Dydens Belønning 3. akt

Afsnit

PERSONERNE:

Direktør PRANGEN. KAMMA, hans Datter.
Oberstinde MOTLAU, hans Søster. Grosserer HARRY FLERON.
Frøken SUZETTE ANKERKRONE. Viktualiehandler P. V. BRASK.
Kammerherre VON PLATEN. Missionær HELLEMANN.
Digteren Hr. ARNOLD KRACK Stum Person. En Pige.
En Tjener. Damer og Herrer.
DYDENS BELØNNING: INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ 4. AKT ■ ANMELDELSER
3. AKT En tarvelig, men smagfuld gammeldags Dagligstue hos Oberstinde Motlau. I Baggrunden ses gennem en bred Døraabning ind i et Kabinet. Til højre Udgang til Entreen.
Oberstinden har Modtagelsesdag. Nogle ældre Damer sidde midt i Stuen grupperede omkring Kammerherre von Platen og Missionær Hellemann. Tilvenstre to Damer, den ene tyk, den anden tynd, tilhøjre to andre Damer, den ene i grønt, den anden i brunt. Oberstinden tager ved Døren Afsked med en Dame, Kamma skænker The ved et Sidebord, hjulpen af en korrekt paaklædt, men dog landlig Pige. Almindelig Samtale;
1. SCENE OBERSTINDEN, KAMMA, KAMMERHERREN, MISSIONÆREN; senere PRANGEN, SUZETTE og BESØGENDE DAMER.
DEN TYKKE DAME (tilvenstre)
Jeg forstaar ikke, at nogen kan finde det kønt! Hun er en ren Humlestang! Ikke Spor af Facon!
DEN TYNDE DAME Men Halsen — alting klæder en lang Hals! Jo, store Hatte — — —
DEN BRUNE DAME (tilhøjre)
Ja, tænk Dem! Han er 26 og hun 38 og fraskilt.
DEN GRØNNE DAME Har hun da Penge?
DEN BRUNE DAME Endnu ikke. Men hun har en udmærket Arvetante med Sukkersyge.
MISSIONÆREN (i Midten)
Jo, Gudskelov, vi har gode Tidender fra vore Stationer derude.
KAMMERHERREN Har Damerne ikke set det sidste Nummer? — (søger paa Bordet) — Her er det! — (læser) — — Ifølge sidste Efterretning have vore Sendebud den Glæde at kunne mælde, at to af vore Brødre i Sju-jang er vundne for Afholdssagen. De fem fra Feng-hvang-cheng, hvis Navne ikke tidligere har været meldte her hjem, hed henholdsvis Li, Ding, Dang, Vang og Jang.
MISSIONÆREN Vi vil tænke paa dem med Glæde.
EN DAME Aa, maa jeg have Lov at notere Navnene.
DEN TYKKE DAME (til venstre)
Tror De, at engelske Korsetter er bedre?
DEN TYNDE DAME Ubetinget, for dem, der vil være slanke. Ser De, denne Linje — — —
(stryger ned ad sin Figur)
KAMMERHERREN (til den noterende Dame)
Li, Ding, Dang, har De det?
DAMEN Ding, Dang —
KAMMERHERREN Vang og Jang.
DEN GRØNNE DAME (til højre)
Hvad var da hendes Mand?
DEN BRUNE DAME Ved Post- eller Toldvæsenet, eller noget ved et andet Væsen.
DEN GRØNNE DAME Det kaster jo ikke meget af sig.
DEN NOTERENDE DAME (i Midten)
Hvad hed de to sidste?
KAMMERHERREN I — langt I og Mong.
DAMEN Mang?
MISSIONÆREN Husk, de to seneste var fra Sju-jang, ikke fra Feng-hvang-cheng.
DAMEN Fra Sju-jang!
KAMMERHERREN Li, Ding, Dang, Vang og Jang var fra Feng-hvang-cheng-
OBERSTINDEN Kamma, byd dog Admiralinden en Kop The.
DEN TYNDE DAME (tilvenstre)
Jo, en Brøndkur magrer, det er afgjort.
DEN TYKKE DAME Kan man ikke drikke den paa Sengen?
DEN NOTERENDE DAME (i Midten)
Det er jo saa stort, det hedenske Land!
MISSIONÆREN (ser frem for sig)
Men Haabet, Frue, Haabet er ogsaa stort, – uden Grænser.
DEN TYKKE DAME (til venstre)
Jeg finder, at han er noget af det mest betagende, den unge Missionær! — (til Kamma, der byder hende) — Tak, ingen Fløde — jeg tør ikke. — — Saa lysende i Blikket!
DEN TYNDE DAME Og saa glødende i Troen.
KAMMA Ja, han tror paa alt! Paa Ding og Dang og Kammerherren og paa Menneskenes Forbedring.
DEN TYKKE DAME (spiser Kage)
De bliver væk i ham, Hedningedamerne!

PIGEN (gaar ud og kommer ind med en Pakke)
Der er kommet en Bog til Oberstinden — vær saa god.
OBERSTINDEN (pakker den ud)
Lad os se. —
DEN BRUNE DAME Det er jo “Blodrøde Blomster”, Kærlighedsdigte af Arnold Krack.
FLERE (kiger i den)
Gud!
OBERSTINDEN Bring Sandkagen ind, Bolette.
PIGEN Jeg har ingen Sandkage købt. Oberstinden sagde jo, den var for dyr.
