Berlingske, 22.april 1909.
Dansk Kunstflidsforening har efterhaanden vokset sig saa stor og stærk, at den har kunnet sprænge de gamle, snevre og mørke Rammer, der indfattede dem i Niels Hemmingsensgade og kunnet forlægge sin Virksomhed til nye, lyse og smukke Lokaler i Stueetagen i Ejendommen, St. Kongensgade Nr. 55, hvor den kan byde sine Medlemmer og Elever dobbelt saa gode Forhold som tidligere.
Ud mod Gaden ligger et Kontor, hvor der i disse Dage er arrangeret en lille Tombola samt en Vævestue. Ud mod Gaarden følger deretter en særdeles dekorativ Bondestue hvis Møblement er udlaant fra Dansk Folkemuseum. Dette Rum, der gør et baade hyggeligt og stilfuldt Indtryk, vil fremtidig blive benyttet som Udsalgsværelse. Bagved findes saa igen en Række Skoleværelser samt en Frokoststue for Eleverne.
Samtidig med, at man er flyttet hen i de nye Lokaler, har Foreningen yderligere udvidet sin Virksomhed.
Man har saaledes i de sidste Dage arbejdet travlt med at afvikle Berliner-Udstillingen og er foruden af en mindre Udstilling i Amsterdam i dette Foraar travlt optaget af Forberedelserne til en stor Udstilling i Sommer i London: Women of all Nations Exhibition (Udstilling af Kvindearbejde fra alle Nationer) i Olympias elegante Lokaler, under Protektorat af Hds. kgl. H. Kronprinsessen. Al deltagelse fra dansk Side baade af private Udstillere og Firmaer sker gennem Dansk Kunstflidsforening, og ved den gennem Generalkonsul Faber gunstig valgte Plads paa den store internationale Udstilling kan Danmark paa Forhaand ved rigelig Deltagelse af sælgende Udstillere være temmelig sikker paa en Sukces.
Resultatet af Berliner-Udstillingen varsler godt i saa Henseende, idet Salgdet paa den danske Afdeling her androg 6-7000 Mark.
Aarhus Stiftstidende, 1. juni 1909.
“Dansk Kunstflidsforening” (stiftet af Fru Emma Gad), har valgt fornemt kun at udstille en eneste Genstand paa Landsudstillingen. Men det er til Gengæld ogsaa et Pragtstykke: en baldyret Dug, skænket af Foreningen til dennes Protektrice, Hds. Majestæt Dronningen. Tegningen til Kunstværket, som er udstillet i en Montre omkring midt i Hovedhallen, er leveret af Urban Gad.
Morsø Folkeblad, 3. september 1909.
Dansk Kunstflidsforening har haft megen Fornøjelse af sin Deltagelse i en international Udstilling af Kunstflid i Amsterdam. Den danske Afdeling har faaet Æresdiplom og var Genstand for smigrende Omtale i den hollandske Presse, der fremhævede Udstillingens stærkt nationale Særpræg. Med en Del Legetøj fra Vestre Fængsel, der alt sammen blev solgt, havde Inspektør Grundtvig sendt en Foræring til den lille Prinsesse Juliane, hvilket naturligvis vakte Henrykkelse blandt de lokale Hollændere. Alle de mange grønlandske Duntæpper blev solgte og en Del Hedeboarbejder. Foreningen opfordredes til endnu i Aar at lave en selvstændig Udstilling i Amsterdam, og samtidig foreligger Indbydelse til en national Husflidsudstilling 1910 i Residensstaden Haag.
Foreningen deltager i September Maaned i en stor international Udstilling af Kvindearbejde i Olympia i London og har i disse Dage afsendt en Vognladning Udstillingsmateriale.
Samtidig begynder Arbejderne at strømme ind til Foreningens sædvanlige Udstilling af Medlems- og Elevarbejder i September paa Charlottenborg, hvor Dronningen personlig uddeler Diplomer og Præmier. Skolen arbejder energisk i de ny rummelige Lokaler i St. Kongensgade 55. I Oktober, November og December afholdes i Aar et Vævekursus, og til Januar begynder det aarlige Frikursus, til hvilket Ansøgninger skal være indsendte inden 1ste November. Som man vil se, ligger Dansk Kunstflidsforening ikke paa den lade Side, og enhver, der er interesseret i dens Virksomhed, er velkommen der.
Forfatterinden træffes daglig Kl. 12-2.
Aarhus Stiftstidende, 29. september 1909.
Dansk Kunstflidsforening holder Aarsfest
Et Foredrag om Udstillinger (Specialkorrespondance til Aarhus Stiftst.)
København, Tirsdag.
Dansk Kunstflidsforening holdt i Dag sin Aarsfest paa Charlottenborg i Overværelse af Kongeparret samt Prinsesserne Ingeborg, Thyra og Dagmar.
Efter at disse, ledsaget af Bestyrelsen der bl. a. bestaar ad Fruerne Emma Gad og Matzen, havde indtaget deres Pladser, blev der afsunget en Kantate. De syngende var Frøknerne Ellen Beck og Cold samt Ernst Høeberg.
Direktør Harald Bing holdt derefter et længere Foredrag om Udstillingernes Historie. Disse havde, om end paa meget primitiv Vis, eksisteret i Oldtiden. Hvad var Østens Basarer, Hans Sachs Skomagergade og Messerne i Leipzig andet end Udstillinger? De gamle Købstadsmarkeder hos os var i Virkeligheden det samme, og det endnu eksisterende Randers Hestemarked er Udstillingen i Renkultur. Nu kender vi ogsaa store svømmende Udstillinger; men er Fortidens Pæreskuder, der lagde til ved Gammel Strand med Frugt og Pottemagerarbejde andet end det samme en miniature?
Taleren gav derpå en Oversigt over, hvordan Provinsudstillinger gennem Landsudstillinger og intarnationale Udstillinger endte i de store Verdensudstillinger.
Dronningen uddelte saa Præmierne til de unge Piger, hvoriblandt der var flere Færinger og Islændere i Nationaldragt.
Efter Kantatens sidste Afdeling besaa de Indbudte en nydelig og fin lille Udstilling, som viste ikke alene Foreningens Arbejde, men ogsaa forskellige andre Instituters Virken.
Fyens Stiftstidende, 30. september 1909.
Paa dansk Kunstflidsforening paa Charlottenborg findes ogsaa udstillet en Samling Legetøj, udført af Fangerne paa Vestre Fængsel.
Meget af det er Fritidsarbejde, og det har vist sig, at Fængselsinspektør Grundtvig her har taget Initiativet til et Arbejde, som ikke alene er til Gavn for Fangerne, men som ogsaa er blevet til Gavn for dansk Industri, idet det fortrænger en Del af det indførte tydske Legetøj.
Det er nemlig ikke alene i Vestre Fængsel, at dette sunde Arbejde drives. Det har nu fundet Vej ud til en del Arresthuse, og adskillige Arrestforvarer har gjennemgaaet et Kursus i Vestre Fængsel.
Det første Aar var 440 mandlige Fanger beskæftigede dermed, og der blev solgt for 8000 Kr. Legetøj. Nu er man selvfølgelig oppe paa langt større Summer, og gjennem Grosserer Otto Larsen afsættes Arbejdet til Legetøjshandlerne.
Det har vist sig, at denne Beskæftigelse ingteresserer Fangerne i højeste Grad, og Arbejdet har sat deres Fantasi i Bevægelse, saa de har forarbejdet Gjenstande efter egen Opfindelse. Flere af de derved fremkomne Modeller har vist sig brugbare i større Omfang.
Til Arbejdet, der ledes af Overbetjent Billing, lægges den første Grund af en af Betjentene, der oprindelig var Snedker, og som nu lærer Fangerne at fuge og lime. De Faa iblandt Fangerne, som ikke kan lære at snitte eller skjære, bliver sat til at male de forarbejdede Gjenstande.
Det her Udstillede viser, at der er arbejdet med Lyst og Iver, men da Fangerne kun sidder højst 6 Maaneder i Vestre Fængsel, kunde der selvfølgelig andet Steds, f. Ex. i Horsens Tugthus, hvor Opholdet er længere, opnaaes langt større Resultat.
Dagens Nyheder, 2. oktober 1909.
Fyrsteligt Besøg paa Kunstflidsudstillingen.
Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra aflagde i Gaar et Besøg paa Dansk Kunstflidsforenings Udstilling paa Charlottenborg, hvor de modtoges af Professorinderne Matzen og Krog, Admiralinde Emma Gad og Fru Charlotte Hansen.
De fyrstelige Damer gjorde store Indkøb, bl. a. købte Dronning Alexandra en grønlandsk Dukke til et af sine Børnebørn, medens Kejserinde Dagmar sikrede sig forskellige Hedebo-Arbejde. Begge Kongedøtrene købte i Forening en Stol, betrukket med boa-constrictor-Skind samt en Del Legetøj.
Alle Skolens Elever havde givet Møde, deraf enkelte i Nationaldragter, og saa vel Kejserinden som Dronningen underholdt sig i længere Tid med flere af de unge sønderjydske og islandske Damer.
Berlingske, 1. april 1910.
Dansk Kunstflidsforening afholdt igaar sin Generalforsamling under Ledelse af Frk. Klüver.
Foreningens Formand, Admiralinde Gad, aflagde Beretningen. Medlemsantallet havde været i stadig Stigning. Foreningen talte nu 600 Medlemmer. Tegnestuens Beholdning af Tegninger omfatter nu ca. 700 Numre. Ved Udstillingerne i Berlin, Amsterdam og London, i hvilke Foreningen havde deltaget, var af danske Arbejder ialt blevet solgt for over 8000 Kr. Udstillingsregnskabet fra Udstillingen i Industriforeningen “Fra gamle Hjem”, der nu forelaa, udviste et Overskud af 4285 Kr. Foreningen gik nu ind i sit 10de Aar.
Frk. Klüver aflagde derefter Regnskabet, som balancerede med en Sum af 14,011 Kr. 23 Øre.
Til Bestyrelsen valgtes Grevinde Jessy Ahlefeldt-Laurvig-Bille og genvalgtes Professorinde Krog og Etatsraadinde Ruben.
Berlingske, 14. maj 1910.
Dansk Kunstflidsforening, der stadig arbejder paa at skaffe bedre Kaar for Kvinders Arbejde paa Kunstindustriens Omraade, og som bl. a. med stort Salgsudbytte for sine Medlemmer har deltaget i Udstillinger i Berlin, St. Petersborg, Amsterdam, London osv., deltager i Sommer i Residensbyen Haag i en international Kunstflidsudstilling under Protektorat al den hollandske Dronning.
Da Haag ligger tæt ved Schieveningen og Udstillingen falder i Badesæsonen, vil der antagelig blive solgt en Del. Kulørte Arbejder er ikke yndede i Holland, derimod al Slags hvidt Broderi, vævede Sager, Sølvsmedearbejder, Keramik, Læderplastik o. lign.
