Sophus og Vibe komme tilbage
PERSONERNE:
| VIBE, Naturforsker. |
| SOPHUS KLEIN, Grosserer. |
| NELLY, hans Hustru. |
| ENAKTER (3) | |
| SOPHUS | (i Døren) Jeg maa jo have lagt Frakken her inde! |
| VIBE | Maa jeg ikke — |
| SOPHUS | (ser sin Hustru) det var hende! |
| NELLY | (omtrent samtidig) Sophus! |
| VIBE | Se saa! (Giver sig med Iver til at undersøge sin Glaskrukke) |
| NELLY | (i en kold Tone) Du har allerede forladt Festen var den behagelig? |
| SOPHUS | (i samme Tone) Den lod i alt Fald ikke til at falde i Din Smag. |
| NELLY | Nej. |
| SOPHUS | Men havde det ikke været mere hensynsfuldt at underrette mig derom? |
| NELLY | Du har lært mig idag, at man kan nøjes uden Hensyn. |
| SOPHUS | Da smigrer jeg mig med netop idag at have taget Hensyn — til Dit Bedste. |
| NELLY | Saa —! Ja, saa skal Du ikke for Fremtiden besvære Dig med saa megen Omsorg. |
| SOPHUS | Den vil Du dog neppe kunne unddrage Dig. |
| NELLY | Aa — det skal Du dog ikke sige. |
| SOPHUS | Tør jeg spørge — ved hvilke Midler? |
| NELLY | Lad mig lige saa godt sige Dig det først som sidst — jeg agter foreløbig aldeles ikke at komme hjem. |
| SOPHUS | Hvad behager. |
| NELLY | Jeg er for stolt til at ville finde mig i den Maade, Du behandler mig paa — derfor rejser jeg min Vej. Spørg Vibe — han giver mig Ret. |
| SOPHUS | Han! |
| NELLY | Ved denne Lejlighed som altid viser han sig at være mig en trofast Ven. |
| SOPHUS | Hør Vibe — lad hende saa se mit Brev. |
| Vibe giver modvilligt hans Brev til Nelly. | |
| NELLY | (læser) Hvad — han giver ogsaa Dig Ret — nej, det er for galt. Vibe — maa jeg saa bede om mit Brev! |
| VIBE | Vibe giver hende Brevet |
| NELLY | Se der! |
| Vibe gaar gnaven frem og tilbage. | |
| SOPHUS | Nej, har man kendt Mage — der staar han og snakker mig efter Munden — giver mig Ret i alt — |
| NELLY | Og mig med! Han kaldte Dig uridderlig — uopdragen — despotisk — |
| SOPHUS | Og Dig forkælet, hensynsløs, uartig! |
| NELLY | Hvilken Troløshed! Og saa siger man endda, at det er af sine Venner, man skal høre Sandheden. |
| SOPHUS | Han lover mig, at han vil tage ud til os og vaage over Dig. |
| NELLY | Hvad siger Du — ligesom han har været enig med mig om at jeg burde rejse — skrevet om Værelser — |
| SOPHUS | Ah — i Marstrand? |
| NELLY | Ja. |
| SOPHUS | Det er dog uhørt. Paa samme Tid, han sætter den Skandale i Scene, staar han roligt og ser paa, at jeg vrider mine Hænder i Fortvivlelse over, at Du ikke er til at finde, mens han véd Du, staar i Værelset ved Siden af. |
| NELLY | (ler) Og det var ham, der troede, han kunde forsone os. |
| SOPHUS | Jo pyt! Jeg mærkede naturligvis godt hele Tiden, at der var Nogen skjult i det Værelse, og da jeg drillede ham med det, véd Du, hvad han saa sagde. At det var en Madam Rasmussen! |
| NELLY | (med et Blik paa Vibe) En Madam Rasmussen! |
| SOPHUS | (ler) Firskaaren og med røde Øjne. |
| NELLY | (fornærmet) Røde Øjne! Han har endogsaa gjort Nar af min Sorg! Nej hør, kære Sophus, lad os saa gaa! |
| SOPHUS | Heller end gerne! Skal vi tage hen til Festen og danse lidt med? |
| NELLY | Skal der danses? |
| SOPHUS | Ja, det skal der rigtignok. (Tager sin Frakke paa) |
| NELLY | Lad os saa komme afsted. Mine Hansker — har jeg ikke lagt dem her? |
| SOPHUS | (rækker hende dem) Jo, jeg har lige havt Lejlighed til at beundre dem. |
| NELLY | Farvel, Vibe, og Tak for i Aften! |
| VIBE | Aa, jeg beder! |
| SOPHUS | Det er godt at vide, at man har en Ven, hos hvem man til alle Tider kan finde Medhold! |
| NELLY | Og Deltagelse! |
| SOPHUS | Og Offerberedvillighed! |
| NELLY | Og Oprigtighed! |
| SOPHUS | Og Ordholdenhed! Hos hvem man altid vil faa et Ja at høre, hvad man saa end beder om. |
| NELLY | Ja, først idag har jeg rigtig indset, hvilken sjelden Ægtemand der gaar tabt i Dem, Vibe! Tænk en Ægtemand, der ikke kan sige Nej! Hør, Sophus, vi maa se at faa ham gift. |
| VIBE | Mange Tak, De skal ikke ulejlige Dem. |
| NELLY | Jo, vi vil virkelig arbejde paa det! Pas paa, Vibe! |
| Nelly gaar ud i Baggrunden Arm i Arm med Sophus. | |
| VIBE | (ser efter dem) Gifte mig! Nej Gu’ om jeg gør! Ja ja, forligte fik jeg dem da! |
| Vibe sætter sig ved Skrivebordet og undersøger atter Glaskrukken. | |
| VIBE | Ja, naar man nu betragter disse Sugeskaale, saa kan det ikke fragaas, at — |
| Tæppet falder. |