OBERSTINDEN (med et Blik)
Saa har De misforstaaet mig. En Tvebak, Deres Naade?
KAMMERHERREN Eksemplaret af denne gudsforgaaende Bog er tilegnet Dem, Fru Oberstinde, ærbødigst fra Forfatteren.
(stirrer maalløs paa hende)
OBERSTINDEN Det er jo med Skam at tale om min Nevø.
KAMMA Og Tante har sendt ham et indigneret Brev.
MISSIONÆREN I Sandhed — forstaaeligt!
KAMMA (ler og peger paa Bogen)
Der er Svaret.
KAMMERHERREN (tager Bogen)
Det manglede blot, at han selv havde indfundet sig.
KAMMA Det kunde lignet ham.
DEN TYKKE DAME Sæt han kom! Det var spændende!
DEN BRUNE DAME Han har vist for travlt. Han skal jo have Fest i Morgen.
DEN GRØNNE DAME Hvor?
DEN BRUNE DAME Paa Hotel Royal. Tænk Dem, en Fest for Mænd uden Koner og Koner uden Mænd.
DEN TYNDE DAME Fraskilte Kunstnere alle.
(Forargelse)
DEN BRUNE DAME Og Bogen bliver forbudt. Nu er det afgjort. Det er Side 23.
DEN GRØNNE DAME Man maa haabe, han bliver strengt straffet.
MISSIONÆREN Verdslige Myndigheder er jo lunkne!
OBERSTINDEN Man maa heller sætte sin Lid til Evigheden.
DEN TYNDE DAME De mener hvad Varmegraden angaar.
DEN TYKKE DAME Har De fundet noget, Hr. Kammerherre?
KAMMERHERREN Det er noget svulmende.
(læser)
Røde Roser, røde Blod, Livsens Kilde, Ungdoms Mod —
(blader videre)
— Og sligt — —
DEN TYKKE DAME Men det kriminelle Sted — Side 23.
KAMMERHERREN (kaster Bogen)
Skandaløst! — Mine Damer — undskyld — jeg kan ikke — gengive —
(En Dame tager ganske stille Bogen, fjerner sig, blader i den og skærer den op med en Haarnaal; der danner sig en Gruppe om hende. Af og til høres Smaareplikker som: “Er det slemt” — — „Maa jeg se” — — “Side 23.” — Under de paafølgende Scener er der stadig En og Anden, der har den i Hænde.)
(Direktør Prangen og Suzette kommer ind fra Entreen. Direktør Prangen er anstrengt ungdommelig med en Rose i Knaphullet, Suzette lidt finere klædt end før)
OBERSTINDEN (sagte til Kamma)
Tak Skæbne, der er han med hende. Hvad nu?
KAMMA At hun vover det!
OBERSTINDEN Paa min Modtagelsesdag!
Direktør PRANGEN Goddag, Angelika! Frøken Ankerkrone har gerne villet hilse paa dig og gøre Bekendtskab med din Kreds.
OBERSTINDEN (hilser og svarer med et lille Grynt)
SUZETTE Jeg fandt, De saa lidt træt ud i Gaar, Fru Oberstinde, og Direktøren og jeg er derfor komne for at høre til Deres Befindende.
Direktør PRANGEN (svarer paa samme Maade)
SUZETTE Goddag, Fru Fleron.
KAMMA (hilser stift)
SUZETTE (fjerner sig lidt)
KAMMERHERREN (til den brune Dame)
Hvem er nu det — jeg kender de Ansigter —
DEN BRUNE DAME Det er jo Hr. Prangen.
KAMMERHERREN Rigtigt! Og Damen?
DEN BRUNE DAME En Frøken Ankersværd — eller -krone, som han nok vil gifte sig med.
KAMMERHERREN Jeg holder med ham. Hun er charmant.
DEN BRUNE DAME Men ikke af Selskabet. Hun er Kontordame.
KAMMERHERREN Og han Kontormand. Jeg ser ikke Forskellen.
DEN BRUNE DAME Den er dog ret iøjnefaldende.
KAMMERHERREN Ikke set fra mit Stade, naadige Frue! — De undskylder. — (gaar hen til Suzette) — Jeg havde vist den Fornøjelse at se Frøkenen hos Hr. Prangen?
SUZETTE Ja, jeg erindrer ogsaa — —
(De fjerner sig i sagte Samtale og lidt efter ser man dem gaa ind i Kabinettet)
DEN BRUNE DAME (halvsagte)
Forlovede — Gud, hvad siger Datteren!
DEN TYNDE DAME Nærmest en Skandale.
(Efterhaanden gaar Selskabet med Undtagelse af Direktør Prangen ind i Kabinettet. Da han vil følge efter, kommer Fleron ind fra Entreen.)
3. AKT
2. SCENE		 FLERON og PRANGEN.
Grosserer HARRY FLERON Goddag — du her?
Direktør PRANGEN (lidt forlegen)
Ja, med Frøken Ankerkrone.
Grosserer HARRY FLERON (studser lidt)
Ah, hun ogsaa! Paa formel Visit?
Direktør PRANGEN Man maa jo tage Tyren ved Hornene.
Grosserer HARRY FLERON (peger ind mod de andre)
Og hvad siger Tyren?
Direktør PRANGEN Ingenting. Indtil videre — hm! — (prøvende), — Saa vidt jeg har erfaret — forstaaet — har du kendt Frøkenen før?
