PERSONERNE:
Direktør PRANGEN. | KAMMA, hans Datter. |
Oberstinde MOTLAU, hans Søster. | Grosserer HARRY FLERON. |
Frøken SUZETTE ANKERKRONE. | Viktualiehandler P. V. BRASK. |
Kammerherre VON PLATEN. | Missionær HELLEMANN. |
Digteren Hr. ARNOLD KRACK Stum Person. | En Pige. |
En Tjener. | Damer og Herrer. |
2. AKT | Nogle Maaneder senere. En elegant, lidt pralende møbleret Dagligstue hos Direktør Prangen. I Baggrunden Udgang til Entreen, tilvenstre Dør til Kontoret og til højre til Spisestuen. Fleron og Prangen komme ind fra højre |
1. SCENE | FLERON, PRANGEN; senere KAMMA. |
Direktør PRANGEN | (idet de kommer) Jo, ved en Frokost virker Moselvin langt bedre til Hummer end Rhinskvin. Den er lettere. |
Grosserer HARRY FLERON | Maaske, men det var det, vi kom fra — det maa nødvendigvis blive en udmærket Forretning. |
Direktør PRANGEN | (ud ad Døren) Kamma, kommer du ikke du ikke med herind? — — — Hvad for noget, vil du hellere tale med Jomfruen. Det er smigrende. |
Grosserer HARRY FLERON | Lad hende blive! Husk, hvor interessant det naturligvis er som ung Kone første Gang at besøge sin Faders Hus efter Bryllupsrejsen. |
Direktør PRANGEN | Vil du ryge? |
Grosserer HARRY FLERON | Tak, en Cigaret. Jo du, jeg har nøje sat mig ind i Forholdene og er kommen til det Resultat, at en stort anlagt Gardinfabrik vil forrente sig glimrende. Det er jo den nationale Industri, der skal fremmes, ikke sandt, og med et Kapitalanlæg fra min Side af — lad os sige — 100,000 Kroner — |
Direktør PRANGEN | Stop, min Ven, af mig faar du 30,000. Dem har du pint ud af mig, og dermed basta. |
Grosserer HARRY FLERON | Kære du, jeg forlanger jo kun Resten som Laan — mod god Sikkerhed. |
Direktør PRANGEN | Og naar saa Gardinerne gaar fallit, tror du saa ikke, at Sikkerheden gaar samme Vej? |
Grosserer HARRY FLERON | Har du dog ikke Gnist af Foretagsomhed i dig? |
Direktør PRANGEN | Tak, jeg fik nok dengang med Mælkedaaserne, da det hele gik ad Helvede til. Jo, min Ven, det var dit Raad — |
Grosserer HARRY FLERON | Jeg ved ikke, om det maa være mig tilladt at spørge, hvem det var, der saa reddede Situationen? |
Direktør PRANGEN | Jo, naar det maa være mig tilladt at svare, at det har jeg nu hørt nok om, og den Sag vil jeg holde ganske udenfor mine Penge. (med Eftertryk) — De er nemlig mine egne — indtil videre. |
Grosserer HARRY FLERON | Gudbevares! Hele dit Syn paa Forretningslivet kan sammenfattes i det ene Verbum: At bremse, ja, stoppe Farten, lukke for Pengeposen. Som om du kom, videre ved det! Hvad betyder Pengene, naar de bliver i de respektive Lommer: Intet! De skal ud og gøre Bekendtskaber, du, og formere sig; de skal assimilere sig med Samfundet, med Religionen, med Opfindelserne, Industrien og Kunsten — med alle Faktorer for at give Ejerne den Magt, de i Virkeligheden besidder. |
Direktør PRANGEN | Naar jeg nu hellere vil have mit paa det tørre i al Hyggelighed, saa bliver det jo min Sag. — Du kan jo assi—similere dig selv. |
Grosserer HARRY FLERON | Det er netop det, jeg agter. Det gælder blot at faa begyndt — at komme indenfor den Ring, som omslutter alle de fede og store Ting, saa at ingen Udenforstaaende kan komme til. A propos, jeg hører, at Etatsraad K. P. Poulsen er død — hvoraf? |
Direktør PRANGEN | Af kronisk Overernæring. |
Grosserer HARRY FLERON | Fordømt det skulde ske allerede nu! Havde han været saa taalmodig at vente blot et Par Aar, saa maaske jeg havde kunnet gribe til. |
Direktør PRANGEN | Naa — ! |
Grosserer HARRY FLERON | Min Beskytter, Kammerherre von Platen er meget formaaende indenfor Ringen. |
Direktør PRANGEN | Direktør i de forbundne Bryggerier — ja, det er en Hæderspost og en fed Bid, men for omfangsrig for dig at gabe over, min Ven. |
Grosserer HARRY FLERON | (sukker) I Øjeblikket — ja! |
KAMMA | (kommer ind fra højre. Hun er i elegant Formiddagsdragt og har faaet et vist Fruepræg over sig. Ser sig om.) Jeg kan knap kende vore gamle Stuer igen. Her er ligesaa fint som hos min Dameskræderinde. |
Direktør PRANGEN | Her trængte til at fikses lidt op. Saa henvendte jeg mig til en Tapissier eller saadan en Blodigle. — Regningen var et helt Værk med Dele og Kapitler, der arbejdede sig hen mod en effektfuld Slutningspointe. |
KAMMA | Du har da faaet meget for Pengene. |
Direktør PRANGEN | Ja. Frynser. Især. |
KAMMA | (giver sig til at ordne nogle Planter) Men hvordan er det, de har stillet Blomsterne — de har savnet mig, Staklerne. Det haaber jeg ogsaa du har, hvad Fader? |
Direktør PRANGEN | Forfærdeligt! |
KAMMA | Du har ikke haft mange Gæster, sagde Jomfruen. |
Direktør PRANGEN | Nej, hun har det nemt — staar i Kløver til Halsen ! |
KAMMA | Men Tante Angelika har vel tidt været her? |
Direktør PRANGEN | Jo, mange Tak. |
KAMMA | Og Arnold? |
Direktør PRANGEN | Ham havde jeg bedt til Frokost i Dag. Han sagde, at han maaske kom senere. |
KAMMA | Gid han gjorde. |
Direktør PRANGEN | Men Hilledød, jeg kommer i Tanker om, at han ikke har villet laane Penge af mig. Det er snart den eneste. (rørt) Han er i Grunden en rar Dreng, Nolle. |
Grosserer HARRY FLERON | (haanlig) Ja, det er en rar Dreng! |
KAMMA | (ivrig) Netop. Han bliver god nok! Vent I! |
Grosserer HARRY FLERON | Saa indtagende med sin uhyre Foragt for os Andre. Dyster og mørk i Blik — og i Slips. |
KAMMA | Foragt. — Det er jo noget, de elsker, de ganske unge. Især Kunstnere. |
Direktør PRANGEN | Det har allerede fortaget sig lidt, Det er ligesom der er gaaet Fornuft i ham. |
Grosserer HARRY FLERON | Hjertesorg maske! Den udvikler jo! |
KAMMA | (ser hurtigt paa ham) |
Grosserer HARRY FLERON | Jeg saa i et Blad, at han har udgivet et Bind Digte. |
