa ud og tør Limonadeglassene af.
MADAM SØRENSEN	Ja, Frue.
	Hun gaar ud igen til højre.

4. AKT 3. SCENE	Vibeke. Løwener. Annina. Straks efter Heide. Senere Madam Sørensen.
ANNINA	Ah, Vibeke! Er Du her alene!
FULDMÆGTIG LØWENER	Ikke ganske alene — undskyld!
ANNINA	Skal Du ikke ud mellem de Andre og more Dig?
FULDMÆGTIG LØWENER	Maa jeg takke for Artigheden!
	Heide kommer ind fra den anden Sal.
DIREKTØR HEIDE	(lidt forlegen) Ah, her træffer jeg — træffer Bekendte! Frøken Vibeke, maa det værre mig tilladt at købe en Buket af Dem?
VIBEKE	(rejser sig) Med Fornøjelse. Synes De om denne?
DIREKTØR HEIDE	Meget net. (giver hende en Pengeseddel)
VIBEKE	Paa saa mange Penge kan jeg ikke give igen.
DIREKTØR HEIDE	(bukker) Det var heller ikke Meningen. (vender sig) Annina, jeg tør maaske bede Dem — Dig om ikke at forsmaa denne Buket Blomster. I Forhold til Prisen er den maaske lidt tarvelig, men det er jo ikke derpaa, det kommer an
ANNINA	Jeg takker.
DIREKTØR HEIDE	(sætter sig) Her lader jo til at blive i høj Grad livligt ved Festen, men varmt! Jeg tror, jeg vil bede om et Glas Sodavand.
ANNINA	Saa bliver det mig, der faar Fortjenesten. (Hun sætter Flaske og Glas foran ham)
DIREKTØR HEIDE	Mange Tak.
	Madam Sørensen kommer ind fra højre.
MADAM SØRENSEN	Er det disse hersens, Fruen kalder Lemonadeglas?
ANNINA	Ja.
VIBEKE	(med Vægt) Hr. Løwener, der er Madam Sørensen. De ønskede jo at tale med hende.
FULDMÆGTIG LØWENER	Jeg —!
VIBEKE	(sagte) Lad hende hjælpe Dem — hun kan vist bedst.
FULDMÆGTIG LØWENER	Ah! De har Ret — Tak.
VIBEKE	Vibeke sætter sig hen igen og binder Buketter, mens hun af og til kaster et lille Blik hen til de Talende.
FULDMÆGTIG LØWENER	Madam Sørensen, aa, kom lidt her!
MADAM SØRENSEN	(ser sig om) Ja, men Jøsses —
FULDMÆGTIG LØWENER	Ja, kom kun nærmere, jeg vil gærne tale med Dem. Det er om den Lirekasse, De ved, til Deres Mand.
MADAM SØRENSEN	(kommer nærmere) Aa!
FULDMÆGTIG LØWENER	(peger paa Heide) Kender De den Herre der?
MADAM SØRENSEN	Jeg synes, jeg skulde kende Herrens Ansigt, men det er kanske kuns her, at jeg har set Herren.
FULDMÆGTIG LØWENER	Det er en af mine Venner. Han har mange Penge, og han er ligesaa god, som han er rig.
MADAM SØRENSEN	Tænk dog!
FULDMÆGTIG LØWENER	Fortæl ham blot, hvor uheldigt det er gaaet for Dem, saa skal De se, De faar Lirekassen.
MADAM SØRENSEN	Aa, skulde det være at tænke paa.
DIREKTØR HEIDE	(til Løwener) Jeg maa bede Dig —
MADAM SØRENSEN	(til Heide) Herren skal vide, at min Mand kan ikke arbejde, ved det at han er kommen til Skade med sine Fingre, ved det at han er Skræder, og jeg er svag i Benene, ved det at de bliver hovne, naar jeg staar og vasker, og vi har otte Børn og en, der er pukkelrygget —
DIREKTØR HEIDE	(ligegyldig) Jeg har rigtignok saa meget at give til.
MADAM SØRENSEN	Ja, det forstaar sig, siden at Herren er saa god af Hjerte, men jeg mente heller ikke saadan helt til Gi’endes, for hvis man var saa heldig at faa en Kasse med kønne Melodier og Bævretoner, saa kanske vi kunde betale af paa den efterhaandens, naar vores Tøj blev løst ind, for Fruen, som staar der, (peger paa Annina) hun ved selv, at det er gaaen saa slemt tilbages for os, uden at det er vores egen Skyldighed.