Fra den hollandske Udstillingskomité har man udtrykkelig anmodet om en Sending af det danske Legetøj fra Vestre Fængsel, der gjorde saa stor Lykke i Amsterdam ifjor og paa Dansk Kunstflidsforenings egen Udstilling paa Charlottenborg.
Alle Udstillingsgenstande skal være Foreningen i Hænde inden 24de Maj, St. Kongensgade Nr. 55.
Berlingske, 20. september 1910.
Dansk Kunstfidsforening kan i dette Efteraar fejre sit første lille Jubilæum, idet det er 10 Aar, siden den stiftedes. Da dens Formaal er — under Protektion af Hds. Maj. Dronningen – at bevare Interessen for den nationale Haandgerning og skabe et Marked for Afsættelse af Arbejderne i Ind- og Udland, er dens Virksomhed nærmnest baseret paa de to Ting: at yde saa megen betalt og gratis Undervisning som muligt, og at danne Forbindelsesleddet mellem de danske Udstillerinder og Komiteerne ved udenlandske Udstillinger til Gavn for Afsætning at Arbejderne.
LÆS HELE ARTIKLEN
I Anledning af sit første Jubilæum udgiver Foreningen i en nær Fremtid paa eget Forlag en billig, rigt illustreret Haandbog i sine Undervisningsfag til videre Selvstudium for sine Elever og andre Udeverinder i By og paa Land af vor nationale Kunstflid.
Berlingske, 20. september 1910 (2).
Dansk Kunstflidsforening afholdt i Eftermiddag paa Charlottenborg sin Aarsfest, der tillige havde Karakter af en lille Jubilæumshøjtidelighed, idet Foreningen, som omtalt, har bestaaet i ti Aar med Stifteren, Admiralinde Emma Gad som Formand.
Aarsfesten overværedes af Drs. Majestæter Kongen og Dronningen samt af Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar med Følge.
I Forsamlingen saas, foruden Foreningens samlede Bestyrelse, bl. a. Grosserer Moses Melchior, Etatsraad Hegel med Frue, Etatsraadinderne Heymann og Bloch samt talrige kunstindustrielt Interesserede. Flere af de unge Damer fra Rigslandene, der har gennemgaaet Foreningens Kursus, var tilstede, iførte deres klædelige Nationaldragter.
Efter Afsyngelsen af en trestemmig Sang ved Kammersangerinde, Frk. Ellen Beck, Frk. Margrethe Cold og Hr. Ernst Schønberg: “Længe sad Kvinden ved Rok og Væv” til Melodi af Lange-Muller, holdt Sekretær i Industriforeningen R. Berg et interessant Foredrag med Emne: “Kvindetyper fra Middelalder oq Renæssance”.
Fru Emma Gad rettede dernæst en Tak til Hds. Maj. Dronningen og alle, der i Aarenes Løb havde støttet Foreningen, samt gav en Oversigt over dennes Virksomhed, hvorefter Fru Charlotte Hauch udtalte en Tak til Fru Emma Gad.
Dermest fulgte en Solo med trestemmig Sang, hvorpaa Hds. Maj. Dronningen uddelte Præmierne.
Ved Bedømmelsen var tilkendt Præmier (50 Kr.) til følgende: Frk. Justa Henriksen (Kjøbenhavn), Astrid Larsen (Helsingør), Bodilsen (Salling), Gudmundsdotter og Andresdotter (begge fra Island), Anna Jensen (Færøerne), Poulsen (SønderJylland) og Breum (Mogenstrup). Hædersdiplomet: Frk. Else Stefan fra Thüringen, Frk. Josepha Petersen (Klampenborg) Frk. Violet Adler, Frk. Hecquet (en pragtfuld Alterdug), Frk. Nordstrøm, Frk. Regitze Ingerslev, Fru Frederikke Bio (Læderplastik), Fru Fevejle, Fru Krog, Enketru M. Nielsen, Slagelse, Frk. Else Krieger (med Udstillingens bedste Hedeboarbejde), Fru Glass (Komponisten Louis Glass’ Moder paa 80 Aar), Fru Ida Larsen (Kunstbroderi).
[/wpex]
Dagbladet, 21. september 1910.
I Charlottenborgs store Hal, som var smukt prydet med grønne Træer og orientalske Tæpper, afholdt Dansk Kunstflidsforening i Gaar Eftermiddag sin Aarsfest i Overværelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen og Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar.
Foreningens Formand, Admiralinde Gad modtog de kongelige Herskaber ved Indgangen og førte dem op gennem den tæt fyldte Hal, hvori man blandt mange andre kendte Herrer og Damer saa Grevinderne Agnete Brodenhuus-Schad og Polly Ahlefeldt-Laurvigen, Admiral Gad, Etatraadinde Hegel, Grosserer Moses Melchior, Professorinde Arnold Krog, Fru Louis Levy, Fru Kaj Nørregaard, Skoledirektør Rübner-Petersen fra Vestindien, Fru Jenny Hagelstaw, Paris og Fru Charlotte Hanch, i Spidsen for de Damer, der leder Foreningens daglige Virksomhed.
Foran den Talerstol, der var rejst i Hallens Baggrund, sad som den mest karakteristiske og smukkeste Prydelse en Række af Foreningens Elever, unge Piger i Nationaldragter fra Island, Færøerne, Sønderjylland og Vestindien. De unge Islænderinder med de høje, hvide Silkehuer gjorde den festligste, og en Negerinde med rød Sløjfe i det krusede Haar, den ejendommeligste Virkning.
Festen indlededes med en trestemmig Sang af Lange-Müller, stemningsfyldt udført af Kammersangerinden Frk. Ellen Ved, Frk. Margrethe Cold, og Hr. Ernst Schønberg med Frk. Anna Marie Jørgensen ved Flygelet, og Fru Gad gav derefter Ordet til Industriforeningens Sekretær, Hr. Berg, der i et let causerende Foredrag skildrede forskellige Kvindetyper fra Middelalderen og Renæssancen. Skønt Mændene i gamle Dage havde gjort deres bedste for at holde Kvinden nede, bl. a. ved at fremstille hende som en Fare for Dyden, især naar hun var skøn, havde hun dog bestandig vidst at hævde sig og gaa sejrrigt frem, netop i Kraft af sin Skønhed og sin Evne til at skabe Skønhed omkring sig.
En Stemninssang med Text af Fru Karin Michaelis blev sunget af alle de tilstedeværende, efter at Dronningen havde uddelt en Række Præmier til Foreningens dygtigste Damer, og Forsamlingen spredtes saa i de nærmest tilstødende Lokaler, hvor Haandarbejderne var udstillede.
Ved dette første Gennemsyn lagde man især Mærke til Frk. Violtet Adlers overodentlig, kunstneriske Læderarbejder – mellem hvis en Mappe med en Gengivelse af det berømte Rembrandt – Portræt i Wien og et Skrin med det danske Vaaben og Sølvbeslag, udført af Frk. Else Kriegers og Frk. Hecquets Hedeboarbejder, Frk. Engberg-Finsens nydelige Metalbroderier, Frk. Josepha Petersens smagfulde Træindlægninger, Frk. Yrsa Sørensens Gobelinvævning, den 80-aarige Fru Class’ omhyggelige Finerarbejde, og som Udstillingens største Afdeling, nogle kønne og stærke Møbelbetrækker, der er Haandvævede i Foreningen, og som ses paa et Birketræs-Møblement, der er udført i Ole Haslunds Hus.
Illustreret Tidende, 2. oktober 1910.
Maaneds-Magasinet, 16. oktober 1910.
DET er en stor Dag for Eleverne, den Dag Dansk Kunstflidsforening holder sin Aarsfest paa Charlottenborg. Den er imødeset med en Forventning, der har sat større Fart over Arbejdet paa Skolen. Og hjemme har Islænderinderne pudset deres Hovedsmykker, Færøpigerne taget de brogede Silkesjaler frem, og de mørke Piger fra Vestindien sendt de allerfineste hvide Kjoler til Strygeriet og bundet de røde Sløjfer til Pynt.
Skolearbejderne fra hele Aaret er udstillede i otte Dage, og Censurkomitéen, der bestaar af Frøken Dagmar Olrik, Professor Arnold Krog og Musæumsdirektør Bernhard Olsen, har tilsendt de lykkelige Elever Præmier til et Beløb af 400 Kr., der overrækkes dem af Dronningen med de egenhændigt underskrevne Diplomer. Samtidig udstilles Foreningens Medlemsarbejder til Bedømmelse og Salg. I Udstillingstiden flyttes Skolen ned paa Charlottenborg og under stor Opmærksomhed fra Publikum arbejdes der ved Kniplebrædt, Væv og Syramme.
Dansk Kunstflidsforening, hvis lyse og rummelige Lokaler nu er beliggende i St. Kongensgade 55, har sin væsentligste Opgave som Læreanstalt for vor nationale Haandgærning og har i de ti Aar den har bestaaet, gratis uddannet 1038 Elever. Dens Frikursus er delt i et fire Maaneders Sommerkursus for Elever fra vore Kolonier og Bilande, et fire Maaneders Vinterkursus for unge Piger fra Jylland og Øerne og en daglig fri Skole for ubemidlede unge Piger fra Hovedstaden, indtil 150 aarlig. Pladserne besættes gennem Skoledirektionen. Den betalte Undervisning har stadig stor Tilslutning saavel til Vævekursus som til Kursus paa Tegnestuen i praktisk Mønstertegning og Kursus i Hedebosyning, Kniplingssyning, Kunst-og Metalbroderi og Knipling.
En anden Side af Foreningens Virksomhed er at skabe et Marked for Afsættelse af Kvindens Arbejde i Indland og Udland. I de sidste Aar har man deltaget i Udstillinger i Paris, Petersborg, Amsterdam, London, Rio de Janeiro, Berlin og Haag.
Endvidere har Foreningen et Udsalg, væsentligst til Afsættelse af Medlemsarbejder, der her kan indlægges til Salg, ligesom der i de sidste Aar er forhandlet en Del praktisk Vævning som Møbelstof, Tæpper, Løbere, Haandklæder m. m., der har vakt Opmærksomhed ved deres Holdbarhed og haandgjorte Præg.
Naar Foreningen kan yde saa megen Friundervisning, skyldes det dens talrige Medlemskreds, den Støtte, der gives af Stat, Kommune og private Institutioner, dens interesserede Bestyrelse, men først og fremmest dens Stifter, Fru Emma Gad, der nu i ti Aar. har været Foreningens Formand og
øverste Leder.
Charlotte Hauch.
Nationaltidende, 8. september 1911.
