Dansk Kvindesamfund, 1901.
Fra årets nr. 1 er Emma Gads artikkel om indsamlingen til Kvindernes Bygning, som langt fra opnåede det ønskede resultat. Men derfor kan de nødvendige delprojekter jo udmærket gå i gang, som Kvindernes Handels- og kontoristforening i 1898, og Kunstflidsforeningen i 1900.
I nr. 3 og 4 skrives om Damernes Kunstflidsforening og det samme er tilfældet i nr. 31 og 32 hvor hele Emma Gads foredrag ved et Fællesmøde i Dansk Kvindesamfund er trykt og emnet er Damernes Kunstflidsforening.
Når vi når frem til nr. 46, der beskriver den første udstilling, er der skiftet navn til Dansk Kunstflidsforening, og der beskrives at 60 unge Københavnerpiger har fået undervisning i hedebosyning. Der har også været et kursus i vævning af fire måneders varighed for elleve unge islandske piger. De havde fået tur, ophold og undervisning uden beregning, og flere skulle følge efter fra hele landet.
I nummer 48 følges artiklen op af Emma Gad, hvor hun lige vil fortælle lidt om den manglende kvalitet der ifølge nr. 46 havde været ved de udstillede arbejder, der igen førte til en læmgere kommentarn i nr. 50 der sluttede med følgende ord: “Desværre synes Foreningen allerede at blotte i det mindste én ret alvorlig Svaghed. Den, ikke at kunne taale Kritik.”
Nævnte artikler, og i øvrigt alle årgange kan læses her på Kvinden og samfundet
Dagens Nyheder, 6. februar 1901.
Der er oppe i det snart historiske Lokale i Pilestræde, hvor “Hegnet” om Aftenen samler unge Forretningsdamer til hyggeligt Samvær, og hvor “Damernes Formiddagsklub” om Formiddagen er et yndet Tilflugtssted – eller rettere sagt: det er under dette historiske Lokale, i de Førstesals-Værelser, hvor sidst Sydfrugt-Udstillingen holdtes.
Det er her, Væven gaar. Og de, som satte den i Gang, er den samme Kreds af tapre og energiske Damer, der have skabt saa mange andre kvindelige Foretagende, og som nu sidst have omskabt “Damernes Formiddagsklub” til “Damernes Kunstflidsforening”.
Da vi træde ind i Lokalet, er Alt igang. Skyttelen gaaer, sindig og taktfast, og en mægtig Garnvinde snurrer rundt og lader Garnet vikle af sig. Taalmodig snurrer den rundt og rundt og atter rundt; taalmodig vandrer Skyttelen frem og tilbage. Og taalmodige ere de flittige Damehænder, som sætte det Hele i Gang, og som af disse Traade ville forme Kunstværker – brogede Tæpper i skjønne og indbydende Mønstre, Fest for Øjet og Hygge i Hjemmet. Kun en Kvinde ejer dette Taalmod. En Mand ville sprænge Traaden og lade Væven være Væv.
LÆS HELE ARTIKLEN
Forhaabentlig ville mange Væve da komme i Gang i “Damernes Kunstflidsforening”.
Skyttelen vi gaa og Garnvinden snurre, og i dens Traad vil et mangfoldigt Sind med oprigtig Velbehag lade sig spinde ind.
Vivi.
Adresseavisen, 18. marts 1901.
Fra Fru Emma Gad har vi modtaget følgende Skrivelse:
Det er lidt efter lidt gaaet op for Almenheden, maaske foranlediget ved Studentertoget til Island i Sommer, at det ikke gaar an, at Island staar os saa fjernt, at der er saa lidt Samvirken mellem Danmarks og Islands Befolkning; der maa skabes mere Vekselvirkning, flere fælles Interesser.
At en lignende Tankegang gjør sig gjældende ogsaa paa Island, fremgaar af en i disse Dage modtagen Skrivelse fra islandske Kvinder til Bestyrelsen for den herværende Damernes Kunstflidsforening. Islænderinderne anmoder den unge Forening om Tilslutning til Bevarelse af den gamle islandske Kunstflid og Ophjælpning af den ny, særlig ved Salg her i Byen af islandske Haandgjerningsprodukter, saasom Guldbaldyring Vævning etc. Da imidlertid Foreningen er saa ung og fattig, at den ikke selv eier noget Salgslokale endnu, maa denne Side af Samarbeidet hvile et Aarstid.
LÆS HELE ARTIKLEN
Aarhus Stiftstidende, 6. maj 1901.
For Damerne. Vor nationale Kunstflid. Hedebosyningen. Kvindelige Snedkersvende. Et Sommerkursus.
Medens den norske Kvinde i umindelige Tider har været interesseret for den nationale Kunstflid, er det først i den senere Tid gaaet op for hendes danske Søstre, særlig da for Københavnerinden, at der her ligger en Opgave, som det vel er værd at give sig i Lag med. For et Par Maaneder siden oprettedes der i København, paa Initiativ af “Damernes Kunstflidsforening”, en SAkole for Kunstvævning, og ikke mindre end 45 Damer har deltaget i Undervisningen; særlig interesserede synes Eleverne at være for den smukke Hedebosyning. For ogsaa at give Orovinsernes Damer Lejlighed til at uddanne sig i Kunstvævning, vil der fra 1ste Juni blive oprettet et fire Maaneders Sommerkursus, der allerede har vundet stærk Tilslutning fra alle Landets Dele.
LÆS HELE ARTIKLEN
—
Aarhus Stiftstidende, 8. maj 1901.
En stor og vigtig sag. En Appel til alle Danmarks Kvinder. Den kvindelige hjemmeindustri.
Det er en Kendsgerning, der atter og atter er slaaet fast, at den danske kvindelige Haandgerning og Hjemmeindustri i umindelige Tider har staaet langt tilbage for vore Nabolandes. Og netop i vore Dage, da Interessen blandt det købedygtige Publikum særlig henvender sig imod en saadan Industris Resultater, gaar de danske Kunder til Sverig og Norge for at købe, fordi der hidtil ikke har været Udbud af dansk Arbejde paa dette Omraade.
Nu har imidlertid “Damernes Kunstflidsforening” i København taget denne store og vigtige Sag op og vil efter alt at dømme sætte megen Energi ind paa at faa alle Danmarks Kvinder i Tale for at samle dem om Hjemmeindustrien som et nationalt Arbejde, der kan blive den hele Nation til Ære og Fordel.
Vi have formaaet en af Foreningens ivrigste og mest energiske Foregangskvinder, Fru Ritmesterinde Muus til at skrive os en Artikel om denne Sag, og vi have haft den Fornøjelse at modtage nedenstaaende Indlæg, som vi haabe maa blive spredt vidt omkring som Alarmsignal til danske Kvinder.
—
Det er en bekendt Sag, at kvindeligt Haandarbejde bliver daarligt betalt her i Landet, saa at man næppe kan tjene til Livets Ophold derved. Men det burde ikke være saaledes. Der findes nemlig kvindeligt Haandarbejde, der betales saa godt, at man kan leve deraf. Men for at Betalingen skal svare til den Tid, Arbejdets Udførelse kræver,er det nødvendigt, at dette Arbejde er smukt, og kan tilfredsstille en kunstnerisk og forvænt Smag og anvendes i rige Hjem.
Ved den store nodiske Industriudstilling i København i 1888 saa man paa en Gang med stor Tydelighed, hvor uendelig højt vore to Nabolandes kvindelige Industri stod over vor. I den svenske og norske Udstilling hang der fra Loft til Gulv dejlige Tæpper, Gardiner, Møbelbetræk og Stolesæder i alle Slags Vævninger fra den simpleste til den fineste Gobeliner-Vævning. Stoffernes Godhed og Soliditet, Farvernes fine Sammenstemthed, Mønstrenes Mangfoldighed, Originalitet og Fornemhed vakte alles Beundring, og Udlændinge, for hvem hele denne Genre af Vævning var noget nyt og interessant, gjorde deres Bestillinger i Massevis.
LÆS HELE ARTIKLEN
København, den 4de Maj 1901.
M. Muus.
Jyllands-Posten, 15. juli 1901.
Dansk Kvindesamfund paabegyndte i Gaar sit Aarsmøde i Aarhus. Omtrent et halvt Hundrede Delegerede samledes i Handels- og Kontoristforeningens Lokaler, hvor Mødet aabnedes Kl. 3 af Foreningens Formand, Fru Jutta Møller. Efter at hun med et smilende Ansigt og nogle elskværdige Ord havde budt Velkommen og man til Indledning havde sunget en Sang, holdt Forfatterinden Emma Gad, et Foredrag, hvori hun skildrede den nystiftede kvindelige Husflidsforenings Historie og dens Virksomhed i den første Leveaar, dens Formaal m. v.
Denne Husflidsforening har bl. A. taget en hel Del Husflidsgjerning fra gammel Tid op til Udnyttelse paany blandt Kvinderne, særlig en Mængde gjemt og glemt Haandgjerning, der i gamle Dage var nøje knyttet til Hjemmenes Hygge. Desuden omfatter den en Snedkeriafdeling, ved hvilken det er Hensigten af uddanne Kvinder saa meget i Snedkeriets Mysterier, at de kan paatage sig f. Ex. de mange mindre Reparationsarbejder, som man i Hjemmene ofte har vanskeligt ved at faa besørgede, fordi Snedkerne helst skubbe dem til Side for større Opgaver.
Ogsaa Højskoleforstander Helge Hostrup holdt Foredrag bl. A. om Kvindens Position, som den er efter den gængse Opfattelse og som den burde være, og i en derefter følgende Diskussion deltog adskillige af Kvindesagens kjendte Navne, saaledes Fru Vesterbygaard, Frk. Anna Bruun, Fru Norlund, Fru Norrie, Fru Berg-Nielsen og Fru Jutta Mæller.
Kl. 7 samledes de Delegerede med mange af Aarhusforeningens Medlemmer og nogle Indbudte til en Fællesspisning, ved hvilken den lokale Forenings Formand, Fru Redaktør Laursen, præsiderede. Mange Taler blev holdt og Stemningen var hjærtelig og livlig. Resten af Aftenen tilbragtes i Handels- og Kontoristforeningens Have, hvor der var Koncert.
I Dag Kl. 9 begynder det egentlige Delegeretmøde, der omfatter en Række af de vigtigere Spørgsmaal, der ligger Foreningen paa Sinde.
Dagens Nyheder, 30. september 1901.
Da “Dansk Kunstflidsforening” for omtrent et Aar siden stiftedes (under navnet “Damernes Kunstflidsforening”, som i disse Dage er bleven forandret til “Dansk do.”) var det med det Formaal at bidrage til Kunstindustriens Fremgang ved at sprede Interessen for Kunstflid over hele Landet og ved at oprette en Kunstflidsskole; til Skolen knyttedes et Lotteri, og ved den forventede Indtægt at de, haabede man at kunne opretholde Undervisningen i de forskellige Fag: Kunstvævning, Kunstbroderi, Hvidsøm, Trædekoration og Snedkerarbejde.
Med meget Besvær fik Damerne indrettet et Snedkerværksted. For at kunne bortlodde de vævede og broderede Arbejder, var det nemlig ofte nødvendigt at forsyne dem med noget Træarbejde: Gardinstænger, Dørstykker, Skjærmbrætsrammer o. L. og baade for Besparelsen og Skjønhedsvirkningens Skyld fandt Damerne det klogest selv at lave disse Ting i deres eget Værksted. Dette Værksted er nu kommet til at indtage en meget vigtig Plads indenfor Foreningen, idet Fru Emma Gad, som er utrættelig i at virke for Foreningen, har havt den lykkelige Ide, at lade Eleverne uddanne, samtidig med, at de lære lettere Snedkerarbejde efter Kunstneres Tegninger, til en Stab af kvindelige Hushaandværkere, unge Damer, der paa Bestilling i dagevis med Foreningen som Bureau kan gaa rundt i Hjemmene for at udføre alt forefaldende Raparations- og Dekorationsarbejde: polere og fernisere Møbler, hænge Gardiner og Billeder op efter en Flytning, lime en Liste paa Kanten af et Skab eller et brækket Ben paa en Stol, besørge lidt Opstopning og Maling, kortsagt, alle disse Smaaarbejder, som man ikke behøver at være Mestersvend for at kunne gjørem men som man dog maa have lidt faglig Uddannelse for at kunn gjøre ordentligt.
– Saadan en ung Dame vil komme som en venlig Husalf, siger Fru Gad, og tage sig af Forstyrrelsen efter en Flytning og bringe Orden til Veje. Og da Hjemmets Hygge er en saadan ung Dame medfødt, vil hun ofte kunne frembringe en lille Skjønhedsvirkning ved Anbringelsen af et Billede eller et Stykke Stof, hvad der særlig vil komme de mindre Hjem tilgode.
Skolen har sit Lokale i Bredgade Nr. 36, hvor en halv Snes unge Damer, iførte lange Bomuldskitler, nu hver Dag ere i travl Virksomhed ved Høvlebænk og Limovn. Uddannes af en mandlig Snedker, som de kalde Mester – det giver strax saadan et godt Tillidsforhold, siger Fru Gad – under Overledelse af den dygtige kvindelige Snedkermester Frøken Katrine Horsbøll. Læretiden varet et á to Aar, og der undervises daglig 7 Timer for den beskedne Betaling af 10 Kr. om Maaneden.