DIREKTØR HEIDE	Saadan hedder det sig rigtignok altid.
MADAM SØRENSEN	Ja, men det ved den Højeste i Himlens Rige, at det er den reneste Sandhed, at Herren selv kan spørge Fruen der, om at ikke de Penge, vi arvede efter Sørensens Onkel, der uventet dronede, dem blev vi af med paa den mest skammeligste Maner, som vi vel kunde.
DIREKTØR HEIDE	(studser og ser paa hende)
FULDMÆGTIG LØWENER	(iagttager Annina) Hvordan da det, Madam Sørensen?
MADAM SØRENSEN	Jo, for dem var der en meget rig Herre, Fruens Mand der, som satte ind for os i noget skidte Dampskibsvæsen, saa de spillede Fallit, hver en eneste Øre. Ja, det ved Fruen selv.
ANNINA	Ja, det er sandt!
DIREKTØR HEIDE	Det kunde han vel ikke — ikke vide.
MADAM SØRENSEN	Nej, naturligvis, det kunde han ikke, men han kunde vide, at det er kreperligt for Fattigfolk at miste det, man har, paa en saa uformodendes Manér, naar man selv er ganske uforskyldte, og han kunde ogsaa vide, at naar han havde Formuen til det, saa havde det ikke været mere end hans honnette Skyldighed at hjælpe os til vores Penge igen, hvis at han havde været rigtig renhjertet af Sind. Det sagde ogsaa Fruen selv.
DIREKTØR HEIDE	Men De kunde jo ikke — ikke have nogen Ret.
MADAM SØRENSEN	Ret — nej kanskesens! Men det er ikke alletider, det er sagt, at Retten, den har rigtig Ret, og Herren maa selv medgi’e, at naar man kommer om og om igen og staar og venter i sin Hjertens Elendighed for at høre Besked om sine fattige Skillinger, og man saa hører paa, at der bliver sagt der inde ifra: «Er nu den Kælling her igen! Giv hende 10 Kr. for Pokker og sig, at jeg er kørt ud,» sagde han, ja, det hørte jeg med mine egne Ørne, saa kan man da ikke andet end som blive oprørendes!
DIREKTØR HEIDE	(forlegen) Det var jo ikke noget heldigt — heldigt Træf.
MADAM SØRENSEN	For jeg er nu af dem, der siger, og det vil Herren ogsaa give mig Rettighed i, siden Herren er af dem, der helst giver en Haandsrækning i det Skjulte, hvor som der trænges til den, at det kan daarligt hjælpe at give til de Fattige, saa man bliver ophejet for det og kommer til Ros i Avisen, naar at Hjertelavet, det er ikke mere bevendt, end som en Slik.
DIREKTØR HEIDE	Nej, paa en Maade, Hjertet, det — (rejser sig) ja, undskyld, jeg har ikke godt Tid —
MADAM SØRENSEN	Nej, det forstaar sig, Herren maa undskylde, at jeg besværer Herren, som saa ganske ubekendt, men det var ved det, at Herren der sagde, at Herren er saa sjælden god af Hjerte, og ved det at Sørensen saa godt kunde haandtere en Lirekasse med de Fingre, han har tilbages.
FULDMÆGTIG LØWENER	Lirekassen, den skal De faa, Madam Sørensen, stol paa det!
MADAM SØRENSEN	(glad) Tror Herren! Uden A’betalning?
FULDMÆGTIG LØWENER	Til Arv og Eje.
MADAM SØRENSEN	Nej tænk, aa, jeg siger saa mange Tak. (til Heide.) Ja, Fruen der ved, at det har sin Rigtighed med det, jeg har sagt.
ANNINA	(med Vægt) Ja, det ved jeg.
MADAM SØRENSEN	Og hun har ogsaa vores Adresse: Skræder Sørensen, Dannebrogsgade seks og halvtreds, femte Bagsal til højre.
FULDMÆGTIG LØWENER	Vel!
MADAM SØRENSEN	Ja, saa skynder jeg mig ud til Opvaskningen, Frue! (til Heide.) Herren husker nok Skræder Sørensen, femte Bagsal til højre. Og saa siger jeg saa mange Tak og ogsaa Tak, fordi Herren har talt saa magesløst pænt med mig.
DIREKTØR HEIDE	Ingen Aarsag!
	Madam Sørensen gaar ud til Højre.