Grosserer HARRY FLERON (forsigtig)
Ja — jo — stor Glæde — —
Direktør PRANGEN Nøjere?
Grosserer HARRY FLERON Naa! Hun er jo ung og lystig. Ikke vanskelig at blive Venner med — saadan!
Direktør PRANGEN Som I altsaa var — Venner?
Grosserer HARRY FLERON (søgende)
Har hun maaske ytret noget — desangaaende?
Direktør PRANGEN Naa! Saadan — lige — antydet — maaske.
Grosserer HARRY FLERON Berørte hun, at hun stadig er mig venskabelig-sindet?
Direktør PRANGEN Naa — ! Venskab er jo af forskellig Kaliber. Undertiden langt som Livet, sommetider mere egnet til at rive ud.
Grosserer HARRY FLERON Det kommer jo an paa paa Arten — og paa
Direktør PRANGEN (ser prøvende paa ham)
Paa hvor langt det gaar, Venskabet!
Grosserer HARRY FLERON (usikker)
Selvfølgelig — ganske vist — Venskab lader sig jo ikke saadan maale ud — som Baand.
Direktør PRANGEN Nei, det gør det jo ikke, hm!
Grosserer HARRY FLERON Og Frøken Ankerkrone har jo været Genstand for en Del — Venskab.
Direktør PRANGEN Der heller ikke lod sig maale ud?
Grosserer HARRY FLERON Hvorledes?
Direktør PRANGEN Er det ikke snarere mig, der maa sige hvorledes?
Grosserer HARRY FLERON Frøken Ankerkrone er saa indtagende og imødekommende, at hun altid maa træffe Beundring paa sin Vej.
Direktør PRANGEN Upaatvivlelig! Naturligvis!
KAMMA (kommer ind fra Kabinettet for at hente en Skaal med Kager. Da hun ser Fleron, sætter hun den fra sig igen og kommer nærmere)
3. AKT
3. SCENE		 KAMMA, PRANGEN og FLERON.
KAMMA (til Fleron)
Goddag. Jeg vidste ikke, du var her.
Direktør PRANGEN Vi staar og taler om — om Frøken Ankerkrone.
KAMMA (kort)
Ja saa. Jeg viI ikke forstyrre.
(vil gaa)
Direktør PRANGEN Nei, Kamma, bliv et øjeblik.
KAMMA Gærne. Hvad ønsker du?
Direktør PRANGEN Du ser — Situationen er ikke let for Suzet — — for Frøken Ankerkrone. Jeg vil derfor bede dig — ja, vil du ikke være saa elskværdig at tage dig lidt af hende og forestille hende for nogle Damer. Din Tante vil jo ikke.
KAMMA Jeg vil heller ikke. Indtil videre.
Direktør PRANGEN Ikke det! Jeg maa sige, det Svar finder jeg lidt mærkeligt og ikke ganske hensynsfuldt. Frøken Ankerkrone falder maaske ikke i din Smag, men hun er nu engang den, som jeg, din Fader, har valgt.
KAMMA Skal vi sige — du er den, hun har valgt.
Direktør PRANGEN (krænket)
Saa du tror, at jeg lader mig tage! Nei, du, jeg er saa vel konserveret som nogen, og den, der mener, at jeg er uskadelig og aflægs, han tager fejl. — Fleron, jeg apellerer til dig!
KAMMA Ligefuldt tillader jeg mig foreløbig at tro, at du har ladet dig fange af en intrigant og pengebegærlig Expeditrice.
Direktør PRANGEN Der tager du igen fejl. Hun elsker mig.
KAMMA Tror du virkelig selv, at det var meget bevendt med hendes Forelskelse, hvis du stod for hende som en aldrende Blikkenslager eller en anden Professionist af hendes egen Stand?
Direktør PRANGEN Nej, for det er netop min Dannelse, hun føler sig tiltrukken af. Det er den, hun hidtil forgæves har søgt.
KAMMA Hvor — hos sig selv maaske?
Direktør PRANGEN Kamma, dit Syn paa denne Sag smerter mig dybt. Den viser din grænseløse Forkælelse og din Mangel paa Forstaaelse og Resignation.
KAMMA (trækker paa Skulderen)
Kan være!
Direktør PRANGEN Fleron, har jeg ikke Ret! Er dette datterligt talt! — (rørt over sig selv) – Nej, Kamma, du tænkrt i dette Øjeblik ikke paa, hvor offerberedt jeg for nylig tog imod den, du havde kaaret dig — — ja, med hele mit overstrømmende — overstrømmende Hjærte — ikkesandt, Fleron! Men den Dag kommer nok, Kamma, hvor du selv vil indse, at voksne Børn ikke altid har Øje for det Lykkekrav, som ogsaa deres Fader — eller Moder — hm — ogsaa de — ja, kort sagt, de Unge er ikke saa kærlige som de Gamle — jeg mener — de Ældre. — (med en affærdigende Bevægelse) — Som du vil!
(Han gaar ind i Kabinettet)
Grosserer HARRY FLERON (vil følge efter)
3. AKT
4. SCENE		 FLERON, KAMMA; senere SUZETTE og KAMMERHERRE VON PLATEN.
KAMMA Jeg beder dig, gaa ikke. Jeg vil gærne spørge dig til Raads angaaende det, min Fader bad mig om — ja, angaaende Frøken Ankerkrone. Se ikke saa nervøs ud, jeg forlanger kun Ærlighed. Du forstaar — jeg bryder mig fejl om Standsforskel og den Slags. Kan han finde Lykken hos bemeldte unge Dame, saa lad gaa. Det gælder for mig noget andet — noget personligt.