Ikke mindst er det ved Oprettelsen af denne Snedkerskole værdt at tage i Betragtning, at den aabner en ny Erhvervsgren for Kvinderne. Thi der er ingen Tvivl om, at mange unge Damer ville kunne skabe sig en sund og behagelig og nogenlunde indbringende Livsstilling som “kvindelige Hushaandværkere”, naar det først bliver bekjendt, at der findes en saadan Stab her i Byen.
Haagen
Dagens Nyheder, 15. november 1901.
I sine hyggelige Lokaler i Pilestræde Nr. 9 foreviste “Dansk Kunstflidsforening” igaar Formiddags for en større indbudt Kreds en Udstilling af sine Haandarbejder.
Forfatterinden, Fru Emma Gad, der sammen med Etatsraadinde Louise Hansen var Værtinde, indledte Udstillingen med et lille Foredrag om Foreningens Formaal, som er at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser, at være til Gavn for det kvindelige Hjemmeerhverv ved at virke for at udbrede Skjønhedssans i Haandgerningen samt værne om Traditionerne i den nationale Kunstflid.
Udstillingen omfattet vævede og broderede Gjenstande og lettere, dekorative Snedker arbejder i en Uendelighed. Alt udført efter Kunstneres Tegninger. De Resultater, der ere naaede ved denne Samvirken mellem Kunsten og det kvindelige Haandarbejde, ere ganske overraskende; der er de vidunderligste Smagsvirkninger, og hvor der hist og her mærkes nogen Famlen, spores alligevel Bestræbelsen efter at hæve Haandarbejdet til Kunst.
Adskillige fremragende Kunstnere have skjænket Tegninger til Foreningen, som man nu ser udførte paa Udstillingen, og deriblandt: Etatsraad Lorenz Frølich (et Vægtæppe med nordisk Gudemotiv), Harald Slott-Møller, (en Thedug med Fugle i Bur og Smørblomster), Professor Hans Tegner (en Bakkeserviet, hedebosyet), Urban Gad (en Mængde Gjenstande, hvoriblandt nogle fortrinlige Skærme, Puder og Vægdekorationer, som iaar blev kjøbte af Industrimusæet og Maleren Fritz Thaulow) Wilhjelm (Thevarmer med stiliserede Blomster.)
Rund om mellem de smukke Ting staa store Buketter af Bernstorf Slotsgartneris straalende Crysanthemum og give hele Udstillingen et festligt Præg. Det er baade interessant og fornøjeligt at aflægge et Besøg hos Foreningen, der arbejder saa ihærdigt og saa uegennyttigt for at bringe Hygge og Skjønhed ind i Hjemmene.
Folkets avis, 15. november 1901.
I Gaar havde “Dansk Kunstflidsforening” indbudt Pressen til at tage den første Udstilling af sine Lotterigevinster i Øjesyn. Fru Emma Gad gjorde Rede for Damernes Arbejde i Sagen.
Som bekendt er det Damerne Formiddagsklub, der har taget Initiativet til at starte en Kunstflidsforening til at virke for Skønhedssans i Haandgærningen og værne om den nationale Kunstflid.
Der blev straks stor Tilslutning, en Skole for Kunstvævning og et Værksted for Snedkerarbejde under Overledelse af Frk. Katrine Horsbøl blev sat i Virksomhed. Desuden blev der Undervist i Betrækning af Møbler og flere andre Arbejder.
I Aar har Foreningen faaet Statens Tilladelse til permanent Lotteri, hvor alle de smukke Genstande som Foreningen forarbejder kan blive bortloddede.
Iblandt de mange smukke Genstande udtaget til Lotteri og Udsalg, findes en Kakkelovnsskærm og en Sofapude, der er købt af Kunstindustrimuseet, begge tegnede af Kunstneren U. Gad.
Dansk Kunstflidsforening tæller 600 Medlemmer og som Fru Emma Gad sagde i sin Tale ved Udstillingens Aabning, vil dens Formaal at hæve Husfliden rundt om i Landet til Kunstflid, ved at knytte moderne Kunstnere til den gamle traditionelle nationale Kunst, indbringe Danmark store Værdier, alt til Gavn for de smaa Hjem.
Kunst, 3. aargang, 1901.
DANSK KUNSTFLIDSFORENING.
Saa underligt det lyder, er det dog sandt, at mange – deriblandt Kunstelskere og Kunstkyndige, som lever det halve Liv og nyder den halve Tilværelse i intim Forbindelse med Kunst — uanfægtet tilbringer den anden Halvdel af Tilværelsen i Hjem, hvor Uhygge eller Smagløshed skriger fra Loft til Gulv, eller Stuerne ligner skrammelfyldte Marskandiserboder.
Disse Mennesker nøjes med at opsøge Kunsten udenfor Hiemmet, paa Samlinger og Museer.
Hvad Under da, at jævne Mennesker med jævn Forstand paa kønt og grimt fylder Hjemmene med hæsligt Galanteri og tarveligt Service, imiteret fine Møbler og “forbløffende” Kunstværker, Tapeter, der ligner broget Bomuldstøj i giftige Farver, og endnu værre Portierer og Broderier.
Selv Hjem, hvor god Kunst raader, kan virke koldt og uhyggeligt, hvorimod Sammensuriumshjemenene — det er de ni Tiendedele ofte er særdeles hyggelige. Med Hjørnearrangementer, Staffelier, Drapperier, Tæpper — og saamænd Makartbuketter med kan man gøre en Stue baade lun og venlig. Der bliver gerne mange bekvemme “Sladrekroge”, hvor man befinder sig godt. Øjet kan vænnes til de mange brogede Farver, saa de danner et Skær af Hygge, hvorover man glemmer de gyselige Enkeltheder. Smag er een Ting, Hygge noget ganske andet — men i de danske Hjem er der ni hyggelige for eet smagfuldt.
Mangel paa sund Kritik — almindelig Kriticerelyst er der nok af — gør, at den mangesidede kunstneriske Stræben, der er oppe for at reformere vore Hjem, har saa svært ved at sejre. Medens Sansen for smukke Møbler og gode Billeder synes ifærd med at vaagne, er det en sørgelig Kendsgerning, at man endnu ikke kan eller vil lukke Øjnene op for Betydningen af Tapeter, Tæpper, Betræk og Broderier til Dannelsen af smagfulde Hjem.
Og saavist kan en grel Sofapude ødelægge et harmonisk Møblement, som en kunstig Blomst kan skæmme den skønneste Buket friskplukkede Roser.
Dansk Kunstflidsforening har Betingelser for at virke gennemgribende paa dette Om raade, men naturligvis kun saafremt den faar nødvendig Støtte hos Kvinder i alle Samfundslag. Større Foretagender, Dansk Husflidsforening og Højskolerne burde først og fremmest træde i regelmæssig Forbindelse med Foreningen. — Den unge Forening er dannet af Kvinder — Admiralinde Emma Gad og Etatsraadinde Louise Hansen tilkommer som Stifterne den største Ære — ledes af Kvinder og arbejder i Hovedsagen med Kvinder. Kan den udvide sit Virkefelt, vil kvindelig Kunstflid kunne ophjælpes i mere end en Henseende og blandt andet ogsaa opnaa bedre Betalingsvilkaar.
Kun et Aar har Kunstflidsforeningen arbejdet og med ganske smaa Midler men under et Energiens Højtryk, der er Beundring værd. Dens første Udstilling for nylig viste klart, hvor sikkert der styres mod de satte Maal.
I Foreningens Lokaler i Pilestræde findes Væveskole og Skoler for Hvidsøm og Kunstsyning, i Bredgade er Snedkerskolen, hvor der foruden lettere Snedkerarbejde læres Billedskæring, Forgyldning o. s. v. Endvidere paatænkes Skoler for Læderplastik.
Bestyrelsen indbød sidste Sommer unge Piger fra Island og Sønderjylland til at deltage i forskellige Kursus som Kunstflidsforeningens Gæster. Flere af vore første Kunstnere har vist deres Interesse for Foretagendet ved at skænke Tegninger til enkelte Arbejder. Saaledes har Otto Haslund givet Tegning til en applikeret Kledesskærm, hvis Motiver et morsomt Uglepar i et med faa Linjer antyder Fuldmaanelandskab. Tegningen staar enkel og stemningsfuld mod den matblaa Baggrund. Hans Tegners raffineret elegante Bakkeserviet, broderer hvidt i hvidt, er næsten for fin til sin Bestemmelse. Man kender straks Slott-Møller i den lyse, silkesyede Borddug, hvis flyvende, brogede Fugle indrammes af et sirligt gammeldags Blomsterslyng. Lorenz Frolichs Store dekorative Tegning til et Vægtæppe, der tænkes vævet paa drap Uldgrund med gyldenbrune Konturer, er den gamle Mester værdig ved sin storlinjede Kompositionsskønhed. Martin Borchs hvide Dug stod, trods sin røde Silkesyning og klare Tegning, noget blegt og gnidret. Men gav man sig Tid til at se den grundig igennem, virkede de naive Landskaber med Sol og Træer, med Hunde og Kaniner, med Storke, Vand og Gæs, ganske fortryllende. Endelig maa nævnes Arne Petersens Lampe- eller Urtepottestativ med det smukke festlig forgyldte Blomster ornament.
Denne Redebonhed fra adskillige af vore bedste Kunstneres Side til at hjælpe Foreningen, viser, at Opmærksomheden for dens Virksomhed er vakt paa de rette Steder, og det smukke Eksempel vil sikkert finde Efterlignere, indtil Foretagendet arbejder sig velhavende nok til at honorere sin kunstneriske Medhjælp. Foreløbig har Hovedbyrden hvilet paa en eneste ung Kunstner, hvis Arbejder i det følgende skal behandles for sig.
URBAN GAD
har unægtelig været Foreningens Hovedstøtte i kunstnerisk Henseende. Det var hans indsmigrende, Opfindsomme og dekorative Talent som gav Udstillingen dens Helhedspræg. Ganske uegennyttigt har han viet sin Tid og sine Evner i denne gode Sags Tjeneste, og har han end hist Og her i sin Store Ungdom selvfølgelig grebet fejl i sine kunstneriske Ideers Mangfoldighed, har han til Gengæld oftest Held med sig. Mellem hans Halvandethundrede Tegninger til Væve- og Hvidsømskolerne er der saa megen Friskhed Og Energi, at det vilde være urimeligt at gaa strengt i Rette med ham, fordi der nu og da løber en Reminiscens med fra moderne fremmed Kunst.
Hans dekorative Træplade med den gamle By – de rygende Skorstene og det lænkede Uhyre skal symbolisere Kapitalismen, der som en Drage ruger over Arbejdet — var maaske det mest iøjnefaldende Stykke paa Udstillingen. Værket, der er beregnet til Vægpynt, er skaaret i forskellige Lag (af Weymouthsfyrretræ) hvorved malerisk Reliefdybde opnaaes. Uhyggen over den gamle Bys Krinkler og Gyder med det gule Vindusskær er givet med stor Stemning.
Et par ganske enkle mørk bejsede Fyrretræsreoler — der næsten koketterede med deres Tarvelighed synes lavede til gamle lærde Bøger i smaa Studerekamre. Baade de og det nydelige Barnestuemøblement er helt udført af Elever paa Snedkerskolen. Disse Møbler af grønmalet Fyr med forgyldte, firbladede Blomsterhoveder og Betræk af graa sækkenuld med runde Grovsyningsornamenter, viste en ny Side af den unge Kunstners tiltalende Stræben. Hele Møblementet gjorde et behagelig ligefremt og solidt Indtryk og var dog saa aldeles barnligt. Den tilhørende Dukkeseng med Klokkemotiv for Hovedgærdet og Liliemotiv for Fodenden, med hedebosyede Lagen og Vaar, var kun akkurat saa meget finere, som Dukkeverdenen for Børn er mere festlig end den rigtige Verden.
Blandt Træarbejderne fortjente to Dørstykker, Opmærksomhed Den ene virkede ved sin enkle Harmoni af mørkeblaa Farver og forgyldte Stjerner, det andet prangende med sine Kandelabrer som der Første Syn af en oplyst Festsal.
Mellem Hvidsømarbejderne, der dels er udført af Elever, dels af udlærte Damer, fandtes mange kønne Sager, saaledes en Tevarmer, hvor en stiliseret Blomsterkurv paa den smidigste Maade føjede sig efter de givne Fladeforhold. Ganske nydelig var ogsaa en Krave af Flor udsyet i groft Skarntydemønster.