FULDMÆGTIG LØWENER	(halvsagte) Annina, kaldte hun ikke Fortiden frem?
ANNINA	Jo, og Fremtiden med! Hvor kunde jeg dog lade mig friste, hvor kunde jeg bære mig saadan ad — aa, jeg skammer mig for mig selv og for Dem. Men nu er det forbi, nu er jeg mig selv igjen!
FULDMÆGTIG LØWENER	Gudskelov!
ANNINA	(gaar hen til Heide) Farvel eller rettere levvel!
DIREKTØR HEIDE	Hvordan har den simple Kone forandret Deres Beslutning?
ANNINA	Den simple Kone har, uden at vide det, for anden Gang sagt mig Sandheden — nej, os begge.
DIREKTØR HEIDE	Men fordi en saadan Person —
ANNINA	De Ord, der kommer med mindst Bram, slaar En ofte mest.
DIREKTØR HEIDE	Godt, som De vil.
ANNINA	Vi tales maaske aldrig mere ved. Tilgiv mig saa, hvad Modgang jeg har forvoldt Dem ved at krydse Deres Vej. Gid De maa finde en Hustru, som passer bedre til Dem. Mine bedste Ønsker om Lykke skal følge hende — og Dem.
DIREKTØR HEIDE	(bukker) Som Fruen behager.
FULDMÆGTIG LØWENER	(sagte) Annina, vi ses igen, ikkesandt?
ANNINA	(ser paa ham og giver ham Haanden) Maaske — engang.
	Hun gaar ud til højre.
FULDMÆGTIG LØWENER	(ser efter hende) Gudskelov for Madam Sørensens Lirekasse.
DIREKTØR HEIDE	(tager Løwener til Side) Hør — (peger paa Vibeke) Tror Du, hun har mærket noget?
FULDMÆGTIG LØWENER	Nej, hun aner ingenting.
DIREKTØR HEIDE	Jeg maa sige Dig, jeg er Dig i høj Grad forbunden.
FULDMÆGTIG LØWENER	Mig!
DIREKTØR HEIDE	Jeg forstod godt, at det var Dig, der reddede mig.
FULDMÆGTIG LØWENER	(smiler) Ja. Unægteligt!
DIREKTØR HEIDE	Ganske vist var Situationen forbigaaende en smule — Smule generende, men lige meget, jeg var korrekt til det sidste, og Du handlede som en Ven.
FULDMÆGTIG LØWENER	(trykker hans Haand) Jeg kan med Sandhed sige, at det kun har været mig en Glæde at vise Dig den lille Tjeneste. (Han hilser og gaar ud til venstre)
DIREKTØR HEIDE	(næermer sig Vibeke) Frøken Vibeke —
	Fru Rosenhjelm kommer ind fra Baggrunden

4. AKT 4. SCENE	Heide. Vibeke. Fru Rosenhjelm. Senere Festdekorator Wulff.
FRU ROSENHJELM	Ah, er Du her, Vibeke; men hvor er Annina? (kølig) Hr. Heide, vil De ikke være saa god at sige hende, at der maa udleveres gratis Forplejning til Musiken.
DIREKTØR HEIDE	Men hun er gaaet.
FRU ROSENHJELM	(studser) Saa — hvorfor?
DIREKTØR HEIDE	Fordi jeg fik hende til at indse, at det ikke var rigtig passende eller — eller heldigt at blive her, naar jeg var til Stede.
FRU ROSENHJELM	Altsaa — hun kommer ikke igen?
DIREKTØR HEIDE	Nej. Hun kommer aldrig igen.
FRU ROSENHJELM	Ah — saaledes!
	Festdekoratør Wulff kommer ind fra højre.
DEKORATØR WULFF	Aa undskyld, jeg maa vist have lagt min Hammer her!
FRU ROSENHJELM	Ja, saa maa jeg nok ind igen til mit Udsalg!
DEKORATØR WULFF	(tager Buketten i Kurven) Fru Oberstinde, blot et Ord! Jeg tror, at jeg ganske imødekommer Direktørens ønske, naar jeg leverer Dem denne Buket, for at Oberstinden, som den Nærmeste til det, kan overrække den ved Modtagelsen. (til Heide) Ikkesandt, Hr. Direktør?
DIREKTØR HEIDE	Naturligvis.
FRU ROSENHJELM	(tager Buketten) Godt, jeg paatager mig det med Fornøjelse. Tak Hr. Wulff. (Hun gaar ud i Baggrunden.)