Direktør PRANGEN | Ja, “Blodrøde Blomster”. De er uanstændige. |
Grosserer HARRY FLERON | Naa! |
Direktør PRANGEN | Der er især eet, Side 23, som er nok — nok sagt! Man siger, de skal forbydes. |
KAMMA | Hvad saa! Det er tidt de bedste Digtere begyndt med. |
Grosserer HARRY FLERON | Meget fornuftigt! — Fortrinlig Reklame. — Straks udsolgt. |
KAMMA | Det vilde Arnold aldrig lægge an paa. |
Grosserer HARRY FLERON | Hvordan kan dog den Utugtighedens Aand faa Lov til at brede sig i Literaturen. Hvor er Myndighederne? |
Direktør PRANGEN | De er maaske til Eftermiddagsthe hos Oberstinde Motlau. |
KAMMA | Men hvis Digtene er gode — hvis det er Kunst! |
Grosserer HARRY FLERON | Aa, de evindelige Floskler om Kunst! Moralen og Troslivet kommer da i første Række, ikkesandt, Svigerfader? |
Direktør PRANGEN | Jeg er saa beskeden. Jeg holder mig helst til andet Geled. |
(Oberstinde Motlau kommer ind fra Baggrunden) |
2. AKT 2. SCENE |
PRANGEN, OBERSTINDEN, FLERON, KAMMA; senere KAMMERHERRE VON PLATEN og TJENEREN. |
OBERSTINDEN | (overstrømmende) Goddag, kære, kære hjemvendte Børn. (giver dem Velkomstkys) |
Grosserer HARRY FLERON | (modtager sit med behersket Glæde) |
OBERSTINDEN | Goddag, Theobald! Har Bryllupsrejsen været behagelig? Naa, I behøver ikke at svare, I to Lykkelige! Tak, lille Kamma, ingen Skammel! Det bedste ved at rejse er dog at komme hjem — hjem til Pligterne og den aandelige Gerning. Ikkesandt. Fleron! Der ligger meget og venter paa dig. |
Grosserer HARRY FLERON | (lidt sursød) Jeg takker. |
Direktør PRANGEN | Ikke en Kop Kaffe? Den staar i Spisestuen. |
OBERSTINDEN | Nei, mange Tak. Lad mig begynde med at sige, at jeg kommer i et vigtigt Anliggende. Kammerherre von Platen har vel ikke været her? |
DE ANDRE | Nej. |
OBERSTINDEN | (triumferende) Saa kommer han! Han kommer! Vi er nemlig i Færd med at danne en Komite til Indsamling af den nødvendige Kapital til Opførelse af et Drankerhjem paa kristeligt Grundlag. Destoværre, det tiltrænges haardt. |
Direktør PRANGEN | (tørt) Saa! |
OBERSTINDEN | Sagen bliver beskyttet paa meget høje Steder. |
Grosserer HARRY FLERON | (interesseret) Saa! |
OBERSTINDEN | Og det bliver en overordentlig fin Komit, lutter høje Titler og social Anseelse. — Nu kommer Humlen. Jeg har faaet udvirket, Theobald, at du bliver anmodet om at indtræde. Det er i den Anledning, at du faar Besøg af Kammerherre von Platen i egen Person. Nu ved du det hele. |
Direktør PRANGEN | Det er kønt af dig, kære Angelika, at du har tænkt paa mig, men før Kammerherren kommer, vil jeg bede dig gaa hen og sige til ham, at jeg finder det saa rimeligt, at han vil være noget, men at jeg desværre ikke kan hjælpe ham med det. |
Grosserer HARRY FLERON | Du siger nej! |
OBERSTINDEN | Ogsaa her! Nu har jeg aldrig hørt saa galt. Jeg vil sige dig, det har aldeles ikke været nemt for mig at sætte igennem, at du blev anmodet. Det var ikke sket for et Aar siden. |
Direktør PRANGEN | Nej, for dengang havde jeg ingenting at betale med. |
OBERSTINDEN | Hvem har talt om Pengene! Men det er det sørgelige ved Købmandsstandpunktet, at det ser Livet saa lidt fra den ideelle Side. |
Direktør PRANGEN | Hvad vil I saa med os, I andre — Serapher! |
Oberstinde MOTLAU | Du kan hidse, at du stiller mig i et mærkeligt Lys overfor Kammerherren, og før han kommer, vil jeg — |
TJENEREN | (mælder). Kammerherre von Platen! |
Oberstinde MOTLAU | Saa, der er han! |
(Kammerherre von Platen kommer ind fra Baggrunden. Det er en fornem ældre Herre med pompøs Holdning og nedladende Væsen. Oberstinden og Fleron gaar ham ilsomt i Møde og ønsker ham velkommen.) | |
Oberstinde MOTLAU | Kammerherren kender vist min Broder, Direktør Prangen, ikke sandt? — |
KAMMERHERREN | (hilser) Stor Ære — |
OBERSTINDEN | Og min Broderdatter, Fru Fleron — |
KAMMERHERREN | Jeg har allerede før paa Afstand haft Lejlighed til at glæde mig over min yngre Kollegas gode Smag! — (slaar Fleron beskyttende paa Skulderen.) — Ja, Hr. Fleron er min skattede Kollega ved Bestyrelsen af mere end eet smukt Foretagende. |
Grosserer HARRY FLERON | (mumler noget om Ære) |
OBERSTINDEN | Vil Kammerherren ikke tage Plads? |
KAMMERHERREN | Megen Tak! — (sukker) Jeg kommer lige fra et Sorgens Hus — fra Etatsraad K. P. Poulsens efterladte Damer. — Ak ja, Døden kom saa brat. |
Grosserer HARRY FLERON | Er hans Post besat? |
KAMMERHERREN | Endnu ikke. Man overvejer. Ja, kære Hr. Direktør, for at vende os fra Døden til Livet — De er maaske bleven underrettet om mit Komme af Fru Oberstinden, som jo ligeledes er min uvurderlige Med-hjælperinde i de Sager, der fremfor alle ligger os paa Hjerte. |
OBERSTINDEN | Kære Kammerherre, ros mig ikke. Jeg gør kun min Pligt. |
KAMMERHERREN | Deres Søster kommer højt i Himlen, Hr. Direktør. |
Direktør PRANGEN | Titel af Generalinde, maaske! |
OBERSTINDEN | For Vorherre er vi alle lige. |
KAMMERHERREN | Naturligvis! Dog — dette med den ubetingede Ligestillethed er jo et af de delikateste Punkter i vor ellers saa skønne Troslære. Min Broder Hofjægermesteren kunde nu aldeles ikke finde sig i det. |
OBERSTINDEN | Der er jo Punkter, som for vore dødelige Øjne er lidt dunkle. |
KAMMERHERREN | Det er der, ja! Men for at komme til noget mere aktuelt, vor Komite er nu dannet, og jeg hilser Dem med Glæde velkommen i vor Midte, Hr. Direktør. Deres. ædle Tænkemaade vil være os til Støtte — paa flere Maader. |
Direktør PRANGEN | Jeg er destoværre ikke ædel. |
OBERSTINDEN | Du gør dig selv Uret, Theobald. |
Grosserer HARRY FLERON | Højlig! |
KAMMERHERREN | De er naturligvis vor Kasserer, kære Hr. Fleron, som sædvanlig. |
Grosserer HARRY FLERON | (mumler noget om Glæde) |