De indbyrdes stærkt forskellige vævede og applikerede Skærme havde alle dekorativ Holdning, men den firfløjede Klokkeskærm virkede fremfor de øvrige ved sit poetiske Motiv, Højt i vagtlilla Skyer hænger de store svajende Klokker, hvorfra Lydbølgerne som Guldtrande rinder ned over den grønne Jord. De matte og lidt taaget fortonede Farver, hvortil den grønne Ramme svarede fortrinligt, virkede med en egen sart Ynde. Klokker og Skyer saavel som Land og Luft var malet paa grovtraadet Gobelin lærred, hvorefter Konturerne blev optrukne med Naal og Traad. Denne Forbindelse af Syning og Maling er ny og overraskende heldig.
Den af en islandsk Dame vævede vandblaa stjernemønstrede Skærm, som Kunstindustrimuseet har erhvervet, tiltaler ved sine blide Farveklange. Ejendommelig er det at se samme Motiv — slanke Linjer mod en Baggrund af brune og mørkladne Træstammer – anvendt til henholdsvis en vævet og en applikeret Skærm. Den ene kommer til at staa med dæmpede sammenglidende Farver, den anden bliver kraftig og pompøs. Skærmen med de lange dryppende Alterkerter er vittig tænkt og ypperlig udført. Den er helt igennem applikeret paa Klæde med Klæde og Spejlflor, men er blot altfor naturalistisk illuderende. Naar den grangivelige Lighed opnaas, spildes en stor del af den kunstneriske Virkning, dét altfor skuffende fremkalder Skuffelse.
En stor Portiere med røde Gopler og Havbundsdyr var ikke helt lykkedes. Grundfarven var saaledes for tung og den kunde have taalt mere Illusion. Aldeles dejlig derimod var en matgrøn Silkepude med store Gopler. Det var helstøbt Kunst baade hvad Tegning og Udførelse angik, og den blev som Kunst baade bemærket og solgt — trods det pudsige i at anvende Vandmænd paa Sofapuder. Puden var syet med flækket Uldgarn i samme matte Farver, som gennemgaaende raadede paa Udstillingen.
En anden Pude med giftrøde paalagte Klædessvampe, der fra Hjørnerne vender deres runde, prikkede Hoveder ind mod Midten, tog sig dristig og pragtfuld ud og maa være særdeles nem at efterlave. Det stærkt stiliserede Tulipanmønster til Sofabagklædning eller Tæppe bagved en Bænk, viser, hvor nøje Hr. Gad formaar at beherske sine Midler. De slanke, bøjede Stængler staar med deres Blomsterhoveder saa let og roligt mod det mørkeblaa Vadmel, at den nemme, tarvelige pynt synes ganske ideel.
Af den unge Kunstner. hvis Opfindsomhed har vist sig saa uforfærdet og omfattende, bringer Kunst endelig Gengivelse af et Par Arbejder udenfor Kunstflidsforeningens Udstilling: nogle Tegninger til Nakkekamme samt en Stol hørende til et i al sin Enkelhed, baade hvad Materiale (Fyrretræ) og Udførelse angaar, festligt virkende Møblement; Ryggens stiliserede Roser er elfenbensfarvede, udført i Brandmaleri.
Med utvivlsomt Talent har Urban Gad vist sin stærke og gode Vilje til at bringe et helt betydningsfuldt Foretagende frem. Heldigvis staar han selv i første Fase af sin Udvikling, han har Studierejsens Lære og Vandreaar til Gode. Man kan kun lykønske ham til, at han saa tidlig har fundet og valgt sit Felt, hvor Fremtiden sikkert vil faa Brug for ham.
Karin Michaëlis.
Lolland-Falsters stiftstidende, 8. januar 1902.
Da det turde befrygtes, at Ordet “Dansk Kunstflidsforening” kunde drukne i den Masse Foreningsbetegnelser, som findes i vore Dage, fremkomme disse Linier for at gøre Publikum lidt nærmere bekendt med denne smukke og gode Sags Formaal, Virken og Nytte.
Foreningen, der stiftedes den 6. November 1900, har stadig udsendt sine Programmer, hvoraf det ses, at dens Formaal er “at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser samt at være til Gavn for det kvindelige Hjemmerhverv ved at virke for at udbrede Skønhedssans i Haandgerningen og værne om Traditionerne i den nationale Kunstflid”.
Af Programmerne fremgaar det endvidere, at Foreningen har et til Nutidens Fordringer svarende
1) Samlingslokale for Medlemmerne, Pilestræde 9, 2 over Gaarden,
2) en Skole for Kunstindustri (Kunstvævning, Snedkerarbejde med særlig Uddannelse i Hjemmets Haandværkerarbejde, saasom Reparation, Ophængning, Betrækning, Limning, Møbelpolering o. s. v.), Bredgade 36, 4. Bagsal, og
3) et Udsalgs- og Udstillingslokale, Pilestræde 9, 1, for Frembringelser af selve Foreningen og de med denne samvirkende danske Institutioner, der virke for Hus- og Kunstflidssagen, og hvor Ikke-Medlemmer ogsaa kunne købe.
Men hvad der ikke fremgaar af Programmerne, og som absolut bør komme til Almenhedens Bevidsthed, er den storartede Virksomhed, Foreningen har udfoldet i de 14 Maaneder, den har bestaaet. Den tæller nu over 1600 Medlemmer; men det er ikke disse alene, der har nydt godt af Sagen. Foreningen har med en mageløs Liberalitet afholdt et Sommerkursus for Frielever, unge Piger fra Island, Sønderjylland og vore Provinser (senere Højskolerne), i alt 11, hvoraf 1 her fra Stiftet.
Og disse unge Piger have ikke alene nydt fri Undervisning i Kunstvævning, men de have faaet fri Reise til Hovedstaden, frit Ophold i 4 Maaneder, og endelig har et Udvalg, bestaaende af Grosserer Frøken Caroline Hansen, Fru Jutta Møller og Frk. Agnes Frohne, sørget for, at de unge Gæster fik alt at se i Retning af Kultur- og Naturomgivelser, medens baade Institutioner – Privatteatre, Tivoli, Zoologisk Have, Cirkus, Panoption m. m. – og Privatfolk have vist den største Gæstfrihed.
De unge Piger ere saaledes efter en lykkelig Sommer, delt mellem Undervisning og Adspredelser, og fyldte med gode Minder vendte tilbage til Hjemmene i alle Landets Egne, og da dette Kursus fremdeles vil blive fortsat, vil det kunne faa stor Betydning baade i kulturel og national Henseende, ligesom det ikke maa lades ude af Betragtning, at “Dansk Kunstflidsforening” her til Lands – ligesom “Håndarbetets Vänner” i Sverrig og “Norsk Husflidsforening” i Norge – ved sin Udvikling af Kunstflidssagen afleder Tilstrømningen til de overbefolkede Arbejdsfelter, som f. Eks. Kontorfaget, og retleder og udnytter den Arbejdskraft, som nu saa ofte bortødsles paa uskønne Ting.
Til Slutning skal denne Artikel blot minde om, at Publikum paa 3 Maader kan støtte denne gode Sag;
1) Ved at være Medlem (4 Kr. aarlig),
2) ved at spille i Foreningens Lotteri, der trækkes hvert Aar i December med Gevinster af Kunstflidsgenstande, og endelig
3) ved at gøre sine Indkøb i Foreningens Udsalg, Pilestræde 9, 1.
Hermed være “Dansk Kunstflidsforening” anbefalet et kunst- og skønhedselskende Publikum.
K.B.
Frederiksborg Amts Avis, 9. august 1902.
Hillerød, Fredag.
Det lader ikke til, at der her i Hillerød er særlig Interesse for Kunstflidssagen og dens Barn, Kunstflidsforeningen, hvorom Forfatterinden Fru Emma Gad i Aftes talte i Industriforeningens Lokaler. Thi skønt Adgangen var aaben for enhver, var der kun mødt en forholdsvis lille Kreds af Damer, og kun én Herre havde forvildet sig derind.
Til Fortrydelse for dem, der ikke havde ulejliget sig derhen, kan vi fortælle, at Fru Gads Foredrag, fint og intelligent som det helt igennem var, gjorde megen Lykke, og at det vistnok hos de fleste af Tilhørerne opnaaede, hvad der tilsigtede, at vække Interesse for Kunstfliden og derigennem for den nye Forening.
Fru Gads Foredrag drejede sig helt igennem om den Betydning, der vilde faa for Skønhedssansen selv i de bredeste Lag, om en Forening som den nystiftede “Dansk Kunstflidsforening” maatte have Held til at vinde Medlemmer rundt i det ganske Danmark. Foreningslivet passer egentlig godt for Kvinder, sagde Fruen; det er et praktisk Gode, som man finder i alle Samfundsklasser, og som nu ogsaa har bredt sig til Kvinderne. Til Foreningslivet fordres jo først og fremmest god Tid, og det mente hun, at Damerne i Reglen havde. For en Mængde Damer vilde det ogsaa være af stor Betydning at være i en saadan Forening, – navnlig da for enligt stillede. For ganske faa Kroner om Aaret kan de i Foreningens smukke Lokaler i København, hvor der er Læsning og mange andre Behageligheder, tilbrunge hyggelige Timer sammen med andre Damer. Der dannes ogsaa derved smaa Kliker, hvor Passiaren gaar livligt, og det er jo noget, som Damer gærne holder af!
LÆS HELE ARTIKLEN
-Forsamlingen kvitterede for Foredraget med Haandklap.
Slagelse-Posten, 18., 19. og 20. september 1902.
1. Saadan som Folks Hjem er, saadan er de selv!
Vi lever i Sammenslutningens Tid. I alle Forhold og alle Samfundslag danner der sig Foreninger og Selskaber snart for at beskytte de fagmæssige Interesser, snart for at kunne dyrke de selskabelige Formaal og Fornøjelser paa et større og righoldigere Grundlag end Privatlivet formaar at byde Detagerne. Denne Sans for de praktiske Goder ved Foreningslivet har ogsaa bredt sig til Kvinderne efter en Maalestok, som man ikke vilde have troet mulig for en Snes Aar siden, skønt det ved nærmere Eftertanke maa staa en klart, at Foreningslivet netop maa egne sig for Damer, eller i hvert Fald for en overvejende Antal af dem. Man maa nemlig have god Tid for at kunne nyde virkelig Fordel af Foreningsgoder, og Fritid er jo netop noget, som Kvinderne ofte i kun altfor høj Grad raader over. For faa Penge og for meget Tid – i de faa Ord kan man vistnok angive Hovedindholdet af Tusinder af Kvinders Livsløb, i det mindste for de ugiftes og ældres Vedkommende, der er opfødte i en Tidsalder, hvor man ikke drømte om at ogsaa Pigebørn skal opdrages og uddannes til et eget Erhverv og en Livsinteresse. Men for alle disse, især midaldrende Kvinder, der som oftest er selskabeligt anlagte og intet særligt har at varetage undtagen et mindre Hjems Tarv og Omsorgen for at skaffe sig den mest mulige Livsnydelse ud af beskedne Midler, er jo netop det at være Medlem af en Forening, af uberegnelig Værdi. For nogle faa Kroner om Aaret i Kontingent, vil der i de fleste Foreninger, især de kvindelige, blive ydet en Mængde Goder i Form af hyggeligt Samvære, smukke Lokaler, billig Servering, Blade, Bøger, Tidsskrifter, Foredrag o. lign. for ikke at tale om den særlig kvindelige Fornøjelse der ligger i at danne Smaakliker, som kritiserer andre lignende tilsluttede Kredse. Paa den anden Side vil der i enhver Forening være en Mængde Medlemmer, der ikke har noget som helst Udbytte af Foretagendet, Medlemmer, som trods Bestyrelsens Anstrengelser for at samle alle, aldrig kommer til Stede, men bliver staaende af gammel Vane, saaledes at det synes uundgaaeligt i Foreningslivet, at et stort Antal indifferente Mennesker betaler, for at nogle forholdsvis faa kan nyde godt af en Sammenslutning i det store. Saa er der naturligvis ogsaa en Del Mennesker, der ønsker at støtte Formaalet ved Aarskontingentet. Et Samfundsnyttigt Formaal, der samler Medlemmerne om sig og faar dem til at bringe et og andet lille Offer, er nemlig ligesaa nødvendigt for en Institution, som et etisk Livsindhold for det enkelte Individ. Man vil ogsaa se, at alle de Foreninger, der har virkelig Fremgang og har vundet frem til Almenhedens Interesse og Sympati, har et samfundsnyttigt eller kunstnerisk Formaal til Baggrund. Det rent selskabelige Element er ikke betydeligt nok til at samle Mennesker om sig i Længden, tværtimod, det er bedre egnet til at splitte. Nu er der, som vi alle ved, tre Ting, der, fraset Erotik og Toilette, særlig lægger Beslag paa de kvindelige Interesser, og det er Læsning, Kunstflid og Sport. Læsningen har her i Danmark forlængst samlet sine Tilhængere i den store og meget paaskønnede “Kvindelig Læseforening”, Sporten venter, saa vidt jeg ved, endnu paa sin samlende og ordnende Haand, og Kunstfliden har for nylig – for halvandet Aar siden – faaet sin Institution “Dansk Kunstflidsforening” stiftet 6. Novbr. Aar 1900.
LÆS HELE ARTIKLEN
Bornholm Tidende, 7. oktober 1902.