Dansk Kunstflidsforening afholder sin Aarsfest med tilhørende Udstilling i Charlottenborgs Vestibule paa Tirsdag Eftermiddag Kl. 2½, hvor Hds. Maj. Dronningen vil komme til Stede og uddele Præmierne. Disse er i Aar forøget med en Præmie paa 100 Kr. til den dygtigste Elev paa Sommer-Frikurset som Gave fra Fabrikant Arnhof.
Kantaten vil blive udført af kgl. Kammersangerinde Frk. Ellen Bech, Operasangerinde Frk. Karen Sand, Koncertsangerinde Frk. Marhgrethe Cold og Koncertsanger Ernst Schønberg, akkompagneret af Pianistinden, Frøken Anna Marie Jørgensen.
Festtalen vil blive holdt af Professor Finnur Jonsson.
Berlingske, 6. marts 1912.
Igaa afholdtes i Dansk Kunstflidsforening den aarlige Generalforsamling, ved hvilken Formanden, Fru Admiralinde Gad, fremlagde Aarsberetningen og fremhævede Foreningens Betydning ikke mindst for de unge Piger fra vore Kolonier. Gennem Opholdet her, Undervisningen paa Skolen, Foredrag, Besøg paa Museer ogi Teatre, ved Koncerter o. l. gives dem med hjem et Fond af Minder, velegnet til at knytte de Unge til Moderlandet.
Regnskabet fremlagdes af Kassereren, Bankinspektør Jacobsen, og godkendtes enstemmigt.
Istedetfor Etatraadinde Hegel og Frøken Rubin, der ikke ønskede Genvalg, valgtes enstemmig Baronesse de Plessen og Komtesse Mathilde Ahlefeldt-Laurvigen samt istedetfor Grevinde Jessie Ahlefeldt-Bille Fru Professorinde Fischer. Ogsaa Revisorerne genvalgtes enstemmig.
Sluttelig rettede Fru Gad en varm Tak til de afgaaende Medlemmer af Bestyrelsen, til Foreningens Bestyrerinde, Frøken Bluhme, der fratræder sin Stilling, samt til de mange, der ved Legater, Fripladser, Rejseunderstøttelser og paa anden Maade har vist deres Interesse.
Berlingske, 17. september 1912.
Som allerede nævnt, afholdt Dansk Kunstflidsforening igaar paa Charlottenlund sin Aarsfest, der forløb meget festligt og stemningsfuldt.
Kantaten, oprindelig skreven til “Kvindernes Udstilling” med Tekst af Fru Emma Gad og Musik af Lange-Müller, blev sungen
af Frøknerne Ellen Bech, Karen Sand og Margrethe Cold, Ernst
Schønberg og Saima Neovi. Til Soloen, der fulgte efter cand. theol., Sløjdskoleforstander Richardts interessante Foredrag, om den danske Folkeindustri, som han — sammenlignet med den svenske og norske — mente ikke førtes i tilstrækkelig praktisk Retning, havde Fru Gad skrevet en ny Tekst, skildrende de unge Pigers Flid og den Glæde, de føler ved fra de fjerne Øer at komme til Moderlandet og der knytte Venskabsbaand og samle Minder for Livet.
Efter Ellen Bechs pragtfulde Fremførelse af de kønne, varmtfølte Ord, traadte Fru Emma Gad frem for den talrige, repræsentative Forsamling, i hvilken man paa første Række bemærkede Indenrigsministeren, Jensen-Sønderup med Frue, flere af de udenlandske Gesandter og deres Fruer og Etatsraad Nyholm, hjemme fra Ægypten. Admiralinden mindedes først i varme Ord Hs. Maj. Kong Frederik VIII, der altid havde vist Foreningen megen Interesse, og bragte derefter en varm Tak til Dronningen, der iaar havde støttet Foreningen med 300 Kr., Baronesse de Plessen med 500 Kr. og et unævnt, livsvarigt Medlem med 200 Kr., og derved gjort det muligt endnu denne Gang at indbyde det sædvanlige Antal unge Piger fra vore Kolonier, hvad ellers vilde være ugørligt, da Foreningens Statstilskud paa 1000 Kr. er blevet slettet paa Finansloven. En Tak bragtes endvidere Etatsraadinde Bloch, der som sædvanlig havde skænket Præmierne, kgl. Hof-Eddikebrygger Arnhoff, der havde stiftet en Ekstrapræmie paa 100 Kr., samt – paa Fransk – den russiske Gesandts Frue, Baronesse v. Buxhoveden, ved hvis Mellemkomst det var lykkedes at faa som Udstiller en russisk Kunstflidsforening, arbejdende efter de sammue Principer og med det samme Maal som den danske Forening, og staaende under Storfyrstinde Elisabeth Iwanowas Protektion.
De præmierede Elever var: Fru Karen Iversen, Frk. Margrethe Olesen, Frk. Emma Madsen, Frk. Elisa Kampp, Frk. Sigur-Haug Bjørnsdotter, Frk. Valborg Mortensen, Frk. Thyra Solmer, Frk. Wilhelmine Clen, Frk. Kristin Jonsdotter.
Diplomer tildeltes de udstillende Medlemmer: Fru Regina Kofoed, Fru Vibeke Christensen, Fru Falck, Fru L. Beck, Frk. Lykke Andersen, Frk. Julie Kragenbühl, Frk. Ulla Rasmussen, Frk. Emilie Christensen, Frk. Elsa Gudmann Carlsen, Frk. Inger Haldkjær.
Sluttelig afsang Forsamlingen en Sang af Fru Karin Michaëlis Stangeland, hvorefter man fordelte sig i Lokalerne og besaa den righoldige Udstilling, hvor man særlig lagde Mærke til nogle meget smukke Møbler fra Richardts Sløjdskole, udførtes dels af Hr. og Fru Richardt (i Bondestil til “Tibirkehus”) og Frk. Torp (Louis seize i hvidt og Guld), Bogbinding fra samme Skole, fortrinligt ægte Gyldenlæder (Frk. Adler) og moderne Læderplastik (Ida Haas, Fru Bie o. fl.), venetianske Kniplinger (Fru de Krieger, Inger Haldkjær o. fl.), endelig de russiske Udstilling med Kniplinger, Broderier, Perlearbejder o. l. Professorinde Torps broderede Stol i Gobelin og Fru Hedemanns Skærm i samme Stil, samt selvfølgelig Foreningens egne smukke Ting i Hedebo, Hvidsøm, Knipling, Vævning, Metalbroderi og meget mere, som vi senere skal komme tilbage til.
Kallundborg Avis, 2. november 1912.
I 1900 stiftedes inde i København “Dansk Kunstflidsforening”. Sjælen i denne Forening var Forfatterinden Fru Emma Gad, der trolig har holdt ud i Virksomheden.
Denne gaar i Korthed ud paa fortrinsvis at yde ubemidlede Kvinder fra Provinsen et Kursus i Kunsthusflid inde i Hovedstaden.
Nu nærmer vi os Vintersæsonen, og en af vore Medarbejdere har derfor henvendt sig til Fru Gad for at faa de behørige Oplysninger om, hvorledes Virksomheden i Aar vil gaa for sig.
Fru Gad oplyser herom:
Vinter-Frikursus holdes fra 3. Januar til 1. Maj for 8 á 10 ubemidlede unge Piger fra Jylland og Øerne. (Foredrag, Museumsbesøg.)
Vi anvender billige Boliger.
Sommer-Frikursus fra 1. Juni til 1. Oktober for 8 á 9 ubemidlede unge piger fra Island, Færøerne og Dansk Vestindien (desuden to fra Sønderjylland), som har gjort Haandgerning til deres Fag. Fri Rejse, frit Ophold og fri Undervisning, Skoletid fra Kl. 9-2.
Interesse for denne Gerning har være stor baade hos dem, paa hvem Undervisningen er beregnet, og hos dem, der yder Sagen Støtte i Form af Bidrag eller anden Støtte. Da der naturligvis er Rift om Pladserne, maa det tilraades, at Provinsens Ansøgerinder i Tide indsender deres Begæringer.
Fru Gad understreger, at “Dansk Kunstflidsforening” anser det for sin særlige Opgave at være til Nytte for de af Provinsens unge Piger, som agter at gøre Haandgerning til deres Fag. Denne Virksomhed fortjener derfor Paaagtning naade af de unge Piger og deres paarørende. Foruden gennem Fripladserne tages der paa anden Maade Hensyn til, at Udgifterne gøres saa smaa som muligt.
(Daglig Undervisning fra 9-2 i alle Fag 15 Kr. mdl., Vævning 15 Kr. mdl. 4 Timer 3 Gange ugentligt, Knipling 5 Kr. mdl. 4 Timer om Ugen, Broderi 4 Kr. mdl. 4 Timer om Ugen.)
Sluttelig oplyser Fru Gad, at alle Henvendelser skal sendes til Foreningens Kontor, St. Kongensgade 55, København.
Foreningens Protektrice er Hds. Maj. Enkedronningen.
-n.
Slagelse Posten, 12. november 1912.
I disse Dage er det 11 Aar siden Dansk Kunstflidsforening stiftedes paa Fru Emma Gads Initiativ.
Ved et godt og dygtigt Arbejde fra Ledernes Side og ved den store Interesse, der fra alle Sider er vist Foreningen, har den kæmpet sig frem til en Stilling af stor Betydning. Dens Formaal er at højne Interessen for det nationale Haandværk, og at skabe et Marked for Afsættelse af Kvinders Arbejde i Ind- og Udland. Dette Maal arbejder Foreningen stadig henimod, dels ved at afholde, og dels ved at deltage i Udstillinger. Men en af de vigtigste Faktorer i Arbejdet er Afholdelsen af Frikursus.
Nationaltidende, 8. september 1913.
Dansk Kunstflidsforening afholder Onsdag den 10. Septbr. Kl. 2½ sin Aarsfest i Vestibulen paa Charlottenborg. Som sædvanlig bestaar Festen af Uddeling af Præmier og Diplomer og Udstillingen af Foreningens Elevarbejder, der aabnes samme Dag, og hvortil Publikum har gratis Adgang. Udstillingen vil blive holdt aaben Resten af Maaneden.
Ved selve Festen, som aabnes af Foreningens Formand, Fru Admiralinde Gad, vil der blive holdt Foredrag samt sunget en Kantate af kgl. Kammersangerinde, Frk. Ellen Ved og Frøknerne Saima Reovi og Sand samt Koncertsanger, Hr. Ernst Schønberg. Som Akkompagnatrice fungerer Frk. U. M. Jørgensen.
Social Demokraten, 11. september 1913.
Dansk Kunstflidsforening holdt i Gaar Aarsmøde paa Charlottenborg. Foreningenb har netop afsluttet et 4 Maaneders Kursus for Lærerinder, og Elevarbejderne var udstillede. Præmierne og Diplomerne fra Kursus’et uddeltes i Gaar.
