Berlingske, 11. januar 1921.
Bestyrelsen af “Danske Dramatikeres Forbund” samledes i Anledning af Fru Emma Gads Død til Møde den 8de ds. Forbundets Næstformand, Hr. Otto Rung, udtalte:
Vort Forbund har lidt et stort og smerteligt Tab. Vi har ved Fru Emma Gads Død mistet ikke alene vor mangeaarige Formand, men ogsaa vort Forbunds bedste og mest trofaste Ven.
Fru Gad skabte dette Forbund for femten Aar siden, og af alle de store og frugtbare Sager, hun tog op og viede sin utrættelige Arbejdskraft, var vort Forbund altid det, hun omfattede med størst Ømhed og med en Kærlighed som næsten var moderlig. Under hendes Indsigt og trofaste Støtte voksede det sig stort og blev, hvad det nu er, og vi ved, med hvilken Stolthed og Glæde hun fulgte dets Vækst. Vort Savn vil blive dybt. Mindet om Emma Gads elskelige Personlighed vil leve hos de Tusinder, hvis Sag hun tog op. Vi vil mindes hende i vor Kreds som vor trofaste Arbejdsfælle, vor gode Kammerat, vor bedste Ven. Som saadan vil hendes Minde staa, saalænge det Forbund, hun skabte og gav al sin Ømhed, er til.
Bestyrelsen sluttede sig til disse Udtalelser, der overbragtes Fru Gads Sønner af Forretningsføreren, Hr. Victor Lemkow, som nedlagde Blomster paa Fru Gads Dødsleje.
– – –
Kondolencetelegrammer er indløbet til Forbundet fra Teaterchef Gustav Collijn, Stockholm, Teaterchef Halfdan Christensen, Christiania, Teaterchef Ludvig Bergh, Bergen, Teaterdirektørerne Svend Aggerholm, Aage Garde og Eyvind Kornbech samt Familien Bjørnsen.
– – –
Bestyrelsen har anmodet Næstformanden, Hr. Otto Rung om indtil videre at fungere som Formand og Hr. Svend Rindom om at fungere som Næstformand.
Folkets avis, 13. oktober 1921.
Danske Dramatikeres Forbund holdt i Aftes Generalforsamling. Det vigtigste Punkt paa Dagsordenen var Valget af Formand.
Næstformanden, Otto Rung holdt en smuk Mindetale for Forbundets Stifter og mangeaarige Formand, Fru Emma Gad.
Efter Aarsberetningen og Regnskabet var godkendt, valgtes Forfatteren Henri Nathansen til Formand. Otto Rung blev atter Næstformand og til Bestyrelsen valgtes Fru Olga Ott.
Nationaltidende, 15. juni 1922.
Paa et Møde, som “Danske Dramatikere” i Gaar afholdt, besluttedes det at oprette et “Emma Gad Fond” til Minde om den afdøde Forfatterinde, der altid viste saa stor og uegennyttig Interesse for sine Kolleger. Fondet har til Formaal foreløbig at yde Understøttelse og senere, naar det er blevet tilstrækkelig pengestærk, at overgaa til et Pensionsfond.
Bestyrelsen kommer til at bestaa af Departementschef Schrøder, Peter Urban Gad, Forretningsfører Victor Lemkow, Protokolsekretær i Højesteret Otto Rung, Overretssagfører Gunnar Sally og Teaterdirektør Ivar Schmidt.
Man har store Planer for med Hensyn til at skaffe Fondet Midler, eventuelt gennem Procenter af Forfatterhonnorarer og Stykker, der paa Grund af Forfatterrettens Forældelse staar til Direktørernes gratis Disposition.
Disse Forhold er dog ikke endelig ordnede, men vil først finde deres nærmere Afgørelse paa Forbundets Generalforsamling.
Man haaber, at Sagen allerede i Løbet af et Par Maaneder vil kunne træde ud i Livet.
Politiken, 15. juni 1922.
Paa et Møde i Gaar i Dramatikernes Lokaler i Lille Kongensgade besluttedes det at oprette en Emma Gad-Fond, der paa forskellig Maade tilsigter økonomisk at betrygge de dramatiske Forfattere og deres Enker. Emma Gad var Dramatiker-Forbundets Stifter og i en Række Aar indtil sin Død dets Formand. Ved at give Fonden hendes Navn har man ønsket at hædre Mindet om hendes kloge og iderige Ledelse.