DEKORATØR WULFF	(følger hende til Døren) Glæder mig særdeles, hvis mit Arrangement har vundet Direktørens og Oberstindens Bifald. (vender sig) Jeg beder om Forladelse — det var blot min Hammer, her er den — jeg beder undskylde (Han gaar med diskret Mine ud til højre.)

4. AKT 5. SCENE	Heide. Vibeke. Senere Tage Høst og Fanny.
VIBEKE	Vil De ikke ind og høre Sangep?
DIREKTØR HEIDE	Tak, jeg foretrækker at blive hos Dem, hvis De tillader det.
VIBEKE	Ja, bevares!
DIREKTØR HEIDE	Men finder De ikke, her er lidt varmt? Vi kunde gaa lidt ud i Vinterhaven — jeg tør maaske byde Dem min Arm?
VIBEKE	Jeg har rigtignok lovet at blive her, og min Moder —
DIREKTØR HEIDE	Jeg tror at kunne byde Dem min Arm med Deres Fru Moders fulde Billigelse. Frøken Vibeke, De maa uden Tvivl have lagt Mærke til, at De indgyder mig en stærk — stærk Interesse —
EN UNG HERRE	(kommer ind fra venstre) Naa, her er Direktøren! Her er kommet en Regning paa 377 Kr. 35 Øre for rødt Tøj til Beklædning af Borde m.m.
DIREKTØR HEIDE	(ærgerlig) Jeg har bedt om Regningerne maa blive sendte til mit Kontor.
EN UNG HERRE	(kommer ind fra venstre) Naa, her er Direktøren! Her er kommet en Regning paa 377 Kr. 35 Øre for rødt Tøj til Beklædning af Borde m.m.
DIREKTØR HEIDE	(ærgerlig) Jeg har bedt om Regningerne maa blive sendte til mit Kontor.
EN UNG HERRE	Aa saadan! (Han gaar ud igen til venstre)
DIREKTØR HEIDE	Frøken Vibeke, naar jeg, trods denne Interesse, ikke giver mine Følelser — Følelser Luft paa den Maade, som stemmer med — med det, jeg føler, saa er Grunden den, at — der, som De ved, er lidt delikate Forhold til Stede, ganske vist Forhold, som ikke mere paalægger mig noget Baand med Hensyn til et fremtidigt Forhold, men dog Forhold, som gør det mest korrekt foreløbig at indtage en afventende afventende Holdning, selv om mine Følelser —
DEN UNGE HERRE	(kommer tilbage) Undskyld, men skal ogsaa Regningen for Knagerækkerne bringes paa Kontoret?
DIREKTØR HEIDE	(irriteret) Det har jeg jo sagt!
DEN UNGE HERRE	Godt! (i Døren) Men da ikke for Tæpperne?
DIREKTØR HEIDE	Jo, for Pokker. (for sig selv) Klodrian!
	Den unge Herre gaar.
DIREKTØR HEIDE	Ja, Frøken Vibeke, det er jo saaledes, at naar først Ens Hjerte — Hjerte taler, saa er det, at —
FANNY	(kommer ind fra flaggrunden) Hr. Heide, jeg skulde bede om Penge til seks Kurve Champagne til Udskænkning. De har jo Nøglen til Kassen.
DIREKTØR HEIDE	(ærgerlig, men høflig) Nu skal jeg komme! Frøken Vibeke, jeg tør maaske bede Dem vente mig her et øjeblik.
	Han gaar ud i den anden Sal. Under de sidste Repliker er Tage Høst kommen ind og bliver staaende i Baggrunden, idet hart iagttager Vibeke.
FANNY	(til Vibeke) Du skal straks faa ham tilbage!
VIBEKE	Naa ja — hvad saa!
FANNY	Hvordan — bryder Du Dig ikke om, at han gør Kur til dig?
VIBEKE	Jo vist, men det var især — fordi —
FANNY	Aa, der gaar Løjtnant Friis — saa maa jeg derind! (vender sig) Glem endelig ikke, hvad Du vilde sige!
	Hun løber ud i Baggrunden. Tage Høst kommer nærmere

4. AKT 6. SCENE	Vibeke. Tage Høst.
VIBEKE	(farer sammem) Tage Høst — er De her — vil De mig noget?
KANDIDAT TAGE HØST	Jeg vil kun sige Dem Farvel.
VIBEKE	Vil De allerede gaa? Hvorhen?
