Et tarvelig møbleret Studereværelse hos Vibe. I Baggrunden Udgang til Entréen, til højre til Soveværelset. Til venstre et Skrivebord bedækket med Papirer. Langs Væggene Hylder med Bøger og naturhistoriske Præparater. Vibe sidder ved Skrivebordet og undersøger ved den tændte Lampe gennem et Forstørrelsesglas Indholdet af en Glaskrukke.
PERSONERNE:
| VIBE, Naturforsker. |
| SOPHUS KLEIN, Grosserer. |
| NELLY, hans Hustru. |
| ENAKTER (1) | |
| VIBE | Det er virkelig højst interessant! Naar man nu altsaa sammenligner Sugeskaalene paa denne Blæksprutte med — (det ringer) Saa! Kan man nu ikke engang have Fred paa denne Tid af Dagen! Ah — det er vist blot Bibliothekaren! (det ringer igen) Naa, nu kommer jeg! |
| Han gaar ud og lukker op og kommer strax efter tilbage, ledsaget af Nelly, der er klædt i elegant Sommertoilette. Hun kaster sig grædende i en Stol og bliver siddende et Øjeblik med Ansigtet skjult i sit Lommetørklæde. | |
| VIBE | Hvad er det — kære Frue — hvad er der i Vejen? |
| NELLY | Aa Vibe, jeg er saa fortvivlet — jeg er bleven saa afskylig behandlet. |
| VIBE | Af hvem? |
| NELLY | Af min Mand. |
| VIBE | Naa —! |
| NELLY | Aa, denne Gang er det ramme Alvor. Han har krænket min personlige Frihed, næsten lagt Haand paa mig. |
| VIBE | Men Gudbevares! |
| NELLY | Nu skal De blot høre! Jeg tog til Byen med ham imorges — |
| VIBE | Hvad vilde De ogsaa — i den Varme — |
| NELLY | Jo, jeg havde meget at udrette, der var af Vigtighed. Jeg skulde prøve Kjoler — |
| VIBE | Ja, det er en anden Sag. |
| NELLY | Spøg ikke, Vibe — dette er virkelig alvorligt. Hør nu! Sophus skulde spise her i Byen hos en af sine Venner, fordi han iaften skulde til Festen for Medlemmerne af Oldgranskermødet — jeg skulde derimod hjem med Middagstoget, men da jeg træt og stønnende af Hede er paa Vej til Jernbanen, møder jeg Deres Broder. |
| VIBE | Min Broder! |
| NELLY | Ja, han gik sammen med en Ven, der ogsaa er Forfatter eller Æsthetiker eller noget lignende. Naturligvis blev jeg glad ved at se dem — De véd, jeg holder saa meget af Deres Broder. |
| VIBE | Trods hans Rygte som daarligt Subjekt. |
| NELLY | Ja, jeg finder nu den Slags Mennesker de aller elskværdigste. Vi fik os en lun Passiar, men da jeg skulde til at se paa Uhret, var det blevet for sent at naa Toget. Naa — hvad skulde jeg gøre — jeg kunde da ikke spasere til Fredensborg — |
| VIBE | Nej — |
| NELLY | Sulte kunde jeg da heller ikke, derfor tog jeg glat væk imod Deres Broders Indbydelse til at spise til Middag med ham og hans Ven. Hvor kunde jeg tænke mig, at det var en Dødssynd! |
| VIBE | Nej, saa havde De jo ikke gjort det. |
| NELLY | Jo, jeg havde vist gjort det alligevel, for det var virkelig saa morsomt. Jeg var bleven animeret ved den æggende Fornemmelse af at gøre noget Galt, og Deres Broder var i sit allermest sprudlende Lune — saa véd De, hvor han er bedaarende. |
| VIBE | Saa — han lægger vist sjelden an paa at bedaare mig. |
| NELLY | Nej, det vil jeg gerne tro, for De og han ligner ikke hinanden en Smule. Men saa var Ulykken, at vi ved Champagnen blev enige om at tage ud og høre et Zigeunerorkester, som spiller et Sted ude paa Frederiksberg — det skal være ganske udmærket, men neppe er vi komne op i Vognen, før Sophus kommer forbi paa Vejen til sit Oldgranskermøde. |
| VIBE | Av! |