Midt i Kantaten, der udførtes overordentlig nydeligt af 4 unge Damer deriblandt Frk. Ellen Beck, og en Herre holdt Admiralinde Emma Gad en lille Tale om Foreningens Fremtidsplaner. Fruen meddelte bl. a., at Udstillingen af Elevarbejder den 18. september skal afgaa til Boston, for at Amerikanerne kan faa Lejlighed til at beundre den.
Efter at Kantaten var fuldendt, besaa den lille Forsamling de udstillede Haandarbejder.
Nationaltidende, 11. september 1913.
Paa vor Tegning fra Dansk Kunstflidsforenings Aarsfest paa Charlottenborg i Gaar ses til venstre den norske Gesandt, Professor Hagerup. I Midten staar de Kunstnerinder, der sang Kantaten, paa Kathedret Formanden Fru Emma Gad, som paa Enkedronningens Vegne uddelte Præmierne, og paa hver Side af Fru Gad Kursusdamerne fra Island.
Berlingske, 11. september 1913.
Som kortelig omtalt iaftes, fejrede Dansk Kunstflidsforening igaar Eftermiddags sin Aarsfest paa Charlottenlund. Som sædvanlig indlededes med den smukke Kantate, foredraget af Damerne Ellen Beck, Saïma Neovi, Margrethe Cold og Karen Sand, hvorefter Formanden, Fru Admiralinde Gad, gav en kort Oversigt over Foreningens Formaal og Virksomhed i al Almindelighed og dette Aars Udstilling i Særdeleshed. Fru Gad indledede med en dyb Beklagelse over, at Hds. Maj. Enkedronningen, der er Foreningens Ærespræsident, ikke havde ment sig istand til at give Møde; næste Aar haabede man imidlertid at have den Glæde at se Enkedronningen personlig uddele Præmierne, og Fru Gad vilde saa idag sende Hds. Majestæt en telegrafisk Hilsen fra Foreningen.
I varme og taknemmelige Ord mindedes Fru Gad Foreningens Velynder og Ven, afdøde Moses Melchior, der havde udsat et Legat hvis Renter gaar til Fripladser for to unge Piger fra Dansk-Vestindien. Foreningen havde yderligere haft den Glæde at faa det Statstilskud tilbage, som i sin Tid var inddraget og da man efter at have mistet det Spanjerske Lagat havde faaet det Rongeske, var Status her nogenlunde uforandret. Som sædvanlig var baade Foreningens Elever og dens Medlemmer repræsenterede ved mange, smukke Arbejder; en stor Del af disse var bestemte til den 18de September at afgaa til en Udstilling i Boston. Af særlig interesse var de af Frøken Hanna Hoffmann udstillede Garnprøver, farvede med Plantefarver; det var det første Forsøg, der var gjort herhjemme med denne Form for Farvning, som Sverige hidtil havde været ene om at gennemføre; som bekjendt er plantefarvet Garn ægte og holdbart og anvendes derfor fortrinsvis til al Kunstvævning. For Fremtiden behøver man altsaa ikke at indforskrive det fra Sverige, men kan henvende sig til Dansk Kunstflidsforening, der fører Frøken Hoffmanns Garn.
– – –
Efter at Kantatens midterste Del var afsungen – Baryton-Soloen foredraget af Hr. Ernst Schønberg -, foretog Fru Gad paa Enkedronningens Vegne Uddelingen af Præmier og Diplomer til følgende Damer:
1ste Præmie: Frøkenerne Kristine Bach, Grættrup, Dagmar Petersen, Horsens, Rigmor Henningsen, Møen, Marie Carlsen, Sønderjylland, Maren Poulsen, Sønderjylland, Anna Lorentzen, Sønderjylland, og Valborg Larsen, Slagelse.
Hædersdiplomer: Fru Professorinde Mimi Larsen, Frk. Hanna Hoffmann, Frk. Ernesta Holm, Frk. Maren Petersen og Fru Hirschsprung.
Hof-Eddikefabrikant Arnhof skænker fremtidig hvert Aar 100 Kr. til Indkøb af et særlig smukt Arbejde til Bortlodning blandt Medlemmerne: det heldige Numer skaffede iaar Indehaveren en af Fru Mette Gauguin broderet Stol. Efter Kantatens Slutningsvers spredte Forsamlingen sig for at bese de mange smukke Arbejder; af kendte Navne noterer vi: norsk Minister Hagerup med Frue; den nuværende og den forhenværende Indenrigsminister, begge med Fruer; af Kunstflidsforeningens Bestyrelse: Professorinderne Matzen og Fischer, Etatraadinde Block o. fl. Endvidere Admiral Gad, Professor Finnur Jonsson. Oberstinde Lautrup, Stiftamtmandinde Ahnfeldt. Fru Thora Crum; Professorinde Christen Lange; Kontorchef Højby fra Kreditforeningen, Fru Overretssagfører Sinding. Fru Johanne Meyer o. fl.
Foruden de med Udmærkelser belønnede Arbejder lagde man Mærke til Fru O. Hedemanns og Fru Sara Hirsch’s udmærkede Hedebosyning, Frøken Violet Adlers fortræffelige antike Gyldenlæder og Frøken Ida Hass’ moderne Lædeplastik, Professorinde Torps Gobelinbroderi, Fru Gerda Kochs udmærkede franske Broderi, samt først og fremmest Skolens Arbejder, der viser en ganske betydelig Fremgang, takket være Frøken Rathsacks udmærkede Ledelse.
Endnu maa nævnes en Special-Udstilling af ægte “irish crocket” og broderede Essex-Kniplinger.
Nationaltidende, 3. juni 1914.
I „Göteborg Handels och Sjöfartstidning” offentliggør Signe Biligvist en udførlig Anmeldelse at det danske Kunsthaandværk paa den baltiske Udstilling.
Forfatterinden mener, at de forskellige Retninger indenfor dansk Kunsthaandværk er ualmindeligt tiltalende repræsenteret og ordnet særdeles instruktivt, og hun gennemgaar derefter hele Udstillingen. Med særlig Honnør omtales bl. a. Georg Jensens og Kastor Hansens udsøgte Sølvarbejder, den kgl. Porcelænsfabriks og Aluminias Udstillinger, Herman Kähler Ler- og Stengods, Karen Hannoners Fajancer, Maria Christiansens Hornarbejder, lpsens Enkes Terracotta, Foreningen for Boghaandværks Udstilling, Ole Haslunds og Magasin du Nords Møbler og endelig Haandarbejderne fra “Dansk Kunstflidsforening”, “Hedebosyningens Fremme” og “Kunstindustriskolen for Kvinder”.
Den svenske Kritiker sammenfatter til sidst sine Indtryk i følgende Sætninger: “Den svenske Textil-Kunsthaand-værk staar — saavel teknisk som kunstnerisk — betydeligt over det danske. Men det danske Kunsthaandvæerk er i de øvrige, her nævnte Brancher langt forud for det svenske. Saavel heri som i Danskernes opmærksomme og smidige Imødekommen overfor enhver, som ønsker at studere deres Udstilling, har vi overordentlig meget at lære”.
Berlingske, 17. maj 1914.
– – –
Tæt herved, lige indenfor i den store Industrihal, har “Dansk Kunstflidsforening” en vidunderlig lille Udstilling af Arbejder i Hedebosyning.
Det kan være, at man her træffer Professorinde Matzen, og man er da i udmærkede Hænder; men se ellers op tilhøjre: Der Hænger Enkedronning Louises Dug, udført efter Tegning af Peter Urban Gad, skænket Hds. Majestæt af Kunstflids-Foreningen (med det svenske og danske samt Kjøbenhavns Vaaben, Enkedronningens Valgsprog og Kunstflidsforeningens Bomærke) – “se der er jo Mamas Dug”, udbrød Prinsesse Ingeborg i Eftermiddag da hun fik øje paa den – og paa hver Side af den en Løber udført efter Tegning af Professorinde Mimi Larsen; paa Hjørnevæggen lige derved endnu en dejlig Løber udført af Fru Thyra Marcher.
– – –
Berlingske, 7. december 1914.
Dansk Kunstflidsforening, som iaar paa Grund af de urolige Forhold ikke fik sin sædvanlige Udstilling paa Charlottenborg, har i disse Dage aabnet sin Juleudstilling i Foreningens Lokaler i St. Kongensgade.
Omtrent 40 af Foreningens halvfemte Hundrede Medlemmer har udstillet, og der er iblandt Genstandene meget nydeligt Haandarbejde, som dække Betegnelsen Kunstflid. Dette er f. Eks. Tilfældet med den Ovnskærm, Fru Kaptajn Poulsen, født Krieger, har broderet efter et gammelt Maleri af Domkirken i Mainz – Skærmen er vist ogsaa allerede solgt, og fin Smag, parret med stor Taalmodighed, præger den Lampeskærm, som Fru Gordon Søe har, man fristes til at bruge Udtrykket vævet af 70,000 Glasperler.
Udstillingen rummer desuden smukke Hedeboarbejder, Nyttegenstande og smykker i Sølv, forarbejdede af den kvindelige Sølvsmed, Frk. Stilling, Guldbroderier, haandmalet Porcelæn, strikkede og vævede Ting, kort sagt som sædvanlig mange skønne Sager, egnende sig til Julepresenter. Som en Nyhed bør nævnes Fru Nathalie Larsens broderede Tasker, der nærmest er Mosaikarbejde i Silke og Guld med paasyede Perler og glinsende Stene.
Medlemmernes Hovedgevinst i Foreningens Lotteri er ogsaa udstillet. Det er en dekorativ og magelig “haandgjort” Stil til Værdi halvandet Hundrede Kroner.
Nationaltidende, 1. maj 1915.
Dansk Kunstflidsforening og Industriforeningen arrangerer i Forening i Begyndelsen af Oktober en – som det tegner til – meget interresant historisk Udstilling i Industriforeningen. Den vil komme til at omfatte Damedragtens Historie gennem de sidste 150 Aar. Det vil utvivlsomt interessere Almenheden at se forrige Tiders Paaklædning stillet ved Siden af den moderne Dragt.
Udstillingen vil ikke alene omfatte Kjoler, Overstykker, Hatte, men tillige Broderier, Kniplinger, Vifter, Handsker, Parasoller, Smykker, Kamme, Lommetørklæder, Tasker, Fjerprydelser og kunstige Blomster; sluttelig kan nævnes Toiletsager, Flakoner, Sysager etc.
For at give Udstillingen større kustnerisk Udtryk for de vexlende Tiders Smag og Kultur har man tænkt at forøge den med en Samling karakteristiske Dameportrætter samt en fyldig Fremstilling af Fortidens Modejournaler og Tegninger, og ved Siden af vil der blive afholdt oplysende Foredfrag med Lysbilleder, ligesom der endelig ogsaa vil blive talt om den moderne Dragts Snit, Udsmykning og Personlighedspræg. Til Udstillingen vil der blive knyttet en Tombola, hvis Gevinster udelukkende vil komme til at bestaa af Sager, der kommer ind under Begrebet Dametoilettet.