KAMMERHERREN | Ser De, Hr. Prangen, der findes et Samfund, en Kreds, — en — kort sagt. noget, som under Navn af Evangelisk Afholdsforening har stillet sig den Opgave at bekæmpe de alkoholiske Drikkes Udbredelse, og som det i Opraabet hedder — arbejder paa ved Ordets Hjælp at bevare de Unge fra at blive Drukkenskabens og Værtshuslivets Ofre og vinde dem for Menigheden. |
Direktør PRANGEN | Men nu er Ordet maaske ikke mere nok? |
KAMMERHERREN | Rigtigt. Ordet er ikke nok — for dem, der allerede er blevne Ofre — de Ældre. For at redde dem, har vi sat os til Maal at skabe et Asyl paa aandeligt Grundlag, der skal bære Navnet — (tager en Notelog frem) — — Navnet Sofrosyne. Det er græsk. |
OBERSTINDEN | En af de græske Kardinaldyder. Betyder Maadehold, Beskedenhed, Sædelighed, Dyd. |
KAMMERHERREN | Et saadant moralsk anlagt Drankerhjem i stor Stil vil sikkert have stor Betydning for vort Land, og hvis jeg maa nævne Direktøren nogle Tal i Overslaget — |
Direktør PRANGEN | Det skulde ellers være mig en Fornøjelse, men jeg skal sige Dem — jeg drikker selv. |
KAMMERHERREN | (stirrer lamslaaet paa ham) |
Direktør PRANGEN | Jeg siger — hvad er vi Mennesker uden lidt Spirituosa? |
OBERSTINDEN | (forfærdet). Men kære Theobald. |
KAMMERHERREN | Den gode Direktør er lidt eksentrisk! |
Direktør PRANGEN | I gamle Dage, da Folk var kloge, gjorde de Vinen til en Gud. Det er ogsaa græsk. Jeg har en Chateau la Rose i min Kælder! Naar jeg drikker en Flaske af den med en god Ven, saa forstaar jeg deres Standpunkt — Grækernes. |
OBERSTINDEN | Lad gaa med Vin, men alle disse Bajere og Brændevinen — |
Direktør PRANGEN | Jeg siger nu, at en Snaps paa en raakold Morgen, den er ogsaa guddommelig. |
Grosserer HARRY FLERON | Snapsen er vort Lands Ulykke. |
Direktør PRANGEN | Hvorfor drak du den saa selv til Frokost? |
KAMMERHERREN | (lidt mat) Men tænk paa de mange Sjæle, der gaar under i Drukkenskabens Elendighed. |
Direktør PRANGEN | Og efter Middag siger jeg: En Kognak, men kun een! Principer, ved De. Om Aftenen Whisky — der ser Englænderne rigtigt. Aldrig Tømmermænd. Faar den fra Skotland. |
KAMMERHERREN | (mere livlig) De forskriver selv Deres Vin? |
Direktør PRANGEN | Alt — i Reglen pr. Oksehoved. Skulde være mig en Glæde engang at vise Kammerherren en Tjeneste. (raaber) — Carlsen, kom herind med Kognaken. |
TJENEREN | (bringer den, skænker og gaar igen) |
Direktør PRANGEN | Vil Kammerherren nu smage — lind paa Tungen, — ikke? |
KAMMERHERREN | (smager med Alvor) Den er virkelig blød i Smagen — særdeles behagelig. Men for at komme tilbage til vort Formaal — |
Direktør PRANGEN | Og jeg har en Leoville til daglig Middagsbrug. — Har De ikke Lyst at forsøge — staar derinde — altid ved Haanden! |
KAMMERHERREN | Maaske! Et godt Glas Rødvin er den bedste Medicin. |
OBERSTINDEN | (misfornøjet) Skal vi ikke heller tale om vor Komite. |
Direktør PRANGEN | Vil du ikke foreløbig tage Kammerherrens Arm og være Hebe. |
KAMMERHERREN | (byder hende Armen) Vi kan jo fortsætte derinde, kære Oberstinde! — Komiteens Sammensætning — — — |
Direktør PRANGEN | Der er ogsaa en hvid Portvin — (gaar efter Kammenherren og Oberstinden ud tilhøjre.> |
2. AKT 3. SCENE |
KAMMA og FLERON. |
KAMMA | Skal du ikke ind og kredense Bægeret for Kammerherren? |
Grosserer HARRY FLERON | Jo. — Jeg vil blot gærne sige dig noget først. |
KAMMA | Jeg er ikke rigtig færdig med Blomsterne. |
Grosserer HARRY FLERON | (kærligt) Kom nu pænt herhen, lille du! Vil du? |
KAMMA | (sætter sig hos ham) Hvad er det, min egen Ven? |
Grosserer HARRY FLERON | Ikke noget videre — jeg vilde blot sige — vi skal jo nu til at begynde vort eget hjemlige Liv og grunde vor Kreds, og du kan nok forstaa, at den gærne skal staa i Samklang med den Maade, hvorpaa vi som Helhed betragter Livet. |
KAMMA | Før vi tænker paa andre Mennesker, skal vi saa ikke se at faa vort daglige Liv i Gang — vort eget Samliv. |
Grosserer HARRY FLERON | Naturligvis, Kæreste. — (trykker hende til sig) — — Du min egen, søde Kone! Selvfølgelig faar vi det allerbedst i vor egen smukke lille Rede, naar vi er alene, vi to. Men det kan vi jo ikke altid være, og det gælder at vælge sine Venner med Omtanke. Det er derfor, jeg vilde sige dig — bede dig — ja, jeg synes ikke det er værd, at du anmoder din Fætter, ham, den blodrøde Digter, om at besøge os. |
KAMMA | Nolle -, hvorfor ikke? |
Grosserer HARRY FLERON | Hans Principer og Livsførelse vilde vist komme til at virke lidt grelt i den Atmosfære af aandelig Renhed og Pietetsfølelse, som forhaabentlig kommer til at herske i vort Hjem. |
KAMMA | Det maa være dig meget om at gøre at undgaa Arnold, siden du først at alt beder mig om det. |
Grosserer HARRY FLERON | Vist ikke! Jeg synes blot, det er bedst at faa det klaret, før du nu om lidt ser ham og angiver Tonen. Tror du ikke, at jeg har Ret? |
KAMMA | (ser hen for sig og svarer ikke) |
Grosserer HARRY FLERON | Du tier. Er du forstemt? |
KAMMA | Aldeles ikke. Jeg skal handle efter dit Ønske. Jeg skal ikke indbyde Arnold. |
Grosserer HARRY FLERON | Og heller ikke vise dig med ham ude? |
KAMMA | Naar du nødig vil have det, skal jeg lade være, og i det hele taget undgaa ham. |
Grosserer HARRY FLERON | (tilfreds) Du er den føjeligste Engel af en lille Hustru. — Kan jeg nogensinde være taknemlig nok for min Lykke. |
KAMMA | Vær ikke helt sikker paa den endnu, hvad mig angaar. |
(Digteren Hr. Arnold Krack kommer ind fra Baggrunden. Da han ser de unge Ægtefolk tale saa fortroligt sammen uden at mærke hans Komme, ser han et Øjeblik paa Kamma, trækker paa Skulderen, kaster sin Hat paa et Bord i Baggrunden, og gaar ud til højre, hvorfra han hører Stemmer.) | |