| NELLY | Ja, var det ikke uheldigt! Jeg skyndte mig at holde Parasollen for Ansigtet — jeg forudsaa jo, hvordan han vilde tage det, men han havde allerede set mig, og kom styrtende hen til os, dirrende af Vrede. |
| VIBE | Og han formildedes vel ikke, da han hørte, hvor De skulde hen? |
| NELLY | Nej, han sagde, at Zigeunerliv vist passede godt til mine Ledsagere men ikke til mig, og uden saa meget som at hilse paa Deres Broder befalede han mig at komme ned, ja tænk, han trak mig med en saadan Voldsomhed ud af Vognen, at min Arm formelig værker endnu, (føler paa sin Arm) Det kunde endda være det samme, om han saa havde trukket den helt af Led — men hvad maatte mine to Venner tro! Aa, hvor det piner mig. Der havde jeg lige havt den mest interessante Samtale med dem om Kvindens bundne Livsvilkaar! De havde udviklet for mig, hvor nødvendigt det var, at hun frigjorde sig for Konveniensens Tyranni; først da fik vi en aandsfri Slægt, naar Kvinden eller rettere sagt Damen i sit Forhold til Yderverdenen fik mere Lys og Luft — aa — det er saa sandt — det er Luft, man trænger til. |
| VIBE | Det var altsaa Luft, De fik ved Champagnen idag? |
| NELLY | Ja, idetmindste blev jeg meget oplivet af den! Jeg sagde, at jeg var i Sandhed aandsfri og ikke taalte det mindste Indgreb i min personlige Selvstændighed! Og saa — saa skulde Deres Broder lige blive Vidne til, at jeg er et slet og ret Offer for det mest nedværdigende Tyranni, (græder igen) Den Ydmygelse er ikke til at udholde — jeg tilgiver aldrig Sophus. |
| VIBE | Men hvordan er De kommen herhen alene? |
| NELLY | Jo, han tog mig med hen til Festen. Hele Vejen overdængede han mig med Uartigheder, men jeg svarede ikke et Ord, fandt mig i alt, endogsaa da han satte mig op paa et Galleri, hvor Konerne havde den Ære at sidde og se paa deres Mænd spise, uden selv at faa det mindste. |
| VIBE | Ikke engang en Sang «til Kvinden»? |
| NELLY | Det véd jeg ikke, for da han vel var kommen tilbords, gik jeg min Vej, tog en Vogn, og her har De mig. |
| VIBE | Ja desværre. |
| NELLY | Siger De desværre? |
| VIBE | Ja — for ærlig talt, det er jo noget Pjankeri, dette. |
| NELLY | Hvordan — |
| VIBE | Sagde De ikke, at De selv havde Følelsen af at have baaret Dem galt ad idag? |
| NELLY | Aa — man siger saa meget. |
| VIBE | Og i den Anledning har Deres Mand krænket Deres personlige Frihed? |
| NELLY | Ja, det har han — dybt. |
| VIBE | Men saa vil De jo have Frihed til at gøre noget, De selv indrømmer er galt. |
| NELLY | Det bliver jo min Sag. |
| VIBE | Nej, véd De hvad, for at have Frihed maa man idetmindste selv tro, at man bruger den rigtig. |
| NELLY | Jeg vil blot sige Dem, Vibe, at jeg er ikke kommen herhen for at høre Ubehageligheder. |
| VIBE | Det morer egentlig heller ikke mig at sige dem, mindst til Dem, kære Frue, der altid er saa elskværdig — saa gæstfri imod mig kedelige Bogorm. |
| NELLY | Ikke saa meget, som jeg kunde ønske — jeg véd jo, hvor nødig De vil bort fra Deres Bløddyr og Molusker, men engang imellem maa De dog ogsaa sammen med andre Mennesker. |
| VIBE | Jeg finder dem sjelden saa underholdende. |
| NELLY | Maa jeg takke! Men blandt disse lavere Væsener giver De dog mig en nogenlunde god Plads, ikkesandt? |
| VIBE | En Piedestal, om De vil? |