Udstillingskomiteen har allerede faaet Tilsagn om flere historiske Samlinger af skønne, gamle Kniplinger.
Der vil blive Koncerter og Opvisning af gamle Danse samt forskellige Interieurer, hvor man bl. a. vil se Datidens Damer omkring Kaffebordet – Five o’clock-Theen var paa den Tid jo næppe opfundet.
Komitéen opfordrer meget Damerne til at se efter i deres Gemmer, om der ikke findes forskellige gamle interessante Sager, som Ejerinderne kunde ønske at udstille, og de behøver da blot at melde det paa Industriforeningens Kontor, til Kontorchef R. Berg. Selvfølgelig vil alle Forholdsregler med hensyn til Afhentning, Assurance og Tilbagelevering blive strengt overholdte. Men Indmeldelserne maa helst ske snarest, inden Damerne flytter paa Landet, da det af Hensyn til Tidspunktet for Udstillingens Afholdelse bliver for sent, naar Folk først melder sig i September efter Landopholdet.
Politiken, 2. maj 1915.
Den Udstilling “Damedragten før og nu”, som “Dansk Kunstflidsforening” og “industriforeningen” har slaaet sig sammen om at arrangere, og som blev udsat paa Grund af Krigen, skal nu finde Sted i Oktober. I Gaar traadte Komitéen i Aktivitet ved at holde et lille Møde for gennem Pressen at fortælle Offentligheden lidt om Udstillingen.
Enkedronningen er Protektrice, og Udstillingen vil omfatte alt, hvad der kan fremskaffes af Damedragter lige fra tidligere Dage og op til de sidste nye Moder. Praktisk set vil man vel næppe kunne naa længere tilbage end til Rokokoperioden, hvad der ligger forud, har Møl og Rust rimeligvis forlængst fortærret. Det er ikke blot Dragter alene, der vil blive udstillet, men alt, hvad der kommer ind under en Dames Toilette, lige fra Overstykker og Hatte til Linned og Toiletsager. For at gøre Opvisningen saa fyldig som mulig, kompletteres den med typiske Dameportrætter og Udvalg af Fortidens Modejournaler, Fotografier og Tegninger.
I Tilslutning til Udstillingen vil der blive afholdt en Række Foredrag med Lysbilleder om Smykkets, Fodtøjets, Frisurens og Hovedbeklædningens Udvikling op gennem Tiderne. Der vil med andre Ord blive gjort Alt for, at Udstillingen ikke alene faar Kuriositetens, men ogsaa kulturhistorisk Interesse.
Komitéen er sammensat af lutter fine Navne, der nu hver for sig skal virke i sin Kres for at faa Skuffer og Skabe lukkede op, og de smukke, gamle Sager, der ligger gemt i dem, halede frem og sendt ind til Udstillingen. Samtidig opfordrer den Alle og Enhver, der i deres Gemmer har et eller andet, som kunde være af Interesse, til at meddele det til Kontorchef Berg, Industriforeningen. Der garanteres selvfølgelig for, at de laante Genstande leveres uskadt tilbage, og Udstillingsgenstandene assureres yderligere for svimlende Summer.
Marka.
Måske udviklede udsættelsen på grund af krigen sig, til endelig aflysning. I hvert tilfælde findes ingen tilgængelig information om “Damedragten gennem 100 Aar” udstillingens gennemførelse. [red.]
Berlingske, 10. september 1915.
Dansk Kunstflidsforening har i Eftermiddag afholdt sin Aarsfest med Præmieuddeling i Charlottenborgs Vestibule, hvor der samtidig var arrangeret en smagfuld Udstilling af Elev- og Medlemsarbejder med de præmierede Arbejder som Hovedattraktion.
Kl. 2½ ankom Hds. Majestæt Enkedronningen, ledsaget af Deres kgl. Højheder, Prinsesserne Thyra og Dagmar, til Charlottenborg, hvor Herskaberne modtoges af Foreningens Bestyrelse, som overrakte de kongelige Damer smukke Blomsterbuketter. Etatraadinde Louise Bloch, en af Foreningens trofaste Støtter, overrakte Enkedronningen Roser. I Herskabernes Følge saas Hofchef, Admiral Bardenfleth og Hofdame Frk. Wimpfen.
Blandt de indbudte Gæster bemærkedes den russiske Gesandt, Baron Buxhøveden, Ministerinde Hagerup og Vestindiens Guvernør Helweg-Larsen med Frue.
Straks efter de Kongeliges Ankomst tog Festen sin Begyndelse med Afsyngelse af en Kantate, udført af kgl. Kammersangerinde Ellen Bech, Koncersangerinderne Margrethe Cold, Saima Neovi og Karen Sand, og Koncertsanger Ernst Schønberg. Foreningens Formand, Admiralinde Emma Gad, aflagde derefter Aaarsberetning, hvorunder Fruen omtalte at Aaret nødvendigvis var forløbet ret stille i Foreningen.
Guvernør Helwig-Larsen bragte Dansk Kunstflidsforening en Tak for dens Arbejde, der for de vestindiske Øer havde den store Betydning at knytte Eleverne derude fra og gennem dem den indfødte Befolkning nærmere til Danmark. Guvernøren rettede i første Række Takken til Enkedronningen som Foreningens Protektrice.
Præmierne og Hæderdiplomerne blev nu uddelte af Hds. Majestæt Enkedronningen. Der var 2 1ste Præmier á 100 Kr., 4 á 50 Kr. og 8 Hædersdiplomer.
Ved Festen trak Hds. kgl. Højhed Prinsesse Thyra et Lotteri, hvori alle Foreningens Medlemmer gratis deltager. Hovedgevinsten i dette Lotteri er en kostbar Lænestol med Betræk udført efter et Gobelin paa Rosenborg og skænket af Baronesse de Plessen.
Forinden Herskaberne forlod Charlottenborg, blev de udstillede Arbejder taget i Øjesyn, ligesom de kongelige Damer hilste paa Eleverne, at hvilke fire er fra Island, to fra Færøerne og en fra de vestindiske Øer.
Politiken, 11. september 1915.
En Gang hvert Aar har “Dansk Kunstflidsforening” en stor Dag. Medens den ellers residerer beskedent i en Stuelejlighed i Store Kongensgade, rykker den paa denne ene Dag ned paa Charlottenborg, hvor den ganske vist ikke naar længere end til Vestibulen. Men det gør ikke noget, det er stort alligevel, og dobbelt saa stort var det i Gaar, hvor Enkedronningen for første Gang efter flere Aars Forløb atter gav Møde for personlig at uddele Præmierne. For det kan nu ikke nytte noget, hvis den røde Kusk ikke paraderer udenfor i Gaarden, mangler Festen sit afgørende Plus.
Enkedronningen ankom præcis, ledsaget af Prinsesserne Dagmar og Thyra, begge i blaa Spadseredragter, af Hofchefen, Admiral Bardenfleth, og af Hofdame Frk. Wimpfen. Foreningens Bestyrelse sank ned i dybe Nejninger og overrakte Buketter. De kongelige Damer blev anbragt paa første Række i den blomsterbesmykkede Vestibule, Side om Side men Admiralinde Gad, Professorinde Henning Matzen, Professorinde Fischer, Etatraadinde Louise Bloch og Fru Ministerinde Hagerup. Paa de næstfølgende Rækker bemærkedes den russiske Minister, Baron v. Buxhöveden, og Eddikebrygger Arnhoff.
Da alle var kommet paa Plads, tonede som ved mange Aarsfester før denne den traditionelle Kantate ud fra det ene Sidegalleri. Frk. Anne Marie Jørgensen sad ved Klaveret, og de højtidsfulde Strofer bares af Frk. Ellen Bech, Fru Saima Neovi, Frk. Margrethe Cold, og Frk. Karen Sand og Koncertsanger Ernst Schønbergs kultiverede Sammensang ud over de fjerpyntede Hatte, hvide Hermeliner og straalende Besætninger. Det var skønne Øjeblikke.
De afbrødes af Fru Emma Gad, der i Egenskab af Foreningens Formand besteg Talerstolen, som var anbragt foran et stort Billede af Enkedronningen. Med Dronningen saaledes baade foran og bag ved aflagde Fru Gad en inspireret Aaarsberetning, af hvilken det fremgik, at det havde været et stille Aar, fordi der er Krig i Evropa, men Foreningen havde dog støt og sikkert fortsat sin Virken og vundet Paaskønnelse, idet fire Medlemmer havde skænket en Sum til Indkøb af de smukkeste indsendte Medlemsarbejder. Disse Genstande skulde i Dag fordeles ved en Lodtrækning blandt Foreningens Medlemmer. Hovedgevinsten var dog i Aar som forrige Aar og alle fremtidige Aar en Gobelin-Lænestol, skænket af Baronesse v. Plessen.
Guvernør Helweg-Larsen fra Vestindien benyttede derefter sin Tilstedeværelse her i Danmark til at takke Foreningen for det Arbejde, den gjorde for sine Elever fra vor Bilande og særlig fra Vestindien. Guvernøren rettede specielt sin Tak til Enkedronningen, og et Par sorte Vestindianerinder, der sad neden for Talerstolen, smilede med deres hvide Tænder over mod den høje Dame.
Præmieuddelingen.
Talernes korte Række var dermed udtømt, og Enkedronningen foretog nu Præmieuddelingen, som Fru Gad med en Rutine, en Ceremonimester kunde misunde hende, ledede.
Første Præmie fik Frk. Solveig Eiriksdotter og Frk. Jenny Olsen, anden Præmie Frk. Anna Hansen, Frk. Sigurlaug Sigurdardotter, Frk. Unnar Olafson, Frk. Margrethe Blume og Hædersdiplom Fru Kammerjunkerinde Elisabeth Bruhn, Fru Thyra Valentiner, Fru Wilhelmine Friis, Fru Niels Petersen, Frk. Ida Brugn, Frk. Ingeborg Holbøll, Frk. Ulla Rasmussen og Frk. Inger Olsen.
Derpaa besørgede Prisesse Thyra den spændende Lodtrækning om Gevinsterne, og fra Spændingen gled man lige over i Kantatens Slutningssang, der, som det staar i Programmet, “synges af Alle” – ogsaa de kongelige Damer. Slutningen lyder:
“Far, Søstre, vel, hvorhen I gaar,
vi mødes vel ad Aare
:i skønhedslyse Kaar.:
Dermed var selve Højtideligheden forbi, og de kongelige Damer blev nu vist rundt paa den Udstilling af Elevers og Medlemmers Arbejder, som er arrangeret i Vestibulens Sideskibe og med sine mange smukke og ejendommelige Haandarbejder virkelig fortjener et indgaaende Besøg.