Med det tidlige Efteraar er der allerede her i Kjøbenhavn taget fat paa Foreningslivet.
De kolde Sommerdage have ikke fristet til Aftenmøder i det fri, og nu, da Aftenerne tillige blive mørke, tyr man til Hjemmets Hygge inden Døre.
Foreningslivet tager fat med friske Kræfter og fornyet Program.
—
Komme vi op til Middelstandsklassens Arbejdere – Handels- og Kontorforeningen “Hegnet” – gjøres der ogsaa et uhyre stort Arbejde af opofrende Kvinder for at værne om de unge og give dem Lejlighed til at hæve deres Intelligens: I “Hegnet”s nydelige Lokaler kunne de unge samles i deres Fritid og nyde The eller Kaffe for 5-10 Øre. Ugentlig er der Koncert og Foredrag og til Stadighed Undervisning visse Timer i Tysk, Sang, Engelsk, Stenografi og Maskinskrivning. “Hegnet” har sit Engagerings-Bureau, sin Sygekasse ig sin billige Adgang til Cykler og Gymnastik og Sport. Mange gode Kvinder ere i Virksomhed for at bevare det hjemlige for de unge, som ofte komme ene til Hovedstaden. Formanden, Fru Louise Hansen, som er Sjælen i Foreningen, er en moderlig Veninde for de unge.
Endnu et tredje Foretagende, som absolut kommer hle Landet til Gode: “Dansk Kunstflidsforening”; den vil i dette Efteraar betydelig udvides, idet Foreningen har lejet den elegante store Lejlighed over Løveapotheket og henflytter alle sine Værksteder i samme Lokale, Væveskole, Broderiskole og Lotteri ved Forsamlingslokalet, som bliver enestaaende elegant.
At gjøre det endeløse kvindelige Haandarbejde til virkelig Kunst og skaffe de Kvinder, som arbejde, de fulde økonomiske Værdier for deres Arbejde, det er Maalet. – Dog om Foreningens Udvidelse er der saa meget at fortælle, at det vil kræve en selvstændig Artikel, som vil komme næste Gang.
Johanne Meyer.
Nationaltidende, 21. oktober 1902.
I Dag indvies ved en lille Festlighed Kunstflidsforeningens ny og hyggelige Lokaler paa 1. Sal i Løveapoteket.
Foreningen, der stiftedes den 6. november 1900, bestaar af en Medlemsklub med Restaurant, et Udsalg med tilhørende Tegnestue og en Haandgerningsskole med tilhørende Lotteri.
LÆS HELE ARTIKLEN
Kjøbenhavns amts avis, 3. november 1902.
Noget for Provinsens Damer.
Gud ved, om Provinsdamerne i Grunden har nogen ganske klar Forestilling om, hvilke Fordele “Dansk Kunstflidsforening” byder dem? spurgte Fru Emma Gad os, da vi forleden aflagde hende et Besøg. Kom op at se vore Lokaler en Dag, fortsatte Fruen og lov mig saa at fortælle Deres Læserinder noget om vor Forening.
Altsaa aflagde vi i Formiddags en Visit i “Damernes Klub”, der nu er omdøbt og hedder “Dansk Kunstflidsforening”. Der var en Tid, da denne Forening, hvis Formaal det er at samle sine Medlemmer om Kunstindustrielle Interesser, logerede paa en Bagsal i Pilestræde. Modsætningen mellem da og nu er slaaende. Foreningen er flyttet fra Baghus til Forhus og residerer paa Hovedstrøget lige overfor Helligaandskirken paa første Sal i en gammel, elegant Bygning.
Alle værelserne er udstyrede saare stilenkelt, det er kun smaa Midler, man har haft at raade over, men overalt møder man gennemført Smag, og saa den Hygge, som Damer har et eget Greb paa at skabe. Kurvemøbler er anvendt i en udstrakt grad – de er billige, mem fikse, som Fru Gad siger, og disse Møbler tager sig nydelig ud med det smukke vævede eller broderede Betræk, holdt i de moderne og meget yndede Bronze- og blaalige Farver. De nydelige Smaaborde dækkes af kunstvævede Tæpper eller hedebosyede Duge, og hist og her er der arrangeret hyggelige “Kroge”, skærmede af lunende Draperier.
Hvad man straks lægger Mærke til, er de kunstnerisk udførte Kakkelovnsskærme, til flere af hvilke den unge Maler Hr. Urban Gad, en Søn af Forfatterinden, har leveret Tegningen. Rundt paa Væggene hænger virkelig god og ægte Kunst, og – hvad der i saa høj Grad bidrager til at erstatte Foreningspræget med Dagligstuehygge – der er Blomster overalt, paa alle Borde og i alle Hjørner. Navnlig Hjørnesalen, der tjener til Konversations- og Læseværelse, og hvor Foreningens smaa musikalske Matinéer holdes, er et sjælden og tiltalende stilrent Interiør.
Foruden de hyggelige Foreningslokaler er der ogsaa Arbejdsstuerne, Vævestue, Undervisningslokale og et Tegneværelse. I disse Dage er der just arrangeret et Udvalg af Skolens Arbejder, der er saa efterspurgte, at man nu tænker paa at indrette en særlig Butik med Udsalg af kvindelig kunstindustri.
Hovedgrunden til at vi skænker denne københavnske Forenings ny Hjem en syldig Omtale, er den, at Foreningen i en ganske sjælden Grad byder udenbys Medlemmer Fordele. Det hører i vor Tid til Dagens Orden, at Provinsfolk gæster Hovedstaden, og navnlig for Provinsdamerne vil Kunstflidsforeningen have store Chancer for at blive det Sted, hvor man tilbringer en ledig Time med at læse Bladene eller kigge i en ny udkommen Bog, hvor man spiser Frokost, telefonerer, gør lidt Toilette osv. osv. Og for 4 Kr. aarlig er man, som udenbys-boende, Medlem. Det maa da kaldes billigt. Og endelig gør vi opmærksom paa, at Foreningen skaffer fri Undervisning, særlig i Kunstvævning og national Hvidsøm eller Grovsyning for et vist Antal unge Piger fra vore Provinser og Bilande. Hvor msnge Foreninger gør noget tilsvarende for Provinsboere.
Og naar man saa erfarer, at Dansk Kunstflidsforening kun har bestaaet godt et Par Aar, kan man ikke andet end beundre den Foretagsomhed og Energi, hvormed der er virket; en stor Ære og Anerkendelse for den unge Forening er det da ogsaa, at den er anmodet om at arrangere den danske Afdeling i en Udstilling af kvindelig Kunstindustri, som til næste Aar skal afholdes i Louvre i Paris.
N. Th.
Fyens Stiftstidende, 7. november 1902.
Dansk Kunstflidsforening.
Noget for Provinsens Damer.
Gud veed, om Provinsdamerne i Grunden have nogen ganske klar Forestilling om, hvilke Fordele Dansk Kunstflidsforening byder dem? spurgte Fru Emma Gad os, da vi forleden aflagde hende et Besøg. Kom op at se vore Lokaler en Dag, fortsatte Fruen, og lov mig saa at fortælle Deres Læserinder Noget om vor Forening.
Altsaa aflagde vi i Formiddags en Visit i “Damernes Klub”, der nu er omdøbt og hedder “Dansk Kunstflidsforening”. Der var en Tid, da denne Forening, hvis Formaal det er at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser, logerede paa en Bagsal i Pilestræde. Modsætningen mellem da og nu er slaaende. Foreningen er flyttet fra Baghus til Forhus og residerer paa Hovedstrøget lige overfor Helligaandskirken paa første Sal i en gammel, elegant Bygning.
Alle Værelserne ere udstyrede saare stilenkelt; det er kun smaa Midler, man har havt at raade over, men overalt møder man gjennemført Smag, og saa den Hygge, som Damer have et eget Greb paa at skabe. Kurvemøbler ere anvendte i en udstrakt Grad de ere billige, men fixe, som Fru Gad siger – og disse Møbler tage sig nydeligt ud med det smukke vævede eller broderede Betræk, holdt i de moderne og meget yndede Bronze- og blaalige Farver. De nydelige Smaaborde dækkes af kunstvævede Tæpper eller Hedebosyede Duge, og hist og her er der arrangeret hyggelige Kroge, skjærmede af lunende Draperier.
Kvinden og Samfundet nr. 26 1902.
Den knap toaarige Forening har nylig fæstet Bo paa egen Haand i smukke gammeldags Lokaler over Løveapoteket Amagertorv 33 og har sat meget ind paa at gøre disse hyggelige og tiltrækkende for Medlemmerne. Men hvor kønne Lokalerne end er, saa er de jo kun det ydre i Foreningen; Virksomheden er Sjælen, og det er derfor om den, jeg her vil tale. Denne Virksomhed har 3 forskellige Grene: en Medlemsklub med Restaurant, en Skole med Tegnestue og et Udsalg med Lotteri. Naturligvis er det Skolen, der er det morsomste, fordi der altid er Udvikling og Liv ved Ungdommens Oplæring, og fordi Undervisningen her tilmed gaar ud paa en Sag, der ligger de fleste Kvinder nær, nemlig forædlet Haandgerning.
LÆS HELE ARTIKLEN
Et Par af de unge Pigers Breve vil bedst vise, hvor megen Pris de sætter paa denne Undervisning.
– Hvad jeg har lært paa mit Sommerkursus er kommet mig uhyre til Gavn her i mit Hjem og hos Venner og, Bekendte, som jeg saa ofte har hjulpet. Selv har jeg nu faaet et lille Værksted med alt tilhørende Værktøj, hvor jeg istandsætter gamle Stole, Borde, Hylder, Strygebrædter o. s. v.; nye Ting, saasom Støvleknægte, Kasser, Skamler, Hylder laver jeg ligeledes, og det er naturligvis til stor Gavn i et Hjem, at alt saadant Arbejde ikke skal sendes „ud af Huset”; oppolere Borde har jeg ogsaa foretaget mig, ligeledes moderniseret og poleret et Par gamle, malede Egetræskister med Beslag, alt saadant er jo morsomt og rart at kunne faa gjort hjemme. Desuden har mit Kursus gjort Begyndelsen for mig til min Livsinteresse; thi jeg vil nu gaa over til Sløjden og faa Kursus paa Nääs i Sverig og saa uddannes til Sløjdlærerinde; da er det jo godt for mig at have gode Forkundskaber i Snedkerfaget. –
Anna Juhl, Sønderjylland.
– – Nogle Dage efter, at vi kom til København, begyndte vi at gaa paa „Dansk Kunstflidsforenings Væveskole”. Foruden os 3 Landsmandinder er der 9 unge Piger paa Skolen. De er allesammen meget elskværdige imod os, muntre og livsglade, saa vi holder meget af dem. Paa Skolen er vi hver Dag fra Kl. 9-2 og lader ustandselig „Skytterne gaa. Vores Lærerinde er en svensk Dame, som vi alle holder meget af. Vi har lært en hel Masse paa Skolen, og vi væver alle mulige Ting, fra ganske smaa Servietter til store Tæpper, Portierer o. m. alt med forskellig Slags Vævning, saa vi ere allesammen meget fornøjede med det Udbytte, vi har haft af den fortrinlige Undervisning. – Kunstflids-foreningen har sandelig gjort meget for os. Der er ikke blot sørget for, at vi fik lært at væve, men vi har ogsaa været paa. næsten alle Musæer her i Staden, og du kan tro, det har vi haft en stor Fornøjelse af. – Saa har vi foretaget mange Udflugter til Byens yndige Omegn, og set og lært meget af alle Slags.
En venlig Hilsen fra Din hengivne Ingebjorg Claesen, Island.
Hvorvidt dette Sommerkursus efterhaanden vil kunne komme til at tælle mange flere Elever, er ikke godt at sige. Det afhænger af den evindelige Hæmsko paa Hjertets Tilskyndelser – af Pengene og vil altsaa bero paa den unge Forenings Trivsel som Helhed. Endnu kæmper den ret haardt med Begyndelsesaarenes Vanskeligheder. Men de vil forhaabentlig overvindes, naar den unge Institution vinder Fodfæste hos det store Publikum. Man kan støtte Sagen paa tre Maader, enten ved at være Medlem (hvad der for Kbhvn.s Vedkommende koster 6 Kr. aarlig, for Provinsen 4), ved at spille i Lotteriet à l Kr. Lodsedlen med Gevinster af Gulvtæpper, Portièrer, Puder, Møbler o. 1. fra Foreningens Skoler samt ved at købe sine færdige og paategnede Haandarbejder i Foreningens Udsalg. Efterhaanden vil den unge Forening sikkert vinde den trofaste Vennekreds, som Formaalet fortjener, og som er den bedste Støtte, naar der skal udrettes noget virkelig godt.
Højskolebladet, 1902.
Hvem i Skandinavien kender ikke Navnet paa “Handarbetets vänner” i Stockholm eller “Norsk Kunstflidsforening” i Kristiania, de to store Foreninger, hvis Formaal — at virke for den nationale Kunstflids Fremme — er lykkedes saa vidunderlig godt, at de begge har en Aarsomsætning paa 2 a 300,000 Kr., der kommer Udøverinderne i de mange smaa Hjem til gode, samtidig med, at de, ved at genoplive de gamle nationale Mønstre, og ved at kalde dygtige moderne Kunstnere til Hjælp til Tegninger og Farvevalg, har hævet den nordiske Haandgerning, særlig Kunstvævningen, til Berømmelse i hele Europa.