| NELLY | Nej Tak, jeg vil helst i Dem have den trofaste — og uskadelige Ven, som jeg véd, jeg har, og derfor er det ogsaa til Dem, jeg betror mig i min Sorg — jeg maatte tale med Dem. Min første Tanke var at bede Dem følge mig ud til Zigeunerkoncerten, for at jeg strax kunde forklare Deres Broder — |
| VIBE | Nej, for Guds Skyld — |
| NELLY | Men dertil ser jeg altfor forgrædt ud, ikke Sandt? (tager sine Handsker af og kaster dem paa Bordet) Jeg maa nøjes med at skrive til ham. |
| VIBE | Ja, det er meget bedre. |
| NELLY | (roder i hans Papirer paa Skrivebordet) Kan jeg faa et Stykke Papir hos Dem? |
| VIBE | (forskrækket) Nej nej — maa jeg — foran i Mappen — se deri. |
| NELLY | (skriver) Kun to Ord for at sige ham, hvor oprørt jeg er, og i hvor høj Grad De giver mig Ret i at misbillige min Mands Opførsel, (giver ham Brevet). Saa bringer De ham jo nok Brevet imorgen og siger ham, hvor meget jeg beklager den Uhøflighed, der er vist ham — |
| VIBE | Han kommer her netop imorgen tidlig. |
| NELLY | Saa meget des bedre! For ikke sandt De giver mig Ret, siger De ikke ogsaa, at Sophus har baaret sig uridderlig ad. |
| VIBE | Ja — det lader jo næsten, som han har været lidt despotisk — |
| NELLY | Tænk at bruge Magt — at komme med en Ordre som til en Rekrut! |
| VIBE | Det ligner jo dog ellers ikke Sophus at være uopdragen — han, der er saa korrekt — saa formfuld — |
| NELLY | Aa, De kan tro, Sophus er slet ikke saa let at være gift med. I Grunden burde man aldrig gifte sig. |
| VIBE | Det lader til, at det gaar med Ægteskabet som med en Aaleruse — de, der er ude, vil ind, og de, der er inde, vil ud. |
| NELLY | Det er, fordi Livet er noget helt andet, end man tænker sig! Hvor var vi dog lykkelige engang! Hvor jeg husker Dagen før vort Bryllup — vi stod sammen, han og jeg, ude paa Verandaen, hvor Maanen skinnede ind gennem den vilde Vin! Aftenen var saa vidunderlig smuk, at det forekom mig, som den smeltede sammen med min Lykke til noget saa Skønt, at jeg aldrig havde drømt om det. «Er det muligt, at Livet kan holde alt det, som det lover mig nu», sagde jeg halvt for mig selv! Saa strøg han mig med Haanden hen over Haaret og sagde: «Ja, hvis det kommer an paa mig — Du kan ikke tænke Dig, hvor jeg vil forgude Dig og bære Dig paa Hænderne!» (føler paa sin Arm) Jo Tak — det har han gjort idag paa en temmelig eftertrykkelig Maade. |
| VIBE | (ler) Det lader til det! |
| NELLY | Sagen er, at Sophus forstaar mig ikke — vi ser forskelligt paa alting. For ham er det Konventionelle, det Passende den højeste Lov, og den vil jeg paa ingen Maade anerkende. Kan De begribe, hvorfor det er saadan indrettet, at det altid er det Kedelige, der er det Passende? |
| VIBE | (trækker paa Skulderen) Det lader til at være en Naturnødvendighed! |
| NELLY | Det er saa umaadelig passende, at jeg sidder hele Dagen i Havestuen og broderer sammen med min døve Svigermoder og min tørre Svigerinde, men Gud bevare mig vel, hvor det er kedeligt — det kribler tilsidst helt ud i mine Fingerspidser, og véd De hvad, Vibe, jeg kan slet ikke taale at kede mig saa meget — jeg kan ikke sige Dem, hvor det angriber mine Nerver. Vil De se, jeg er bleven ganske mager og bleg i den sidste Tid — jeg kan dog ikke gøre for, at jeg nu engang ikke er stærk. |
| VIBE | Men naar De siger det til Sophus, skaffer han Dem nok Adspredelse. |
| NELLY | Nej, maa jeg blot være fri — hans Adspredelser har jeg saamænd mere end nok af — jeg vil helst selv sørge for dem. |