Først efter en god halv Times Forløb steg Enkedronningen til Vogns, og de øvrige Søstre fo’r bort for vel ad Aare at mødes i skønhedslyse Kaar i Charlottenborgs Vestibule.
Fru Loulou.
Social Demokraten, 12. september 1915.
Dansk Kunstflidsforening afholdt i Fredags paa Charlottenborg sin Aarsfest og Præmieuddeling, og samtidig aabnedes Foreningens aarlige Udstilling af Elevarbejder.
I Undervisningen, der ledes af Skoleinspektrice, Frk. Frederikke Rathsack, har bl. a. deltaget en halv Snes unge Piger fra de kommunale Fortsættelseskursus, der har faaet gratis Undervisning i Broderi og Knipling, samt nogle unge Kvinder fra Island, Færøerne og St. Thomas.
Udstillingen er meget righoldig og fortjener at ses. Her er Prøver paa alt det fine Haandarbejde, der interesserer Kvinderne. Der er ialt 60 Udstillere med tilsammen henved 1000 forskellige Kunstbroderier, Kniplinger, Metalbroderier, kulørte Folkebroderier, Hedebosyning osv.
– – –
Udstillingen er aaben hver Dag Kl. 12-5 indtil Søndag den 18. Septbr. Entreen er gratis.
I den til Udstillingen knyttede Syskole vises Vævning, Broderi osv. Her medvirker flere Elever, bl. a. en af vore mørke Landmandsinder fra St. Thomas, Frøken Alme Clendinen, de to færøiske Damer, Frøken Marie Johannesen og Paula Næs, samt Frøken Solvejg Eiriksdotter, der viser Italiensk Kniplingssyning.
N.-B.
Nationaltidende, 4. september 1916.
Kl. 2½ i Efterm. afholdtes i Charlottenborg – Udstillingsbygningens Vestibule – den sædvanlige Aarsfest for “Dansk Kunstflidsforening”s Elever og Medlemmer.
Til Trods for det daarlige Vejr var Hallen optaget til sidste Plads. Mellem de indbudte saas den russiske Minister, Baron v. Buxhøveden, Kammerherreinde Bardenfleth, Baronesse Reedtz-Thott, Arbejdsinspektør Jensen-Sønderup, den amerikanske Gesandts Frue, Mrs. Egan, Etatsraadinde Blom m. fl. – Sensommerens Blomster var opstillede i Glas langs Væggene; Enkedronningens Portræt var anbragt over Talerstolen, indrammet af røde og hvide Blomster, og i Sidegangene saas den smukke Udstilling af Læderplastik, Hedebosyning, Guld- og Sølvbroderier, Smykker m. m. samt nogle gobelinlignende Stolebetræk, i Virkeligheden det gode, velkendte Kanevas-Broderi, udført af Skuespillerinden Fru Else Frølich.
Præcis Kl. 2½ ankom Enkedronningen, ledsaget af Prinsesse Dagmar, Hofdame, Frk. v. Wimpfen og Hofchef, Admiral Bardenfleth. Enkedronningen modtoges af Formanden, Admiralinde Gad og Professorinde Fru Helga Matzen.
Efter at de Kongelige havde indtaget deres Pladser blev en Kantate sunget af Kammersangerinde Frk. Ellen Bech, Fru Saima Neovi, Frk. Margrethe Cold, Frk. Karen Sand og Hr. Anders Brems.
Da 1. Del var afsunget aflagde Fru Admiralinde Gad Beretning om Arbejdet paa Foreningens Kursus, hvor Elever fra vore Bilande faar gratis Undervisning i Haandarbejde. Med et Suk omtalte Fruen den gamle danske Folkekunst, som forlængst er sat i Skammekrogen: den gamle Kniplekunst, Hedebosyningen, Sølv- og Guldnakkerne, Amagertørklæderne, de gamle Træskeer og Jydepotterne. Det var meget godt med Andelsmejerier, Andelsslagterier og Sukkerfabrikker, men Hjemmets Kunst burde ikke derfor agtes ringe. Anderledes i Sverrig og Norge, hvor det første Sted Hemsløjdföreningen, det andet Sted “Norsk Husflidsforening” med Held havde bevaret og opdyrket den gamle Husflid. Ogsaa her i Danmark søgte Dansk Kunstflidsforening at raade Bod paa tidligere Tiders Uforstand, men Arbejdet gik kun smaat. Alligevel fortsatte man med godt Mod, og Formanden takkede tilsidst enhver, der havde ydet Foreningen Støtte, først og fremmest Enkedronningen.
Saa fandt Præmieuddelingen Sted. Enkedronningen lod de unge Piger fra Island og Færøerne forestille for sig og overrakte dem personligt Diplomet. Prinsesse Dagmar trak Numrene paa 4 smukke Arbejder, der bortloddedes blandt Medlemmerne, og tilsidst tog man Udstillingen i Øjesyn. Vi skal nærmere omtale dnne, der bør ses af alle kunstflidsinteresserede.
Nationaltidende, 2. december 1916.
“Dansk Kunstflidsforening” havde i Gaar indbudt Pressen og en Kreds af Foreningens Medlemmer og Venner til at bese den Juleudstillling af Haandarbejde, som Foreningen aabner i Dag i sine Lokaler, St. Kongensgade 55.
Næstformand i Foreningen, Fru Professorinde Matzen, foreviste selv det brogede Mylder af elegante og smukke Hjemmearbejder, som Udstillingen repræsenterer,
Under denne Forevisning lagde man særlig Mærke til nogle meget smukt udførte Kraver, strikkede af Frk. Ulla Rasmussen, et pragtfuldt forarbejdet Sengetæppe af Fru Agnes Christensen og nogle yndefulde Kniplinger – lette og elegante og smagfulde i Mønstre, tilvirkede af Fru Ingeborg Holbøll og – Fru Sara Hirsch’s Hedeboarbejder.
Foruden disse strikkede og kniplede og broderede Haandarbejder, beundrede man et Par morsomme Dragkister, i gammel svansk Stil og i festlige Farver, forarbejdede af Fru Sagfører Brandt, Aarhus.
Paa Udstillingen fantes tillige Frøken Emilie Stillings Tinarbejde, indlagte med Stene, Frk. Ida Haas’ Læderplastik, Fru Gudrun Jensens haandmalede Porcelæn, Fru Elna Petersen-Schönes indlagte Trævarer (meget smukke i Udførelsen), og Fru Nathalie Larsens bekendte Tasker med paasyede Guldbroderier og Stene.
I den saakaldte “Bondestil” er udstillet et Udvalg af Foreningens egne Arbejder – bl. a. en Række vævede Tæpper og Puder, særlig egnet til Sommerhuse.
“Dansk Kunstflidsforening”s Juleudstilling vil sikkert i de kommende Dage faa livligt Besøg af Byens Damer og Herrer. Disse Haandarbejder, Porcelæn-, Træ- og Metalgenstande – er som skabt til Julegaver.
Til Udstillingen er knyttet en Tombola, med Gevinster fra Udstillingen, og hvis Indtægt gaar til Foreningens Fri-Undervisning.
Morsø Folkeblad, 9. oktober 1917.
Samvirken gør som bekendt stærk, og hvis der var lidt mere Vekselvirken mellem de mange flittige haandarbejdsinteresserede Damer i Provinsen, der frembringer saa mange store og omhyggeligt udførte Arbejder, og Hovedstadens kunstindustrieller Kredse, hvor Ideerne opstaar, og Kunstnerne medvirker, vilde det helt ypperlige fremkomme – de Arbejder, der staar paa Højde med den bedste Kunstindustri.
Dansk Kunstflidsforening, en statsunderstøttet Læreanstalt for national Haandgerning, hvis Protektrice Enkedronning Louise i en Aarrække har været, har sat sig til Opgave at være det Sted i København, hvortil Provinsens Udøverinder af Kunstflid kan søge hen, dels for at faa Undervisning, dels for som Medlemmer (3 Kr. aarlig) at faa deres Arbejder udstillede og eventuelt afsatte.
Foreningens Virksomhed bestaar dels i en Kunstflidsskole med saa udstrakt Friundervisning som muligt, del i et Par aarlige Salgsudstillinger, den ene i September paa Charlottenlund med en indledende Aarsfest, den anden i Foreningens egne Lokaler i December. Ved den nylig afholdte Udstilling paa Charlottenborg beundredes og solgtes – ogsaa til Enkedronningen – en Mængde store og smukke Arbejder, mange af dem udførte af Damer i Provinsen.
Og hvad Undervisningen angaar, er der to forskellige fire Maaneders Frikursus, det ene om Sommeren – nærmest beregnet paa unge Piger fra Island og Færøerne – det andet om Vinteren fra 1. Januar til 1. Maj for Elever fra Jylland og Øerne paa hele og halve Fripladser. Fagene er Vævning, Knipling, Hedebosyning, Kunstbrodering, Metalbroderi, Paategning, Overføring, geometrisk Mønstertegning m. m., og det har vist sig, at dette Ophold i Hovedstaden har været til største Nytte og Udbytte for unge Haandgerningslærerinder eller vordende Forretningsdamer i Broderifaget, før de nedsatte sig i deres Fødeby.
Alle haandarbejdsinteresserede Damer i Provinsen, baade Amatører og faglige Udøverinder, bør henvende sig til Dansk Kunstflidsforening (Gothersgade 135, Telf. 7081) og faa tilsendt Arbejdsplan og Aarsberetning, af hvilke Tryksager de vil se, hvor meget Nytte man har af en Samvirken i en smuk Sags Tjeneste.
Emma Gad.
De trange Tider, som vi nu, saa godt vi formaar det, søger at indstille os paa, fører blandt andet med sig, at Kvinderne i stedse større Tal maa arbejde for at skaffe det fornødne til Livets Ophold.
Kvinden har saa mange specielle Evner, som hun, om hun blot har den fornnødne Taalmodighed til at udvikle dem, kunde omsætte et smukt økonomisk Udbytte.
Derfor I Unge, som nu skal vælge Jer en Gerning, søg Jer et Arbejde, som I kan bringe med Jer ind i Jeres Hjem.
Det er lettere for Jer end for dem, der begyndte for de to Gange ti Aar siden. Nu findes der Skoler for mangt et godt Kvindearbejde.
I Forvisning om, at netop kvindelige Evner uden Vanskelighed finder sig til Rette I Kunstindustriens Tjeneste, vil vi henvende os til de forskellige Institutioner, som her i Byen paatager sig at uddanne unge Piger i et eller flere kunstindustrielle Fag.
Vort første Besøg gælder Dansk Kunstflidsforening.
Forstanderinden viser os elskværdigt rundt i de smukke Skolestuer, hvor Væggenes vævede Tæpper straks virker lokkende paa et arbejdslystent Kvindesind.