Beslutningen om Oprettelsen af den nye Fond er taget efter Initiativ af Dramatiker-Forbundets Bestyrelse og Forretningsfører i Forbindelse med en Del Fru Gad nærstaaende Personligheder, men Fonden bliver i øvrigt en selvstændig og selvejende Institution med egen Bestyrelse. Imidlertid er dens Formaal udelukkende at virke i Tilknytning til Danske Dramatikeres Forbund, dels ved at yde dettes Medlemmer Understøttelse af forskellig Art (deriblandt ogsaa Laan og dels ved senere tillige at virke som Pensionsfond for Forbundet). Lige siden Forbundets Stiftelse har et af de væsentligste Formaal for dets Virksomhed været at søge dannet en saadan Understøttelses- og Pensionsfond for Medlemmerne og Tidernes Strenghed har nu gjort Løsningen af Spørgsmaalet paatrængende nødvendig.
Fondens Bestyrelse vil komme til at bestaa af Departementchef Schrøder i Justitsministeriet som Formand, Fru Gads søn, Forfatteren Peter Urban Gad, Næstformand i Danske Dramatikeres Forbund, Protokolsekretær i Højestreret Otto Rung, Forretningsfører Forbundet, Redaktør Victor Lemkow, der bliver Fondens Kasserer, Forbundets juridiske Konsulent Overretssagfører Gunnar Sally, og Teaterdirektør Ivar Schmidt.
I Forfatterkredse vil Oprettelsen af denne Fond, hvortil man saa naturligt har knyttet Emma Gads Navn, sikkert vække baade Opmærksomhed og Glæde.
Politiken, 28. januar 1923.
For nogle Maaneder siden stiftedes, som vi den Gand meddelte, en Fond, der under Navnet Emma Gad-Fonden skulde have til Opgave at understøtte danske dramatiske Forfattere eller disses Enker. Tanken er udgaaet fra Krese, der stod Emma Gad nær, og Danske Dramatikeres Forbund, for hvilket hun i en Aarrække var Formand, var medvirkende ved Stiftelsen, men i øvrigt fik Fonden sin egen særlige Bestyrelse, i hvilken ogsaa Mænd uden for Forfatternes Lejr skulde have Sæde. Fundatsen er nu i Orden, og i Henhold til dens Bestemmelser er Direktør Benny Dessau og Teaterdirektør Ivar Schmidt indvalgt i Bestyrelsen, hvorefter denne har valgt Forfatteren Otto Rung til Formand.
Til at revidere Fondens Regnskaber har Undervisningsministeriet beskikket Revisor, cand. polit. C.I. Berg.
Fonden har allerede modtaget flere betydelige Gaver, saaledes fra Fru Karoline Bjørnson 1000 Kr., fra Selma Lagerlöf 1000 Kr. og fra Direktør Ivar Schmidt 1500 Kr.
Medens de to førstnævnte Beløb indgaar i Fondens almindelige Kapital, har Direktør Schmidt ønsket, at det af ham skænkede Beløb skulde uddeles med det samme uden Ansøgning til en Studie- eller Rekrerationsrejse for en eller flere dramatiske Forfattere eller Forfatterinder. Bestyrelsen har derefter tildelt Forfatteren Henri Nathansen Beløbet.
Berlingske, 7. marts 1931.
I Gaar kunde Direktør Victor Lemkow fortælle om det nøjagtige Program for Festlighederne i Anledning af Danske Dramatikeres Forbunds 25 Aars Jubilæum paa Mandag. Derektør Lekmow siger:
– Om Eftermiddagen Kl. 4 har Forbundet indbudt til en Sammenkomst i Restaurant Nimbs Lokaler. Til Stede kommer samtlige Forbundets Medlemmer med deres Fruer, Statsministeren, Undervisningsministeren og Justitsministeren samt Ministeriernes højeste Embedsmænd. Endvidere kommer Det kgl. Teaters Direktion og Embedsmænd og de Skuespillere, som medvirker i Aftenens Forestilling, ligeledes er indbudt de københavnske Teatres Direktører og Skuespillere. Fra Norge kommer Bjørn Bjørnson som Repræsentant for sin Moder. I alt er ca. 200 Menneske indbudt.
– Hvad vil der ske ved Sammenkomsten?
– Skuespiller Thorkild Roose fremsiger en Prolog, forfattet af Forbundets Formand Otto Rung; derefter taler Undervisningsminister Borgbjerg, og saa kommer Radio-Hilsnerne fra Island, Norge og Sverige, hvorefter Bjørn Bjørnson og Direktør Poul Gregaard taler. Skuespiller Carlo Wieth holder ligeledes Tale og til Slut takker Forfatterinden Herdis Bergstrøm paa Bestyrelsens Vegne.