Grosserer HARRY FLERON (ilde berørt)
Hvorledes?
KAMMA Ser du, gaar jeg ind i den Stue og anerkender hende som min Faders tilkommende Hustru, saa er vort Forhold dermed givet, ikke sandt! — (ser paa, ham) — Synes du, at jeg, som din Kone, skal gøre fælles Sag med hende, gaa ind til hende nu og sige: Kom, læg din Haand i min, vær paa engang min Moder, min Søster, min Veninde.
Grosserer HARRY FLERON (lidt usikker)
Ønsker og ønsker — hvad vil det sige! Det Spørgsmaal maa afgøres af den Hensynsfølelse, der knytter dig til din Fader.
KAMMA Aldeles ikke — i dette Tilfælde. Har man giftet sig, træder Forholdet til Ens Forældre i anden Række. Det vigtigste er Ens Mand. — (betonet) — Derfor spørger jeg dig.
Grosserer HARRY FLERON (tier)
KAMMA Du har jo kendt Frøkenen før?
Grosserer HARRY FLERON Ja — ganske vist — (pludselig venlig) — og det er saa rigtigt, at du raadfører dig med mig.
KAMMA Men du svarer blot ikke.
Grosserer HARRY FLERON Vi tales jo ved om Sagen, Kære.
KAMMA Hendes Forhold forekommer mig ikke rigtig klare. Du husker maaske — den Dag vi var blevne forlovede, kom hun for at søge Pladsen paa Kontoret. Jeg kendte hende fra Skoletiden, og vi passiarede sammen. Hun fortalte blandt meget andet, at hun var hemmelig forlovet med en Mand af finere Stand.
Grosserer HARRY FLERON Saa —
KAMMA Hvor er han, den finere Mand, monstro bleven af?
Grosserer HARRY FLERON Skal ikke kunne sige det.
KAMMA Han er maaske sat i Parenthes. — (kaster et prøvende Blik paa ham) — — Du ved ikke, hvem han var?
Grosserer HARRY FLERON (trækker paa Skulderen)
Du siger jo selv, at det var hemmeligt.
KAMMA Ja, det var det jo. Kender du en anden Ven af hende, Hr. Viktualiehandler Brask, som jeg talte med i Gaar i hendes Selskab?
Grosserer HARRY FLERON Naa — jo —
KAMMA Han tror ogsaa, han er forlovet med hende. Og Fader er i lige Maade ret overbevist i saa Henseende. Hvem af de tre har mon Forrettighederne som Frøken Suzettes Forlovede?
Grosserer HARRY FLERON Jeg skal kun dertil bemærke, at den Slags unge Damer —
KAMMA Hvilken Slags ?
Grosserer HARRY FLERON Unge selverhvervende Piger, halvt dannede, halvt — folkelige, ret jævnlig uden skellig Grund tror sig forlovede — det vil sige — paa Vej til Brudeskamlen.
KAMMA Det er maaske den, han har taget Afstand fra, han, den Finere?
Grosserer HARRY FLERON Kan hænde.
KAMMA Har du Kendskab til hendes egen Opfattelse af Sagen?
Grosserer HARRY FLERON Hvorfor — mener du —
KAMMA Maa jeg være ærlig — — jeg føler instinktmæssig ligesom noget, der svæver i Luften omkring jer — en Strømning, en Forbindelse, en dragende -eller frastødende Kraft — — ja, jeg kan ikke forklare det. — (lidt skarpt) — Men det kan maaske du?
Grosserer HARRY FLERON Ja. Det er ikke saa vanskeligt, min egen Kamma. Dit Nervesystem er blevet lidt pirreligt ved denne mindre behagelige Begivenhed.
KAMMA Det tror jeg ikke, men du kan indse, at naar jeg staar overfor Begrebet min Mand og min Faders Hustru, saa maa jeg føle mig paa ganske sikker Grund. —Ganske. — Ellers er vort Forhold umuligt. Dit og mit.
Grosserer HARRY FLERON (ser hurtigt paa hende)
Du kan i saa Henseende berolige dig. Jeg ynder ikke særlig Frøken Ankerkrone, men finder det heldigst at forholde mig neutral.
KAMMA Godt, saa er Sagen paa det rene. — Jeg handler altsaa efter min Faders Ønske — (ser paa ham) — og takker dig for dit aabenhjertige Svar.
(Kammerherren og Suzette kommer ind fra Kabinettet i sagte Samtale)
SUZETTE Goddag, Hr. Fleron, jeg vidste ikke, at De var her.
Grosserer HARRY FLERON (hilser)
Frøken —
KAMMA Frøken Ankerkrone har været saa optaget af Deres Underholdning, Hr. Kammerherre, at hun næsten ikke har gjort Bekendtskab med andre. Vi maa senere oprette det forsømte.
SUZETTE Jeg takker meget.
KAMMA En Kop The, Frøken?
SUZETTE Ja, hvorfor ikke ?
KAMMA (skænker og byder hende)
KAMMERHERREN Vi har set paa Tegningerne til vort Drankerasyl. — Fruen har da set dem?
KAMMA Nej.
KAMMERHERREN Gudbevares, saa maa jeg endelig have den Glæde at forevise dem, inden jeg gaar.