KANDIDAT TAGE HØST	Hjem og arbejde.
VIBEKE	Har De saa travlt?
KANDIDAT TAGE HØST	Aa, baade ja og nej. Jeg vil gaa hjem og begynde paa min Bog.
VIBEKE	Hvorfor netop i Aften?
KANDIDAT TAGE HØST	Fordi jeg nu har fundet Stof til den.
VIBEKE	Hvad skal den handle om?
KANDIDAT TAGE HØST	Om den menneskelige Lumpenhed.
VIBEKE	Ih bevares! Synes De, Folk er saa lumpne mod hverandre?
KANDIDAT TAGE HØST	Jeg synes, at de endnu eftertrykkeligere er det mod sig selv. Det er det, jeg vil søge at vise.
VIBEKE	Hvordan det?
KANDIDAT TAGE HØST	Ved at fortælle noget af en Kvindes Liv.
VIBEKE	Hvordan er da hun? En sort Sjæl altsaa?
KANDIDAT TAGE HØST	Aldeles ikke! En fin og frisk, ung Pige, fuldt ud. Kvinde med alle Kvindens Svagheder — netop saa indtagende gennem dem og alligevel med Stof i sig til at blive til noget godt. Og hvordan hun skal blive det — det ved hun — der er kun een Maade.
VIBEKE	Hvilken Maade?
KANDIDAT TAGE HØST	At være ærlig mod sig selv. Hun ved godt, at hun bar Spiren i sig til en virkelig Kærlighed, af den Slags, man skal bygge Livet paa, men den lyver hun sig fra. Den Kærlighed er nemlig ret generende.
VIBEKE	Hvorfor?
KANDIDAT TAGE HØST	Fordi den forlanger meget af hende — et nøjsomt Liv og en hel Del Modstandskraft. Og det behager ikke den smukke Frøken, hun tænker som saa: Naar jeg fulgte mit Hjerte, hvad blev der saa af de fine Kjoler og Køretøjet og af det Armbaand, jeg saa i Butiken i Gaar —
VIBEKE	Det er ikke sandt. Saadan er jeg ikke.
KANDIDAT TAGE HØST	De, Frøken, hvem taler om Dem. Men min unge Dame, hun tænker fremdeles: For at faa alt det, jeg attraar, behøver jeg kun at give mig selv; det kan da ikke kaldes meget for et helt Livs Luksus og Velvære, hvor jeg faar alt at bedste Sort, undtagen Lykke.
VIBEKE	Aa, hvad er Lykke! Det maa hun jo om.
KANDIDAT TAGE HØST	Netop, jeg vil kun tale om hende, for at hun bedrager Den, hun sælger sig til og ødelægger en Andens bedste Haab, det er en Sag for sig. Jeg ser kun det komiske i, at jo mere hun tror at handle til eget Bedste, jo mere umuligt var det for nogen Anden at være saa lumpen mod hende, som hun er det mod sig selv, for ingen Anden kunde saadan dræbe det i hende, som duede.
VIBEKE	(ser bort, og tier)
KANDIDAT TAGE HØST	Men det mest komiske er, at det i Grunden ingenting gør, for alt som Tiden gaar, og hun er bleven en velklædt og velnæret Frue med Titulatur og Diamanter, saa ved hun ikke mere af, at hun har løjet for sig selv, da det galdt, fordi hun i sin forlorne Glans efterhaanden mister Sansen for saa prisbillige Ting som sin egen Sjæl. Selvtilfreds og fornøjet udfylder hun sin vigtige og attraaede Plads i Samfundet, den for Enden af et veldækket Spisebord, hvor Andre har baade betalt og lavet Maden.
VIBEKE	Og dermed er Fortællingen ude, kan jeg tænke.
KANDIDAT TAGE HØST	Ja. Tror De ikke, den kan blive morsom og sand?
VIBEKE	Nej, ingen af Delene. Og inden De begynder paa den, vil jeg give Dem et Raad.
KANDIDAT TAGE HØST	Og det er?
VIBEKE	Det er at forsøge at forstaa den unge Kvinde lidt bedre først. Hvad ved De om, hvor svært det kan være for hende at finde Rede i sig selv og det omkring hende, hvad ved De om, hvor trangt Livets Pinagtighed kan have snoet sig om hende, hvad kender De til hendes Tvivl og hendes Længsel efter Lykke — (kæmper med Graad, men tager sig sammen) Maaske hun ikke er saa lumpen, som De mener.