– Hvordan med Festforestillingen?
– Den finder Sted om Aftenen paa Det kgl. Teater. Der opføres “Den Stundeløse”, og forinden dirigerer Komponisten Carl Nielsen et Udtog af Operaen “Maskarade”. Til Festforestillingen er indbudt Forbundets Medlemmer, som vil faa Plads i Parkettet paa 2., 3. og 4. Række, og paa 1. Række vil man finde Fru Emma Gads to Sønner, Kommandør Henry Gad og Direktør Peter Urban Gad, begge med Fruer. Deres Majestæter Kongen og Dronningen og Hs. kgl. Højhed Kronprinsen vil overvære Forestillingen.
– Vil der ellers blive holdt nogen Festlighed?
– Nej, saa er Programmet udtømt, slutter Direktør Lemkow, men det er jo ogsaa en hel Del,
– Skal De ikke selv fejres?
– Nej, det er Dramatikernes Fest og ikke min, jeg skal nok sørge for at gemme mig.
Politiken, 9. marts 1931.
Maaske lever der endnu en og anden, der erindrer en stor Forfatterkongres, der afholdtes her i Byen for en Menneskealder siden. Ved den uundgaaelige Fest paa Skydebanen, der glansfuldt afsluttede Kongressen, præsiderede Emma Gad med denne naturlige Værdighed, bag hvilken den opmærksomme Iagttager skimtede ligesom et Blink af Ironi, og hun holdt paa let og elegant Fransk en Tale, hvis første linier var hentet fra en – maaske af hende selv opfundet – Novelle. De lød saaledes: “Han var Forfatter, og hun ejede heller ingenting.” I disse spøgefuldt formede Ord, med hvilke Stemningen ved Dineren straks ansloges, laa i Virkeligheden et alvorligt Program. Det var en af de Opgaver, som Emma Gad, den evig virksomme og aldrig trættede, satte sig: at arbejde hen imod en Tilstand, hvor en Forfatter ikke naturnødvendigt er en Mand, der ikke ejer en Øre. Hvad hun har naaet, derom er De danske Dramatikeres Forbund, som i Dag fejrer sit Jubilæum, et levende Vidnesbyrd. Det skyldes i ganske overvejende Grad hendes rige Initiativ.
Emma Gad døde i 1921 paa Grænsen af de 70 Aar. Det er ti Aar siden, men endnu staar hendes Billede vidunderlig frisk og levende for dem, der har kendt hende. Hun hørte til dem, der skaber. Man maatte beundre hendes fænomentale Arbejdskraft. Nu og da, naar hun med sin ubetvingelige Energi omfattede alt for mange og alt for forskellige Ting paa en Gang, og tumlede baade med Foreninger og Udstillinger, Basarer og Velgørenhedsforestillinger, og samtidig skrev Stykker og Bøger, kunde man maaske fristes til at smile, men hun kunde meget vel selv holde inde i en veltalende Udvikling og smile med sit fine og kloge Smil, der viste, at inderst inde forstod hun meget godt at skelne mellem det, der laa hende paa Sinde, og alt det andet, som nu engang hørte til. Ja, hun kendte det danske Samfund som faa: utrolig var hendes Opfindsomhed og hendes Kombinationsevne. Ingen har som hun forstaaet at trykke paa de rigtige Knapper, naar det gjalt at sætte noget i Gang, at faa noget til at glide. Det groede og voksede under hendes Hænder, og naar man tænker paa, hvad denne ene Kvinde formaaede at udrette i Kraft af sit kloge Hoved og sin ubestridelige Position i det københavnske Selskab, fyldes man med Beundring. Hvor stor en Sindets Trofasthed hun var i Besiddelse af, derom kan Politiken vidne, der endnu mindes og altid vil mindes, hvilket Arbejde hun har gjort i dette Blads Tjeneste, og hvorledes hun hørte til dem, der usvigelig stod fast og blev, da andre løb deres vej.
Emma Gad var skabt af den gamle og udsøgte Kultur, der prægede det solide københavnske Borgerskab i Slutningen af forrige Aarhundrede. Hun var som dens fineste Blomst.
Jubilæumsfesten i Dag bør først og fremmest være en Fest til hendes Ære.
Politiken, 10. marts 1931.