Grosserer HARRY FLERON | (ser forbavset paa hende) Sikker paa dig — hvad mener du? |
KAMMA | Det, jeg siger. |
Grosserer HARRY FLERON | Du taler saa underligt — saa uvant! |
KAMMA | Det kommer maaske af, at det er saa løjerligt som gift Kone at staa her igen i disse Stuer, hvor jeg som ung Pige har gaaet om og drømt og længtes. Nu er alt slaaet fast. Der er slet ikke mere at drømme om. |
Grosserer HARRY FLERON | (lidt fornærmet) Du har jo dog mig. Vi har jo hinanden. |
KAMMA | (forbeholden) Ja, det har vi. Naturligvis. |
Grosserer HARRY FLERON | Og du elsker mig jo. |
KAMMA | Ja, det gør jeg jo. Jeg forelskede mig i dig — i dit Ydre, men jeg kender dig jo derfor ikke endnu — nej, ikke rigtig. — (ler lidt) — Naa, se ikke saa forskrækket ud. Det er da netop dejligt at gaa paa Opdagelse i et Hjerte og hver Dag finde noget nyt at holde af. |
Grosserer HARRY FLERON | Ja, gør det, Kære — |
KAMMA | Husk, nok er jeg en gift Kone, men jeg er ligefuldt endnu en Ingenue. — (ler lidt) — Jeg ved nok, at det er et Ord, der kun anvendes i Teaterkritiken — jeg har idetmindste aldrig hørt det anvendt om levende Mennesker. Alligevel — det passer lidt paa mig, forsaavidt som jeg endnu nærmest har faaet mit Syn paa alt muligt fra Tante, fra dig, kort sagt af Andre. Min Kritik, min egen Mening. om Tingene, den skal jeg nu til at lave mig. |
Grosserer HARRY FLERON | Behold den, du har. Den er god nok. |
KAMMA | Vi faar at se. Foreløbig vil jeg tie stille og rette mig efter alle Paabud. Jeg vil se paa jer allesammen, paa al Fortræffeligheden og Andægtigheden og Komitevigtigheden og det hele. Maaske kommer jeg saa til det Resultat, at det er udmærket altsammen, det eneste, man bør leve Livet efter, men det kan ogsaa være, at jeg lige med et synes, det er skrup forkert. — Forfængelighed og Hykleri til Hobe. Det kommer vist an paa dig, hvordan det gaar. |
Grosserer HARRY FLERON | Fra min Side skal det sandelig ikke skorte — |
KAMMA | Paa Forestillinger, mener du! Nej tak, lad mig blot selv derom. Jeg forstaar jo nok — Troen paa det Overleverede og Pieteten og hvad alt det hedder, du sætter saa højt, det har jo Værdien i sig selv og bliver hverken bedre eller daarligere gennem dig, men jeg tror ikke, jeg forstaar at skille Personer og Tanker ad i det, der staar mig nær, og hvis jeg skulde miste min Tillid, saa ved jeg, at jeg var færdig med det hele. |
Grosserer HARRY FLERON | (lidt nervøs) Tillid til hvad? Til mig, mener du — Enhver kan jo fejle. |
KAMMA | Ja vist saa! Jeg mener min Tillid til, at det, du overhovedet gaar ud fra, er sandt og ægte. |
Grosserer HARRY FLERON | Men Kamma dog, du tvivler da ikke om, at det, jeg føler for dig, er mit allerbedste? |
KAMMA | Nej, naturligvis. Uden det var det jo umuligt, det hele! Hvis det for Exempel blev mig klart, at du ikke havde giftet dig med mig for min egen Skyld, men fordi jeg var et godt Parti, saa vilde jeg gøre mig rent ud til Bens, gaa min Vej — gøre Skandale — jeg ved ikke hvad. |
Grosserer HARRY FLERON | Hvor har du dog samlet de sære Ideer! Du er jo min allersødeste lille Hustru, og dette ene Ord omslutter alt, hvad jeg har Ærbødighed for og Tillid til. |
KAMMA | Ser du, det, jeg følte for dig — (standser) — det, jeg føler, det staar sommetider for mig som en ilter lille Bæk, der med al sin Kraft strømmer afsted — ud mod noget større, mod det store, dybe Vand. Og det ved vi jo, kommer der en Hindring for saadan en Foraarsbæk, saa strømmer den over og ødelægger alt omkring sig. Det kunde jeg vist ogsaa gøre — først mig selv. — (lægger Armen, om hans Skulder) — Ser du, Harry, det bliver saa din Sag at sørge for, at det gode, jeg har i mig, strømmer fredeligt ud mod det store Vand — — mod den allerbedste Kærlighed. |
Grosserer HARRY FLERON | (trykker hende til sig) Tro mig, det skal være mit Livs vigtigste Stræben. |
SUZETTE | (Suzette kommer ind fra venstre med nogle Breve. Hun er uden Overtøj, klædt i en tarvelig Arbejdsdragt, men har faaet lidt mere Rankhed og Selvbevidsthed over sig) |
2. AKT 4. SCENE |
FLERON, KAMMA og SUZETTE. |
SUZETTE | Goddag, jeg beder undskylde — |
Grosserer HARRY FLERON | (springer op) Er du — er De her? |
SUZETTE | Ja. Jeg er ansat paa Kontoret. |
KAMMA | (ser paa dem) Kender du Frøken Ankerkrone nøjere? |
Grosserer HARRY FLERON | Ja — nej, det vil sige — |
SUZETTE | Grossereren og jeg har undertiden truffet hianden. Sidst den Dag, De blev forlovet. Jeg ved ikke, om De erindrer det? |
Grosserer HARRY FLERON | Jo, jeg husker nok. De søgte en Ansættelse. Men De fik den jo ikke. |
SUZETTE | Nej, dengang ikke. |
Grosserer HARRY FLERON | (studser lidt) Blev den da ledig paany? |
SUZETTE | Ja, Direktøren var ikke tilfreds med den Dame, der blev ansat. |
Grosserer HARRY FLERON | Søgte De saa Pladsen igen? |
SUZETTE | (smiler lidt) Ja. Og fik den. |
Grosserer HARRY FLERON | Det vidste jeg ikke. Vi har jo været bortrejste. |
KAMMA | Vi er komne hjem i Gaar. Men min Fader har allerede sagt mig, at han er saa fornøjet med Dem. De er nok næsten hans Sekretær. |
SUZETTE | Det glæder mig, hvis Direktøren er tilfreds. |
Grosserer HARRY FLERON | Kamma, bør vi ikke gaa ind til de andre? Kammerherren undrer sig vist. |
SUZETTE | Direktøren er altsaa optaget? |
KAMMA | Han har Besøg. |
Grosserer HARRY FLERON | Skulde De tale med ham? |
SUZETTE | Jeg har et Par Sager til Underskrift. |
Grosserer HARRY FLERON | Jeg skal give ham dem og lade Tjeneren bringe dem tilbage. |
SUZETTE | Tak, jeg venter her saa længe. |
Grosserer HARRY FLERON | Kommer du saa, Kamma? |