KAMMA Mange Tak, men —
KAMMERHERREN Det vil interessere Dem i høj Grad, Frue, min Arm — De maa endelig — — —
(de gaa ud i Baggrunden)
3. AKT
5. SCENE		 FLERON og SUZETTE.
SUZETTE (smiler)
Naa, vel mødt igen, Svigersøn!
Grosserer HARRY FLERON (ser sig om)
Vi maa tale sammen.
SUZETTE Det skal være mig en Fornøjelse. Skal vi tage Plads? — Da vi sidst talte sammen, mente De ikke, vi skulle træffes oftere. — Jeg havde bedre Haab. Hvem fik Ret?
Grosserer HARRY FLERON Suzette, jeg maa sige dig —
SUZETTE (tilrettevisende)
Hvadbehager, Hr. Fleron —
Grosserer HARRY FLERON Som De vil. — Kan jeg slutte af Deres Tilstedeværelse her, at De fastholder Tanken om dette vanvittige Ægteskab ?
SUZETTE Vanvittigt — hvorfor?
Grosserer HARRY FLERON Af mange Aarsager. Husk, hvad der er gaaet forud.
SUZETTE Imellem os, mener De. Det Kapitel er læst ud. Vi begynder paa et nyt.
Grosserer HARRY FLERON Direktør Prangen er desuden ikke en Mand for Dem.
SUZETTE (drikker The)
Jeg maa igen sige — hvorfor? Jeg finder, det er en yndig Mand.
Grosserer HARRY FLERON Spøg til Side!
SUZETTE Jeg synes ikke, De har set saa særdeles spøgefuld ud.
Grosserer HARRY FLERON Dette Giftermaal kan ikke, maa ikke blive til Alvor.
SUZETTE Naa, heller ikke Alvor! Godt, saa siger vi – midt imellem.
Grosserer HARRY FLERON Forstaar De da ikke — det vilde gøre Livet uudholdeligt.
SUZETTE Mener De — for Dem?
Grosserer HARRY FLERON For alle Parter. Min Kone er kommet under Vejr med et eller andet. Jeg har lige haft en Samtale med hende.
SUZETTE Ikke behagelig?
Grosserer HARRY FLERON Nej, hendes Mistanke er vakt. Hun gik mig paa Klingen. Fra nu af er hun paa sin Post.
SUZETTE Saa bliver jo Deres Samliv pikant,
Grosserer HARRY FLERON Lad os sige umuligt. Hun er ikke tolerant, hvad Sandfærdighed angaar. Og den nøgne Sandhed var under disse Forhold i høj Grad uheldig.
SUZETTE (ler)
Og Usandhed lige saa uheldig. Det er blot Spørgsmaalet, hvad der er værst.
Grosserer HARRY FLERON De har Ret, Situationen er uholdbar. Og hun synes at være af dem, der ikke er bange for at gaa til det yderste.
SUZETTE Hvad er det yderste — en Fætter, ikke sandt?
Grosserer HARRY FLERON (irriteret)
Jeg maa bede Dem — (fatter sig) — Ser De, en Ægteskabsskandale tilgives ikke let i denne Kreds. Den virker næsten ruinerende. Forstaar De ikke det?
SUZETTE (ser paa ham og smiler)
Vil De byde mig en af de smaa Kringler der. De ser ikke saa ilde ud.
Grosserer HARRY FLERON (indtrængende)
Der er kun en Udvej — Deres Forsvinden, Suzette. Den er nødvendig. Deres Hjærte er jo ikke med i denne Affære; Livet kan byde Dem saa meget andet og smukkere. De vil som Menneske kun vinde ved paa dette Tidspunkt at trække Dem tilbage — diskret — uden Opsigt, naturligvis ikke uden klækkelig Erstatning.
SUZETTE (farer op med et Sæt og ser paa ham med et harmfuldt Blik, smiler saa pludselig og sætter sig igen)
Grosserer HARRY FLERON Frøken Suzette — —
SUZETTE (venlig konverserende)
Fortæl mig, hvordan De har levet saa længe — godt? Jo, mange Tak, jeg ogsaa. Jeg har anvendt Tiden til at lære en Del, hvad jeg haaber, De kan mærke. Ikkesandt, jeg har udviklet mig? Jeg har blandt andet lært at le ad en hel Del af det, der før kostede mig Taarer. Dem selv, for Eksempel. Jeg lover mig megen Fornøjelse af Dem med Tiden — som komisk Figur. Endnu er De det ikke, men De har allerede et let lille Anstrøg — for mig.
Grosserer HARRY FLERON (indædt arrig)
De er en Kat!
SUZETTE Hvorfor ikke! En lun og hyggelig Huskat, der vil more sig særdeles ved at lege med en erfaren Rotte, der ingen Udvej kan øjne. Jeg skal sige Dem, Katte har baade Fløjelspoter og Kløer.
Grosserer HARRY FLERON (forsøger at være venlig)
Suzette, er alt det, De engang har følt for mig er det ganske dødt — Sympatien, Hengivenheden, In-
teressen?
SUZETTE Interessen ikke. Den lever. — (nikker til ham) — Det synes jeg, De maa kunne mærke.
Grosserer HARRY FLERON Er den ikke nok til at bevæge Dem?
SUZETTE De Kringler var alligevel ikke rigtig gode.