Det var Dramatikernes Dag i Gaar. Hos Nimb havde de indbudt til en Sammenkomst for at fejre 25 Aars Dagen for deres Forbunds Stiftelse, og her samledes om Eftermiddagen Venner og Forbundsfæller for at hylde deres Organisation, der, skabt af en Kvindes Initiativ, blev til Gavn for alle Nordens Dramatikere.
Det blev en baade smuk og munter Fest, men bag tilsyneladende harmløse Lykønskninger skjulte sig mangt et ublidt Ord, og gennem hjertelig Hyldest fandt stærke Krav om nye Fremtidsmaal Vej, til de højere Herrer, der vel havde troet den hellige Grav velforvaret paa en Dag som denne.
Det var Gudmundur Kamban, som i sin Hilsen fra Island rykkede frem med det svære Skyts. Men nogenlunde Fatning hørte man hans Ord om det islandske Dramas absolut Overherredømme i Skandinavien siden Strindberg Død, men det gav et Chok i Forsamlingen, da han med rungende Højtalerstemme paastod, at dansk Teater i Dag er en Ruin!
– – –
Senere rykkede baade Direktør Gregaard og andre i Marken med en alvorlig Bøn om Forlystelsesskattens Afskaffelse. Men trods de aggresive Toner fik Festen dog et lige saa stilfuldt som hjerteligt Forløb, og de haarde Ord virkede kun som forfriskende Pust fra Mennesker, der ikke vilde lade al Kamp drukne i Festglæde.
Festens Forløb – Hvem og hvad der var
– – –
Festen var berammet til Kl. 10, men allerede en halv Time før begyndte Gæsterne at komme. Vi saa blandt andre:
Statsminister Stauning, Justitsminister Zahle, Undervisningsminister Borgbjerg, Forfatterforeningens Formand Sophus Michaëlis, Kammerherre Krieger, Teaterchef Andreas Møller, Direktør William Norrie, Administrator Kraier, Operachefen Victor Schiøler, Direktør Benny Dessau, Departementcheferne Grxx og Svendsen, Fru Else Munch og desuden Teaterdirektører baade for københavnske Teatre og Provinsscenerne, Skuespillerforeningens Formand Rob. Neiiendam, Albert Lutker, Eigil Rostrup, Hedna Dedecker, Hertha Skaarup og Aftenens Pernille, Karen Berg.
– – –
Gudmundur Kambans kraftige Lykønskningstale
LÆS HELE ARTIKLEN
Merete.
Politiken, 20. oktober 1943.
Dansk Dramatiker Forbund fik i Gaar en ny Formand. Paa Forbundetes Generalforsamling valgtes Thit Jensen til denne Post efter Forfatteren Otto Rung.
Thit Jensen er Dansk Dramatiker Forbunds fjerde Formand, men hun er dog ikke den første Kvinde der sidder paa denne Post. Dramatiker Forbundet blev startet i 1906 af Albert Gnudtzmann og Emma Gad, der fulgte efter hinanden som Forbundets første Formænd. I 1921 valgtes Otto Rung til Formand og han har nu beklædt denne Post i 22 Aar. Paa Grund af sit Helbred ønskede Otto Rung nu at trække sig tilbage.
– – –
– Jeg har ikke noget imod at sidde i Bestyrelsen og gøre et Stykke Arbejde, men Formandsposten har jeg altid søgt at undgaa. Jeg vil ikke saa gerne sidde med Ansvaret, slet ikke fordi jeg vil løbe fra Ansvaret, men jeg farer og flyver alt for meget til at være en rigtig Formand. Saa hvis der finde én, der er bedre, skal han have Posten.
Man naar vi nu er kommet til, maa vi prøve. hvad vi kan. Jeg kommer slet ikke med noget nyt Program, men vil først se paa det hele.
Politiken, 4. marts 1956.
Paa fredag er det 50 aar siden, “Danske Dramatikeres Forbund” blev stiftet. Foreningens Formand Leck Fischer, fortæller om dramatiken gennem 50 aar og benytter jubilæet til at skælde teateranmelderne ud.
– – –
* Danske Dramatikeres Forbund har paa fredag eksisteret i 50 aar, og dets formand benytter anledningen til nogle aabenhjertige ord. Da forfatterinden fru Emma Gad i 1905 sammen med en gruppe kolleger ønskede at danne en selvstændig, dramatisk gruppe inden for forfatterforeningens rammer, blev dens myndige formand, professor Karl Larsen meget vred, og fru Gad maate i efteraaret sammen med Albert Gnudzmann, der bistod hende juridisk og blev forbundets første formand, indrykke en erklæring i “Vort Land” om, at man ikke ønskede at skade foreningen og at man forelæbig stillede planen i bero.