(Han gaar ud til højre. Kamma vil følge med, men bliver Digterens Hat vaer, standser, tager den et Øjeblik i Haanden, lægger den saa med et Skuldertræk og gaar atter hen til Blomsterne. Straks efter kommer Viktualiehandler P. V. Brask ind fra venstre. Han er lidt førladen og har et jovialt Ansigt, som han af og til stræber at lægge i højtidelige Folder.) |
2. AKT 5. SCENE |
KAMMA, SUZETTE og BRASK. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Med Forlov, kunde, jeg faa Direktøren i Tale! Der blev sagt, at han er herinde. — (kommer nærmere) — Ih Goddag, Suzette. Jeg saa efter dig paa Kontoret, men Fuglen var jo fløjet. |
SUZETTE | Goddag Peter. Maa jeg forestille — Fru Fleron — Viktualiehandler Brask. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Firma P. V. Brask! Stor Ære. Kender Fruen fra Oberstinden, dengang Fruen var Frøken. Maaske ved Lejlighed Fruen gør mig den Ære — min Hønsesalat er ligefrem anset. |
KAMMA | Jeg skal forsøge den. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Suzette kender den. Delikat — hvad? |
KAMMA | De lader til at kende Frøken Ankerkrone godt? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Om jeg kender Suzette — naa! Det er jo min Kæreste. |
SUZETTE | Nej, det ved Gud det ikke er. Det maa De ikke tro, Frue, men vi har kendt hinanden fra Børn, og derfor synes han, at han har Lov at sige, hvad han vil, han, Peter Brask. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Hør nu Suzette, har det da ikke været en Aftale, at du skulde være min Kone, ligefra den Tid af, hvor vi tyggede Knaldviskelæder sammen i Bagbutiken. Og senere hen lovede jeg dig et Pæretræs Fortepiano, naar vi blev gifte. Det staar jeg ved endnu. |
SUZETTE | Men jeg staar ikke mere ved det. Hvor gamle var vi? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Naa, efterhaanden blev jeg da til en lang Lømmel, eller velvoksen Yngling, som din Fader betroede baade at tage imod Penge og veje Gryn af, Fruen maa vide, jeg var lige fra først af en Brand til at veje af, og det takker jeg min Skaber for. Det er nu noget, der er medfødt, det lille Klask paa Posen, der giver Balance i Tingene. |
KAMMA | Kan ikke engang det Talent friste Dem, Frøken Ankerkrone? |
SUZETTE | Selv ikke det. Hr. Brask og jeg ser saa forskelligt paa Livet. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Ja, fordi du kun tænker paa at føjte ud og more dig. |
SUZETTE | (ser hurtigt paa ham) |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Men det maa jo indrømmes, at du ogsaa i den Ting kan have en vis Kamp med dit indre Menneske. Ser De, Frue, hun har alle sine Dage været et Livstykke — saadan med en vis Geskæftighed over sig til at være med paa Noderne. |
SUZETTE | Dine Noder er nu ikke af de vanskelige. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Jeg siger altid, at have hende staaende bag Disken som en ferm og proper lille Kone med hvidt Smækforklæde og et venligt Smil til Kunderne, se, det var der jo Lykke ved. |
KAMMA | Saa faar vi haabe, at Frøken Ankerkrone lader sig overvinde. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (indsmigrende). Gør du, hvad, Suzette? |
(Suzette vender sig uvillig bort og ser paa Fotografier. Idet Kamma vender sig fra dem, kommer Digteren, Hr. Arnold Kraek, ind fra højre. Ved at se hende, gaar han hende i Møde med udstrakte Hænder.) | |
KAMMA | Ah, Goddag Arnold, jeg haaber, Du befinder dig vel? |
DIGTEREN | (Digteren standser. ser studsende paa hende med et betydningsfuldt Hm og lader Hænderne synke) |
KAMMA | (forestiller) Frøken Ankerkrone, Hr. Brask — Hr. Arnold Krack. |
SUZETTE | Aa, Hr. Krack, det er altsag Dem, der skriver de bedrøvelige Vers! De er saa yndige. |
DIGTEREN | (mumler en Anerkendelse af hendes Hyldest, ser atter paa Kamma, antager en foragtende Mine, trækker svagt paa Skulderen, hilser formelt og gaar ud i Baggrunde) |
(Kamma følger ham høfligt til Døren, bliver et øjeblik staaende, fører Haauden over Panden og gaar ud til højre.) |
2. AKT 6. SCENE |
SUZETTE, BRASK; senere PRANGEN og KAMMERHERREN. |
SUZETTE | (irriteret) Nu vil jeg sige dig noget, min gode Peter Brask! Du har staaet i Butik hos min Fader — det er meget godt — dermed basta. Om ogsaa vi har tygget Knaldviskelæder sammen, maa jeg have mig frabedt, at du opagiterer nogensomhelst Slags Forlovelse eller Gifter-maalsplaner med mig. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Vi har dog sommetider været forlovede, hvad? |
SUZETTE | Saa? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Husker du — ude hos din Tante paa Landet. |
SUZETTE | Pyt! Sommerferieforlovelser regner jeg ikke. Der er ingen Konkurrence. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Ikke det, nej! |
SUZETTE | Hvor tør du vove at blære dig med det overfor Hr. Prangens Datter, som jeg mindst af alle vilde have skulde høre det. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Det var derfor jeg sagde det. Lad dem blot faa at vide, at der er lagt an paa dig. En ung Dame som du kan kun vinde i Omdømme ved, at en honnet Forretningsmand begærer hende til Ægtefælle for Gud og Mennesker. Har jeg sagt andet end som det? |
SUZETTE | Du kan jo ikke ane, hvad jeg vinder eller taber ved. I hvert Fald kan du være stødt paa, at jeg skal ikke have noget af dine hellige Skinker og missionæriske Hønsesalater. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (med en advarende Pegefinger) Suzette, det ender galt med din formastelige Udtryksmaade overfor de aandelige Ting. |
SUZETTE | Kalder du dine Skinker for aandelige Ting. Det var om dem, jeg talte. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (stadig mere irriteret) Suzette, lad dig advare! Hvilken Fremtid tror du, ligger for din Fod, naar du farer fort i Bespottelighed og Tant. |