Danmark har ikke været med i denne Bevægelse, ikke bekymret sig om at udnytte de Værdier, der laa saa nær for Haanden Ved alle de i de senere Aar afholdte Udstillinger har man derfor tydelig faaet Øjnene op for, at vor danske Kunstflid staar meget tilbage for vore to Søsterlandes, og denne Mangel menes for en Del at have sin Grund i, at man i Danmark har savnet en planmæssig Samvirken med de forskellige Faktorer gennem en stor kvindelig Forening som de to ovenfor nævnte, en Mangel, som nu forhaabentlig er afhjulpen ved den i Novbr. 1900 stiftede “Dansk Kunstflidsforening”, som allerede nu tæller henved 600 Medlemmer.
LÆS HELE ARTIKLEN
Emma Gad.
Kunst, 4. aargang, 1902.
Den unge Hr. Urban Gad, der saa flinkt har baaret Kunstflidsforeningen frem mod Seir, har nu for en Stund revet sig løs og er gaaet mod Syd for der at øve sine Evner paa større Omraader.
Med ham fløj de muntre Ideer, der indtog ved deres Friskhed. Han havde nemlig — foruden Tegnefærdigheden – en rig Opfindsomhed og Finsans for Samvirket mellem Stof og Tegning. For hans indre øje levede det udførte Arbejde — det blev ikke til paa en tilfældig Tegnings tilfældige Grundlag, hvad saa slemt mange Haandarbejder bliver.
Naar der denne Gang skal vælges ud til Gengivelse, maa der først tys til Hr. Gad, der — om end ikke saa fejende ungdommeligt som ifjor — dog førte an paa Aarsudstillingen.
Thehættens Motiv er lige ud af Hverdagslivet. Fabriksskorstene finder nu han er poetiske — og saa bliver de det. Hætten er lavet i flere blaagraa Farver Silketøj, der er applikeret over hinanden. Kun Jorden er grøn, Smaastjernerne gyldne.
Lysdugen med de fire Stængler Judaspenge (drapfarvet Mollspaalægning over cremefarvet Klæde) viser, med hvor lidet Stor Virkning kan opnaas. Denne Dug vilde næppe skæmme nogen Bordplade eller den nænsomst ordnede Stue.
Til Sofapuden er anvendt to af de stridige og kølige Hortensiaer, som tvangsmæssigt er bugtede i to Slyng for at fylde Pladsen ud. Stilke og Blade er kedelige, men Blomsternes frodige Strutten er givet med Behag og Forstaaelse. Puden er grønblaa, Blomsterne paalagte og omsyet med det meget tvundne Filinettegarn.
Om Hr. Gads Krave er der at sige, at den i udført Stand er let og spinkel, som selve de Æbleblomster og Sommerfugle, hvoraf den (paa Flor naturligvis) er dannet. I Gengivelse stivner den desværre, fordi alle de fine Farver dør hen og bliver til intet.
Tegnerens meget praktiske Sans skyldes det for en stor Del, at disse Arbejder er saa nemme at udføre og efterlave.
Som Urban Gads foreløbige Stedfortræder paa Mønstertegningens Omraade virker de to — ogsaa helt unge — Kunstnere: Hegel og Bojesen. De fortjener Opmærksomhed for deres Bestræbelser og har begge en Del smukke Mønstre at opvise. Men det drysser just ikke fra dem med Ideer, og ikke alle Ideerne er godt gennemførlige.
Saaledes havde Hr. Bojesen, hvis mindre Arbejder vidnede om sikker Smag, paa Udstillingen en udskaaren Træskærm — flere ophøjede Trælag, malet, forgyldt der var kraftig, og i lakeret Ramme — prangende, dekorativ, men dog uden Skønhed. Det kraftige blev tungt, det prangende blev pralende.
Hr. Hegel har for sit Vedkommende under alle Omstændigheder indtil nu lavet eet fuldkommen smukt Mønster.
Det er en Krave, Som, udført hvidt i hvidt, paa mange Maader sammenblander det adelige franske Broderi med den meget borgerlige Hedebosyning. Kraven, hvis Ornamenter forraader paavirkning af Bindesbøll, er ligefuldt at regne som en fin Original, og hvis Ordet kan bruges om en Mønster tegning, saa er denne: kysk.
Men skyldes nu denne ene Krave et heldigt Tilfælde, eller er den Frugt af Omtanke og Flid, det vil Tiden vise — og næste Udstilling.
Hr. Hegels gratiøse Krave (Motivet laant fra japansk Kunst) er sikkert ulige nemmere “kommen til”, men ogsaa nemmere at brodere og derfor mere populær. De smaa hjulformede Blomster, man kan, om man vil, kalde dem Chrysanthemer, er gjort med de allersimpleste Knaphulssting — Smaabørn kan lave den Krave. Ogsaa den er paa Sigteflor, sys med Filinette i matlyse Farver.
Af Udstillingens slidsomt udførte Mønsterhedebolagner og Duge skyldtes flest gamle Hænder og gamle Øjne — og gamle Omløb desværre. Hvor dejligt i og for sig disse aarhundredgamle Grunde og Stinggnidderier er (helst set med Forstørrelsesglas), vor Tid passer de kun, hvis de læmpes med den for Øje. De Hedebosyninger, vi ser her og der, bestaar af en overdaadig Mængde Grunde, der uden overlagt Mening anbringes paa maa og Faa som toppede Brosten i gamle Gyder, eller som et af de hvide Papirer, Børn gennemhuller og hakker og takker med en Saks.
Vi, som ved Hedeboarbejderne har et Verdensmarked for os, burde ivrigt opfordre vore unge Kunstnere til at hjælpe med, saa vi ikke behøvede at nøjes med Grunde men havde Mønstre, hvor disse Grunde kunde anvendes med Skønhed.
Karin Michaëlis.
Næstved Tidende, 15. februar 1903.
Fra 1ste Marts begynder Dansk Kunstflidsforening en daglig fri Broderiskole for unge ubemidlede Piger fra By og Land i Hedebosyning, Frynseknytning og Almuebrodering paa Uld.
Et Kursus varer for hver Elev i to Maaneder med Undervisning hver anden Dag fra 9 til 11 i et enkelt Fag; men om det ønskes kan der fortsættes i et andet Fag. Undervisningen foregaar i Foreningens Lokaler, Amagertorv 33, og ledes af Frøken Augusta Læssøe, som tillige indleder hvert Kursus med et Foredrag om national dansk Haandgærning. Foreningen leverer selv Materialet.
Bestyrelseb gør med Rette gældende, at et saadant Kursus vil danne et udmærket Grundlag for al Slags Syning for unge Piger, samtidig med, at det vil udvikle deres Skønhedssans.
Indmeldelse kan ske dels gennem Foreningens Medlemmer, dels gennem Dansk Husflidsselskab. Nogle Pladser kan dog besættes ved Henvendelse til Bestyrerinden, Frøken Christophersen.
Slagelse Posten, 26. februar 1903.
Dansk Kunstflidsforening i København har bedt os henlede vore Læseres Opmærksomhed paa, at Foreningen, der i al Almindelighed byder Provinsens Damer adskillige Fordele, agter at oprette et Frikursus for ubemidlede unge Piger i Hedebosyning, Frynseknytning og Almuebrodering.
Formaalet er at vække Interessen for gammel dansk Haandgerning og Undervisningen der vil finde Sted hveranden Dag fra 9-11 Formiddag i Foreningens Lokaler paa Amagertorv, varer i 2 Maaneder. Der antages indtil 150 Elever, som fordeles paa 10 Hold. Og det bemærkes, at Foreningen leverer Materiale.
Hvert Kursus indledes med Foredrag af Frk. Augusta Læssøe, der leder Undervisningen. Og hvert Foreningsmedlem har Ret til at besætte en Plads.
Social Demokraten, 13. august 1903.
I Gaar Morges rejste vore engelske Gæster til Lyngby, men det uheldige Vejr gjorde desværre et Skaar i Turens Udbytte, og Englænderne fik kun et daarligt Indtryk af vor lille smilende Sommerby; de skyndte sig hurtigst muligt at komme inden Døre i Hotel “Lyngby”, hvor de spiste Frokost.
Senere spadserede de til Friluftsmusæet, en Samling Mønster-Bøndergaarde fra det 18de Aarhundrede. Vel de færreste Københavnere kender selv dette Musæum, som bedre end megen Læsning fortæller vor Bondebefolknings Historie. Englænderne besaa alt med Interesse, vejledt af Assistent Olrik.
Der var ikke megen Tid at give bort, thi i København ventede Foredragsholderne i “Dansk Kunstflidsforening”. Her talte tre Kvinder: Frøken Borring, Sekretæren ved “Dansk Turistforening”, Frøken Marie Christensen, Formand for Tjenestepigeforeningen, og Fru Emmy Drachmann.
“Dansk Kunstflidsforening”s stilfuldt udstyrede Lokale paa Hjørnet af Hyskenstræde ud mod Amagertorv var næsten fyldt, da Frøken Borring lagde for med en Skildring af “en københavnsk Husholdning”. Hun gav i korte Træk et Billede af de Danskes Levemaade, fortalte om vore huslige Skikke og Vaner og gav Englænderne et ganske godt Indblik i vort Hjem med dets Udstyrelse. Frøkenen talte paa flydende Engelsk i et fint og nydeligt Sprog.
Efter en lille Diskussion, som de videbegærlige Englændere rejste med megen Ivrighed, talte Frøken Marie Christensen om Tjenestepigernes Fagforening.
Dette Foredrag var imødeset med særlig Interesse, fordi alle vidste, at her traadte en jævn Tjenestepige for første Gang frem for en Forsamling Udlændinge og talte til dem paa deres eget Sprog. I Løbet af seks Uger er det lykkedes Frøken Christensen at sætte sig saa godt ind i Engelsk, at hun uden Frygt henvender sig til kyndige Tilhørere. Hun oplæste sin Tale fra Manuskript, naturligvis ikke formfuldendt og med lidt Usikkerhed, men dog saaledes, at ingen af de Tilstedeværende havde vanskeligt ved at følge og forstaa hende.
Frøken Christensens Foredrag drejede sig om den danske Tjenestepiges Stilling i de sidste 25 Aar og den Stilling, Samfundet vil give hende i Fremtiden. Hun omtalte Tjenestepigeforeningen og dens Arbejde. Trods sin unge Alder – 4 Aar – havde Foreningen allerede 500 Medlemmer, og snart havde hele den tjenende Stand faaet Øjnene op for Organisationens Nytte. Paa den sidste Valgdag havde Tjenestepiger stillet Folketingskandidaterne forskellige Interpellationer; nu forberedtes et almindeligt Andragende til Rigsdagen angaaende Tyendeloven, hvis Paragrafer var ganske utilbørligt skarpe. Ved Socialdemokratiets Hjælp var det lykkedes Tyendet at faa Stemmeret til Menighedsraadene efter Ophævelsen af den Paragraf, hvormed Ministeren vilde udelukke den. Tjenestepigeforeningen kunde allerede opvise gode Resultater med Hensyn til Bedring af Forholdene i den tjenende Stand.
Et kraftigt Bifald belønnede Frøken Christensens Foredrag.
Efter et kort Ophold talte tilslut Fru Emmy Drachmann om den danske Kvindes Stilling i al Almindelighed, og saa tog Tilhørerne Afsted med deres elskværdige kvindelige Værter og spredtes om i Byen til Aftenens Privatfornøjelser.
Jyllands Posten, 31. marts 1904.
Mange Kvinder Landet over rejser en eller to Gange aarlig til Kjøbenhavn,
og adskillige af dem savner under Opholdet derinde et centralt beliggende Tilholdssted, hvor de under en ofte anstrængende Bytur kan nyde en Forfriskning,
foretage lidt Toilette, sætte Venner Stævne, læse Bladene, skrive et Brev,
bestille Teaterbilletter, telefonere til Forretninger og lignende Ting.
Nu veed maaske de Færreste, at et saadant Sted forefindes i Dansk Kunstflidsforening, Amagertorv 33, stiftet i Aaret 1900 af Fru Emma Gad. Aarskontingentet for Provinsens Vedkomrnende er 4 Kr,. og for dette Kontingent ydes der Medlemmerne, som nu er omkring 1100, et sjælden smukt og hygogeligt Samlingslokale i Byens Centrum, god og billig Servering uden Drikkepenge. Dertil Dagens Blade, Tidsskrifter og nye Beger, Toiletværelse og Garderobe, samt 5 pCt. Rabat paa alle Indkjøb i Foreningens Udsalg, hvor Medlemmerne tillige kan faa gratis Mønstre tegnede af danske Kunstnere. Fremdeles fri Adgang til de af Foreningen arrangerede Udstillinger (der har været Østasiatisk Udstilling,
Husholdningsudstillingen o. l.) og til 6 á 8 Formiddagskoncerter, Foredrag m. m.