KANDIDAT TAGE HØST	Det har jeg aldrig ment.
	Heide kommer ind fra Baggrunden.

4. AKT 7. SCENE	Vibeke. Heide. Tage Høst.
DIREKTØR HEIDE	Her har De mig, Frøken, tilgiv, at det varede saa længe. Ah — den unge Hr. — Hr. Høst! De har maaske underholdt Frøkenen saa længe?
KANDIDAT TAGE HØST	Ja, saa godt jeg kunde.
DIREKTØR HEIDE	Frøken Vibeke, vil De saa, ikke gaa med ud i Vinterhaven?
VIBEKE	Tak, jeg bliver heller her.
DIREKTØR HEIDE	Naa, som De behager. Hr. Høst, skal De ikke ind i den store Sal — jeg tror, der er Koncert, der er overordentligt livligt.
VIBEKE	(rejser sig) Tage Høst vil vist helst blive, hvor jeg er, og det kan ikke undre Dem, naar De hører, at han er min Forlovede.
KANDIDAT TAGE HØST	(med en Bevægelse) Vibeke —
DIREKTØR HEIDE	(studser) Hvordan – ah! Jeg tilstaar — ja, det kan ikke forbavse Dem, at det kan forbavse mig — en saa uventet Meddelelse — jeg havde ikke den fjærneste – fjærneste Anelse —
VIBEKE	Nej, der er Ingen, som ved det, og Ingen faar det at vide undtagen min Moder. Vi vil ikke være forlovede paa almindelig Vis, men vi har gjensidig lovet, at vi vil vente paa hinanden og stole paa hinanden, saa kommer vor Tid vel ogsaa. Jeg fortæller det kun til Dem, Hr. Heide, her mellem os, fordi De flere Gange har været saa venlig at sige mig, at De har Interesse for mig og ønsker mig Lykke. Nu ved De, at jeg har fundet den.
DIREKTØR HEIDE	Ja — saamænd! Glæder mig særdeles —
VIBEKE	(halvvejs til Tage) De mener, det ser lidt magert ud for os — ja, det gør det ogsaa. Vi indser godt, at vi har mange Hindringer at kæmpe imod og maaske en lang Vej foran os, men hvad! Ved Enden af Vejen, der ser vi noget, vi haaber paa, noget, der er morsomt og lyst og rigt — ikke paa Penge — nej, desværre, men paa glad Samliv (peger paa Tage) — det er maaske bedre, og det er jo saadan, ikkesandt, at den Lykke, man har stridt for, den er En dobbelt kær —
KANDIDAT TAGE HØST	Endnu mere, den er En kær, imens man strider for den, maaske allermest, og, om saa vor Lykke ligger hinsides Bjerge af Modgang og Møje, saa skal jeg naa den.
VIBEKE	Nej, vi – vi skal naa den — (tager ham under Armen) saadan! De gaa Arm i Arm ud i Baggrunden.
DIREKTØR HEIDE	(ser efter dem) Naa, det maa jeg sige! Jeg havde dog ikke trot, at hun var dum!
	Løwener kommer ind fra venstre omtrent paa samme Tid som en ung Dame fra højre.
DEN UNGE DAME	Hr. Løwener, jeg skulde spørge, hvad Pris der skal sættes paa Frue Kirke i Sukker?
FULDMÆGTIG LØWENER	Det den plejer at staa i. Det er Synd, at sætte Prisen ned for den næste Basar, den kommer paa.
DEN UNGE DAME	Naa! (Hun gaar ud igen.)

4. AKT 8. SCENE	Heide. Løwener.
FULDMÆGTIG LØWENER	Jeg ser ikke Frøken Vibeke. Kan jeg gratulere?
DIREKTØR HEIDE	Nej, Du, det bliver ikke til noget! Mellem os sagt, jeg har opdaget, at hun er en lille Gaas.
FULDMÆGTIG LØWENER	Opdagede Du det — nu?
DIREKTØR HEIDE	Ja. Ved at tale noget nærmere med hende, stod det mig klart, heldigvis i Tide, at en Dame, der har Verden og odenhed, dog vil være at foretrække, hvor det gælder saa alvorlige — alvorlige Skridt.
FULDMÆGTIG LØWENER	Saa gak da med alvorlige Skridt ind til den modne Komtesse Sparre.
DIREKTØR HEIDE	Du har undertiden en mindre heldig Udtryksmaade. Komtessen er en Dame, jeg sætter i høj Grad — højt.