SUZETTE | Det er da allenfals ikke dig, der skal faa mig paa andre Griller. Tror du, det virker opløftende at se dig antage en hellig Mine for at fremme din Geschäft Og du kan slet ikke — det gaar ikke, min Ven, du er for trivelig. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (hæftig) Og tror du, at den Slags Levnedsløb, du hælder til, er af dem, der er velbehagelig for de Udvalgte? Allesammen saa vimser de om dig. |
SUZETTE | Ja Gudskelov, det gør de! |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Alle dine Dage har du været et Letsindighedens Kar. |
SUZETTE | Hvad er det? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (usikker) Det er et — et — bibelsk set — |
SUZETTE | Hvad saa — bibelsk set? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Du har udsaat megen ond Sæd med dine søde Lader og besnærende Smil. Du er en Satans Tøs. Det er hvad du er. |
SUZETTE | Lad mig om det. Dig har jeg da ikke gjort noget. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Ikke det. Du har berøvet mig al Lyst til at gifte mig med Andre. |
SUZETTE | Det er kedeligt! Saa var jeg af med dig. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Og har jeg kendt dig fra du gik paa Barnsben, saa skal jeg heller ikke undlade min advarende Røst over dine nuværende Fiksfakserier. |
SUZETTE | (rejser Hovedet) Hvadbehager? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Hvis du tror, at de ikke ude paa Kontoret er paa det rene med, hvordan du ogsaa — ja, jeg siger ogsaa — fjaser og koketterer med Direktør Prangen for at komme an i hans Gunst, saa tager du fejl. Derfor siger jeg: tag dig i Agt. |
SUZETTE | Og det samme siger jeg. Der er Døren. Behag at forføje dig bort! Her er jeg mere hjemme end du og ikke et Ord mere vil jeg høre. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Det bliver du dog nødt til, naar jeg — (standser og ser paa hende) — Suse — Suzette, du ved godt, at du er det yndigste, jeg kender, og at jeg er helt elendig, naar du er vred. Giv et godt Ord, hvad — se paa mig. |
SUZETTE | (ler lidt) Naa, hvad er det værd at regne din taabelige Snak. Sig mig heller, hvad du vil her ? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Vil her! Hilledød, jeg glemmer rent, at jeg er i et rædsomt Humør? |
SUZETTE | Hvorfor? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Jeg har tabt min Proces med hende den russiske Tatarinova, den forbandede Madam. |
SUZETTE | Hvad skulde det ogsaa til med de direkte Gæs? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Kan jeg gøre for, at det ved Himlens Tilskikkelse gaar hen og falder i Tøvejr paa Vejen, saa de bliver fordærvede for mig alle 780 Par. Tænk dig nu 1560 Gange Kraaser, der er lige til at smide i Vasken! Og det gaar de hen og dømmer mig til at betale foruden Kørsel og Ærgrelse. Og saa griner Folk oven i Købet. |
SUZETTE | Det gør de! Men hvad kommer den Sag Direktøren ved? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Han kan lade mig faa Henstand med Smørret, kan han. Det skylder han mig vel nok, siden at min Fader han mistede hvad han havde ved Hr. Prangens Fallit. Det lagde ham ligefrem i Graven, min Gamle, og det var jo heller, ikke saa rart for mig. |
SUZETTE | Saa var det jo, det hele kom paa Aktier, ikke? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Jo, men den Slags Mikmak med Fallitboer, de er ikke synderlig velsete, forstaar du. |
SUZETTE | Men Direktør Prangen kan du nu ikke bestikke med forlorne fromme Lader. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Vær nu ikke saa slem ved mig. Det er jo ikke saadan at klare sig i disse konkurrerende Tider, og hvad saa, Herregud — at gaa til et lille Møde hist og her og have nogle Traktater og den Slags liggende paa Disken, det fornærmer jeg jo ingen med, og det hjælper alligevel til at faa Kunder mellem Nobiliteterne — jo, den Slags Meninger, dem har de nu meget i de Huse, hvor de bestiller Delikatesser som ægte Kaviar og hvad der ellers tjenes paa. |
SUZETTE | Peter, Peter! |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Det er ogsaa mere end Kaviaren, maa du vide. Der ligger noget større bagved. Jeg vil se at skaffe Kapital til en Kafe paa aandeligt Grundlag. Nærmest Frokostretter. Det vilde blive en smuk Forretning, kan du tro — foruden den smukke Tanke. |
SUZETTE | Peter, Peter! |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Jeg kan da ikke leve af Madamerne, der skal have for 16 Øre skaaren Rullepølse. Uden en dygtig Kone, saa siger jeg, at en Fedevareforretning, den er Pinedød ni ager. |
SUZETTE | Peter, Peter! |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Lad være at sige Peter! |
SUZETTE | Du er storartet! Det Jordiske og det Himmelske mikser du sammen til et Kompositum, der ligner din egen Rullepølse, den til Madamerne! Du ser slet ikke, saadan som vi Andre, ligesom et Lysskær — ja, et stort ubestemt Haab langt borte, noget, der er saa smukt, at man ikke kan tale om det. Hvad, du gamle Fedevare! (dasker ham venskabeligt paa begge Kinder.) |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (lidt krænket) Jeg tænker virkelig ikke saa meget paa Rullepølse. |
SUZETTE | Men desto mere paa at skaffe Kunder til den. Og der er det, du er kommen galt op at køre, min Ven. Du er altfor opfarende til at være med paa Salmesprogene. Kalder du det for den rette Spagfærdighed. Se nu her! |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Jeg blev blot lidt gal i Hovedet ved at tænke paa, hvordan du stadig har holdt mig for Nar. |