Udsalget, som ledes af en faguddannet Dame fra “Haandarbetets vänner” i Stockholm, har til Hovedformaal at virke til Udbredelse af haandgjort Folkeindustri fra Landet, men er desuden stadig forsynet med Haandarbejder i moderne og antik Stil, dels færdige, dels paabegyndte og paategnede.
Foreningens Virken omfatter tillige en Skole for al Slags Haandgjerning, saasom Kunstvævning, kulørt Folkebrodering, Hedebosyning m. m.
Foreningens Overskud anvendes til Friundervisning i Haandgjening, som er statsunderstøttet, for ubemidled ungs Piger fra By og Land. For øjeblikket ydes denne fri Undervisning til henimod 200 unge Piger aarligt.
For at sprede Kjendskab, til Foreningens humane og sociale Virksomhed ud over landet, og interessere sig for den, indbyder Bestyrelsen de Kvinder, der kommer til Kjøbenhavn, at aflægge et Besøg i Foreningen.
Berlingske, 6. oktober 1904.
Dansk Kunstflidsforening aabnede igaar sin Sæson med en Matiné, ved hvilken der udelukkende opførtes Kompositioner af Frk. Betty Federhof-Møller. Der var saaledes et Uddrag af en paabegyndt Opera “Jephtas Datter”, der ligesom en Række Sange røbede lovende Evner. Især lagde man mærke til den naturlige Lethed, hvormed Melodien opfindes og gennemføres.
Hr. Ernst Schønberg foredrog med fin Smag to Romancer, af hvilke den sidste “Mit Land” virkede ved en ikke ringe Energi. De øvrige Sange, som Frk. Federhof-Møller selv foredrog med behagelig Stemme, vare, ligesom ogsaa en Violin-Romance, anerkendelsesværdigt udført af Frk. Paula Göcker, mest af stilfærdigt Indhold.
Men netop dette, at Komponistindens Følelser fortrinsvis giver sig Udtryk i en folkeviseagtig Melankoli, har utvivlsomt sine Grunde, og det var ønskeligt, om hendes Evner kunde udvikles og vinde fornøden Kraft til at give sig i Lag med større Opgaver. Frk. Federkof-Møller har saa meget Talent, at hun fortjener al Støtte.
Frk. Astrid Ehrencron-Müller fremsagde paa sædvanlig elskværdig Maade et at sine Eventyr og medvirkede desuden paa heldigste Vis som Akkompagnatrice.
Damernes Klub udskilles fra Dansk Kunstflidsforening
Dagens Nyheder, 31. januar 1905.
Dansk Kunstflidsforening bortgiver i Aar et Rejselegat paa 500 Kr. til et af sine Medlemmen.
Lodtrækningen vil finde Sted Onsdag den 1. Marts ved en lille musikalsk Matinée, og den lykkelige Vinder kan da gaa hjem og pakke sin Kuffert for at drage afsted til Rivieraen eller Seinestad for der at tilbringe et Par Uger.
Den gode Ide vil sikkert drage mange nye Medlemmer til den unge Forening.
Politiken, 15. marts 1905.
I Dame-Klublokalet paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Hyskenstræde samledes igaar Eftermiddags ca. 30 af de ledende Medlemmer i Damernes Kunstflidsforening, og da de atter skiltes, var det med Følelsen af, at denne Forening nu er nær sin Opløsning.
Foreningen, oplyser Formandinden, Admiralinde Emma Gad, har ca. 1000 Medlemmer, der aarligt betaler et Kontingent af 6. Kr. Men Lejen af Lokalerne alene er 3600, og der er mange andre Udgifter, bl. a. kan Restaurationen ikke bære sig. Damerne forlanger billige Frokostretter, men de spiser Frokost hjemme. Naar de kommer i Klubben, indskrænker de sig til at drikke en Kop Tevand.
Til Kunstflidsforeningen hører som bekendt en Skole i Kunstflid, hvori ca. 150 unge Piger undervises, men denne Skole, som er Admiralindens Kælebarn, omfatter Klub-Damerne kun med et Minimum af Interesse. Admiralindens Tanke er derfor at udskille Kunstflidsskolen fra Klubben, men denne Udskilning mente hun bedst kunde foretages saaledes, at hun nedlagde sit Mandat som Formandinde for Kunstflidsforeningen, og at denne Forening opløstes i to Foreninger, i en Dame-Klub og i en Husflidsforening. Den første skulde saa flytte hen i Bojesens Gaard paa Købmagergade 18, hvor der er en Restauration i Stuen, medens Kunstflidsforeningen under Fru Gads fortsatte Ledelse maatte se at finde et andet mere beskedent Lokale. Denne Ordning, som Fru Gad nærmere udviklede for Damerne, vil blive foreslaaet paa Kunstflidsforeningens Generalforsamling den 28. Marts.
Det vakte selvfølgelig Beklagelse mellem de tilstedeværende Damer, at Admiralinden ville trække sig tilbage fra et Formandsskab, der har gjort hende saa megen Ære og vundet hende saa mange Venner. Damerne besluttede straks at hædre hende paa en særlig hjertelig Maade, bl. a. ved ar større Gave.
Politiken, 19. marts 1905
Der blev forleden i Kunstflidsforeningen afholdt et lille Møde mellem nogle af Medlemmerne for at drøfte en Plan angaaende en eventuel Deling af Foreningens Virksomhed, og da disse Planer har listet sig ud gennem Væggenes Sprækker, maa det saa ikke være mig tilladt at forklare dem med et Par Ord.
Sagen er den, at den unge Forenings Virksomhed har udviklet sig til at blive for mangeartet og forgrenet til, at Bestyrelsen kan overkomme Arbejdet. Som det nu er, har Bestyrelsen at varetage baade Pædagogisk og Medlemsfornøjelser. Det er indlysende, at denne Flersidighed maa virke hæmmende, og jeg tro derfor, at begge Afdelinger vil staa sig ved den Deling, at det til Oktober bliver til to Institutioner:
1. “Damernes Klub”, som med en eller anden formanende og populær Dame som Præses gaar videre efter samme Driftplan, og
2. “Dansk Kunstflidsforening”, som med sin Skole og sit udsalg henflyttes til andre Lokaler. Kunstflidsforeningen, som nu er baade stats- og kommunebeskyttet, er nemlig med sin filantropiske Virken i saa stærk Fremgang, at denne Opgave maa tages op med fuld Energi, og det forekommer Bestyrelsen, at denne Side af Sagen fortjener at tages saa alvorligt, at den ikke vedblivende bør drives sammen med en anden Virksomhed, der i og for sig er fortræffelig, men bevæger sig paa et saa ganske forskelligt Interesse-Omraade.
Emma Gad.
Dagens Nyheder, 29. marts 1905.
Dansk Kunstflidsforening afholdt i Gaar Eftermiddag i Foreningslokalerne paa Amagertorv en Generalforsamling under Ledelse af Overretssagfører Carl Meyer. Paa Dagsordenen stod blandt andet Forslag om at udstille Klubben af Foreningens Virksomhed samt Forslag om Fortsættelse af Klubafdelingen med en ny Bestyrelse.
Bestyrelsens Formand Admiralinde Gad, motiverede Forslagene, men da Generalforsamlingen paa Grund ag manglende Stemmer ikke var beslutningsdygtig, vil der blive indvarslet til en ny Generalforsamling.
Nationaltidende, 19. april 1905.
Damernes Klub.
Fru Gad bragte Damerne, der i Gaar var mødte for at høre nærmere om deres Klubs Skæbne, den sørgelige Meddelelse, at den desværre maatte gaa ind, da der kun havde meldt sig halvt saa mange Medlemmer, som der skulde, for at det kunde betale sig at fortsætte Virksomheden. Damerne blev saa utilfredse med denne Meddelelse, at de besluttede sig til selv at agitere for deres Kælebarn, i hvilken Anledning der blev dannet et Udvalg paa 15 Medlemmer, der har indkaldt til et Møde Tirsdag d. 25. April Kl. 3 i Klubbens Lokaler i Vimmelskaftet, hvor Sagen nærmere vil blive drøftet.
Nationaltidende, 20. april 1905.
Damernes Klub
afslutter sin Vintersæson ved en extra Koncert med efterfølgende Dans, som afholdes i Wittmads Lokaler Fredag den 27. April Kl. 8. Ballet slutter præcis Kl. 1.
Berlingske, 1. maj 1905.
Dansk Kunstflidsforening afslutter sin Sæson med et Foredrag af Overrabiner, Professor D. Simonsen Onsdag den 3die Maj Kl. 8 og en musikalsk Matiné, arrangeret af kgl. Kapelmusikus Jul. Borup Onsdag den 10de Maj.
Adresseavisen, 2. august 1905.
Paa Initiativ af Politikens Ekstrablad afholdtes kort før sidste Jul i et lille Lokale i Kristenbernikowgade en Udstilling af Genstande, der var forfærdigede af Cigarkassetræ.
Den lille Udstilling viste sig at være righoldig og smuk, og den vakte stor Opmæerksomhed. Man havde ingen Anelse om, hvor meget godt og fint Husflidsarbejde der udførtes her i Byen af Folk, der ingen anden Anerkendelse fik for deres Arbejde end Takken fra en snæver kreds af Venner, hvem Genstandene efterhaanden skænkedes til, da man ikke kunde faa dem afsat.
Blandt dem, som besøgte Udstillingen, var ogsaa Fru Emma Gad i Spidsen for Bestyrelsen for Dansk Kunstflidsforening, og Formanden for Dansk Husflidsforening, Justitsraad N. C. Rom.
Fru Gad tog Initiativet til Afholdelsen af et Møde, hvor hun forklarede Udstillerne, at Dansk Kunstflidsforening savnede Folk, der kunde lave netop saadanne Ting, hvoraf der fandtes meget paa denne Udstilling, Modeller af gamle danske Møbler som Kister, Slagbænke, Mangletræer, bornholmske Ure, Amagerhylder, Sladrebænke, Vugger, Himmelsenge, Dragkister, Chatoller osv.
Hvis saadanne Folk fandtes og vilde arbejde Haand i Haand med Dansk Kunstflidsforening, skulde denne sagtens faa Tingene afsat.
En saadant Samarbejde er senere kommen i Stand, og det har vist sig, at der
kan afsættes langt flere af disse Nips-Genstande, end der for Tiden kan produceres. I “Bladet”s Avertissementer i Dag søges der Arbejdskraft – foreløbig to unge Piger —, som vil lære det. De bliver de første Elever i et nyt Fag, der passende kan kaldes Turist-Industri.
I Virkeligheden ligger her et uopdyrket Felt, hvis Omraade tiltager med den voksende Turiststrøm. Folk, der rejser, vil gerne tilfredsstille to smaa Rejseluner: At sende Postkort og købe en Erindring fra dete Sted, de besøger. Men saavel Postkortet som Erindringen skal være et virkeligt Minde om Stedet, der skal gengive Stedet eller have dets Særpræg.
Man er i Udlandet langt videre fremme i Forfærdigelsen af saadanne Smaating, der bærer et vist nationalt Præg, og som derfor rives bort af Turister. Ja, selv i visse af vore Provinsbyer driver man denne Husflidsindustri med forholdsvis større Iver end her i København, hvor saa mange ledige Hænder er parate, og hvorfra saa mange Tilrejsende vil have et Minde med hjem.
Aalborg Amtstidende, 27. oktober 1905.
Under 26de ds. har Kongen benaadet Formanden for dansk Kunstflidsforening, Fru Emma Gad, med Fortjenstmedaillen i Guld med Tilladelse til at bære samme.
Fru Gad er den 12. danske Dame, der er dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld. Den bæres i Forvejen af følgende:
Professorinde Fru Phister, Skolebestyrerinde Frk. Zahle, Stiftsdame Frk. Barner, Malerinde Frk. Wegmann, Skolebestyrerinde Frk. Kruse, fhv. kgl. Skuespillerinde Fru Eckardt, kgl. Skuespillerinde Fru Hennings, Professorinde Fru Klein, Forstanderinde for Magdalenehjemmet Frk. Esche, Skolebestyrerinde Frk. Winteler og Overjordemoder ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse Fru Wegener.
Berlingske, 24. november 1905.
Kunstflidsforeningen, der nu har udskilt Damernes Klub og fremtidig kun helliger sig filantropiske og kunstindustrielle Formaal, foreviste igaar sine nye Lokaler, Niels Hemmingsensgade 8, for en Kreds af Medlemmer og Bidragydere. Foreningen optager i det gamle Hus, hvorfra man har en smuk Udsigt til Helligaandskirken, Kælder og Stue; forneden er Udsalget, opfyldt med moderne og antike Broderier og Vævninger, og Hr. Knud Steffensen har her omdannet et Rum til en korrekt gammel dansk Bondestue, der vil give de fremmede Turister en desværre overdreven Tro paa danske Bonderhjems Skønhed. Ovenpaa er de lyse og luftige Skolelokaler indrettede. Foreningen er for Øjeblikket optaget af at ruste sig til Juletravlheden og desuden af at forberede Danmarks Deltagelse i en stor international Kunstindustriudstilling i Paris, foranstaltet af Bladet “Le Gaulois” og under Præsidium af den bekendte M. Berger.