FULDMÆGTIG LØWENER	(slaar ham paa Skulderen) Godt, saa ønsker jeg Dig al mulig Lykke i din Stræben mod det Høje.
	Komtesse Sparre, Fru Kvist og flere af de Assisterende komme ind fra den anden Sal.

4. AKT 9. SCENE	Heide. Løwener. Komtesse Sparre. Kvist. Fru Kvist. Efterhaanden Fanny. Løjtnant Friis. Fru Rosenhjelm. Vibeke. Tage Høst. Justitsraad Engbølle. Fest dekoratør Wulff, samt Assisterende og Besøgende.
FRU KVIST	Saa, nu er Sangen forbi — nu begynder Handelen.
KOMTESSE SPARRE	Men, hvor er de unge Damer, min Butik er ganske tom.
FULDMÆGTIG LØWENER	Jeg kan bevidne, at Direktøren har passet den — og i det hele tænkt paa Komtessens Tarv!
DIREKTØR HEIDE	(nærmer sig hende) Ja, Komtesse —
FRU KVIST	(ordner i Konditoriet) Men hvor er de allesammen henne! Løwener, hvor er Fru Heide?
FULDMÆGTIG LØWENER	Hun fik Hovedpine og gik. Jeg skulde hilse saa flittigt.
FRU KVIST	Det er ogsaa en Ide at faa Hovedpine, nu strømmer Folk til, og ingenting er i Orden. Fanny, hvor er Fanny, jeg er allerede saa anstrengt, at jeg knap kan staa paa mine Ben. (Til en Dame) Hvad ønsker De — to Stykker Sandkage, ja lige straks. Løjtnant Friis, hvad bliver det til med Deres Opvartning?
LØJTNANT FRIIS	Jeg forsikrer Fruen, jeg gør Frøkenen min Opvartning, alt det jeg kan.
	Flere Besøgende komme ind. Nogle gøre Indkøb hos Komtesse Sparre, Andre tage plads foran Konditoriet.
EN UNG DAME	(til en Besøgende) Vil De ikke tage en Lodseddel paa et Stueorgel?
EN UNG HERRE	Hos mig vinder De ganske bestemt en levende Gris.
DEN BESØGENDE	Det haaber jeg sgu ikke.
DEN UNGE HERRE	Aa hvad — i velgørende Øjemed. (Den Besøgende gaar) Frøken, De husker da — første Dans med mig.
DEN UNGE DAME	Ja, gid vi kunde begynde med det samme.
LØJTNANT FRIIS	Ønsker Herskaberne ikke en Forfriskning? The, Kaffe, Chokolade, Kager!
FRU KVIST	Øl, Sodavand, Limonade — Fru Schneider, skal det ikke være en Kop Kaffe?
	Et Marionettheater bliver bragt ind og stillet op af et Par Herrer.
EN UNG DAME	Aa, Louise, Skuespiller Klausen skal spille Marionetkomedie. Ham sværmer jeg for.
ANDEN UNG DAME	Det maa vi endelig se! Saa, der tabte jeg mine Lodsedler.
FØRSTE UNGE DAME	Pyt, lad dem ligge.
FRU KVIST	(til en opvartende Herre) Student Iversen, en Flaske Sodavand og tre Glas til de Madamer der henne. Pas paa, de ikke gaar uden at betale. Aa, jeg kan næsten ikke mere. Fanny, Du skulde komme og hjælpe mig istedetfor at staa og fjase. (Til en Dame) Vafler, nej, dem har vi ikke, men Flødeboller i Massevis.
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	(til Løjtnant Friis) Vil De give mig et Glas svensk Punsch, det giver god Luft.
LØJTNANT FRIIS	Hvor — tør jeg spørge?
JUSTITSRAAD ENGBØLLE	I Lungerne, naturligvis! Jeg skal blæse paa Fløjte. Naa, skynd Dem!
FRU ROSENHJELM	(tager Vibeke til Side) Naa, sagde Heide noget før — er det afgjort?
VIBEKE	Ja, Mama, det er afgjort. Jeg skal fortælle Dig det, naar vi kommer hjem.
FRU ROSENHJELM	Aa, mit elskede Barn! (gaar hen mod Heide)
VIBEKE	(ængstelig) Nej nej, Mama!
FRU ROSENHJELM	Vær rolig, blot et Ord. (Til Heide) Kære Direktør, jeg kan ikke sige Dem, hvor jeg er glad.