— Det er ikke Gobelin, forklarer Frk. Rathsach.
Gobelinvævning fordrer specielle kunstneriske Evner. Dette kan enhver lære. Vi kalder det Kunstvævning for at skelne det fra den ganske almindelige Stofvævning, som vi ogsaa giver os af med.
Frøkenen fører os ind i Vævestuen og viser os de nydelige smaa Væve, der med største Lethed kan anbringes I ethvert Værelse.
— Men man maa Jo helst bo i Stuen eller paa Landet, siger Frk. Rathsach, for det gør jo noget Spektakel.
Da vi har forhørt os om Omsætningsmulighederne for en Væverske og taget den opmuntrende Oplysning, at der mangler Arbejdskraft, og at Frk. Rathsach saa trygt kan anbefale Vævning som Erhverv, skynder vi os at fritte:
— Hvad koster saadan en lille Væv?
— Ja, i gamle Dage havde man dem for 100 Kr. Men nu gaar der nok de 200, før man har, hvad man skal bruge.
— Saa er Driftsomkostningerne vel ringere, hvis man kaster sig over det der? spørger vi og peger paa Kniplebordene inde I den anden Stue.
Frøkenens Stemme faar en egen blød Klang, naar hun taler om Kniplingerne, og vi gætter os til, at de er hendes særlige Kælebørn.
— Det er et yndigt Arbejde, saa let at gaa til, saa simpelt og enkelt. Men det vilde være urigtigt at anbefale det som Levebrød. Skønt Folk køber mange Kniplinger nu. Og der kan opnaas en ordentlig Pris for virkelig gode Ting.
Nej, Kniplekunsten egner sig blot for unge Piger, som bor i deres Hjem og kun har nødig at tjene lidt til Hjælp.
Heller ikke Hedebosyningen vil Frk. Rathsach raade til. Men Metaltraadsbroderler kunde der maaske gøres noget ud af.
Vi forhører os lidt om Eleverne, hvilke Fag de fortrinsvis søger.
— Knipling og Metaltraadsbroderier, lyder Svaret.
Medens Talen drejer sig om Eleverne, benytter Forstanderinden Øjeblikket til at rose de flinke Islændere og de færøske Piger, som kommer herned hvert Aar og drager op til deres Øer igen med de erhvervede Færdigheder, som de danner sig et tilfredsstillende Levebrød af.
— Ogsaa Provinsboerne er dygtige. Men Københavnerinderne Frk. Rathsach ryster opgivende paa Hovedet. — De har ingen Taalmodighed. De kan slet ikke samle sig til noget.
Vi gaar bort, beskæmmede paa Københavnerindernes Vegne. Men et Billede har sat sig fast i vor Bevidsthed: en lille, pæn, gul Væv og en Masse dejligt Møbelstof, Gardintøjer, Lærred, Uld og Bomuld i alle fristende Farver…..
Og naar man kunde faa en Stuelejlighed. Der er jo ogsaa Stuer i København.
Marton.
Nationaltidende, 25. marts 1918.
Dansk Kunstflidsforening afholdr i Fred. Generalforsamling i Foreningens Lokaler.
Formanden, Fru Emma Gad, gennemgik Aarsberetningen. Verdenskrigen og den deaf følgende Dyrtid havde bevirket en mindre Tilgang af Elever fra Provinsen. Den betalte Undervisning havde været besøgt af 50 Elever. Det var navnlig Knipling, Hedebosyning og Metalbrodering, der havde samlet Interessen.
Fru Gad opfordrede Damerne til at udføre større Arbejder og indsende dem til Septemberudstillingen. Sluttelig mindedes Fru Gad Foreningens to afdøde Velgørere Fru Etatraadinde Louise Bloch, som testamentarisk havde skænket Foreningen et Legat paa 400 Kr. til Præmier, og Landstingsmand, Grosserer Holger Petersen.
For Regskabet gaves Decharge. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer Baronesse de Plessen og Fru Professorinde Krog genvalgtes. Til Revisorer valgtes Overretssagførerne Lemvigh-Müller og Edmund Berner.
Nationaltidende, 14. september 1918.
Naar Damernes Klub aabner sin Sæson den 3. Oktober, bliver det i Husflidsforeningens smukke Lokaler i Gothersgade. Det var denne Forenings Bestyrelse, der beredvilligt traadte til og skaffede Klubben Husrum, da den i Foraaret paa Grund af Ejendomssalg maatte flytte fra sin hidtidige Bolig paa Østergade.
Politiken, 15. september 1918.
En Verdenskrig kan rase, Riger gaa til Grunde, nye Monarkier skyde frem – “Dansk Kunstflidsforening”s Aarsfest paa Charlottenborg er uforanderlig den samme. Naar vi nu vil give os til at skildre den, som den gik for sig i Gaar, er det kun, fordi vi med Alvor og Pligtfølelse gaar op i vor journalistiske Gerning, eller vi ganske simpelt tager et af Referaterne fra de sidste fem, seks Aaar, ligegyldig hvilket og trykker det af. Vi tør vædde paa, at ingen vilde mærke det.
Sceneriet kan alle Deltagerne udenad, lige fra Enkedronningens Billede bag ved Talerstolen og Enkedronningen selv i Guldlænestolen foran den. I Sidegalleriet opholder sig de Kunstnere, der skal udføre Kantaten (den samme), og Fruerne Saima Neovi og Karen Sand-Bruunsgaard og Frøknerne Margrethe Cold og Ellen Bech samt Frk. Anne Marie Jørgensen ved Klaveret (det samme) og Koncertsanger Anders Brems. Alle Damerne er i elegante Eftermiddagstoiletter, dog ikke de samme som de foregaaende Aar, men tip-top moderme. Bagved Enkedronningen kommer den øvrige Forsamling (den samme). Hist og her er en Figur blevet mere svulmende, og nogle af Trækkene tegner sig skarpere, men det er de sædvanlige kendte Navne, den trofaste Bourgeoisi-Garde, smykket med enkelte adelige Fjer som Grevinde Polly Ahlefeldt og Baron v. Buxhoveden.
Ogsaa Festprogammet er nøjagtig det samme. Først et Stykke Kantate, hvorpaa Formanden, Admiralinde Gad, bestiger Talerstolen, iført det hvide Frynseschawl, hvormed Admiralinden markerer de virkelig højtidelige Begivenheder.
Admiralinden – vi kan i denne Forbindelse ikke nøjes med at skrive Fru Gad – benytter Lejligheden til at slaa et Slag for, at vi herhjemme ganske anderledes skulde udnytte vor Uld, vort Hør og vor Hamp, saa at vi ikke var afhængige af Udlandets Industri. Hvad kan det nytte, at Kunstflidens Elever og Medlemmer kan fremstille de dejligste Ting, naar de paa Grund af Krigen ikke længere har Materiale til at fremstille dem af?
Forsamlingen fandt, at det var saa sandt, og hørte derefter paa endnu et Stykke Kantate, og så kom
PRÆMIEUDDELINGEN.
Enkedronningen og alle rejser sig. Admiralinden og Professorinde Helga Matzen (i perlefunklende Sort) overrækker Majestæten store, hemmelighedsfulde Konvolutter, som Dronningen lader gaa videre til de lykkelige præmie- og diplomerede unge Damer, der med et forlegent Kniks skynder sig at bringe deres Konvolut i Sikkerhed.
Og saa kommer vi til Dagens eneste Sensation: en mandlig Diplomtager, der oven i Købet var stud. theol. Hans Tilsynekomst var noget af en revolution, men Enkedronningen klarede med kongelig Overlegenhed Situationen, efter et Øjebliks Tøven fik han sin Konvolut og det ophøjede Haandtryk, og han forsvandt med et Buk. Det var dog ikke for Broderi eller Hækling, at der var tildelt Teologen Diplom, men for Billedskærerarbejde.
Kantatens sidste Stykke bragte atter Ro over Sindene, og dermed var Højtideligheden forbi. Alle rejser sig og holder sig det mest mulige i Nærheden af Enkedronningen og Prinsesserne Thyra og Dagmar, som af Admiralen og Professorinden vises rundt paa Udstillingen.
Det gør os ondt, men vi kan ikke give Admiralinden Ret, Materialemangelen spores ikke paa de udstillede Arbejder. De er som sædvanlig meget smukke, og Damer, der selv laver Haandarbejde, bør gaa derind for at se og lære, og Damer, hvis Midler tillader dem at købe andres Haandarbejder, bør ogsaa gaa derind. Der er nok at vælge imellem: Hedebo og hvidt Broderi, Gobelinsyning, Kunstbroderi, Knipling, Guldbroderier, broderede Bogbind, Læderplastik, Guldsmedearbejde, strikkede Blonder, haandmalet Porcelæn o.s.v.
Om Enkedronningen gør Indkøb, véd vi ikke, men det hvide Schwal lyser forjættende, og de sorte Perler funkler fornøjet. I alt Fald tager baade Dronningen og Prinsesserne Numre i Tombolaen, og derefter kører de bort i aabne Vogne. “Dansk Kunstflidsudstilling”s Udstilling er indviet.
Fru Loulou.
Middelfart Avis, 5. december 1918.
Den Opgave, Dansk Kunstflidsforening har stillet sig – at være til Gavn for de Damer, som dyrker kunstindustriel og virkelig original Haandgerning – tager særlig Sigte paa Provinsen. Rundt om i vore Hjem Landet over tilvirkes der smukke og værdifulde Arbejder, for kostbare og for specielle til, at Folk gaar ind og køber dem i den første den bedste Butik, i Særdeleshed her til Lands, hvor Sansen for kunstindustriel Virken er ret ringe, set f. Eks. i Sammenligning med vort Naboland Sverige, hvor man med Lethed kan afhænde smukke Ting.
Det har derfor sin Betydning, at der i Hovedstaden findes en Institution, hvor under Protektorat af Hds. Maj. Enkedronningen arbejdende Damer for et ringe Kontingent (3 Kr. aarlig) kan deltage i to Udstillinger, den ene i September i Charlottenborgs Vestibule, forbundet med en Aarsfest, hvor der gives Hædersdiplomer for de bedste Arbejder, den anden i December i Foreningens egne Lokaler, Gothersgade 135, begge Steder med gode Salgsbetingelser og ikke ringe Opmærksomhed fra den københavnske Presses Side.
Den anden Hovedafdeling, som ikke har mindre Betydning for Provinsen, er Undervisningen. Der gives tre, fire Maaneders Frikursus, særlig beregnet paa unge vordende Haandgerningslærerinder og Broderiforretningsdamer, hvor de sættes ind i al Broderiteknik, Mønstertegning, Overføring, Prikning, Foredrag m. m., om Sommeren for ca. 12 Elever fra Sønderjylland, Island og Færøerne med fri Undervisning og – paa Grund af de lange Afstande – frit Ophold, og om Vinteren for 10-12 unge Piger fra Provinserne med fri Undervisning.