Dagens Nyheder, 25. januar 1906.
Udstilling af kvindelig Kunstindustri i Paris.
I April 1906 afholdes en international Udstilling af kvindelig Kunstindustri i Paris, foranstaltet af Bladet “Le Gaulois” med Hr. Georges Berger som Protektor, Hertuginden af Uzés som Præsident og Grevinde Reinach de Foussemagne som Sekretær.
“Dansk Kunstflidsforening” har faaet Anmodning om at sørge for Danmarks Deltagelse i denne Udstilling, og efter at Kronprinsessen, Foreningens Protektrice, har billiget denne Tanke, har Bestyrelsen suppleret sig med Lehnsgrevinde Raben Levetzau, Grevinde Polly Ahlefeldt Laurvigen, Fruerne Sigurd Berg og Wagn Aagesen samt Musæumsdirektør Bernhard Olsen.
Følgende herværende Institutioner og Forretninger har taget under Overvejelse at deltage i Udstillingen: “Den kgl. Porcellænsfabrik”, Bing og Grøndahl, Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde, Hofbundtmager Bang, Hofjuveler Dragsted, Broderihandler Permin, Søstrene Benzen, Salomon Davidsen, Hoffotograf Mary Steen, Fotograf Frk. Julie Laurberg samt Bogbindermestrene Sofie Andersen og Frk. Piula Gemünthe.
Udstillingen, om hvilken der iøvrigt kan faas nærmere Oplysning i “Dansk Kunstflidsforening”s Kontor Niels Hemmingsensgade 8, St. vil formentlig finde Sted i et Palæ i Champs Elysées og vil vare en Maaned. De privatindsendte Arbejder vil blive bedømte af Frk. Dagmar Olrik, Musæumsdirektør Bernhardt Olsen og et Medlem af Foreningens Bestyrelse.
Idet vi henleder Opmærksomheden paa denne Udstilling, der kan faa Betydning for danske kvinder derved, at Udlandet faar Kendskab til vor nationale Kunstindustri: Hedebosyning, Folkebrodering, Islandske Sølvsmykker, Grønlandske Skindtæpper, gamle Tønderske Kniplinger m. m. kan vi meddele, at Kronprinsessen lader udstille en Samling sjeldne broderede Amagerforklæder og andre Antikviteter.
Berlingske, 21. marts 1906.
Dansk Kunstflidsforening, der nu er gaaet ind som et fast Led i Rækken af de Institutioner, der arbejder for nationale Erhvervs Fremme, holdt igaar Generalforsamling i sine nye Lokaler i Niels Hemmingsensgade. Foreningens Formand, Admiralinde Gad, aflagde Beretning og gav en Række Meddelelser om den omfattende Virksomhed for at ophjælpe dansk Kunstflid, der uden Foreningens energiske Arbejde sikkert ikke havde kunnet holdes oppe og naaet til det respektable Standpunkt, den nu indtager.
Foreningen har i Aarets Løb nedlagt sin Klubafdeling og har udelukkende kastet sig over sine kunstindustrielle og filantropiske Opgaver. Undervisning er Foreningens Hovedformaal, og der gives en udstrakt Friundervisning. Unge Piger fra Landet og fra Hovedstaden, fra Kolonierne, fra Færøerne og fra Island, faar her Undervisning i al Slags Haandarbejde, Vævning, Brodering o. s. v., og mange gamle originale Arbejdsmetoder og Mønstre er blevne reddede fra Forglemmelse og synes atter at gaa en Fremtid imøde. Hedebosyningen bl. a. er jo nu kendt langt ud over Landets Grænser.
Det er en Mængde, baade private Folk og offentlige Institutioner, der efterhaanden yder de Bidrag til Foreningen, uden hvilke Virksomheden ikke kan holdes oppe. Iaar har Foreningen endog haft den Glæde at modtage 300 Kr. i tre Aar fra det islandske Alting til Hjælp for to islandske Elevers Ophold og Undervisning. Det er vistnok den allerførste Bevilling, der er gaaet fra Island til Danmark. Admiralinde Gad udtalte igaar, at man var meget glad for den og nok skulde benytte den paa bedste Maade.
Et af Foreningens største Arbejder sidste Aar har været Arrangementet af den islandske og koloniale Udstilling i Tivoli. Arbejdet og Udgifterne ved denne Udstilling blev meget store, og trods det udmærkede Besøg blev Overskudet kun noget over 1000 Kr. Udstillingen har imidlertid gjort god Nytte i mange Retninger og ogsaa gavnet Kunstflidsforeningen ved at henlede en mere almindelig Opmærksomhed paa dens energiske Arbejde.
Foreningen, for hvilken Hds. Maj. Dronningen har overtaget Protektoratet, arbejder nu bl. a. med Arrangeringen af den danske Repræsentation paa den store Kunstflidsudstilling, der skal holdes i Paris i Foraaret, og man haaber at faa noget smukt og nyttigt ud heraf.
I sin Beretning igaar mindede Admiralinde Gad det Tab, Foreningen havde lidt ved Professorinde Bissens Død. Hun havde været en trofast Støtte for Foreningen lige fra dens Stiftelse. Overretssagfører Carl Meyers Død havde ogsaa været et stort Tab for Foreningen. Admiralinde Gad haabede, at Foreningen vedblivende maatte samle Interesse og Støtte om sig, saaledes at den kunde fortsætte et Arbejde, der sikkert havde blivende Betydning.
For det fremlagte Regnskab, der balancerede med 18,293 Kr., blev der givet Decharge. Til nye Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Etatsraadinde Ruben og Konsulinde Vidalin.
Nationaltidende, 1. maj 1906
Denne Forening, der har Hds. Maj. Dronningen til Protektrice, samler sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser og har til Formaal at værne om Traditionerne i den nationale Haandgerning. Dette Maal søger Foreningen at naa ved at yde saa udstrakt Friundervisning som muligt samt ved at afholde og deltage i Udstillinger. Det eventuelle Overskud anvendes til Friundervisning for ubemidlede unge Piger.
Foreningens Virksomhed bestaar af en Haandgerningsskole samt et Udsalg med tilhørende Tegnestue.
Virksomheden har i det forløbne Aar været i jævn og god Fremgang, om end Driften stadig vanskeliggøres ved, at Institutionen er bleven grundlagt uden nogen Anlægskapital.
I Aarets Løb er der sket den betydningsfulde Forandring, dels at Foreningen er flyttet til Niels Hemmingsensgade 8 og derved har erhvervet et meget bedre og lysere Butikslokale, dels at Klubafdelingen fra 1. Oktober er nedlagt.
LÆS HELE ARTIKLEN
Bestyrelsens Formand er Fru Emma Gad.
Berlingske, 9. maj 1906.
Fremtidig vil der hver 12te September medens Foreningens Sommerelever fra
vore Kolonier og Bilande endnu er i Byen, blive afholdt en lille Aarsfest paa Charlottenborg for Medlemmer, Elever og nogle Indbudne, forhaabentlig i Overværelse af Foreningens høje Protektrice, Hds. Maj. Dronningen.
Etatsraad J. Moresco har med sin sædvanlige Rundhaandethed til denne Aarsfest udsat fire Præmier til Fremme af den kvindelige Kunstflid, en 1ste Præmie 200 Kr., en 2den do. 100 Kr. og to Hæderlig Omtale á 25 Kr., som ledsagede af et Diplom, vil blive uddelte for de smukkeste og bedst udførte Arbejder i Brodering, Knipling, Kunstvævning og lign. indsendte af Skolens Elever eller forhenværende Elever, der har taget mindst en Maaneds Undervisning.
Arbejderne bedømmes af Frøken Dagmar Olrik, Musæumsdirektør Bernhard Olsen og Professor Arnold Krog. For at komme i Betragtning maa de ikke være udgaaede af en dansk Broderiforretning, men maa enten mere efter egen Tegning eller efter Tegning af udstillende danske Kunstnere, saafremt det ikke er gamle Folkemønstre. Tegning og Paategning gives gratis i Foreningens Udsalg, Niels Hemmingsensgade 8, hvor iøvrigt alle Oplysninger faas.
En Udstilling af de til Konkurrencen indsendte Ting og af Medlemmernes og Foreningens egne Arbejder vil paa Charlottenborg blive sat i Forbindelse med Aarsfesten, til hvilken der ogsaa vil blive knyttet et kunstindustrielt Foredrag.
Nationaltidende, 14. september 1906.
Ved en køn lille Højtidelighed i Charlottenborgs Vestibule foretog Dansk Kunstflidsforening i Eftermiddags sin første Præmieuddeling.
Vestibulen var smagfuldt dekoreret med Begonier og stedsegrønne Planter; omkring Søjlerne snoede sig Rosenguirlander. Kunstflidsforeningens Venner havde givet talrigt Møde.
Kl. 2½ ankom Drs. Maj. Kongen og Dronningen og Drs. kgl. Højh. Prionsesserne Thyra og Dagmar og Prins Gustav med følge. De kongelige Herskaber modtoges af Admiralinde Emma Gad og de øvrige Medlemmer af Dansk Kunstflidsforenings Bestyrelse.
LÆS HELE ARTIKLEN
Derefter fulgte en Sang, foredraget af Frk. Bech, Frk. Munch og Hr. Ernst Schønberg, og Højtideligheden sluttede med, at hele Forsamlingen afsang en lille Sang af Karin Michaelis.
Saa tog man de udstillede Elevarbejder i Øjesyn.
Slagelse-Posten, 20. november 1906.
Dansk Kunstflidsforening, hvis Formaal det er at værne om Traditionerne i vor nationale Haandgerning under Protektorat af Hds. Maj. Dronningen, har i Forbindelse med sin øvrige Friundervisning oprettet et fire Maaneders Vinter-Frikursus fra 3. Januar til 1. Maj for 6 a 8 unge Piger fra Provinsen, som har gjort Haandgerning til deres Fag, enten som Lærerinder eller Handelsdamer i Broderifaget.
Undervisningsfagene er: Geometrisk Tegning og Mønsteroverføring, Vævning, Hedebosyning, kulørt Folkebrodering i Uld, Kunstbroderi, Knipling, Knytning, Montering af Broderier m. m. Enkelte Fag kan efter Ønske udelades. Arbejdet tilhører Eleverne, og de betaler selv Materialet.
Der ydes endvidere Eleverne Foredrag om Stilarter og national Kunstflid, samt Vejledning ved Museumsbesøg og andre af Hovedstadens Seværdigheder. Hovedlærerinder er Frøken Augusta Læssøe og Frøken Anna Tune. Bolig anvises paa billige Vilkaar.
Foreningens Aarsfest i September er forbunden med en Udstilling paa Charlottenborg af Medlemmers samt nuværende og forhenværende Elevers Arbejder med Præmiering af de smukkeste og bedst udførte Haandarbejder.
Blanketter til Ansøgning om Optagelse paa dette Kursus tilsendes af Foreningen inden 8. December ved Henvendelse til Dansk Kunstflidsforening, Niels Hemmiongsensgade 8, København.
Dagens Nyheder, 27. januar 1907.
Dansk Kunstflidsforening.
I Februar vil der i St. Petersborg under Protektorat af Kejserinde Dagmar blive afholdt en international Udstilling af kvindelig Kunstindustri i den fornemme Kunstnerindeklub “Cercle artistique”.
Dansk Kunstflidsforening har efter Opfordring sendt en Samling af sine egne og sine Medlemmers Arbejder dertil, særlig Hedebosyning, Folkebrodering, grønlandske Skindbroderier, dekoreret Porcellæn og Læderplastik.
Hds. Maj. Dronningen har sendt en Samling dejlig gammel Hedebosyning og Prinsesse Marie en Akvarel af ypperlig kunstnerisk Virkning. Blandt Udstillerne findes iøvrigt Fru Vagn Aagesen, Fru Jørgensen Luyssac, Fru Marie Larsen, Frøken Violet Adler og fl. andre, og den danske Generalkonsul i St. Petersnborg vil elskværdigt tage sig af de danske Damers Interesser.
Slagelse-Posten, 29. april 1907.
Admiralinden tager imod i “Dansk Kunstflidsforening”s Lokaler, Niels Hemmingsensgade 8, hvor Foreningen nu – efter at have opgivet Klubben i Vimmelskaftet – har sin Skole og sit Kontor.
– Tak, fordi De vilde komme! siger Fru Gad, idet vi træder ind i Kontoret, som i en Parantes bemærket ledes af Fru Hauch.
Denne gang drejer det sig om noget, der maa siges at have ganske særlig Interesse for Provinsen, fortsætter Admiralinden, idet hun fører os gennem Lokalerne, hvor der er udstillet talrige smukke Haandarbejder og Tegninger. Sagen er i Korthed den – hvad De ogsaa kan læse her (Fruen giver os et maskinskrevet Ark i Haanden).