| VIBE | Det lader jo heller ikke til at falde Dem saa svært. |
| NELLY | Men jeg maa jo ikke! Det er det, jeg aldrig faar i mit Hoved, hvorfor Mand og Kone i det selskabelige Liv skal være lænkede sammen som et Par Galejslaver, men det er de! Jeg afskyr nu de store, stive Middagsselskaber, hvor man kun kommer sammen for Madens Skyld. |
| VIBE | Men kunde man saa ikke komme overens om at faa den bragt hjem? |
| NELLY | Nej, det var ikke saa vel! Man skal være sammen i de foreskrevne fire Timer, hvoraf der spises i halvtredje, ryges Tobak i én og drikkes The i en halv, og naar Gæsterne paa Slaget ti tager Afsked med den bekendte Tak for den dejlige Dag, saa slukker Vært og Værtinde Lysene med den glade Bevidsthed om, at de nu «har havt» fire og tyve af de fem og firs, de «skal have», fraregnet de Elskværdige, der ikke har kunnet komme, og som man paa den Maade «har faaet afgjort» paa en nem Manér. |
| VIBE | Men saa kan De jo altid høre til de Elskværdige, der ikke kan komme. |
| NELLY | Ja, men det faar jeg ikke Lov til! Sophus er aldrig gladere, end naar han ser mig blive ført tilbords af en Millionair, der kan smage, om Kapunerne har ligget i Rødvin. Og det skal være morsomt! Synes De ogsaa, en Million er saa umaadelig morsom? |
| VIBE | Ja, tror De ikke — naar det er Ens egen — |
| NELLY | Men naar man nu aldrig faar en Øre af den, hvad Glæde er der saa ved at dyrke den. Men Gud — lad ham det, naar det morer ham — mig morer det derimod ikke, og hvorfor kan saa ikke den Ene være lidt uafhængig af den Anden, naar det viser sig, at man trænger til forskellig aandelig Føde. Naar nu Sophus vil have Kapuner — |
| VIBE | Gaar de maaske ind under Begrebet «aandelig Føde?» |
| NELLY | For Mange! Ser De, der er jo tre Ting, som hver paa sin Maade har Kurs i Selskabslivet: Penge, Fornemhed og Intelligens. |
| VIBE | Og deraf vælger De — ? |
| NELLY | Naturligvis det sidste. Jeg føler Trang til at omgaas intelligente Mennesker, lige meget hvad de er, blot ikke Dusinmennesker, men det er en Forbrydelse i Sophus’ Øjne. Og jeg skulde da mene, at naar jeg overlader ham Fornemhed og Penge, er det i vore Dage beskedent at ville nøjes med lidt Intelligens. |
| VIBE | Men han vil maaske ikke have noget overladt, han ønsker vel at dele sine Glæder med Dem. |
| NELLY | Bliver jeg maaske anmodet om at dele alle hans Jubilæumsmiddage og Festmaaltider og hvad det altsammen er? |
| VIBE | Dem siger han jo, at det er hans Pligt at møde ved. |
| NELLY | Saa har jeg jo ogsaa Lov at sige, at det er min Pligt at more mig. Naar han gaar op i alt det, som jeg ikke bryder mig om, hvorfor maa jeg saa ikke ogsaa have mine Interesser? Hvorfor maa jeg ikke leve i en Kreds, hvor man dyrker det, jeg kalder Livets skjønneste Glæder — Kunst, Musik, Aand — Vittighed — men nej — det er ikke passende. |
| VIBE | Hvilket — Aand og Vittighed? |
| NELLY | Nej, dem kan han ikke lide af visse Grunde. Han maa have sine Fornøjelser, som ikke vedrører mig, men jeg maa ikke have mine, og ved det mindste Skridt, jeg gør paa egen Haand, skal han have Lov til at træde op med Myndighed og sige Stop! Er det ikke til at ærgre sig over? |
| VIBE | Lad heller være! |
| NELLY | Og det Harmelige er, at Folk giver ham Ret. Men derfor siger jeg — naar Moralen er saadan, blæser jeg den et Stykke. |