Hvilken Betydning et saadant afsluttende Kursus i Hovedstaden under udviklende og animerende Samarbejde med jævnaldrende har at sige for unge Piger, behøver ikke at paavises.
Da der paa Grund af Dødsfald af den spanske Syge er blevet et Par Pladser ledige til det Vinterkursus, som paabegyndes 3die Januar, kan Elever, der har Interesse for Sagen, blot sende Anmeldelse og Adresse til Foreningen Bureau, Gothersgade 135, hvorefter en Blanket vil blive tilsendt. Foreningen har ikke noget kærere Ønske end at kunne være til Nytte for de unge ude i Landet, der gerne vil søge Belæring.
Emma Gad.
Nationaltidende, 19. december 1918.
En meget smagfuld Juleudstilling er arrangeret af Dansk Kunstflidsforening i Stueetagen Gothersgade 135, overfor Botanisk Have.
Der er her en Samling af udsøgte Arbejder i Hedebosyning: Kaffe-, Te- og Lyseduge ved Provstinde Kjølhede, der selv har hjemme i den rigtige Hedeboegn, og ved Fru Sara Hirsch. Meget smukke Arbejder er ogsaa Fru Elisabeth Hangøs Puder med Sølvbroderier, Frk. Ida Haas’ Læderplastik, Fru Alice Larsens haandmalede Porcelæner og en Række haandvævede Arbejder, som er udført dels af Fru Regine Koefoed, dels ved selve Kunstflidsforeningen. Vi maa ogsaa fremhæve Fru Votmanns Lampeskærme og en nydelig Daabskjole, der skyldes Fru Marie Jørgensen i Slagelse, men der er forøvrigt mange andre Genstande, som danner en udmærket Repræsentation for dansk Kunstflid, f. Eks. et ikke ringe Udvalg i Sofapuder og Teatertasker.
Dansk Kunstflidsforening, der ledes af Admiralinde Emma Gad som Formand og Professorinde Matzen som Næsrformand, har megen Ære af denne Udstilling. Man finder ikke bedre og finere Julegaver for Damer end her, men vil man gøre sine Juleindkøb hos Dansk Kunstflidsforening, maa man skynde sig. Udstillingen lukkes i Morgen, Fredag Kl. 5.
Nationaltidende, 10. september 1919.
Dansk Kunstflidsforening afholdt i Gaar Eftermiddags sin Aarsfest paa Charlottenborg i Nærværelse af Foreningens Protektrice, Hds. Maj. Enkedronning Louise, samt Prinsesserne Thyra og Dagmar.
Den stilfulde Festlighed indlededes med Lange-Müllers Kantate til Tekst af Emma Gad. Kantaten fik en særdeles smuk Udførelse ved Fruerne Ellen Beck, Karen Sand Bruusgaard og Ellen Münter, Frøken Margrethe Cold og Hr. Anders Brems.
Ind imellem Kantatens Afdelinger holdt Fru Jutta Skrumsager Madsen Foredrag om Kniplingsindustrien i Tønder og skildrede, hvorledes Kniplerskerne sang danske Sange under Arbejdet og talte om den glædelige Genforeningsdag, der snart vil oprinde.
Præmieuddelingen foretoges af Enkedronningen, der overrakte Præmier til Eleverne og Diplomer til Foreningens Medlemmer.
Efter at de kongelige Damer havde beset den smukke og righoldige Udstilling, fandt Bortkørselen Sted.
Politiken, 12. september 1920.
Det var i Gaar den danske Kunstflids Paradedag. Udstillingen af de i Aar for første Gang censurerede Haandarbejder var færdig arrangeret, Tombolahjulet parat til at snure rundt, Vestibulesalen paa Charlottenborg fyldt af en repræsentativ Forsamling af yngte og ældre – mest ældre – betitlede Damer og Herrer, og Admiralinde Emma Gad og Professorinde Matzen stod i Døren for at modtage Enkedronningen.
Præcis paa Slaget 3 ankom den høje Dame med de to Prinsesser og et Øjeblik senere tonede Kantaten, baaret frem af Anders Brems, Ellen Becke, Ellen Münters, Karen Sand-Bruusgaards og Margrethe Colds prægtige Stemmer.
Fru Gad aflagde Aarberetningen; det var sørgelige Tider. Arbejdsmodet svigtede og Traaden blev dyrere. Men nu havde Olesen skænket Kunstflidsforeningen Traad og Indenrigsministeriet givet den Tilskud, dog kun paa Betingelse af, at der kom et Par Grønlænderinden mellem Eleverne, hvad der gav Fru Gad Lejlighed til at anstille aandfulde Betragtninger over Konstellationen Hedebo og Eskimoer.
Igen tonede Kantaten i udvider Skikkelse, takket være Fru Gads digteriske Pen, dobbelt inspireret af Kunstflid og Genforening og Enkedronningen uddelte Præmier og Prinsesserne foretog Lodtrækning, saaledes som det sker Aar efter Aar ifølge denne Fests ufravigelige Ritus.
Til sidst blev den smukke Udstilling, der i de kommende Dage vil faa mange interesserede Besøgende, beset, og Enkedronningen gjorde Indkøb og spillede Tombola. Saa kørte de fyrstelige Damer bort og langsomt spredtes l’ancien régime og opslugtes af Byens travle Liv. Aarsfesten var forbi for denne Gang – Livet er en evig Gentagelse.
Nationaltidende, 9. september 1921.
I disse Dage afholder Dansk Kunstflidsforening sin aarlige Udstilling paa Charlottenborg.
For Yndere af dansk Kunstflid er denne Udstilling en ligefrem festlig Glæde. Vægge og Borde er dækkede af de nydeligste Kunstflidsarbejder. Der er nok at vælge imellem.
Een Væg er helt dækket af Kaffeduge i alle mulige Størrelser om med de yndigste Broderier, Lyseduge og Servietter hober sig op paa Bordet og Silkepuderne har skønne Blomsterbroderier.
Et Par store Tæpper vidner om, at den danske Vævekunst er i Fremgang. Et guldbroderet Bæltes Tegninger er som sprunget ud af en ung Piges Folkevise-Fantasi; og den store Væg som helt er helliget Elevarbejder, fortæller mangt og meget til Fordel for dansk Kunstflid.
Endelig er der Grund til at nævne de smukke Prøver paa dansk Porcelænskunst.
Indtrykket paa denne Udstilling af Kvindeflid er saa overvældende, at man griber sig selv i at mindes Fortidens Kvinder ved Rok og Væv i deres Bure.
Og man husker det kønne, lille Vers, som Kunstflidsforeningens afdøde Stifterinde, Fru Emma Gad, en Gang har skrevet til vore Dages Skønjomfru:
slip dog aldrig den fine Traad, der spinder Hjemmenes Lykke”.
Det er i dag 25 Aar siden, Fru Emma Gad stiftede Kunstflidsforeningen, og i den Anledning nedlægger Bestyrelsen en Krans paa hendes Grav. Her bringer vi et Interiør fra Foreningens Væveskole. Længst til højre Skolens Forstanderinde, Frk. Adler.
Nationaltidende, 6. november 1925.
I Anledning af Dansk Kunstflidsforenings 25-Aars Jubilæum er der i Dag henlagt adskillige Blomsterdekorationer paa dens Stifter Fru Emma Gads Grav paa Holmens Kirkegaard. Graven ligger tæt til venstre for Indgangen fra Farimagsgade. Her hviler Fru Emma Gad, der døde 8. Januar 1921, sammen med sin Aaret forud afdøde Mand, Kontreadmiral Urban Gad.
I Formiddags indfandt Frk. Rosen, der er Formand for Dansk Kunstflidsforening, Næstformanden, Professorinde Matzen og Professorinde Krog, der har været Medlem af Bestyrelsen i samfulde 25 Aar, sig ved Graven og nedlagde paa denne en Krans med hvide signerede Silkebaand. Den jubilerende Forening har modtaget mange Blomster og Telegrammer fra Kunstflidsvenner og fra nuværende og forhenværende Elever. Der blev ved 2-Tiden serveret Chokolade i Lokalerne for Lærerinder og Elever, og i Aften er Bestyrelsen m. fl. Frk. Rosens Gæster i hendes Hjem.
Politiken, 11. september 1927.
Dansk Kunstflidsforening afholdt i Gaar sin sædvanlige stilfulde Aarsfest paa Charlottenborg, hvor et elegant Publikum overværede Handlingen. Paa første Række sad bl. a. Foreningens Protektrice, Prinsesse Thyra, der var ledsaget af Hofdame Frk. Wedel Heinen, Professorinde Helga Matzen, Politidirektør Fabricius-Hansen og den svenske Gesandt, Baron Beck-Friis.
Efter den stemningsfulde Indledning med Afsyngelsen af Emma Gads Kantate, besteg Formanden Frk. Marie von Rosen Talerstolen og aflagde med en nydelelig lille Tale Beretning for Aaret, hvorunder hun i kønne Ord mindedes Foreningens Stifter, Fru Emma Gad. Prinsesse Thyra uddelte personlig Diplomer og Præmier til lykkelige Elever og Medlemmer, som dybt nejende modtog den store Konvoluit af Prinsessens Haand. Førstepræmie fik kun en, Frk. Marie Sørensen, Uggerløse. Anden-Præmier tildeltes Eline Jacobsen, Tønder, Jensine Hansen, Fredericia, Jenny Rasmussen, Kjellerup, og Laufey Jönsson fra Island. Af Medlemmerne fik Fru Kirsten Kampmann Diplom for sine Lampeskærme, Fri Elisabeth Wallgren for Porcelæn, Frk Marie Michelsen for et pragtfuldt Sengetæppe, Frk. Agnes Larsen for en Kaffedug og Frk. Maud Harden for en Tedug.
Efter at Kantatens sidste Del var afsunget, fordelte Gæsterne sig i Lokalerne for at studere de udstillede Genstande. En særlig Interesse vistes naturligvis de to svenske Damer, som i prydelige Nationaldragter overværede Festligheden. De repræsenterede “Löderup Vävskola”, som har en Separatudstilling blandt de danske Arbejder, og Lederen, Frk. Anna Anderson, fik mange Komplimenter for de smukke vævede Tæpper, Gardiner og hvide Duge, der er bragt herover for at vise os Danske, hvor dygtige Svenskerne er til at lave den Slags Ting. Det er godt at lære noget mere… men forresten er vore egne jo rigtig flinke, og der er virkelig beundringsværdigt, hvad Kunstflidsforeningens Skoleelever kan faa lært i kort Tid.
Udstillingen vil daglig være aaben fra 12 til 5 indtil Søndag d. 25. ds. Saa kan Kjøbenhavnerne selv faa Lejlighed til at bedømme Tingene.