Grosserer HARRY FLERON Jeg indrømmer, at jeg maaske talte lidt hensynsløst og haardt, da vi skiltes, men Omstændighederne den Dag — — hvis De husker —
SUZETTE (venlig)
Jo, jeg husker Omstændighederne. De gør Dem selv Uret, De talte nydeligt. Deres Ord slog ligefrem ned i mig. Jeg havde aldrig før den Dag tænkt paa, at vi skylder det Hinsides at ofre det alt — — Troskab, Hengivenhed, Finfølelse — — ja, alt. Men hvad De lærte mig, har jeg jo hidtil ikke haft megen Brug for; bag en Kontorpult passer simpel menneskelig Pligtfølelse bedre. Nu er det noget andet; her i disse Forhold skal jeg se at udnytte det lærte — — ogsaa for Deres Vedkommende. Stol paa det — (med et pludselig skarpt Tonefald) — Ja, stol paa, at jeg skal søge at ramme Dem lige i Centrum — midt i Deres Snobberi, som De har anbragt paa et Gebet, hvor det virker —skal vi sige uklædeligere end paa noget andet.
Grosserer HARRY FLERON Jeg har forsøgt et Kompromis — forgæves. Betænk Dem dog endnu engang, og forsvind heller med det gode. Husk, jeg kender Dem ret nøje, og med mig til Fjende bliver det umuligt for Dem at hævde Deres Stilling.
SUZETTE Mon det?
Grosserer HARRY FLERON Tror De, at det overhovedet bliver let?
SUZETTE Aa jo.
Grosserer HARRY FLERON Er denne Situation maaske en god Begyndelse for Dem?
SUZETTE Det skal vi netop faa at se.
(Oberstinden følger et Par Besøgende til Døren og tager Afsked med dem. Da hun vil vende tilbage til Kabinettet, tiltaler Suzette hende)
3. AKT
6. SCENE		 OBERSTINDEN, SUZETTE og FLERON.
SUZETTE Fru Oberstinde, maa jeg have Lov at lægge Beslag paa Dem et lille Øjeblik, siden jeg nu engang er Deres Gæst.
OBERSTINDEN (kommer nærmere, stiv som en Pind)
Grosserer HARRY FLERON Saa vil jeg tillade mig —
SUZETTE (venlig)
Ak nej, Hr. Fleron, De behøver ikke derfor at gaa. Jeg beder Dem, bliv!
Grosserer HARRY FLERON (bukker let)
SUZETTE Ja, Fru Oberstinde, mine Øjne og min sunde Fornuft kan sige mig, at De ikke er synderlig henrykt ved at skulle optage mig, en lille ukendt Kontordame, i Deres Kreds og Deres Slægt.
OBERSTINDEN (svarer med et lille Grynt)
SUZETTE Det er saa rimeligt, det ved Gud det er, men naar De har lært mig lidt nærmere at kende, saa haaber jeg, at De vil se paa mig med noget mildere Øjne.
OBERSTINDEN (svarer paa samme Maade)
SUZETTE De maa vide, paa Afstand har jeg længe beundret Dem for alt det, De paatager Dem. Tænk, hvad det vil sige for mig at faa saadan en yndig Svigerinde.
OBERSTINDEN (værdig)
Skal vi tage Plads.
Grosserer HARRY FLERON (forfærdet)
Hvad er det! Der ligger denne Hr. Arnold Kracks uanstændige Bog — paa Bordet — her!
SUZETTE Fy!
OBERSTINDEN Han har tilladt sig at sende mig den. Jeg vil dog kaste et Blik paa den. Fleron, vær saa venlig at skære den op, mens vi passiarer.
(giver ham en Kniv)
Grosserer HARRY FLERON Hvis det lader sig gøre — Bladene er jo flaaede.
OBERSTINDEN Undskyld, Frøken. Jeg slutter af Deres Ord, at De har besøgt min lille Andagtsforening for unge Piger.
SUZETTE Jeg skulde lige til at melde mig ind, jeg længtes saadan efter det, men saa kom dette, og nu kommer vi jo hinanden nærmere.
OBERSTINDEN Hm — ja —
SUZETTE Jeg har lige talt derom med Hr. Fleron. Han forstaar at skatte Dem.
OBERSTINDEN Hvor har De før truffet Hr. Fleron?
SUZETTE Han har været saa elskværdig at interessere sig for mig og tage mig med til Sammenkomster —
og andre Møder.
OBERSTINDEN Ja, Hr. Fleron er uvurderlig. Hans Virken er saa flersidig.
SUZETTE Det er et sandt Ord! Vi kan nok i hans Paahør sige, at han er et mere end almindeligt Menneske.
OBERSTINDEN Det er han.
Grosserer HARRY FLERON (skærer Bogen op med stadig mere arrig Mine)
SUZETTE Han har lært mig saa meget. Ja, Fru Oberstinde, jeg har jo ikke været som jeg skulde. Har jeg vel, Hr. Fleron! Jeg har været et glad og ubetænksomt Verdensbarn — et Letsindighedens Kar — jeg har elsket at more mig. Allevegne, hvor der var Lystighed, der var jeg med. Helst med en ny Hat paa og en Blomst i Bæltet.
OBERSTINDEN En højst beklagelig Letfærdighed! Men intet er jo tabt, naar De blot selv erkender det.
SUZETTE Det gør jeg. Jeg har allerede erkendt, at her hos Dem, hvor alle er saa opadvendte, her morer man sig ikke. Langtfra.
OBERSTINDEN Det er i alt Fald ikke vort Maal. Vi lever for en højere Overbevisning, som altsaa ganske fattes Dem.