| VIBE | Men det Gale er, at den hertillands har stærkere Lunger at blæse med, end De har. De kommer til kort. Jeg raader Dem til at gøre som jeg — sig ja til alting, saa har man Fred. |
| NELLY | Men naar man nu afæsker Dem en Mening? |
| VIBE | Saa siger jeg ogsaa ja, det er det nemmeste. |
| NELLY | Synes De da virkelig, man skal finde sig i alting? |
| VIBE | Nej naturligvis, naar det er noget af virkelig Betydning, som nu for Exempel den Strid, jeg for nylig optog om Søpindsvinenes Fordøjelse — |
| NELLY | (Ler) Saa den har mere Betydning end min Selvstændighed! Da har jeg lært i min Katekismus, at jeg er mere værd end mange Spurve, endsige Søpindsvin. Man kan faa mig saa langt, man vil, med det Gode, men jeg finder mig ikke i at blive tyranniseret, det skal Sophus faa at se. |
| VIBE | Hvormed har De da i Sinde at straffe ham? |
| NELLY | Jeg vil slet ikke tage hjem. |
| VIBE | Men hvor vil De da tage hen? Ingen af Deres Familie er jo i Byen. |
| NELLY | Nej, har De ogsaa kendt Mage, at der ikke er En, som ikke har Raad til at ligge paa Landet — undtagen gamle Tante Mille — til hende maa De følge mig hen nu — |
| VIBE | (med et lille Suk) Ja —! Med Glæde! |
| NELLY | Og imorgen rejser jeg til Marstrand, et svensk Badested — |
| VIBE | Er det Deres Mening, at jeg ogsaa skal følge Dem dertil? |
| NELLY | Nej tak, jeg tager min Jomfru med — bliv De kun hos Deres Bløddyr. |
| VIBE | Og bliv De hos Deres Mand! Hvad tror De, han vil sige? |
| NELLY | Jeg haaber, han vil ærgre sig grundig, det er derfor jeg gør det. Han skal faa at se, at jeg selv har en Vilje. |
| VIBE | Gud ved om det ikke er et Faktum, han kender. Betænk dog, hvad det er for et overilet Skridt! |
| NELLY | Hvad tror De, Sophus vilde bryde sig om et besindigt Skridt? |
| VIBE | Naar jeg nu tænker mig, hvor De kunde være lykkelige, De og Sophus — leve i Fred og Ro — |
| NELLY | Aa, De med Deres Ro! Den kan være meget god, naar man længes efter den, men den er ved Gud ikke morsom, naar man har den. |
| VIBE | Jeg vil nødig blande mig i Andres Anliggender, men er det dog ikke muligt, at jeg kunde bilægge Striden? Jeg skal tale med Sophus — foreholde ham — |
| NELLY | De — min kære Vibe! Nej — der skulde mere til at forsone os; vi er vist ikke saa føjelige som Søpindsvinene! Var det kun denne Historie, kunde jeg maaske tilgive den, men den er kun Draaben, der har faaet Bægeret til at flyde over. Nej — jeg maa afsted. Jeg vil strax med det samme skrive til Hotellet om Værelser — |
| Nelly nærmer sig Skrivebordet. | |
| VIBE | (forskrækket) For Guds Skyld — mine Papirer — |
| NELLY | Saa skriv De for mig, siden De er saa bange! (søger sin Portemonnaie) Her er Adressen! |
| VIBE | Nej — Jeg beder Dem endnu engang — |
| NELLY | Jeg er fast bestemt paa det, og hvis De røber min Plan til Sophus, er det ude med vort Venskab. |
| VIBE | (sætter sig at skrive) Ja ja, naar De endelig vil — nu har jeg gjort, hvad jeg kunde, for at overtale Dem. Det skal vel være de bedste Værelser? |
| NELLY | Naturligvis, med en hyggelig Salon. |
| Vibe skriver og har endnu ikke sluttet Brevet, da det ringer. Han lægger Brevet under Mappen. | |
| NELLY | Saa! Hvem tror De, det er? |
| VIBE | Det er vist blot en Bibliothekar, som jeg skal tale et Par Ord med. |
| NELLY | Saa gaar jeg ind saa længe og bader mine Øjne. |