SUZETTE | (mildt) Lad heller Tanken om mig helt fare. For jeg tror alligevel, at du holder af mig paa en pæn Maade. Det er ikke alene Smækforklædet, vel? |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Nej, det er ved Gud hele Personen, baade udvendig og indvendig. |
SUZETTE | Det er derfor, det er Synd for dig. Jeg er nu, som jeg er! Jeg har faaet en tør Plet inde i Hjertet, som gør, at jeg ikke kan holde rigtig af Nogen. Det, jeg tænker paa af Galskab og Ondsind, det er langt fra dig og din Disk, maa du tro. |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Hvad er da det? |
SUZETTE | (trækker paa Skulderen) |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Naa, Tanker, de driver over, men Disken bliver staaende. Det haaber jeg da. |
SUZETTE | Ja vel, Peter, du holder mest af mig alligevel. Og det forlanger jeg ogsaa af dig. Tak, du! (giver ham Haanden) |
(Prangen og Kammerherren kommer ind fra højre, begge ret oplivede). | |
Direktør PRANGEN | Desværre, Hr. Kammerherre, der er lagt saa stærkt Beslag paa mig — |
KAMMERHERREN | Der er Plads til meget i et stort Hjerte. |
Direktør PRANGEN | Hjertet er ganske til Disposition, hvis det er nok ! |
KAMMERHERREN | Det vil sige — lidt Virken — materielt set — |
Viktualiehandler P.V. BRASK | (gaar hen til dem) Hr. Direktør, maa det være mig tilladt — Hr. Kammerherre — til Tjeneste! Hvis det er Direktøren belejligt, vil jeg gærne tale et Øjeblik med Dem angaaende Forretninger. |
Direktør PRANGEN | Vil De være saa venlig senere at søge mig paa. Kontoret. De ser, jeg har Besøg af Kammerherre von Platen. |
KAMMERHERREN | (hilser nedladende) |
Viktualiehandler P.V. BRASK | Glæder mig særdeles! Hvad siger Kammerherren om den Strasburgerpostej, jeg leverede Dem i Mandags — delikat! (rørt) Naar den saadan er frisk ankommen, saa er det jo, som man hørte Englene synge. ikkesandt (smækker med Tungen) Godmorgen, Hr. Kammerherre —Hr. Direktør! (hilser, nikker til Suzette og gaar ud til venstre) |
Direktør PRANGEN | Jeg maa bede undskylde! |
KAMMERHERREN | (nedlad ende) Jeg beder! Hr. Brask er en pligttro og nidkær Mand, som jeg sætter Pris paa — relativt! Naa, kære Hr. Direktør, jeg maa afsted! Jeg siger ikke farvel, men paa Gensyn, og indtil vi ses, haaber jeg, at Deres Søster, den kære Oberstinde — — |
Direktør PRANGEN | Holder mig varm. |
KAMMERHERREN | Hvorledes — naa — holder Dem varm — ja. (giver ham Haanden) — Hr. Direktør — — |
Direktør PRANGEN | Hr. Kammerherre — stor Ære! |
KAMMERHERREN | Særdeles kært! |
(Da han vender sig, ser han Suzette, hilser galant og veksler et anerkendende øjekast med Prangen, der følger barn til Dørs) |
2. AKT 7. SCENE |
PRANGEN og SUZETTE. |
Direktør PRANGEN | (kommer tilbage.) Naa, Frøken Suzette — |
SUZETTE | Jeg venter blot paa de Breve, Direktøren fik ind. |
Direktør PRANGEN | Det er sandt de ligger derinde. |
SUZETTE | Saa vil jeg hente dem. |
Direktør PRANGEN | Nej, De maa ikke gaa straks. |
SUZETTE | Har Direktøren da Tid? |
Direktør PRANGEN | (sætter sig) For Dem — altid. |
SUZETTE | (sætter sig paa en Taburet ved Siden af ham) Der er nemlig noget, jeg gerne vil tale med Dem om. |
Direktør PRANGEN | Saa meget des bedre — jeg kan nok trænge til lidt Trøst. Aa, Frøken Suzette, jeg er en plaget Mand. Fra alle Kanter trækker de i mig for at faa Fingrene ned i mine Lommer. Han der — — |
SUZETTE | Kammerherren — — |
Direktør PRANGEN | Ja, hans Hellighed. Han vil have en Stjærne paa Brystet, og derfor skal jeg betale et kristeligt Alkoholist-asyl — jo Godmorgen! Han og Oberstinden prøvede derinde at blødgøre mig i Portvin og Kognak. |
SUZETTE | For at blive i Tankeforbindelsen. |
Direktør PRANGEN | Gud, hvor De er nydelig, naar De smiler, Frøken Suzette — jo min Sæl! Er her ikke meget varmt! Og min Hr. Svigersøn, han pumpede mig ved Frokosten for 30,000 Kroner til en Gardinfabrik. |
SUZETTE | Og han faar dem? |
Direktør PRANGEN | En Svigersøn kender jo bedst de svage Punkter. Ellers er Fæstningen nogenlunde garderet. Skulde jeg give til dem Alle, gik jeg Pinedød fallit igen. |
SUZETTE | (deltagende) Ja, De har jo prøvet det engang. |
Direktør PRANGEN | Jo Tak! |
SUZETTE | (skænker for ham) Det maa være en slem Tid! Især naar Andre ogsaa mister deres Penge ved En. |
Direktør PRANGEN | (drikker) Det kommer ogsaa i Betragtning — det gør det. Men hvad var det, De vilde tale med mig: om, allerkæreste Frøken? |
SUZETTE | Jeg vilde bede Direktøren om en Anbefaling. |
Direktør PRANGEN | (med et Sæt) Vil De væk herfra? |
SUZETTE | Ja, det er nok bedst. |
Direktør PRANGEN | Er De ikke tilfreds? Er det Lønnen? |
SUZETTE | Nej slet ikke. Det er ikke noget af den Slags. Det er rent privat. |
Direktør PRANGEN | De gør mig ganske ulykkelig — jeg kan slet ikke undvære. Dem. Fra det første øjeblik, jeg saa Dem, var jeg — ja, jeg mener, Deres Kvalifikationer og Dygtighed maa jeg jo paa mine Aktionærers Vegne søge at holde paa. Har De en anden Plads? |
SUZETTE | Nej, endnu ikke. |
Direktør PRANGEN | Men i saa Fald — |
SUZETTE | Jeg kunde jo godt give en eller anden Grund, men Direktøren har altid været saa venlig imod mig — jo, De har, og derfor vil jeg heller sige Dem Sandheden. Dem alene, Hr. Prangen. |
Direktør PRANGEN | Hvad er det, Barn, hvad er det? |
SUZETTE | Jeg kan ikke blive her, fordi jeg — — ja, jeg har været forlovet med Deres Svigersøn, Grosserer Fleron. |
Direktør PRANGEN | Se mig til den Strik! Var han da ikke net imod Dem? |
SUZETTE | Jo, Fejlen var min. Da jeg mærkede, at han foretrak en Anden, Deres Datter, blev jeg urimelig, det er jeg saa tilt. Det ene Ord tog det andet, og før jeg vidste af det, var det forbi. |
Direktør PRANGEN | Naa, hvad saa — en Smule Forlovelse — nuomstunder! Derfor kan De da nok blive her. |