SUZETTE (bønlig)
Det maa De nu ikke tro, men dette Liv har givet mig saa meget at tænke paa, at jeg endnu ikke har haft rigtig Tid til at tage mig af det næste.
OBERSTINDEN Højst beklageligt!
SUZETTE Men jeg har altid tænkt, at det holder Vorherre mig nok til Gode.
OBERSTINDEN Meget dadelværdigt! Det er anderledes positive Begreber, vi skal bygge paa.
SUZETTE Netop. Det har jeg nu lært af Hr. Fleron, og det takker jeg ham for.
OBERSTINDEN Og disse Begreber skal gennemsyre ogsaa den daglige Side af vort Liv, saa at de giver —
SUZETTE Ikke alene Englevinger, men ogsaa Etatsraadstitler og andre jordiske Hædersposter. Ikkesandt, Hr. Fleron?
Grosserer HARRY FLERON Jeg maa bestemt fralægge mig –
OBERSTINDEN Lidt uheldigt fremsat, men enfin — der er vage Muligheder for en mere udviklet Forstaaelse.
SUZETTE Tror De! Det er den, jeg saa gærne vil naa til — De forstaar — for Direktørens Skyld. Det staar mig nemlig klart, at jeg ved at slutte mig til Dem, Fru Oberstinde, Dem og Deres Virken, bedst kan erobre den Stilling, som jeg jo nødvendigvis maa indtage for at kunne være det, jeg bør være for den kære Direktør.
OBERSTINDEN (lidt formildet)
Deri ser De rigtigt. Ved at tage Del i vor vækkende Gerning med den fornødne Hensynstagen og Takt, vil De allerhurtigst kunne vinde en Position i Selskabet. lkkesandt, Fleron! Naturligvis især, hvis De vil bringe den lidt Ofre.
SUZETTE De mener Penge! Selvfølgelig — det maa blive min Indsats — eller rettere sagt — Direktørens. — Men Gud, Hr. Fleron, De maa skære lidt omhyggeligere.
OBERSTINDEN Pas paa Side 23. — — Det lader sig ikke nægte, at det i disse nedbrydende Tider kræver et stedse fastere Sammenhold at bevare Udviklingen paa det rette Grundlag. Den ene yder sin Kundskab, den anden sin høje Rang, den tredje sin brændende Iver, den fjerde —
SUZETTE Pengene! Saa underligt det lyder, aandelig Overbevisning er ogsaa dyr.
OBERSTINDEN (mere formildet)
Destoværre — ja, idetmindste Kampen for den. Og det er en af mit Livs Sorger, at min Broder ikke ser disse Ting i det rette Perspektiv.
SUZETTE Endnu! Det kommer!
OBERSTINDEN Ja, vi maa jo haabe!
SUZETTE Stol paa mig, naar. De vil staa mig bi og raade mig, Fru Oberstinde, De, der er saa erfaren og klog. Vil De tage Dem af mig? (indsmigrende) Vil De ikke nok?
OBERSTINDEN (ganske formildet)
Kære Frøken, da Deres Anmodning falder sammen med mine dyrebareste Livsinteresser, vil jeg selvfølgelig yde Dem min fulde Tilslutning.
SUZETTE Aa — tak, jeg ventede det. Ikkesandt, Hr. Fleron, jeg ventede det. — (tager deres Hænder i sine) — — Naar vi tre slutter os sammen, Haand i Haand, tænk, hvad vi saa vil kunne udrette.
OBERSTINDEN (rørt)
Ja, Fleron, jeg forstaar Deres Interesse for denne unge Sjæl.
SUZETTE (nikker kærligt til ham)
Han skal nok blive lønnet for den.
(Prangen, Missionæren, Kamma og Kammerherren kommer samtalende ind fra Kabinettet.)
3. AKT
7. SCENE		 PRANGEN, SUZETTE, PLERON, KAMMA, OBERSTINDEN, KAMMERHERREN og MISSIONÆREN.
OBERSTINDEN (vender sig)
Der har vi jo vore Herrer! Er der Ingen, der ønsker en Kop The?
KAMMERHERREN Tak, maaske en lille halv Kop.
KAMMA Maa jeg servere?
KAMMERHERREN (sætter sig)
Skænket af saa smuk en Haand, vil den smage mig dobbelt godt. Tak, Frue — tak!
OBERSTINDEN (affabel)
Hr. Kammerherre, De har jo alt gjort Bekendtskab med min tilkommende Svigerinde, Frøken Suzette Ankerkrone, ikke sandt?
KAMMERHERREN (arbejder sig op af Stolen med Koppen i Haanden)
Ja bevares, højst indtagende ung Dame — (trykker Prangens Haand) — jeg maa have Lov at udtale for Direktøren, at jeg er aldeles charmeret.
Direktør PRANGEN (trykker smigret igen)
I lige Maade! Kammerherren er altfor elskværdig!
OBERSTINDEN (halvsagte)
Svensk Familie — gammel Adel —
KAMMERHERREN (venlig skeptisk)
Ah — saa
OBERSTINDEN Missionær Hellemann, maa jeg have den Glæde at forestille Dem en ung Dame, der har den største Interesse for vor Virken og Stræben, Frøken Suzette Ankerkrone. — (halvsagte) — Adelig svensk Familie, meget gammelt Navn.
MISSIONÆREN (til Suzette)
Gid De maa befinde Dem vel iblandt os.