Alligevel blev dramatikernes forbund dannet i 1906 som en selvstændig organisation, da man endelig forstod, at dramatikerne havde særlige problemer, især økonomisk, som foreningens øvrige medlemmer ikke delte.
– – –
* Det var en af det nystiftede dramatikerforbunds mærkesager i 1906 at faa teatercensuren afskaffet og med aars mellemrum blussede kampen om den beskæmmende censur heftigt op. I den anden, store teaterkommision anvendte adskillige kloge hoveder saa mange timer til diskussion om teatercensuren, at de samlet kunne fylde flere døgn. Flere var aldeles overbevist om, at landet stod i vaade, hvis teatercensuren faldt bort. Der ville simpelthen indtræffe ryggesløse tilstande.
Saa afskaffede justitsminister Hækkerup teatercensuren administrativt. Det var ikke nødvendigt med nogen lovændring, for der fandtes ingen lov om teatercensur.
Og Landet staar endnu.
Leck Fischer
Politiken, 10. marts 1956.
Der herskede rigtig fødselsdagsstemning paa Hotel Richmond i gaar eftermiddags, da forfatteren Leck Fischer som formand og vært for Danske Dramatikeres Forbund modtog skaren af gratulanter, der var mødt op for at ønske til lykke paa forbundets 50 aars dag.
Blandt gæsterne saa man forfatterinden Herdis Bergstrøm, der var den eneste af de tilstedeværende, som havde været med til forbundets stiftelse, fru Thit Jensen, fru Esther Urban Gad, direktør F.E. Jensen, afdelingschef Felix Nørgaard, komponisten Knudåge Riisager, teaterchef Henning Brøndsted med sin vicedirektør Henning Rohde, teaterdirektørerne Thorvald Larsen, Axel Illum, Otto Hallstrøm, Bjørn Moe, Carl Carlsen og Herman Gellin, radioraadets formand, direktør Peder Nørgaard, direktør Einar Dessau og direktør A.V. Nielsen, skuespillerforbundets formand Bendt Rothe samt dramatikerne, professor Svend Clausen, Knud Sønderby, Svend Rindom, Fleming Lynge, Finn Methling og Johannes Allen.
Justitsministerens gave
Med en ekstra klapsalve hilstes justitsminister Hækkerup og departementschef Boas. De medbragte nemlig som gave en check paa 4000 kr. til Danske Dramatikeres Forbunds hæderspris, et legat der hvert aar vil blive uddelt på fødselsdagen den 9. marts. Legatets formue er samlet ved bidrag fra baade offentlig og privat side, saaledes har bl. a. undervisningsministeriet givet 13.000 kr. af tipspengene. Formuen nærmer sig stærkt de 40.000 kr. Hædersprisen der skal være paa mindst 1500 kr., uddeles af en bestyrelse bestaaende af forbundets formand Leck Fischer, dramatikeren Karl Schlüter og censor ved Det kgl. Teater, dr. Alf Henriques. Dramatikerprisen er naturligvis i første række tiltænkt et aktivt medlem af forbundet, men den kan ogsaa gives til en teaterdirektør, som har vist interesse for dansk dramatik.
Der første, der i gaar modtog hæderspris, var Herdis Bergstrøm, som straks udbrød: – Jeg er sunket i jorden.
Lech Fischer overrakte hende prisen med følgende ord:
– De faar ikke dette legat, fordi De er et af vore ældste medlemmer, heller ikke fordi De har været gift med en af vore formænd, heller ikke paa grund af Deres bedske tunge, men fordi De er en sand dramatiker, der har skrevet gode roller til skuespillere.xxx
Hyldest til forbundets stifter, Emma Gad
LÆS HELE ARTIKLEN
Som en fødselsdagsoverraskelse kunne Leck Fischer uddele endnu et ekstra legat paa 1000 kr., stiftet af teaterforlægger Folmer-Hansen. Det blev givet til den eneste danske dramatiker, der i dag spilles paa en dansk scene – Finn Methling.
Hr. Bert.
Danske Dramatikere kan i dag findes på .
En aktiv forening, der har overstået sit 100 års jubilæum, og i jubilæumsskriftet (Repliken 13) mindes stifteren Emma Gad i både ord som blomsterlægning på Holmens Kirkegård, samt nydelse af et glas champagne.