SUZETTE | Ja, mig generer det sandelig ikke at se ham, men Alle er jo ikke lige fornuftige. Jeg traf ham før, og jeg kunde mærke, at det var ham imod. |
Direktør PRANGEN | Aa, fordi han er en — |
SUZETTE | (ser hurtigt paa ham) |
Direktør PRANGEN | Hvor kunde De ogsaa finde paa at forliebe Dem i ham? |
SUZETTE | Hvad ved jeg — han ser jo godt ud. Jeg tror i Grunden det var hans Stemme, den var saa blød og dannet. Direktøren maa huske, unge Piger af min Stand kan være saa vanskeligt stillede. Vi er ofte udgaaet fra de tarveligste Hjem, men saa slibes vi af vort Arbejde og vore Omgivelser. Vi er — hvad er det, det hedder? |
Direktør PRANGEN | Perfektible! |
SUZETTE | Ja, vi faar nemt et lidt forfinet, dameagtigt Præg over os og en Afsky for alt plumpt og simpelt Væsen, maaske mest, naar vi har lidt under det i Hjemmet. |
Direktør PRANGEN | Men Mandfolkene af samme Lag — bedrer de sig ikke ogsaa, alle de paa Værkstederne og bag Disken? |
SUZETTE | Aa! — Nej, de følger ikke saa hurtigt med, de spytter og de er vulgært klædte, har røde Slips og sorte Negle. Kan vi gifte os med dem — nej, ikke uden at opgive, hvad der er mere dannet! Man vil jo ikke nøjes med at blive en tarvelig Mutter i en Bagbutik! Og saa er det, at vi kan indlade os med den første den bedste “fine Herre”, med hvide Hænder og en behagelig Maade at tale paa. Vi er hurtig bedaarede og — — (smiler lidt) — — inde paa den Vej, som kaldes den gale. |
Direktør PRANGEN | (rykker nærmere) Alt det maa De fortælle mig mere om. Betro Dem til mig som til en Ven. For Himlens Skyld, gaa dog ikke hen og gift Dem med et tarveligt Mandfolk. |
SUZETTE | Nej, skal jeg vel — |
Direktør PRANGEN | De Allerdejligste, som blot behøver at vinke, for at alle Mænd ligger for Deres Fødder, de rigeste og de fornemste. Som en lille Prinsesse skulde De have det — jo, stod det til mig, gik De i Silke fra inderst til yderst. Suzette, ved De ikke, hvor bedaarende De er? |
SUZETTE | (smiler til ham) Aa jo, nogenledes! Man har jo sagt mig det. |
Direktør PRANGEN | Nej, De maa ikke se paa mig med det skraa Sideblik, det kan gøre En rødglødende. Fra det Øjeblik, jeg først saa Dem, fik jeg Ild i Blodet, og naar jeg nu ser Solskinnet flakke i Deres Nakkehaar derude ved Pulten, saa bliver jeg komplet ør i Hovedet. Jeg regner forkert. |
SUZETTE | Mon? |
Direktør PRANGEN | Jo Pinedød, jeg regner forkert. De er altfor sød. — (tager hende om Livet) — Allerkæreste, bedaarende Suzette — vær min — sig ikke nej — |
(han kysser hende. I det samme kommer Oberstinden ind. Hun bliver først forfærdet staaende, men nærmer sig saa med stram Mine. De Andre rejser sig). |
2. AKT 8. SCENE |
PRANGEN, OBERSTINDEN, SUZETTE; senere FLERON og KAMMA. |
Direktør PRANGEN | (for sig selv) Død og Salte — hende havde jeg glemt! |
SUZETTE | (for sig selv, energisk) Nu —! |
OBERSTINDEN | Jomfru, vil De behage øjeblikkelig at forføje Dem bort. Hvor tør De vove at drive Deres frække Væsen i selve de Stuer, hvor min Broderdatter og jeg har hjemme. |
Direktør PRANGEN | (forsøger at imponere) Kære Angelika, jeg maa bestemt kræve — — |
OBERSTINDEN | (strængt) Jeg tror ikke, at du i dette øjeblik har noget at kræve, min bedste Theobald. Jeg taler her som Kvinde til en anden Kvinde, og paa din Datters Vegne. |
SUZETTE | (rolig) Saa meget desbedre, Fru Oberstinde. De er da den rette til at meddele hende, at jeg er bleven forlovet med hendes Fader. |
Direktør PRANGEN | (studser og forsøger at tale, men opgiver det) |
OBERSTINDEN | Forlovet?! Det Ord er elastisk. |
SUZETTE | De fornærmer Deres Broder, Fru Oberstinde! Tror De, at han vilde krænke en ung Dames Ære i sit eget Hjem. Hr. Prangen, jeg ved, at jeg taler ud af Deres Hjærte. |
Direktør PRANGEN | (med stive Øjne) Upaa—tvi—tvivlslig. |
SUZETTE | Og De kender mig daarligt, Frue, naar De tror, at jeg vilde lade mig sligt byde. Jeg arbejder for mit Brød, men er derfor lige god — og lige stolt. |
OBERSTINDEN | Er dette sandt, Theobald? Agter du at gifte dig med denne Dame? |
Direktør PRANGEN | (i Vaande) Der gives Øjeblikke, hvor Ens Livsskæbne saa at sige — hænger i et Haar, og hvor Omstændighederne Omstændighederne — ikke lader sig lede direkte af Ens Tankebevidsthed — |
OBERSTINDEN | Er du saa god at svare mig med lidt klarere Ord. Har du i Sinde at ægte denne Person? |
SUZETTE | (ser vedholdende paa ham) |
Direktør PRANGEN | (begynder forfra) Angelika, der gives Øjeblikke, hvor — |
SUZETTE | (vender sig resolut mod Oberstinden) Da De kom og afbrød os, Frue, spurgte Deres Broder mig, om jeg vilde være hans. De gav mig ikke Tid til at svare. Nu gør jeg det i Deres Paahør! Ja, Hr. Direktør, jeg samtykker. Og dermed stiller jeg mig som Deres tilkommende Hustru under Deres Beskyttelse. |
Direktør PRANGEN | (søger at mande sig op) Glæden er paa min Side — og Æren — Æren den er ganske vist — |
OBERSTINDEN | (gaar hen til Døren og kalder) Kamma, Fleron, kom herind! (De kommer fra højre) |
KAMMA | Hvad er det — er Fader syg? |
OBERSTINDEN | (peger paa Suzette) Kamma, maa jeg forestille dig for din tilkommende Stedmoder. |
(Begge standser med et Ryk) | |
KAMMA | Er dette muligt, Fader? |
Direktør PRANGEN | (søgende) Husk, enhver Alder har sine Glæder, mit Barn |
Grosserer HARRY FLERON | (fatter sig og gåar hen til Suzette) Maa jeg have den Ære at gratulere. |
SUZETTE | (ser triumferende paa ham) Tak. Jeg venter mig megen Fornøjelse af vort Familieskab. |
Grosserer HARRY FLERON | (sagte) Det skal ikke ske. Jeg siger ham alt. |
SUZETTE | (venlig) Det er allerede besørget. (vender sig deltagende) Fru Oberstinde, kan det trøste Dem lidt, at min Tip—Tip — Oldefader skal — have — været — svensk Baron! |
TÆPPE | TÆPPE EFTER 2. AKT |