LÆS HELE ARTIKLEN
– Aah, ved De hvad, Vinteren stiller saa mange Opgaver; og det meste af det er Samfundsarbejde, jeg beskæftiger mig med, kræver naturligvis megen Tid. Men noget litterært har jeg jo nok i Tankerne. Og maaske til Vinter … ja, det er saamænd ikke godt at sige noget om endnu.
– Men fortæl nu Deres Læsere i Provinsen lidt om vor Kunstflidsforening; det vil interessere derude og tjene til Gavn for saa vel os som for dem, der vil prøve paa at samarbejde med os.
Plume.
Berlingske, 14. september 1907.
I Eftermiddages Kl. 2½ fejrede Dansk Kunstflidsforening sin Aarsfest ved en Højtidelighed, der fandt Sted i Charlottenborgs Kunstudstillings Vestibule.
I denne, der var særdeles smukt dekoreret med Planter og Blomster, samledes ved den fastsatte Tid et meget stort Antal Damer og Herrer.
K1. 2½ ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Ds kgl. Højh. Prinsesse Ingeborg, Hertuginden af Vestergötland, Prinsesse Thyra, Prins Gustav og Prinsesse Dagmar med Følge.
Herskaberne modtoges ved Indgangen af foreningens Formand, Admiralinde Amma Gad, samt Bestyrelsens andre Damer, der overrakte de kongelige Damer store og smukke Buketter.
Efter at Majestæterne og de andre Herskaber havde taget Plads paa de reserverede Stole i Vestibulens Forgrund, sang Kammersangerinde, Frk. Ellen Beck J. Blicher-Clausens smukke Sang i Folkevisetone “Ridderen drager til Hove”.
Professor Hans Olrik traadte deretter frem og holdt et særdeles interessant Foredrag om “Kvindens daglige Liv i Riddertiden”. Han udtalte bl. a.:
I de adelige Gaarde udvikledes Kunsthaandværket. Den middelalderlige Gaard var kold og streng, Forsvarshensyn krævede det. Men i Fruerstuen var der dog lidt hygge, og der udfoldedes her hyppig megen Flid. Der spilledes og vævedes, og overordentlig skønne Kunstvævninger var hyppig Adelsdamernes Værk.
Ved Siden af Væven spillede Saksen en meget betydelig Rolle som Vidnesbyrd om, hvor højt Kunstfliden stod. Højst stod sikkert Baldyringen, skøn i Farver og Linier. Ogsaa Figurbilleder anvendles her, og særlig Hjorten kom her til Anvendelse, et Vidnesbyrd om, hvor stor Indflydelse Jagten øvede.
Taleren omtalte derefter de Kvinders Stilling, hvem alle de mange Husflidsarbejder fra den Tid skyldtes, og hævdede, at selve Riddertiden i ikke ringe Grad havde bidraget tit Kvindernes Emanecipation.
Fra Slottet var, som sagt, Kunstvævningen og Baldyrekunsten udgaaet, og det var da i Samstemning hermed, naar Hds. Maj. Dronningen havde overtaget Protektoratet over Dansk Kunstflidsforening.
Efter Talens Slutning lød der livligt Bifald, hvorefter en trestemmig Sang, “Længe sad Kvinden ved Rok og Væv” af Fru Emma Gad, blev afsungen at Frk. Ellen Beck, Frk. Munch og Hr. Schonberg.
Efter at Admiralinde Emma Gad havde bragt en Tak til alle, der havde vist Foreningen Støtte og interesse, foretog Hds. Maj. Dronningen egenhændig Præmieuddelingen.
Med en af Fru Karin Miehaillis forfattet Slutningssang sluttede den stemningsfulde lille Højtidelighed.
Bornholms Tidende, 19. september 1907.
I altfor mange Aar har vort kvindelige Haandarbejde været Stedbarn imellem os. Medens man i andre Lande har søgt at fuldkommengjøre Kniplingen, det hvide og kulørte Broderi og fræm for alt det specielt nationale Haandarbejde, havde vore danske Kvinder, særlig naturligvis i Byerne, med Ringeagt vendt sig fra Naalen, Væven og Kniplebrædtet for at søge andre Erhværv.
I dette Forhold er der i de senere Aar sket en Strømkæntring, der kun kan glæde dem, der med Sorg har set Sansen for Udsmykning af Hjemmene blive mindre.
Et 3 Maaneders Kursus i alle Arter af Haandgjærning afholdes i Rønne i Oktober, November og December af Frk. Karin Jespersen, Imminggaard, som nylig har afsluttet et Kursus i Dansk Kunstflidsforening i Kjøbenhavn, hvor den unge, energiske Dame i disse Dage deltager i Foreningens Aarsudstilling paa Charlottenborg, hvor hendes Arbejder have vundet megen Anerkjendelse. Det er et ønske, at Frk. Jespersen maa faa stor Tilslutning til sit Kursus; fra sin Læretid medbringer hun gode Anbefalinger.
C.H.
Lolland-Falsters Social-Demokrat, 6. maj 1908.
København.
Selskabet til Hedebosyningens Fremme havde i Aftes indbudt til et Møde i Industriforeningen.
Maleren Gudmund Hinke talte om Genoplivelsen af den smukke gamle Folkesyning og Arkitekt Martin Byrup fortalte om de Udstillinger, Selskabet har afholdt i Aarhus og København.
Inspektør Emil Sachs gjorde Rede for, hvorledes man have tænkt sig at agitere for Hedebosagen og at skabe en Indtægtskilde for Landet. Den fine Kultur er et lille Lands Indskud og i et lille Land bevares Traditionen bedre og Befolkningen gribes lettere af en fælles Sag. Vi bør lære af vore Nabolande. Haandarbejdets Venner i Stockholm udfører for over 200,000 Kr. til Udlandet. Fremmede skulde lære at regne med vor Syning, som de gør med vort Porcelæn, der er kendt Verden over. Ligesom man fra Belgiern bringer en Knipling med hjem, saa maa man fra Danmark bringe Porcellæn og Syning. Det er vort Haab at kunne opnaa Sammenslutning med dem, der før os har baaret Sagen frem.
Fru Emma Gad gjorde nu i en livlig holdt Tale Rede for, hvad Dansk Husflidsforening, [Dansk Kunstflidsforening, red.] Niels Hemmingsensgade 8, København, siden Aar 1900 har udrettet til Fremme saavel af Hedebosyningen, som af vore øvrige gamle Haandarbejder, f. Eks. Vævningen og Kniplingen.
150 unge Piger fra Kommuneskolens Fortsættelseskursus, delt i Hold paa 15 Elever, undervises daglig vederlagsfrit i Skolen, i 4 Sommermaaneder afholdes et Fri-Kursus for 8-10 unge Piger fra vore Kolonier og Bilande, ligeledes afholdes aarlig et 4 Maaneders Fri-Kursus (Vinter-Kursus) for unge Kvinder fra Landet og Provinsen. Samtidig frembyder Foreningen gennem sit Udsalg Lejlighed til Afsættelse af de Arbejder, der frembringes rundt om i Landet.
Ethvert Medlem kan her lægge sine Arbejder ind til Salg, ligesom de har Ret til at deltage i de Udstillinger, Foreningen afholder i store Byer i Udlandet, som f. Eks. i St. Petersborg, hvor alle Medlemmer fik solgt. Chansen for Salg forstærkes ved den Opmærksomhed, der gennem Udstillingen lykkes at vække i Udlandet for vor gamle Kunstindustri. Fru Gad bød med Glæde det unge Selskab velkommen og betonede Nødvendigheden af, at dette Selskab af Mænd ogsaa tog Kvinder med i Arbejdet og stillede sig paa sin Forenings Vegne til Disposition med Raad og Daad.
Formerne for en Sammenslutning vil senere blive drøftede.
Dansk Kunstflidsforeninf tæller nu 500 Medlemmer.
Tine
Vejle Amts Folkeblad, 20. juni 1908.
Klip, klap, siger otte Væve i det gamle Hus i Niels Hemmingsensgade 8, hvor Dansk Kunstflidsforening har til Huse. Og en munter Snak paa forskellige Tungemaal følger Vævenes Klapren.
Det er Foreningens aarlige Sommerferiekursus, der nu er begyndt med unge Piger fra Island, Færøerne, Sønderkylland og Vestindien. Her er Stolelæder, Bluser, Haandklæder, Portierer og lignende i Gang paa Vævene, og siden kommer Turen til Kunstbroderi, Hedebosyning, Knipling, Tegning osv.
Fra disse Kursus gaar de unge Piger ud som Lærerinder i et eller flere Fag, idet der ved Undervisningen tages særliogt Hensyn til hver enkelt Elevs Lyst og Anlæg. For i saa høj Grad som muligt at kunne være til Nytte for de unge Kvinder i Provinserne og paa Kandet, der ernærer sig selv enten som Haandgerningskvinder eller Handelsdamer i Broderifaget, begyndte foreningen i Fjor er Sommerkursus til halv fra midt i Juli til midt i August. Forsøget faldt overmaade heldigt ud; der indløb flere Anmodninger om Optagelse, end det var muligt at imødekomme, men det Kursus, der kom i Gang, var yderst fornøjeligt, idet hver enkelt af Damerne syntes at finde netop det enkelte Fag, hun manglede, eller en gavnlig Opfrisken af alle sine Fag. Det første gjalt ikke mindst Tegneundervisningen, der sætter Eleverne i Stand til selv at kunne arrangere deres Mønstre, forstørre, formindske, overføre paa Stof osv.
Et saadant Kursus afholdes igen i Aar fra 20de Juli til 20de August. Hele Kursus’et koster 15 Kr., og naar Indmeldelsen sker nogenlunde betids, kan der opnaas Ophold og fuld Kost paa Værnehjemmet i Helgolandsgade for 20 Kr. maanedlig. Dertil sendes Anmodning direkte. Bestyrerinden i Dansk Kunstflidsforening, Fru Charlotte Hauch, modtager og besvarer alle Henvendelser og Spørgsmaal.
Toto.
Morsø Folkeblad, 11. september 1908.
Dansk Kunstflidsforening holdt i Dag paa Charlottenborg sin sædvanlige Aarsfest, der overværedes af Kongen og Dronningen, Prinseserne Thyra og Dagmar samt Prins Gustav.
Formanden, Fru Emma Gad, gjorde Rede for Foreningens Opgaver og for dens Virksomhed i det sidst forløbne Aar.
Dansk Kunstflidsforenings Virken falder i to Afdelinger: en Skole med dels fri, dels betalt Undervisning i national Haandgerning, og en Medlemsafdeling med det Formaal at være til Gavn for Afhændelsen af Medlemmernes Arbejder og til praktisk Nytte ved Udstillinger i Ind- og Udland.
Det viser sig nemlig mere og mere, at Kunstflidsforeningen, ved at danne et Forbindelsesled mellem Haandarbejdets Udøverinder i Hjemmene og Udstillingskomiteerne, har en Opgave at løfte, der gør stor Nytte. En saadan Institution savnedes før, og det er jo saare vanskeligt for den enkelte Dame, der ofte ikke er til fremmede Sprog og ofte bor i Provinsen, at sætte sig i Forbindelse med udenlandske Komiteer og gøre sin Ret gældende.
Det viser sig ogsaa, at saa godt som alle Anmodninger om dansk Deltagelse i de nu i Udlandet meget moderne Udstillinger af kvindelig Kunstindustri gaar under eet til Dansk Kunstflidsforening, som saa ordner Sagen. Foreningen har saaledes i de sidste Aar til fælles Tilfredshed ordnet Udstillinger i Paris og St. Petersborg med udmærket Salg. I Aar har Foreningen deltaget i en Udstilling i Gewerbemuseet i Brünn, og for 1909 er der planlagt Udstillinger baade i Berlin og London. Ogsaa den aarlige Udstilling af Medlemsarbejder paa Charlottenborg vinder stor Paaskyndelse. Medlemstallet er derfor i jævn Stigning.
I Skolen som stadig tæller flere betalende Elever, gives tillige saa megen fri Undervisning, som Foreningens beskedne Midler og foreløbig lige saa beskedne, men hyggelige Rumforhold i Niels Hemmingsensgade Nr. 8 tillader.
– – –
– Derpaa foretog Dronningen Præmieuddelingen – der uddeltes syv Præmier og tolv Ærespræmier – hvorpaa man besaa den smukke og righoldige Udstilling af kvindelig Haandarbejde. Festen sluttede med et Foredrag af Prof. Johs. Steenstrup, der tale om Haandgerning og Digtning.
Illustreret Tidende, 20. september 1908.
Foreningen satte sig for at begynde med oprettelse af en Kunstindustriskole, da det var betydningsfuldt at de unge mennesker kan fremstille og reparere. De første virkefelter var vævning, kunstbroderi, hvidsøm og snedkerarbejde. Gardin- og billedophængning samt møbelpolstring, ville også kunne spare enhver familie for mange udgifter.
Det var vigtigt for Emma Gad at unge kvinder lærte en økonomisk uafhængighed (af mænd), så de selv var bestemmende for deres egen fremtid – så meget som tiden nu tillod, her 15 år før stemmeretten overhovedet kom til at gælde helt for -inderne.