SUZETTE Endnu er jeg jo lidt fremmed.
MISSIONÆREN Det varer ikke længe.
OBERSTINDEN Imorgen skal jeg sætte Dem ind i vor Gerning og Virken.
MISSIONÆREN Ja, Komtesse Ankerkrone, det vil sikkert interessere Dem at se baade vort Børnehjem og vort Sømandshjem.
OBERSTINDEN Og vort Lærlingehjem.
SUZETTE Jeg vil helst til Sømændene.
OBERSTINDEN De skal se det altsammen.
SUZETTE (sukker lidt)
Tak!
MISSIONÆREN Fremfor alt Oberstindens fortræffelige Forening for unge Piger! —
OBERSTINDEN Fremhæv ikke mig! Den ene af os støtter jo den anden. Netop i det Foretagende har jeg en saa uskatterlig Hjælper i vor kære Fleron. Han forstaar at tage de Unge! Ja, De sagde jo, Frøken Ankerkrone, at ogsaa De kender den Indvirkning, Hr. Fleron kan have paa unge Piger.
SUZETTE Jo. Den kender jeg.
OBERSTINDEN Han skaffer opbyggelige Foredrag, han tager sig af Bibliotheket, hvis Sammensætning er af saa stor moralsk Betydning for de Unge.
KAMMERHERREN Og han holder Orden paa det Økonomiske, hvad der er af ikke mindre Betydning for os Ældre.
Direktør PRANGEN Nu maa De ikke rose ham for meget.
Grosserer HARRY FLERON FLERON.Nej, det er højst ufortjent. Hele min Stræben gaar blot ud paa i selve Livet at gennemføre, hvad Religion og Moral fordrer af os.
SUZETTE Det er kønt!
KAMMERHERREN Men først af alt har jeg interesseret Frøkenen for vort nye Barn, vort Alkoholist asyl.
SUZETTE Ja! Jeg har altid haft noget tilovers for fulde Mænd. De er saa morsomme.
KAMMERHERREN Vi har lige gennemgaaet Planerne. Vi har vandret i Tankerne sammen gennem Kapellet, Forsamlingsværelserne, Sovesalen, Kliniken —
SUZETTE Der bliver nydeligt! Jeg ønskede blot jeg var Dranker.
KAMMERHERREN (galant spøgende)
Frøkenen skal være velkommen.
SUZETTE (smiler til ham)
Tak gærne, hvis jeg faar Kammerherren til Selskab.
KAMMERHERREN Der bliver jo, som De saa, en Kvindeafdeling, som destoværre Oberstinden skal have Overledelsen af -jeg mener — destoværre er Trangen der — ja at sige — til Patienterne — ikke til Oberstinden — bevares — —
OBERSTINDEN Det er Tanken, at de kvindelige Patienter skal henkoge Frugter.
SUZETTE Kognak maaske!
MISSIONÆREN Planen er saa fortræffelig gennemtænkt.
OBERSTINDEN Der mangler kun een Ting, den nødvendige Kapital.
(Man ser paa Prangen, der stirrer ud i Luften)
KAMMERHERREN Det drejer sig jo om en ikke ubetydelig Sum.
Direktør PRANGEN Suzette, Vognen venter vist.
SUZETTE Naturligvis, der skal jo meget til. — Naa, 30,000 har vi altsaa. Det er da altid noget.
(ivrige)
30,000 — hvordan?
SUZETTE Aa, jeg maatte vist ikke sige det, hvad, Hr. Fleron, det faldt mig ud af Munden. De maa ikke være vred! De skulde jo selv — — ved et Møde —
Sig os dog — hvad er det?
SUZETTE Hr. Fleron fortalte mig lige, at hans Svigerfader har lovet ham 30,000 Kroner til at sætte i en Gardinfabrik, og dem har han faaet den Ide istedetfor at —
OBERSTINDEN At skænke til vort Drankerhjem! — Hvad hører jeg! — (omfavner ham) — Ædle Menneske!
MISSIONÆREN Store Hjerte.
Er det muligt kan vi tro —
Direktør PRANGEN (synker betaget om i en Stol)
Og det er mine Penge.
Grosserer HARRY FLERON (bleg og stiv)
Jeg maa bemærke, at jeg — at — —
SUZETTE Det kan man kalde at vise sine Ord i Gerning. Man kan nemlig gaa ud fra, at Folk nok faar Gardiner uden Religion og Moral.
OBERSTINDEN (begejstret)
Det gør de, det gør de.
SUZETTE Hvorimod Alkokolistasylet Sofrosyne absolut trænger til disse to hæderkronede Substantiver.
Grosserer HARRY FLERON Jeg maa forbeholde mig — eventuelt — jeg — (ser paa Kammerherren og Oberstinden og mister Modet) — Selvfølgelig en Glæde — beskeden Gave — særdeles kært —
KAMMERHERREN (trykker hans Haand)
Kære Hr. Fleron, noget saadant ventede jeg mig af Dem.
MISSIONÆREN (følger efter)
Kære Hr. Fleron. jeg har længe følt denne Offertrang spire hos Dem.
SUZETTE (følger efter)
Kære Hr. Fleron, saaledes ser altsaa en glad Giver ud.
Grosserer HARRY FLERON (tilkaster hende et harmgnistrende Blik)
TÆPPE TÆPPE EFTER 3. AKT
DYDENS BELØNNING: INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ 3. AKT ■ 4. AKT ■ ANMELDELSER