DIREKTØR HEIDE	Hvordan, naadige Frue —
FRU ROSENHJELM	Jeg forstaar Dem, her er ikke Tiden og Stedet til at give efter for sine Følelser. (Trykker hans Haand) Jeg siger kun — hvilken Lykke, at jeg skulde opleve denne Stund.
VIBEKE	(trækker i hende) Mama —
FRU ROSENHJELM	(vender sig til hende) Aa, min kære Pige —
DIREKTØR HEIDE	(til Løwener) Hør, jeg tror, den gode Oberstinde er bleven lidt — lidt tummelumsk.
FULDMÆGTIG LØWENER	Det, synes jeg, er i god Overensstemmelse med det øvrige Selskab.
EN UNG HERRE	En levende Gris — vær saa god!
EN UNG DAME	Roser til Knaphullet!
	Festdekoratør Wulff kommer ind fra højre.
DEKORATØR WULFF	(til Heide) Maa jeg tillade mig et lille Minut at lægge Beslag paa Direktøren — som Kasserer! Det var blot denne lille Nota —
DIREKTØR HEIDE	Jeg vil helst have Deres Regning sendt til mit Kontor.
DEKORATØR WULFF	Regning! Herrerne ved jo, at jeg i Betragtning af det veldædige Øjemed ikke har beregnet mig selv en Øre. Det er kun en lille Fortegnelse over mine Omkostninger.
DIREKTØR HEIDE	Naa — !
DEKORATØR WULFF	Undskyld, at jeg ulejliger Dem med Forretninger midt i Festens Glæde, men i Morgen tidlig skal jeg rejse bort for at arrangere en Sørgehøjtid paa Landet — ung Stamherre — meget beklageligt —
FULDMÆGTIG LØWENER	Maa jeg se Regningen — jeg mener Fortegnelsen —
DIREKTØR HEIDE	(ser paa den) Den var ikke kortfattet!
FULDMÆGTIG LØWENER	Ej heller billig! Naa!
DEKORATØR WULFF	(krænket) Finder Hererne, det er dyrt! Det havde jeg ikke ventet. Jeg kommer ikke fra det uden Tab.
FULDMÆGTIG LØWENER	Herregud!
DEKORATØR WULFF	Og, det tør jeg sige, at det er et veldædigt Øjemed, der er arrangeret med en sjælden Elegance og Smag, saa at jeg roligt imødeser saavel Pressens som Publikums Dom.
FULDMÆGTIG LØWENER	Ja, ja!
DEKORATØR WULFF	Jeg beder undskylde, at jeg trækker mig tilbage, jeg skal endnu i Aften sørge for fire floromvundne Rustninger. Mine Herrer — en god Fornøjelse!
	Han hilser og gaar ud til højre.
DIREKTØR HEIDE	(ser paa Regningen) Tror Du, der bliver meget tilovers til Drengehjemmet paa Nørrebro?
FULDMÆGTIG LØWENER	(peger omkring sig) Nej, men der bliver vel allenfals til en glad Aften — i veldædigt øjemed.
FANNY	(højt) Skynd jer — der er de! Nu kommer de Kongelige.
FRU KVIST	Hvad siger Du — er de her! Hr. Heide, skynd Dem, De skal jo tage imod.
	Almindelig Uro. Marionettheatret bliver skubbet til Side, Folk stimler sammen ved indgangen til den ydre Sal. Enkelte løbe hurtigt gennem Salen.
FABRIKANT KVIST	Tillad mig at komme frem, det er mig, der skal byde velkommen!
	Komtesse Sparre og Fru Kvist løbe begge hen til Kurven efter Buketten.
KOMTESSE SPARRE	Hvad søger Fruen?
FRU KVIST	Buketten, jeg skal overrække.
KOMTESSE SPARRE	De tager fejl, det er mig.
FRU KVIST	Nej, De maa undskylde (aabner Kurven.) Men Gud, den er der ikke!
KOMTESSE SPARRE	Hvadbehager?
FRU KVIST	(ser sig om) Der staar saa min Sandten Fru Rosenhjelm med den.
BEGGE	Det er dog for galt!
ET PAR DAMER	(løbe over Scenen) Er de der —? Ja, de er der!
	Man hører Hornorkestret spille Fanemarschen. Folk trænger sig frem for at faa den bedste Plads. Enkelte bukke og neje.
TÆPPE

---

---